Atuagagdliutit - 15.01.1990, Blaðsíða 5

NR. 06 1990
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5
SIK-mit ukiortaami
pilluaqqusissut
All.: Kristian Poulsen, SIK-p siulittaasua.
Sulinermik Inuutissarsiute-
qartut KattufTiannut SIK-
mut ukioq 1989 assigiinngit-
sunik pisimasoqarfiusima-
voq. Siullermik akilersui-
nerminik unitsitsisimavoq,
tamatumalu kingunerisaa-
nik sulifflssaarusimalemis-
samut aningaasaateqarfiit
illutassaat tunineqarsimap-
put, aammalu ukiarmi nu-
taamik ataatsimeersuarto-
qarsimavoq. SIK-p taama-
nikkut siulittaasorisaa fe-
bruarimi tunuarpoq, allat-
tuunerlu kommunalbesty-
relsemut qinersinerup kin-
goma aamma tunuarluni,
taamaalillunilu kattuffik
siulersuisuunerugallartu-
nik siulersuisuuneqarluni
ingerlalersimalluni. Taama-
tullumi ingerlaannartoqar-
sinnaasimanngilaq. Nalune-
qanngitsutullu SIK nutaa-
nik siulersuisuuneqalersi-
mavoq, maannalu ataatsi-
meersuarnermi nutaamik
aaqqissuussinissamik aala-
jangernerup timitalerniar-
nissaa anguniarlugu sulini-
arneq aallartinneqarsima-
lerpoq.
Isumaqatigiissutit maan-
namut atuunneranni akis-
sarsiat nalingi annertuumik
appariarsimapput. Nalune-
qanngitsutut 1987-imi fe-
bruarimi isumaqatigiissute-
qartoqarmat SIK akissarsi-
at 14 pct.-imik qaffariaate-
qamissaannik angusaqarsi-
mavoq, kisiannili 1989-imi
junip naanerata tungaanut
pisiassat akii 15,1 pct-imik
qaffariarsimapput, pisias-
sallu nalingi 1989-imi ukiup
affaani siullermisuulli an-
nertutigisumik qaffakkiar-
tuinnassagunik 1990-ip naa-
nerata tungaanut suli 9 pct.-
imik qaffariaqqittussaas-
sapput. Soorunami SIK-p
Sulinermik Inuutissarsiute-
qartut Kattuffiattut akuer-
saarsinnaanngilaa, naak na-
lunngikkaluarlugu akit qaf-
fariamerinut assigiinngit-
sunut pissutaasut tassaasut
KNI-p assar to rtittagaasa
ikileriameri, sanaartorne-
rup annikilleriarnera, Nam-
minersornerullutik Oqar-
tussat suliffeqarfiutaasa
niuertutut ingerlanneqaler-
neri kiisalu aningaasat
Namminersomerullutik
Oqartussat atorsimasaasa
taarsersomeri. Tassami
pingaartumik inuit SIK-p
isumaqatigiissutai malillu-
git akissarsiallit tamatuma-
ni pilliuteqarnerpaasarput.
Naallu inuit tunngavissa-
qarluarlutik tulluusimaaru-
tissaqarluarlutillu inuiaqa-
tigiit kalaallit aningaasar-
siornerannut ikorfartuu-
taallutik oqarsinnaagaluar-
tut pissutsit taamatut in-
gerlaannarsinnaajunnaar-
put.
Maannamut inuiaqatigiit
akomanni suli oqaluuseri-
neqarsimanngilaq Nammi-
nersomerullutik Oqartus-
sat suliffeqarfiutaasa assi-
giinngitsut sinneqartooru-
taat qanoq qgguaattariaqar-
nersut. Oqallinneq tassunga
tunngasoq soorunami peqa-
taaffigerusupparput. Tas-
sungalu atatillugu oqaati-
gissavarput SIK pifflssami
aggersumi - Inatsisartut
upernaaru ataatsimiinnis-
saat sioqqullugu - oqallisis-
siamik Naalakkersuisunut
saqqummiussaqassamaar-
toq. Tassami isumaqarpu-
gut inuit sinneqartoorute-
qartitsinissamut tunnga-
viusut - atuisartut sulisar-
tullu - qanoq pilliuteqarti-
taatiginerminnut suliakker-
sorneqartiginerminnullu
naapertuuttumik pissarse-
qataatinnneqartamissaat
pisariaqartoq.
