Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 29.01.1990, Síða 5

Atuagagdliutit - 29.01.1990, Síða 5
NR. 12 1990 ATUAGAGD LI UTIT/G RØNLANDSPOSTEN 5 Aasianni nukissiorfimmi sulisut soorunami aaamma nalliuttorsiornermi peqataapput. (Ass.: Olof Ostermann). Selvfølgelig var også medarbejderne på elværket i Aasiaat med til at markere 40 års jubilæet.(Foto: Olof Ostermann). Aasianni kal- lerup innera ukiuni 40-ni Aasianni nukissiorfik ukiunik 40- nngortorsiorpoq januarip 12-ani Nukap inuunera aasatulli sivikitsigaaq Nuka Simonsen-imut, Qaqortoq, eqqaaniut AASIAAT (OO)'- Maani Aasianni nukissiorfik ukiunik 40-nngortor- siorpoq tallimanngor- nermi 12. januar 1990. Ul- loq taannarpiaq eqqor- lugu Aasianni nukissior- fik taamanikkut elvær- kemik taaneqartartoq atoqqaarfissiorneqarsi- mavoq. Ullorlu taanna malunnartinniarlugu ualikkut nal. marluniit maannakkut sulisuusut ilassineqarput. Nukissiorfiup ittuata Hans Kristoffersen-ip oqaatigaa, maannakkut ullorsiortup »angajua« Nuunnguamiit- toq. 1942-mi sarfamik isu- maginnittoq aallartinneqar- simavoq, taamanikkullu 10 hk-mik bukkimik maskiina- qarsimalluni. 1943-milu amerikamiut maskiinaliaat marluk ivertinneqarsimap- put 10 kilowatsimk sarfa- liorsinnaasut, 110-millu vol- tillit. Taassumalu kingoma- tigut 6 cylinderilik amerika- mi sanaaq Tupilammi ame- rikamiut atorsimasaat iver- tinneqarsimavoq. Taava 1948-mi pilersaaru- siortoqarpoq nutaamik lel- AASIAAT (OO) - Elvær- ket i Aasiaat har fejret 40 års jubilæum i denne måned. I anledningen af jubilæet holdt elværket en reception i det nuvæ- rende elværk, hvor man- ge af de ansatte også var inviteret. Elværksbestyrer Hans Kri- stofiersen fortalte på jubilæ- umsdagen, 12. januar, at det første elværk i byen blev ta- get i brug i 1942. Året efter satte man amerikanske ma- skiner op, der kunne produ- cere 10 kilowatt og havde 110 volt. Senere flyttede man maskinerne til Tupilak. værkiliortoqarnissaanik. Ingeniøri Aasiannukartin- neqarpoq, elværkertaassap sumiinnissaanik piareersaa- sioriartorluni. Taamani pin- gaartinneqarsimavoq elvær- kissap manissumiitinneqar- nissaa. Taamanikkullu aamma napparusersorneq aallarteruttorsimavoq, nap- paru tinilu qulleqamissaq siunertarineqarmat assut ajornartorsiortoqartarsima- voq, taamanikkut Aasiaat suli aqqusineqanngimmata. Taamaattumik eqqoriaagin- nartariaqartarsimapput aq- qusinissat sumiinnissaan- nik. Elværki orsersomeqar- tarsimavoq pumpit atorlu- git. Ilaannikkullu qamitto- ortarsimapput, orsersornis- saa puigorneqartasimaga- mi. Piorsaasoqalerpoq Hans Kristoffersen-ip oqa- lugiamermini oqaatigaa, ul- lut ilaanni unnuarsiortut ilaat uffarfimmi sinilertoor- simasoq, unnuarsuarlu naallugu Aasiammiut kalle- rup inneqarsimanngillat. Aatsaat ullaakkut elværkip ittuata itersaaneratigut kal- I 1948 nedsatte man en arbejdsgruppe, der skulle sørge for, at der blev bygget et rigtigt elværk i byen. Da man hverken havde veje el- ler elmaster i Aasiaat på da- værende tidspunkt, havde man en hel masse proble- mer, der skulle løses. Til sidst måtte man sætte elma- ster op flere forskellige sted- er, uden at ane, at der skulle bygges veje lige netop på de steder. Hans Kristoffersen sagde, at det ikke havde væ- ret en nem opgave at starte et elværk - og personalet kunne også volde proble- mer. F.eks. havde byen ikke lerup inneqaqqilersimap- put. 1955-mi elværki nutaa- mik maskiinartaarsimavoq B & W-mik, pingasunilolu cylerinik ikkussisoqarsimal- luni. 1957-mi maskiina nutaaq 325-mik taaneqartartoq ivertinneqarpoq, elværkillu taaguutaa, allanngortinne- qarpoq GTO-nngortinne- qarluni. 