Atuagagdliutit - 29.01.1990, Qupperneq 4

Tapiissutit susaarnaveeqqutit
AJUNNGEQAAQ - pisariaqalivillunilu - naalak-
kersuisuni ilaasortap Kaj Egedep, aalisarner-
mut suliffissuaqamermullu naalakkersuisuu-
sup, naalakkersuisuuffimmi aappaa kiisami so-
qutigilersimammagu. Aatsaavissuarmi taamaa-
liortoqarpoq. Ukiut qulit ingerlaneranni pisortat
Inuutissarsiornermut tapiissutaat (tamanga-
jammik) aalisamermut atorneqartarsimapput.
Namminersornerulemeq eqqunneqarmalli naa-
lakkersuinikkut anguniagaajuarsimavoq aalisar-
nerup, aalisarnerup aasiit aalisarnerup piorsar-
neqarnissaa, aallaammi ukiualunnguit matuma
siorna tikillugu imaassimagaluarpoq aningaasat
inuutissarsiornermut tapiissutigineqartussat
tamarmik aalisarnermut atorneqartarlutik.
Inuutissarsiornermut pisortaqarfik aalisarner-
mut pisortaqarfiusimavoq, inuutissarsiomerlu
tassaasimavoq aalisarneq - allat tamarmik im-
minnut napatinniassapput (ataasiakkaat - soorlu
piniarneq savaateqarnerlu kisiisa eqqaassann-
gikkaanni).
KALAALLIT AALISARNERAT annertusiartu-
piloorsimavoq ullumikkullu annertuallaalersi-
malluni - ukiut tamat qaangiuppata immaqa ajor-
nartorsiornersuaqalissaaq, ilimasaarutigineqar-
mammi 93-94-imi saarulleerukkumaartoq, kin-
guppaallu akii silarsuarmi allannguuteqanngip-
pata allaqquttussanngitsumik ajutoornersuaqa-
rumaarpoq.
Kalaallit aalisariutaat nutaaliaasorujussuullu-
tillu amerlasoorujussuupput, ilisimasaqarnerul-
lu tungaatigut russinik suleqateqarsinnaaneq
takorloorlugu pissanganartulerujussuuvoq. Nu-
namili suliffissuaqarnerup tungaatigut Kalaallit
Nunaat kinguarsimasorujussuuvoq, tassa sulif-
fissuit aatsitassanut tunngasuunngitsut eqqar-
saatigalugit. Greenexilli Marmorilik 90-ikkut
ingerlaneranni matuppagu (ilimasaarutaareersi-
masutut), aamma tamakkueruttussaavugut.
AALISAKKAT AATSITASSALLU - illuliorti-
temerlu, taamatuttaaq ajornartorsiuteqarsiusoq
- eqqaassanngikkaanni Kalaallit Nunaat nammi-
neq nioqqutissiaqanngiusavittarpoq. Suut ta-
marmik avataaniit eqqussomeqartarput, nam-
mineerluni nioqqutissiornissaq naalakkersuisut
manna tikillugu soqutigisimanngiusavimmas-
suk. Immaqami ataatsimeersuartoqartillugu so-
qutiginninnerartarsimagaluarput, namminer-
somerullutilli oqartussat suliniuteqarniartunut
sumininnguamilluunniit tapiissuteqarsimanngi-
saannarput. Namminersortut suliffiutaat pisin-
naatillutik imminnut napatinniarsarisarput. Sa-
nilliunneqarsinnaavorlu aalisartoq taarsigassar-
siaminik akilersuisinnaajunnaarpat namminer-
somerullutik oqartussat piareersimalluinnar-
tarmata annaassiniarlutik qanoq iliuuseqarnis-
saminnut. Nunami suliffiutilik akilersuisinnaa-
junnaarpat naalakkersuinermik suliaqartoq ki-
naluunniit ikiorsiiniarluni suliniuteqalinngi-
saannarpoq. Naalakkersuinermik suliaqartut
qanoq iliuuseqartanngissusiannut uppemarsaa-
tissapput ukiuni kingullemi aningaasaataarutto-
orlutik matusiinnartartorpassuit.
