Atuagagdliutit - 10.01.1990, Qupperneq 11

NR. 04 1990
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
11

Imminorneq
sapilerpoq
Toqutsiup angut madrassimi sinittoq takkuitsoorsimavaa
NUUK(SS) - Narsamiup
an gu tip inuusuttup
inuuni nuannaarutige-
rujussuartariaqarpaa.
Tassami ikinngutini ar-
fineq marluk ukiortaami
ullaakkut toqutaamma-
ta angut taanna inimi al-
lami madrassiliinarluni
sinissimavoq. Toqoraa-
sullu angut taanna tak-
kuitsoorsimavaa, an gul -
lu politiit toqoraaffiusi-
masumut tikiummata
aatsaat itersimavoq. Po-
litiillu tikiussimapput
arfineq pingasut annat-
tortatuaat, toqoraasup
qatanngutaa angut, pini-
arsuarluni napparsim-
maviliareerluni Ung-
bomi pisimasut anni-
laarnartut politiinut ka-
lerriutigereermagit.
Politimestereqarfimme-
ersut politiinspektør Abel
Egede politeerlu Bent Ole
Kleist tusagassiortunik
ataasinngormat katersortit-
sinerminni oqaluttuarput,
1990-imi januarip aallaq-
qaataani nal. 8.00 aamma
8.10 akoranni toqoraasoqar-
nera sioqqullugu qanoq pi-
soqarsimanersoq.
- Unnuup unnuallu inger-
laneranni inuppaalussuit,
tassa inuusuttut 30-it mis-
saanniittut, Ungbomut
isaasarlutillu aniasarsimap-
put, tassani ukiortaarsiorlu-
ni nuannattoqarsimammat.
Ileqquuvormi ukiortaami
pilluaqqusiartorsinnarluni
aneqqittarneq. Inuusuttut
tamakkua akornanni unnu-
ap ingerlanerani arlaleriar-
luni paggittoqatsiartarsima-
voq. Inillu toqutsiviusup si-
lataani unnuami pingasut
sisamallu akornanni aam-
ma paggittoqatsiarsimavoq.
Politiit pigaartut angalaar-
nerminni paggittut taakku
naammattooramikkit avis-
saartuutsissimavaat. Pag-
gikkunnaariarmatalu pisar-
nertut iperaannarneqarsi-
mapput. Ilisimannittut oqa-
luttuarput unnuaq taanna
kingusinnerusukkut paggit-
toqatsiaqqittarsimasoq,
oqaluttuartorlu nammine-
erluni ullaakkut arfmeq
marlup missaani Ungbop si-
lataani paggiseqataasima-
voq, Abel Egede oqaluttuar-
poq.
- Takunnissimasut oqaa-
sii tunngavigalugit qular-
nanngilluinnarpoq, Abel
Egede nangippoq, toqutsi-
nerit pisimassasut ukiortaa-
mi ullaakkut nalunaaqutaq
8 aamma 8.10 akornanni.
Tassami taamaalinerani to-
qoraasimasoq takuneqarsi-
mavoq aallaammik tigum-
miaqarluni Ungbomukar-
toq. Tamatumalu kingorna
aamma tassanngaanniit an-
isoq takuneqarsimavoq.
Imminorsinnaanngilaq
- Paggittarsimanerit pissu-
tigalugit aammalu ikinngu-
tiginerpaasaminit, aammat-
taaq nuannateqataasimasu-
mit - aammalu oqqateqatigi-
simasaminit - sussakkiigaa-
simasutut misigisimalluni
toqoraasoq aalajangersima-
voq, akiniaalluni Ungbom-
iittut tamaasa aallaajorarni-
arlugit kingornatigullu im-
minoriarluni. Allaanni im-
minniittoq aasinnarlugu
immersimavaa Ungbomullu
utersimalluni. Iserami inuit
tallimat inimi qullermiittut
marlullu allamiittut aallaa-
jorarsimavai. Aniartulerlu-
ni niviarsiaraq inimi alla-
miittoq takuleramiuk aam-
ma taanna aallaasimavaa,
Bent Ole Kleist oqaluttuar-
poq.