1960-mi elværki allilerne- qarpoq, maskiinallu nutaat B & W 725-mik taaguutillit atulerneqarlutik. 1962-milu højspændings- netsit atorneqalerput. Ukiut arfineq-marluk qaan- giummata, 1969-mi allann- gortiterisoqaqqippoq. Ma- skiinat bukkit aammalu pingasunik cylinerillit B & W-t peerneqarput, nutaanil- lu maannakkut atorneqar- tunik 826-rinik taaguutilin- nik taarserneqarlutik. Ukiut ingerlaneranni as- sigiinngitsunik pisoqartar- poq. Kingullermillu, 1989- mio, atuarflk gammeqarfik aamma Utoqqaat Illuat el- værkimiit kiassarneqaler- put. Ukiuni makkunani nu- taanngorsaasoqarpoq, pi- gaartoqartarneq atorun- naassaaq. Elværkimillu piorsaaneq suli ingerlavoq. 1991-mi elværki nutaaq atoqqaartinneqassaaq, siu- nissamilu pitsaanerusumik kallerup inneranik pilersui- nissaq isumannarunnaas- saaq. Kingulliullugulu elværkip pisortaata Hans Kristoffer- sen-ip oqaatigaa, ittuusar- tut ilaata elværkip eqqaa naggorissartarsimagaa, to- matit, agurkit radisillu naa- tinneqartarsimallutik. elforsyning i flere nætter, da den vagthavende var faldet i søvn. I 1955 fik elværket en ny B & W-maskine, der havde tre cylindre. I 1957 satte man en ny maskine op, der kaldtes 325. På det tidspunkt ændrede man elværkets navn, da om- rådet blev overtaget af GTO. I 1960 udvidede man el- værket. Nye maskiner - B & W 725 - blev sat op, og pro- duktionen af el blev mere driftssikker. I 1962 begyndte man at bruge højspændingsnettet. Og syv år senere - i 1969 - skete der en del ændringer på elværket. Nye maskiner blev taget i brug, og de be- nyttes forsat idag. I årene op gennem 70-er- ne og 80-erne skete der mange forbedringer, således kom skolen Gammeqarfik’s og alderdomshjemmets var- meforsyning med på nettet. Den nye elværk, som er un- der opførelse, forventes at blive taget i brug i løbet af 1991. »Inuunera nuannersi- maqaaq«. Tassa Nukap toqunngitsiarnermini ualit ilaanni oqaloqati- giitsilluta inuunerminik unnersiutaa. Kisianni Nuka kisimi unnersiutis- saqanngilaq. Qanittua- niittut tamarmik ilagi- nissaa ilorrisimaarfigi- sarpaat, taaamaammal- lu tupinnaannartumik amerlasuunik nunatsin- ni nunattalu avataani ilisarisimasaqarpoq. Nukammiuna inuuneq inuuninilu qaqutigoortu- mik nuannarigai. Sulinini nuannaraa, suliassanillu merserisaqarani, soorlu- luunniit ajornarsiartuaar- nerat ilutigalugu iluariartu- aartarai, tamakku tassaa- sinnaapput nukersorluni suhassat soorlu atuartut tammaarsimaartarfianni sunngiffimminni sulisa- raangami, imaluunniit me- eqqanik ajornakusoortunik »Jeg har haft det meget godt«. Det var nogle af Nuka’s enkle og besked- ne ord om sit liv en efter- middag, vi talte sammen kort før han døde. Men det var ikke kun Nuka, som havde haft det godt. Alle, der var omkring ham, følte sig godt tilpas i hans selskab, hvilket jo også af- spejlede sig i den nærmest enorme bekendtskabskreds, han havde både i og uden for Grønland. Nuka elskede livet og til- værelsen som få. Han nød sit arbejde, og han voksede med de opgaver, han blev pålagt. Ja, selv de vanskelig- ste udfordringer tog han op uden at beklage sig, hvad en- ten det var hårde fysiske op- gaver, der skulle udføres, som f.eks. arbejdet med lejr- skolen i fritiden - eller van- skelige børn, der skulle un- dervises. Han kendte vist slet ikke til vanskelige børn. Han var elsket, afholdt og respekteret af sine elever overalt, hvor han kom. Men det var dog