MAANNALI KAJ EGEDE 4,5 millioner kroni-
nik immikkoortitsisimalerpoq, suliffissuamik
nioqqutissiorfmnillu »nutaanik aallartitsiniartu-
nut« iluaqutaasussanik. Isuma taamaattoq
ajunngilluinnaqqissaarpoq, naak qulamangikka-
luartoq aningaasat taama ikitsigisut imaalial-
laannaq nungukkumaartut. Ilorraalli tungaanut
eqqarsartoqalersimanera qujarunneqartariaqar-
luinnarpoq. Naalakkersuisulli pinngitsooratik
inuussutissarsiomermut politikkiliortariaqaler-
put. Kina nutaamik aallartitsisalluni qununngila
- kiap aningaaserivik tamatumunnga peqataaju-
mallersissinnaavaa? - ilisimanngikkuniuk nioq-
qutissiani sumut tunisarsinnaanerlugit. Kaj
Egedep suliffigisimani tunngavigalugu ajornar-
torsiut tamanna ilisimaarilluarpaa. Kalaallit sa-
vaataasa neqaat kalaallit nioqqutissiaasa kisiar-
taraat, unammillersinnaanngitsunik akeqaralu-
arlutik savaaqqat neqaannik nunaniit allaniit pi-
siortornaveersaamissamut tunngavissiisutuat.
Naalakkersuisut kalaallit nioqqutissiaat allat
taamatut illersorumasinnaanerpaat - imaluuniit
allatut oqaatigalugu: Naalakkersuisut qanoq
iliorlutik qularnaarniassavaat kalaallit nioqqu-
tissiarisartagariligassaasa nioqqutissianit allanit
aggiussukkanit, ilaatigut KNIp »unammillersin-
naaneq eqqarsaatigalugu« nunanit allaniit tiki-
sittagaanit unammillcrpallaameqannginnis-
saat? Namminersornerullutik oqartussat sullis-
sissutigisartagaat soorlu innaallagiaq, imeq, as-
sartuineq, allakkerineq il.il. pillugit namminer-
somerullutik oqartussat qaqugu inuutissarsior-
nermut politikkiliussapput, taamaattoqalerpam-
mi aatsaat namminersortut aningaasartuutit pil-
lugit najoqqutassaqalissammata?
En skrædder i Helvede
DET ER GODT - og på tide - at landsstyremed-
lem Kaj Egede, landsstyremedlem for fiskeri og
industri, er begyndt at interessere sig for det
andet ord i sin titel. Det er han den første, der
har gjort. Gennem ti år er (næsten) alle offentli-
ge ressourcer fra Erhvervsdirektoratet blevet
eksklusivt øremærket til fiskeriet. Lige siden
hjemmestyrets start har det været et politisk
dogme, at det gjaldt om at udvikle fiskeriet,
fiskeriet og atter fiskeriet, og indtil for ganske få
år siden, var for eksmpel alle Erhvervsstøttens
midler også reelt øremærkede til fiskeriet. Er-
hvervsdirektoratet var et fiskeridirektoratet,
erhvervslivet var kun fiskeriet - alt andet måtte
klare sig selv (med nogle enkelte undtagelser
som fangst og fåreavl).
DET GRØNLANDSKE FISKERI har udviklet
sig eksplosivt og i dag er der overkapacitet - og
om fem år er der måske ligefrem total krise,
hvis forudsigelserne om torskebestandenes op-
hør i 93-94 holder stik, og hvis ikke der sker
noget markant med rejepriserne på verdens-
markedet.
Den grønlandske fiskerflåde er moderne og
stor, og der er spændende perspektiver i salg af
know-how eksempelvis til Sovjetunionen. Men
på land er Grønlands »industri« på u-landsstadi-
et, hvis man lige ser bort fra råstofindustrien.
Den er meget moderne, men når Greenex luk-
ker Marmorilik i løbet af 90 (sådan som det er
blevet varslet), så er der faktisk ingen råstofin-
dustri tilbage.
UD OVER FISK OG RÅSTOFFER - og bolig-
byggeri, hvor der også er krise - så producerer
Grønland stort set intet selv. Alt bliver importe-
ret, og indtil nu har landsstyret ikke interesse-
ret sig for hjemmeproduktion. Jo, man har ved
diverse konferencer sagt, at man er positiv,
men hjemmestyret har nær sagt aldrig ydet så
meget som en hånd, når nogen tog initiativ til
noget som helst. De eksisterende private virk-
somheder har måttet klare sig, hvis de kunne.