ToqutsisuUi angut toqo-
rukkami akornanniinnani
inimi allamiittoq takkuitso-
orsimavaa. Toqoraanermiit
nalunaaquttap affaa qaan-
giutereersorlu politiit toqo-
raavimmut tikiummata aat-
saat angut taanna itersima-
voq.
Aallaajorarneqartut arfi-
neq pingasuusut annattor-
tatuaraat toqoraasup qa-
tanngutaa, taassumallu to-
qoraasimaneq kalerriutigi-
simavaa. Taanna ulussami-
gut aallaaneqarsimagaluar-
luni piniarsuarluni nappar-
simmaviliarsinnaasimavoq,
tassanngaanniillu pobtiit
kalerrinneqarsimapput.
Taamaanneranili angut
inuusuttoq inimi allermi si-
nittoq itersimavoq. Taanna
quiartorluni anigami arnaq
kinguUiullugu aallaaneqar-
simasoq, natermi nalasoq
takusimavaa. Angut kaler-
riiniarluni telefuuneqarfim-
mut qaninnermut arpassi-
mavoq. Taamaabneranib
politiit toqoraaviusimasu-
mukalereersimapput.
Toqoraasup toqorakkani
sekundtialuinnannguit in-
gerlanerini aalaajorarsima-
vai. Takuneqarsinnaanngi-
laq toqoragaasut qimaania-
raluartarsimanersut. Pobti-
it isumaqarput ilaat innan-
gallutik sinissimassasut, al-
lalli issiallutik oqaluussima-
gunaraluarput.
18-inik ukiulik Abel Mika-
elsen pobtiinut oqalluarsi-
mavoq, imminornissani sa-
pilersimagini. Imminornia-
leraluarlunilu sapiissusee-
russimavoq. Taavalu anga-
joqqaami illuannut angerla-
Politiassistent Bent Ole Kleist-ip, politiinspektørip Abel Egede-p politimesterillu Jens
Wacherip tusagassiortunik katersortitsinermiimi Narsami amiilaarnaqisumik pisimasut
nassuiarpaat. (Ass.: Knud Josef sen).
Politiassistent Bent Ole Kleist, politiinspektør Abel Egede og politimester Jens Wacher
orienterede på et pressemøde om den uhyggelige morgen iNarsaq. (Foto: Knud Josefsen)
riarsinnarluni inimini in-
narsimavoq sininniarluni.
Angajoqqaavisa ernertik
unnuap qeqqanut qummo-
roortaqatigereeramikkuli
takoqqissimanngilaat. To-
qoraareersimalluni ullaak-
kut arfineq pingasup mis-
saani angerlarmat suli sinis-
simapput.
- Toqutsisoq 18-inik ukiu-
lik eqqarsartaatsimigut
misissugassanngortinne-
qassaaq, immaqa Danmark-
imi. Taamaattumik pifiissa-
rujussuaq qaangiutereerpat
aatsaat pisimasoq eqqar-
tuussinikkut inaarneqar-
sinnaalissagunarpoq, politi-
mester Jens Wacher ataa-
sinngormat taama oqarpoq.
Abel Mikaelsen pinerluu-
teqarsimasunik isertitsisar-
fimmut Qaqortumiittumut
inissinneqarpoq.
Drabsmanden overså en sovende
Slagsmålene bølgede gennem Ungbo i Narsaq nytårsaften, oplyser politiet
NUUK(SS) - En ung
mand i Narsaq kan i dag
prise sig lykkelig over at
være i live. Han 1& nem-
lig og sov på en madras i
et af de rum, hvor syv af
hans venner blev skudt
og dræbt nytårsmorgen.
Morderen overså man-
den, som først vågnede,
da politiet ankom til ger-
ningstedet. Det gjorde
de, efter at den eneste
overlevende af de otte,
drabsmandens bror,
havde slæbt sig til syge-
huset og alarmeret om
de uhyggelige drab i
Ungbo.
