Atuagagdliutit - 29.01.1990, Blaðsíða 5

NR. 12 1990
ATUAGAGD LI UTIT/G RØNLANDSPOSTEN
5
Aasianni nukissiorfimmi sulisut soorunami aaamma nalliuttorsiornermi peqataapput.
(Ass.: Olof Ostermann).
Selvfølgelig var også medarbejderne på elværket i Aasiaat med til at markere 40 års
jubilæet.(Foto: Olof Ostermann).
Aasianni kal-
lerup innera
ukiuni 40-ni
Aasianni nukissiorfik ukiunik 40-
nngortorsiorpoq januarip 12-ani
Nukap inuunera
aasatulli
sivikitsigaaq
Nuka Simonsen-imut, Qaqortoq,
eqqaaniut
AASIAAT (OO)'- Maani
Aasianni nukissiorfik
ukiunik 40-nngortor-
siorpoq tallimanngor-
nermi 12. januar 1990. Ul-
loq taannarpiaq eqqor-
lugu Aasianni nukissior-
fik taamanikkut elvær-
kemik taaneqartartoq
atoqqaarfissiorneqarsi-
mavoq. Ullorlu taanna
malunnartinniarlugu
ualikkut nal. marluniit
maannakkut sulisuusut
ilassineqarput.
Nukissiorfiup ittuata Hans
Kristoffersen-ip oqaatigaa,
maannakkut ullorsiortup
»angajua« Nuunnguamiit-
toq. 1942-mi sarfamik isu-
maginnittoq aallartinneqar-
simavoq, taamanikkullu 10
hk-mik bukkimik maskiina-
qarsimalluni. 1943-milu
amerikamiut maskiinaliaat
marluk ivertinneqarsimap-
put 10 kilowatsimk sarfa-
liorsinnaasut, 110-millu vol-
tillit. Taassumalu kingoma-
tigut 6 cylinderilik amerika-
mi sanaaq Tupilammi ame-
rikamiut atorsimasaat iver-
tinneqarsimavoq.
Taava 1948-mi pilersaaru-
siortoqarpoq nutaamik lel-
AASIAAT (OO) - Elvær-
ket i Aasiaat har fejret
40 års jubilæum i denne
måned. I anledningen af
jubilæet holdt elværket
en reception i det nuvæ-
rende elværk, hvor man-
ge af de ansatte også var
inviteret.
Elværksbestyrer Hans Kri-
stofiersen fortalte på jubilæ-
umsdagen, 12. januar, at det
første elværk i byen blev ta-
get i brug i 1942. Året efter
satte man amerikanske ma-
skiner op, der kunne produ-
cere 10 kilowatt og havde 110
volt. Senere flyttede man
maskinerne til Tupilak.
værkiliortoqarnissaanik.
Ingeniøri Aasiannukartin-
neqarpoq, elværkertaassap
sumiinnissaanik piareersaa-
sioriartorluni. Taamani pin-
gaartinneqarsimavoq elvær-
kissap manissumiitinneqar-
nissaa. Taamanikkullu
aamma napparusersorneq
aallarteruttorsimavoq, nap-
paru tinilu qulleqamissaq
siunertarineqarmat assut
ajornartorsiortoqartarsima-
voq, taamanikkut Aasiaat
suli aqqusineqanngimmata.
Taamaattumik eqqoriaagin-
nartariaqartarsimapput aq-
qusinissat sumiinnissaan-
nik. Elværki orsersomeqar-
tarsimavoq pumpit atorlu-
git. Ilaannikkullu qamitto-
ortarsimapput, orsersornis-
saa puigorneqartasimaga-
mi.
Piorsaasoqalerpoq
Hans Kristoffersen-ip oqa-
lugiamermini oqaatigaa, ul-
lut ilaanni unnuarsiortut
ilaat uffarfimmi sinilertoor-
simasoq, unnuarsuarlu
naallugu Aasiammiut kalle-
rup inneqarsimanngillat.
Aatsaat ullaakkut elværkip
ittuata itersaaneratigut kal-
I 1948 nedsatte man en
arbejdsgruppe, der skulle
sørge for, at der blev bygget
et rigtigt elværk i byen. Da
man hverken havde veje el-
ler elmaster i Aasiaat på da-
værende tidspunkt, havde
man en hel masse proble-
mer, der skulle løses. Til
sidst måtte man sætte elma-
ster op flere forskellige sted-
er, uden at ane, at der skulle
bygges veje lige netop på de
steder. Hans Kristoffersen
sagde, at det ikke havde væ-
ret en nem opgave at starte
et elværk - og personalet
kunne også volde proble-
mer. F.eks. havde byen ikke
lerup inneqaqqilersimap-
put.