Det er meget tydeligt, at hvis en fisker ikke kan
klare afdragene på sin kutter, så går hjemme-
styret meget aktivt ind for at finde en løsning.
Hvis en entreprenør ikke kan klare sine afdrag,
så løfter politikerne ikke en finger. Striben af
konkurser her på det seneste har ikke afsted-
kommet et eneste politisk initiativ.
NU HAR KAJ EGEDE afsat 4,5 millioner kro-
ner, der skal bruges til at støtte såkaldte »igang-
sættere« af nye industrier og produktioner. Det
er nydeligt, selvom beløbet forslår som en
skrædder i Helvede. Men det er da en antyd-
ning af, at man er begyndt at tænke anderledes.
Landsstyret kommer imidlertid ikke uden om
at formulere en egentlig erhvervspolitik. Hvem
tør starte noget nyt - og hvem kan få en bank
med til det ? - hvis man ikke ved, hvordan og på
hvilke vilkår, man kan afsætte sin produkter.
Kaj Egede kender problemstillingen fra sit gam-
le job. Grønlandsk fårekød er det eneste grøn-
landske produkt, som til trods for sin høje og
ikke-konkurrencedygtige pris, er sikret et mar-
ked i kraft af et importforbud mod udenlandsk
fårekød. Vil landsstyret på samme vis beskytte
andre grønlandske produkter - eller mere gene-
relt: Hvordan vil landsstyret sikre, at nye grøn-
landske produkter ikke blot med det samme
konkurreres ud af banen af billigere importva-
rer, som blandt andet KNI vil importere af »for-
retningsmæssige årsager«? Hvornår lægger
landsstyret en erhvervspolitik for hjemmesty-
rets serviceydelser som el, vand, fragt, post
m.m., så private har en chance for at vide noget
om omkostningsniveauet?
Det er svært at være
skipper uden skib
Kutterejer Peter Møller, Nuuk, har i årevis ventet på sin
kutter af typen Viksund, der sejler ind ogud af værfterne
NUUK(RS) - Skipper Pe-
ter Møller, Nuuk, er ejer
af den 42 fods kutter af
typen Viksund. Han ville
gerne fiske med den,
men den har nu i årevis
ligger på værft, både i Si-
simiut og i Nuuk. Peter
Møllers tålmodighed
med værfterne er ved at
være brugt op. Hans øko-
nomi ligger i ruiner, han
har måttet standse beta-
lingerne på kutteren i ef-
teråret 1989 og han har
fortsat ingen kutter i
søen. Den ligger på land
ved værftet i Nuuk. Man
kan ikke få det hydrauli-
ske system til at fungere.
Den tabte arbejdsfortje-
neste løber op i millioner
- og som om dette ikke
var nok, så har Peter
Møller også fået ødelagt
sit helbred.
Peter Møller fik leveret
sin kutter i 1980. Den er
bygget i Norge.
I 1988 skulle kutteren have
en ny og større motor. At få
den installeret på værftet i
Sisimiut tog ni måneder. In-
den da var der gået nogle
måneder, hvor Peter Møller
ventede på et erhvervsstøt-
telån. Ny motor blev ind-
købt og installeret. En al-
mindelig, mekanisk gear-
kasse kunne ikke køre sam-
men med motoren, og et hy-
draulisk system biev instal-
leret. Det har aldrig funge-
ret.
Peter Møller sejlede ud fra
Sisimiut. Ni timer senere
gik motoren i stykker.
Kutteren blev slæbt til
Maniitsoq og nødtørftigt re-
pareret, og turen gik videre
til Nuuk. Undervejs gik mo-
toren igen i stykker, og kut-
teren måtte slæbes til Nuuk
værft. KIS, konsulentjene-
sten, udarbejdede sammen
med Peter Møller en liste
over de ting, der ikke var i
orden i forbindelse med in-
stallationen af motor og hy-
drauliksystem. I perioder
har Peter Møller fisket med
kutteren, men som regel har
den ligget på værft. Og siden
juni 1989 har kutteren ikke
sejlet. Den ligger på land ved
værftet, og Peter Møller sej-
ler som styrmand på en
trawler for at have til dagen
og vejen.