Ulloq 30.12.89 radioavisi-
mi kalerriunneqarpoq ilaqu-
tariit ukiumut 240.000 kro-
ninik isertitaqartartut (an-
gajoqqaat marluullutik su-
liffeqaraangata) - angajoq-
qaallu tamarmik immikkut
nalunaaquttap akunnera-
nut 57,69 kronimik akissar-
siaqaraangata - akit assi-
giinngitsut qaffariaataasa
kingunerisaannik qaam-
mammut 2.000 kroninik
akiliuteqarnerusalissasut.
Nalunaaquttap akunnera-
nut suliffiusimasumut
qaangiuttoomertaqanngit-
sumut naatsorsoraanni aki-
liutigineqartareersut sania-
tigut akit qaffariaataannut
akiliutigineqartussaq nalu-
naaquttap akunneranut
11,54 kroniussaaq, imaluun-
niit allatut oqaatigalugu na-
lunaaquttap akunnermusi-
ap 20 pct.-ia. Tamannalumi
annertoqaaq.
Oqartariaqarsorinarpoq
1990-ikkunnut ikaarsaari-
arnitsinni aningaasarsior-
nikkut annertuunik ersuk-
kersorneqarsimasugut. Pi-
sortat sanaartortitsinerata
kingunerisaanik illuatun-
gaatigut suliffiutillit sulisul-
lu aningaasarsiornermikkut
annertuumik eqqugaapput,
illuatungaatigullu nunanut
allanut akiitsuvut ukiut qu-
lit ingerlanerini akilersor-
tussaallutigit. Isumaqar-
punga eqqortuusoq oqassal-
luni pissutsit taakku mar-
luk ulluinnarni aningaasar-
siomitsinnut artukkersuu-
taanerpaasut. Kisiannili so-
orunami siunissami isumal-
luamartunik takusassaqar-
pugut.
Sumi inunngorsimaneq
tunngavigalugu akissaaser-
suinerup atorunnaarsinne-
qarneranut atatillugu soo-
runami naatsorsuutigaar-
put taannartaannaa eqqar-
saatigalugu suliamik ilinni-
agaqanngitsut 20 pct.-ip
missaanik suliamillu ilinni-
gallit tassannga annikinne-
rulaartumik akissarsiamik-
kut iluarsiifilgineqassasut,
aammalu piffissami qaan-
giuttumi piffissamilu isu-
maqatigiissutit atuuffls-
saanni tullermi akissarsiat
naligerpiagaasa annaasa-
qaataasimanerinu t matus-
sutissanik akissarsiat nalin-
ginnaasumik qaffaateqar-
tinneqassasut. Pisiassat na-
lingi 1989-imisuulli qaffak-
kiairtupiloortigiinnassappa-
ta akissarsiat qaffariaatis-
saannuinnaq piumasaqaa-
tissat annikigisassaanavi-
anngillat. Naalakkersuisut
sumi inunngorsimaneq
tunngavigalugu akissaaser-
suinerup atorunnaarsinne-
qamissaanik suliniuteqar-
nerminnut atatillugu
danskit naalagaaffiata sumi
inunngorsimaneq tunngavi-
galugu akissaasersuinermik
atulersitsisimasup atorun-
naarsinneqameranu t atatil-
lugu aningaasartuuteqaqa-
taanissaa anguniartariaqar-
paat. Eqqarsariarnarto-
qanngitsuunngilarmi Dan-
markimi Folketingi akissaa-
sersueriaatsimik ammip qa-
lipaataanik assigiinngisitsi-
sumik akuersissuteqareer-
luni atulersitsisimasinnar-
luni aaqqissuussineq taan-
na tunngav'ippiamigut itsaq
inunngorfigisamit qimagu-
teqqussaannginnermik kii-
salu inussiaateqamermik
aaqqissuussinemit allaane-
russuteqangaanngitsoq ato-
runnaarsinniarlugu suliniu-
teqartoqalermat nipangersi-
malluinnarsimammat. Dan-
markip inatsisinik naaper-
tuilluartumik tunngaveqar-
luni ingerlaniartup naala-
gaaffittut, minnerunngitsu-
millu nunat tamalaat akor-
nanni, tusaamaneqarnini
sukuluitsuutiinnamiaru-
niuk - siunissamilu naala-
gaafiittut inussiaateqamer-
mik atorunnaarsitseqqaar-
simasutut isigineqarnini at-
tatiinnamiaruniuk - upper-
narnemsumik tatiginarne-