Pobtiinspektør Abel Ege-
de og politiassistent Bent
Ole Kleist fra politimeste-
rembedet kunne på et pres-
semøde mandag fortælle
om, hvad der qgentlig §køte i
tiden op til drabene og på
drabstidspunktet, som er
fastlagt til mellem klokken
8.00 og 8.10 den 1. januar
1990.
-1 løbet af aftenen og nat-
ten er adskillige mennesker,
op mod 30 unge, kommet til
og gået fra Ungbo, hvor der
blev holdt nytårsfest. Det er
jo normalt, at man kommer
og ønsker godt nytår og går
igen. Flere gange i løbet af
natten var der klammeri
mellem de unge.
Mellem klokken 3 og 4 om
natten var der f.eks. hånd-
gemæng uden for gernings-
stedet. En pohtipatrulje så
dette slagsmål og fik skilt
parterne ad. Abe imphcere-
de fik derefter lov at gå, så-
dan som praksis er i den
slags sager. Vidneudsagn
fortaeller, .at der .også har
været klammeri senere på
natten, og så sent som ved 7-
tiden var gerningsmanden
selv indblandet i en slå-
skamp udenfor Ungbo, for-
tæller Abel Egede.
- Det bgger vidnefast, si-
ger Abel Egede videre, at
drabene er sket mellem
klokken 8 og 8.10 nytårs-
morgen. Da blev gernings-
manden set på vej til Ungbo
med en riffel. Og han blev
set gå derfra inden for dette
tidsrum.
Vennen svigtede
- På grund af de forskellige
slagmål, og fordi han følte
sig svigtet af sin bedste ven,
som var med til festen - og
som han også havde været
oppe at skændes med - be-
sluttede gerningsmanden,
. at han,.som hævn, ville.sky,-
de samtlige tilstedeværende
i Ungbo, og bagefter ville
han begå selvmord. Han
hentede riflen hjemme på sit
værelse - ladede den - og gik
tilbage til Ungbo. Han gik
ind, og oppe ovenpå skød
han fem mennesker i ét væ-
relse, og to i et andet. På vej
ned og ud, så han en pige i et
rum, som han også skød,
fortæller Bent Ole Kleist.
Morderen overså en
mand, der lå i et af de rum,
som han havde skudt de an-
dre i. Denne unge mand våg-
nede først op, da politiet an-
kom til gerningsstedet en
halv time efter massakren.
Det var den eneste overle-
vende af de otte, drabsman-
dens bror, der alarmerede
om drabene. Han var skudt i
kinden, men han kunne slæ-
be sig hen til sygehuset, som.
igen alarmerede politiet. I
mellemtiden var en ung
mand, der lå og sov neden-
under i et værelse, vågnet.
Han skulle ud på toilettet,
og så kvinden, der som den
sidste blev skudt, ligge på
gulvet. Han løb så hen til
den telefon. Men da var poli-
tiet allerede på vej mod ger-
ningsstedet.
Drabene er sket i løbet af
få sekunder. Der var ikke
tegn på, at nogen af ofrene
havde forsøgt at flygte for
drabsmandens kugler. Poli-
tiet formoder at nogle har
ligget og sovet, mens andre
måske har siddet op og
snakket sammen.
Modet svigtede
Den 18-årige Abel Mikaelsen
har fortalt politiet, at han
alligevel ikke turde begå
selvmord bagefter. Modet
svigtede ham i det afgørende
øjeblik. I stedet gik han
hjem til sine forældre, og
lagde sig til at sove på sit
værelse. Forældrene havde
ikke set deres søn siden ved
midnatstid, da der blev
skudt nytårsraketter af. De
lå og sov, da han kom hjem
som drabsmand ved otte-ti-
den om morgenen.
- Den 18-årige drabsmand
vil blive sendt til mentalob-
servation, sandsynligvis i
Danmark. Og der kan gå
lang tid, før der falder dom i
sagen, sagde politimester
Jens Wacher på pressemø-
det mandag.
Abel Mikaelsen er over-
ført til anstalten for dom-
fældte i Qaqortoq.