- Jeg rykker konstant for
min kutter, og det gør KIS,
Konsulentformidlingen, og-
så, siger Peter Møller, men
intet sker. Jeg forstår ikke,
hvorfor man ikke får eks-
perthjælp på, hvis man på
værftet ikke kan finde ud af
at lave det hydrauliksystem.
Og kan det hydrauliske ge-
ar, der er tale om, ikke kom-
me til at fungere, og kan
man ikke få et mekanisk ge-
ar til at køre sammen med
motoren, så må man på
værftet tage konsekvensen
og sætte en ny motor og en
ny gearkasse i.
Jeg kan ikke leve af at ha-
ve min kutter liggende på
værftet i årevis. Der er i den-
ne sag tale om dårlig og fejl-
agtig rådgivning og der er
tale om sjusk hele vejen
igennem.
Saltsyre i batteriet
Mens Peter Møller venter
på at komme ud med sin
kutter, har han været døden
nær, og det på grund af fejl-
agtige oplysninger fra lage-
ret på værftet i Nuuk
- Værftet forsøgte at repa-
rere det hydrauliske system.
Det skulle være i orden, og
vi skulle ud på prøvesejlads,
fortæller Peter Møller. Det
var sidst på sommeren 1989.
Der var for lidt strøm, så jeg
gik op til værftets lager for
at hente enten destilleret
vand eller svovlsyre til bat-
teriet.
- På lageret fortalte de
mig, at jeg skulle bruge salt-
syre i stedet for svovlsyre.
Jeg var helt uenig med la-
germanden. Man bruger ik-
ke saltsyre til et svovlsyre-
batteri. For en sikkerheds
skyld spurgte jeg ham, der
har ansvaret for lageret, og
han nikkede. Den var god
nok, så jeg måtte købte salt-
syren.
Da jeg begyndte at hælde
på batteriet, stod der en lille
fin, hvid dampstråle ud af
batteriet, og jeg begyndte at
hoste. Jeg gik ud for at få
frisk luft og gik så sammen
med smeden, Jørgen Holm,
til middag, mens vi ventede
på batteriet. Vi snakkede
lidt om sagen i middagspau-
sen og jeg var ikke helt rolig,
så jeg gik ned for at se til
skibet, der lå ved værftska-
jen. Da vi kom ud på kajen
kunne vi lugte syre. Der
kom hvid røg ud af maskin-
rummet. Jeg fik travlt. Jeg
kunne ikke stoppe motoren
fra styrehuset, da stopmag-
neten var gået i stykker. Jeg
skulle ned i maskinen for at
standse den, så jeg holdt
vejret og dykkede ind i tå-
gen. Jeg tænkte egentlig på
kvælstof, ikke på saltsyre.
- Så snart jeg kom ned i
maskinrummet, kunne jeg
mærke, det begyndte at
prikke i huden og øjnene.
Jeg kunne ikke blive ved
med at holde vejret, jeg var
nødt til at gispe efter luft.
Jeg blev svimmel og dårlig,
men fik slukket for maski-
nen og kom hurtigt op i den
friske luft. Jeg besvimede og
væltede om på dækket. Jeg
kunne ikke få luft. Jørgen
Holm var i mellemtiden
kommet til og vi var på vej
op til værftslederen, da vi
mødte smedeformanden og
fortalte ham, hvad der var
sket. Han kørte mig til SA-
NA.
Peter Møller blev indlagt
til observation. Saltsyre-
dampene havde ætset lun-
gerne og svælget. Det gør
stadig ondt, når han træk-
ker vejret, og turen gennem
de ætsende dampe er også
gået ud over hukommelsen.
Han har det meget svært
med sin korttidshukommel-
se.
Peter Møllerip kutterimi iluarsinissaa utaqqiusaaraluarpaa
aalisariamiarluni. Ukiuni marlunni utaqqereersimagami
kiisa aningaasatigut ajomartorsiortorujussuanngorsima-
voq.
Peter Møller venter og venter på at komme ud at Piske med
sin kutter. Han har ventet i to år og hans økonomi ligger i
ruiner.(Foto: KnudJosefsen.)