1955-mi elværki nutaa-
mik maskiinartaarsimavoq
B & W-mik, pingasunilolu
cylerinik ikkussisoqarsimal-
luni.
1957-mi maskiina nutaaq
325-mik taaneqartartoq
ivertinneqarpoq, elværkillu
taaguutaa, allanngortinne-
qarpoq GTO-nngortinne-
qarluni.
1960-mi elværki allilerne-
qarpoq, maskiinallu nutaat
B & W 725-mik taaguutillit
atulerneqarlutik.
1962-milu højspændings-
netsit atorneqalerput.
Ukiut arfineq-marluk qaan-
giummata, 1969-mi allann-
gortiterisoqaqqippoq. Ma-
skiinat bukkit aammalu
pingasunik cylinerillit B &
W-t peerneqarput, nutaanil-
lu maannakkut atorneqar-
tunik 826-rinik taaguutilin-
nik taarserneqarlutik.
Ukiut ingerlaneranni as-
sigiinngitsunik pisoqartar-
poq. Kingullermillu, 1989-
mio, atuarflk gammeqarfik
aamma Utoqqaat Illuat el-
værkimiit kiassarneqaler-
put.
Ukiuni makkunani nu-
taanngorsaasoqarpoq, pi-
gaartoqartarneq atorun-
naassaaq. Elværkimillu
piorsaaneq suli ingerlavoq.
1991-mi elværki nutaaq
atoqqaartinneqassaaq, siu-
nissamilu pitsaanerusumik
kallerup inneranik pilersui-
nissaq isumannarunnaas-
saaq.
Kingulliullugulu elværkip
pisortaata Hans Kristoffer-
sen-ip oqaatigaa, ittuusar-
tut ilaata elværkip eqqaa
naggorissartarsimagaa, to-
matit, agurkit radisillu naa-
tinneqartarsimallutik.
elforsyning i flere nætter, da
den vagthavende var faldet i
søvn.
I 1955 fik elværket en ny
B & W-maskine, der havde
tre cylindre.
I 1957 satte man en ny
maskine op, der kaldtes 325.
På det tidspunkt ændrede
man elværkets navn, da om-
rådet blev overtaget af GTO.
I 1960 udvidede man el-
værket. Nye maskiner - B &
W 725 - blev sat op, og pro-
duktionen af el blev mere
driftssikker.
I 1962 begyndte man at
bruge højspændingsnettet.
Og syv år senere - i 1969 -
skete der en del ændringer
på elværket. Nye maskiner
blev taget i brug, og de be-
nyttes forsat idag.
I årene op gennem 70-er-
ne og 80-erne skete der
mange forbedringer, således
kom skolen Gammeqarfik’s
og alderdomshjemmets var-
meforsyning med på nettet.
Den nye elværk, som er un-
der opførelse, forventes at
blive taget i brug i løbet af
1991.
»Inuunera nuannersi-
maqaaq«. Tassa Nukap
toqunngitsiarnermini
ualit ilaanni oqaloqati-
giitsilluta inuunerminik
unnersiutaa. Kisianni
Nuka kisimi unnersiutis-
saqanngilaq. Qanittua-
niittut tamarmik ilagi-
nissaa ilorrisimaarfigi-
sarpaat, taaamaammal-
lu tupinnaannartumik
amerlasuunik nunatsin-
ni nunattalu avataani
ilisarisimasaqarpoq.
Nukammiuna inuuneq
inuuninilu qaqutigoortu-
mik nuannarigai. Sulinini
nuannaraa, suliassanillu
merserisaqarani, soorlu-
luunniit ajornarsiartuaar-
nerat ilutigalugu iluariartu-
aartarai, tamakku tassaa-
sinnaapput nukersorluni
suhassat soorlu atuartut
tammaarsimaartarfianni
sunngiffimminni sulisa-
raangami, imaluunniit me-
eqqanik ajornakusoortunik
»Jeg har haft det meget
godt«. Det var nogle af
Nuka’s enkle og besked-
ne ord om sit liv en efter-
middag, vi talte sammen
kort før han døde.
Men det var ikke kun
Nuka, som havde haft
det godt.
Alle, der var omkring ham,
følte sig godt tilpas i hans
selskab, hvilket jo også af-
spejlede sig i den nærmest
enorme bekendtskabskreds,
han havde både i og uden for
Grønland.
Nuka elskede livet og til-
værelsen som få. Han nød
sit arbejde, og han voksede
med de opgaver, han blev
pålagt. Ja, selv de vanskelig-
ste udfordringer tog han op
uden at beklage sig, hvad en-
ten det var hårde fysiske op-
gaver, der skulle udføres,
som f.eks. arbejdet med lejr-
skolen i fritiden - eller van-
skelige børn, der skulle un-
dervises. Han kendte vist
slet ikke til vanskelige børn.