rusumillu pissusilersorluni
naalagaaffeqatigiinnemp
iluani assigiinngisitsinerap
atorunnaarsinneqamissaa-
nut eqeersimaarnerulluni
peqataasariaqarpoq. Dansk-
it naalagaafliat tunngavip-
piaatigut tassaasariaqarso-
rinarpoq sumi inunngorsi-
maneq tunngavigalugu
akissaasersuinerup atomn-
naarsinneqarneranut atatil-
lugu saniatigut aningaasar-
tuutinik akiliisariaqartoq,
tassami Danmarkimi Folke-
tingip inatsisiliortutut aaq-
qissuussinemp taassuma
atuutsinneqarnissaanut in-
atsisitigut tunngavissat aa-
lajangersarsimavai. Kisian-
ni soorluuna inatsisartut
taakku taama ersaritsigisu-
mik naapertuilluanngitsu-
liornermik aalajangersaasi-
masut naapertuilluartumik
pissusilersomissaat naat-
sorsuutigineqarsinnaajun-
naarsimasoq. Aamma nuna-
mi ulluinnarni meeqqanik
tiguarinniffiusalersimasu-
mi tamanut naammaginar-
tumik aalajangersaasoqar-
nissaa soorluuna naatsor-
suutigineqarsinnaanngit-
soq. Ilami naatsorsuutigi-
sinnaasariaqarluarpoq
ukiuni 25-ni atornerluisi-
manerup kingunipiluisa an-
ingaasartaannut tunngasut
eqqarsaatigalugit akisus-
saaqataanermik misigisima-
nermik takutitsisoqamis-
saa - aammattaaq Dan-
markip Kalaallit Nunaatalu
akornanni suleqatigiinner-
mi nalaassimasatta avaan-
ngunarnersaata atomn-
naarsinneqarnissaanut ata-
tillugu aningaasartuutissat
matussutissartaannut
tunngatillugu.
Inuiaqatigiit kalaallit
ukiumi nutaami ajunngitsu-
nik atugaqamissaannik kis-
saallugit.
Kristian Poulsen: - Danmark pilliuteqartariaqarpoq ammip qalipaataanik assigiinngisitsi-
nerup atorunnaarsinneqarnissaanut.
Kristian Poulsen: - Danmark må betale sin del for afskaffelse af racediskrimination. (Foto:
Knud Josefsen)
Et bevæget år i SIK
Af Kristian Poulsen, formand for SIK
1989 har været et bevæget
år for landsorganisationen
SIK. Først var der betalings-
standsning med efterfølgen-
de salg af A-kassehuse og en
ny kongres i efteråret. SIK’s
daværende formand trådte
tilbage i februar og hoved-
sekretæren fulgte ham efter
kommunalvalget, hvorefter
organisationen kørte med
konstitueret ledelse. Det var
heller ikke holdbart. Og som
bekendt fik SIK en ny ledel-
se og er gået i gang med at
arbejde for den strukturæn-
dring, der blev vedtaget af
kongressen.
I overenskomsternes hid-
tidige periode er reallønnen
faldet drastisk. Som be-
kendt fik SIK 14 pct. løn-
fremgang ved ingåelsen af
overenskomsterne i februar
1987 og indtil 30. juni 1989
er forbrugerpriserne steget
med 15,1 pct., og såfremt
pristigningerne fortsætter
som det første halvår i 1989
vil forbrugerpriserne stige
yderligere med 9 pct. til slut-
ningen af 1990. En sådan
udvikling kan SIK som løn-
modtagerorganisation selv-
følgelig ikke acceptere, selv
om vi er vidende om, at de
forskellige prisstigninger
bunder i KNI’s faldende
fragtmængde, byggeriets af-
matning og den såkaldte for-
retningsmæssige drift af
hjemmestyrets virksomhe-
der samt tilbagebetalingen
af de lån, som hjemmestyret
har optaget. Det er jo først
og fremmest personer med
SIK-indkomster, der betaler
gildet. Og selv om folk med
rette og med stolthed kan
sige, at det er dem, der i før-
ste række er bærende for
det grønlandske samfunds
økonomi, så er grænsen
nået.