ikke kun arbejdet, der optog Nuka. I sin fritid var han et udpræ- get naturmenneske. Med re- spekt for og kærlighed til den storslåede natur, han var født og opvokset i, evne- de han den for os tekniske nutidsmennesker svære kunst at kunne undres og forundres. Mange er de gange, hvor Nuka fortalte mig om sæl- atuartitsisussanngoraanga- mi. Soorlu atuartitanik ajor- nakusoortunik ilisimasa- somme oplevelser, han hav- de haft på sine mangfoldige ture gennem fjelde og fjorde. Og det var vel derfor heller ikke så mærkeligt, at det var sådanne syner og oplevelser, han havde, da hans liv var ved at ebbe ud. En af de sidste gange jeg var hos ham, fik han ligesom en fred for sin forpinte vejr- trækning nogle korte øje- blikke og var helt væk. Og da han pludselig kom til sig selv udbrød han: »Så du de tre ravne, der vendte i luf- ten? Det var helt fanta- stisk«. Nuka’s tid blev ikke lang, men i det alt for korte liv nåede han mere end andre skulle have brugt to gange liv til, hvis det havde været muligt. Han levede med åbne san- ser, stærkt og intenst og var hele tiden aktiv både i tanke og handling. Det er som om Nuka’s liv kan sammenlignes med den arktiske sommer. Den er og- så kort, men den skønneste tid, vi har, hvor hele det hek- tiske liv skal blomstre og ud- folde sig på rekordtid. - Så- dan blev Nuka’s »sommer«. Han nåede og formåede det utroligste, og overalt hvor han kom, såede han glæde, livslyst og tilfredshed hos os andre. Vi vil altid huske ham - og hvor vil vi savne ham. Æret være hans minde. Arne Kyed. qanngitsoq. Sumiluunniit atuartitsigaluaraangat atu- artitaasa asasarpaat, nuan- naralugu ataqqillugulu. Nukalli sulinini kisiat so- qutigisarinngilaa. Sunngif- fimmini pinngortitamiin- nissani piumasaqaa. Pinn- gortitarsuaq alianaaqisoq inunngorfini alhartorfinilu ataqqivaaa pingaarteqalu- gulu, uagutsinnullu atorto- rissaarutinik sungiussillu- aannavissimasunut naleq- qiullugu takusassanut tu- pinnartunullu tappeqaaq. Ila qasseriarlunimita Nu- kap qaqqani kangerlunnilu angalaartamerpassuarmi- nit migisaminik oqaluttuut- taraluarnerpaanga. Tupin- nanngilarlumi inuunermi naalernerani pinngortitami misigisanik takoruuinerta- qartimmagit. Pulaarnerma kingulliit ilaanni anersaartorniarnera erloqinaqisoq uneriataar- poq, uisoreriarnernilu arla- qartuni peerulluinnartutut illuni. Anersaariaqqikkami- lu silattuaqisutut saateriar- lunga aperaanga: »Tulukkat pingasut silaannarmi nam- maassaariaqattaartut tak- uigit? Kusanarluinnassusii tupinnaqaat«. Nukap inuunera sivisoor- suunngilaq, inuunerminili sivikikkaluartumi angume- risai naammassisaalu - ta- manna ajornanngikkaluar- pat - allat inuunerit marluk atorlugit naammassiniassa- galuarpaat. Inuunermini pisunut am- masuuvoq, nukittulluni, pikkiusullunilu, eqqarsaa- taalu sulineralu ingerlajuar- tuullutik. Nukap inuunerisimasaa maani issittup aasaanut as- sersuunneqarsinnaavoq. Si- visunngilaq nuannerner- paajullunili. Piffissaq sivi- kitsup iluani naasut uum- marassapput sikkerarlutil- lu. Nukallu aasaalusooq taa- maalivoq. Angumerisai naammassisaalu tupin- naannarput. Sumulluunniit pigaangami nuannaarner- mik inuunermillu nuanna- rinninnermik nalerisimaar- nermillu ikkussisarporluso- oq. Eqqaamajuassavarput. Eqqaaneqarnera ataqqi- nartuuh. Arne Ky ed. 40 år med el i Aasiaat Elforsyningen i Aasiaat har fejret 40 års jubilæum Nuka’s liv var som en arktisk sommer Nekrolog over Nuka Simonsen, Qaqortoq

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.