Han var elsket, afholdt og
respekteret af sine elever
overalt, hvor han kom.
Men det var dog ikke kun
arbejdet, der optog Nuka. I
sin fritid var han et udpræ-
get naturmenneske. Med re-
spekt for og kærlighed til
den storslåede natur, han
var født og opvokset i, evne-
de han den for os tekniske
nutidsmennesker svære
kunst at kunne undres og
forundres.
Mange er de gange, hvor
Nuka fortalte mig om sæl-
atuartitsisussanngoraanga-
mi. Soorlu atuartitanik ajor-
nakusoortunik ilisimasa-
somme oplevelser, han hav-
de haft på sine mangfoldige
ture gennem fjelde og fjorde.
Og det var vel derfor heller
ikke så mærkeligt, at det var
sådanne syner og oplevelser,
han havde, da hans liv var
ved at ebbe ud.
En af de sidste gange jeg
var hos ham, fik han ligesom
en fred for sin forpinte vejr-
trækning nogle korte øje-
blikke og var helt væk. Og
da han pludselig kom til sig
selv udbrød han: »Så du de
tre ravne, der vendte i luf-
ten? Det var helt fanta-
stisk«.
Nuka’s tid blev ikke lang,
men i det alt for korte liv
nåede han mere end andre
skulle have brugt to gange
liv til, hvis det havde været
muligt.
Han levede med åbne san-
ser, stærkt og intenst og var
hele tiden aktiv både i tanke
og handling.
Det er som om Nuka’s liv
kan sammenlignes med den
arktiske sommer. Den er og-
så kort, men den skønneste
tid, vi har, hvor hele det hek-
tiske liv skal blomstre og ud-
folde sig på rekordtid. - Så-
dan blev Nuka’s »sommer«.
Han nåede og formåede det
utroligste, og overalt hvor
han kom, såede han glæde,
livslyst og tilfredshed hos os
andre.
Vi vil altid huske ham - og
hvor vil vi savne ham.
Æret være hans minde.
Arne Kyed.
qanngitsoq. Sumiluunniit
atuartitsigaluaraangat atu-
artitaasa asasarpaat, nuan-
naralugu ataqqillugulu.
Nukalli sulinini kisiat so-
qutigisarinngilaa. Sunngif-
fimmini pinngortitamiin-
nissani piumasaqaa. Pinn-
gortitarsuaq alianaaqisoq
inunngorfini alhartorfinilu
ataqqivaaa pingaarteqalu-
gulu, uagutsinnullu atorto-
rissaarutinik sungiussillu-
aannavissimasunut naleq-
qiullugu takusassanut tu-
pinnartunullu tappeqaaq.
Ila qasseriarlunimita Nu-
kap qaqqani kangerlunnilu
angalaartamerpassuarmi-
nit migisaminik oqaluttuut-
taraluarnerpaanga. Tupin-
nanngilarlumi inuunermi
naalernerani pinngortitami
misigisanik takoruuinerta-
qartimmagit.
Pulaarnerma kingulliit
ilaanni anersaartorniarnera
erloqinaqisoq uneriataar-
poq, uisoreriarnernilu arla-
qartuni peerulluinnartutut
illuni. Anersaariaqqikkami-
lu silattuaqisutut saateriar-
lunga aperaanga: »Tulukkat
pingasut silaannarmi nam-
maassaariaqattaartut tak-
uigit? Kusanarluinnassusii
tupinnaqaat«.
Nukap inuunera sivisoor-
suunngilaq, inuunerminili
sivikikkaluartumi angume-
risai naammassisaalu - ta-
manna ajornanngikkaluar-
pat - allat inuunerit marluk
atorlugit naammassiniassa-
galuarpaat.
Inuunermini pisunut am-
masuuvoq, nukittulluni,
pikkiusullunilu, eqqarsaa-
taalu sulineralu ingerlajuar-
tuullutik.
Nukap inuunerisimasaa
maani issittup aasaanut as-
sersuunneqarsinnaavoq. Si-
visunngilaq nuannerner-
paajullunili. Piffissaq sivi-
kitsup iluani naasut uum-
marassapput sikkerarlutil-
lu. Nukallu aasaalusooq taa-
maalivoq. Angumerisai
naammassisaalu tupin-
naannarput. Sumulluunniit
pigaangami nuannaarner-
mik inuunermillu nuanna-
rinninnermik nalerisimaar-
nermillu ikkussisarporluso-
oq.
Eqqaamajuassavarput.
Eqqaaneqarnera ataqqi-
nartuuh.
Arne Ky ed.
40 år med el i
Aasiaat
Elforsyningen i Aasiaat har fejret 40
års jubilæum
Nuka’s liv var som en
arktisk sommer
Nekrolog over Nuka Simonsen,
Qaqortoq