Hvordan overskuddet fra
de forskellige hjemmestyre-
virksomheder skal fordeles,
har der endnu aldrig været
offentlig debat om. Det vil vi
selvfølgelig gerne snakke
med om. Så i den forbindelse
skal der nævnes, at SIK vil
komme med et debatoplæg
til landsstyret i den kom-
mende tid - før landstings-
samlingen til foråret. Vi me-
ner nemlig, at de, der betin-
ger overskuddene - forbru-
gerne og medarbejderne -
må tilgodeses i forhold til
den byrde, de pålægges.
I radioavisen d. 30.12.89
kom det frem, at en familie,
der har en årsindtægt på
240.000 kr. (begge forældre
er udearbejdende) - en time-
løn på 57,69 kr. til hver - vil
komme til at betale 2000 kr.
mere om måneden på grund
af forskellige prisforhøjel-
ser. Hvis vi regner det ud for
hver præsteret arbejdstime
uden overtid, bliver det
11,54 kr. pr. time, der skal
betale mere i prisstigninger,
eller 20 pct. af timelønnen.
Og det er jo ganske betragte-
ligt.
Vi må nok sige, at vi ved
indgangen til 1990’erne er
overbebyrdede, hvad den
økonomiske byrde angår.
Stop for det offentliges byg-
geri bevirkede på den ene si-
de også som en økonomisk
øretæve for mestre og med-
arbejdere samtidig med, at
vi skal betale vort udlands-
gæld i løbet af ti år. Jeg tror
ikke, det er forkert at sige,
at det er de to faktorer, der
først og fremmest udmarver
vores daglige økonomi. Men
selvfølgelig er der lyspunk-
ter forude.
Danmark må betale
I forbindelse med fødested-
skriteriets afskaffelse reg-
ner vi selvfølgelig med en
lønregulering alene for det
på ca. 20 pct. for ikke faglær-
te og noget mindre for fag-
lærte samt en almindelig
lønfremgang for dækning af
reallønstabet i den mellem-
liggende periode og den næ-
ste overenskomstperiode.
Såfremt forbrugerpristallet
galopperer opad, som den
har gjort det i 1989, må kra-
vene alene til lønforbedrin-
ger være ganske betragteli-
ge. I forbindelse med føde-
stedskriteriets afskaffelse
må landsstyret arbejde for,
at den danske stat, der i sin
tid indførte fødestedskrite-
riet, er med til at bære det
økonomiske ansvar herfor.
Det er jo ganske tankevæk-
kende at opleve, at det dan-
ske folketing først vedtager
og indfører et racediskrimi-
nerende lønsystem - og så
være fuldstændig tavs i be-
stræbelserne på at afskaffe
dette kriterium, der i sin
bund og grund ikke adskiller
sig væsentligt fra fordums
stavnsbånd og slaveri. Så-
fremt en retsstat som Dan-
mark er sit både nationale
og ikke mindst sit interna-
tionale omdømme bevidst -
og i fremtiden stadigvæk vil
fremstå som den nation, der
officielt har forbudt slave-
handel som den første, så
må den danske stat også væ-
re en aktiv medspiller for at
løse diskriminationen i rigs-
fællesskabet på en mere tro-
værdig og tillidsvækkende
måde.
I bund og grund burde det
nok være den danske stat,
der afholder alle merudgif-
terne i forbindelse med af-
skaffelsen af fødestedskrite-
riet, idet det er det danske
folketing, som den lovgiven-
de forsamling, der har lov-
fæstet grundlaget for krite-
riets eksistens.
Men måske kan man ikke
længere forvente retfærdig-
hed af et ting, der har vedta-
get en så åbenlys uretfær-
dighed. Man kan nok heller
ikke forvente salomoniske
afgørelser i et land, hvor
bar nero v ikke er en frem-
med element i hverdagen.
Man kan da ellers forvente,
at spørgsmål om mammon i
forbindelse med 25 års ud-
bytning også følges af tilsva-
rende medansvar - også i
form af konkrete beløb til
dækning af afskaffelsen af
den mørkeste plet i samar-
bejdet mellem Danmark og
Grønland.