Atuagagdliutit - 29.01.1990, Page 9

NR. 12 1990
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
9
mmmasmm

Nils Mørch Sulisitsisut peqatigiifliata isumassarsiortitsine-
rani øjugaagami 25.000 kroninik akissarsisinneqarpoq.
Nils Mørch vandt Arbejdsgiverforeningens idekonkurrence
og dermed også de25.000kr. (Foto: Lil).
Suliffissuaaqqat
naleqqunnerupput
Ingerlatseqatigiiffiit mikinerusut angisoorsuarnit nunatsinnut
naleqqunnerupput
NUUK(SS) - Suliffissuit
mikisut, ingerlatsitseqa-
tigiiffeeqanit nammi-
nersortunit assigisaan-
nilluunniit ingerlanne-
qartut Kalaallit Nunaan-
ni pissutsinut naleqqus-
saruminarnerujussuup-
put. Sulilu ulluinnarni
pisariaqartitsineq naa-
pertorlugu ingerlanne-
qarunik pisisartut atu-
garisaasa silarsuarmilu
niuernikkut pissutsit al-
lanngoramerannut ma-
lussannginnerussapput.
Suliffiutillit peqatigiiffia-
ta isumassarsiortitsilluni
unammisitsinerani ajugaa-
soq, Nils Mørch, Kalaallit
Nunaanni ingerlatseriaasis-
samut nutaamut missinger-
suusiani pillugit ilaatigut
taamatut oqarpoq.
- »Kalaallit sanaavinik pi-
sisarit«-mik taaguuserlugu
pilerisaarusiulinnginnermi
kalaallit sanaavivik pisias-
saqamissaq isumageqqaar-
tariaqarpoq, Nils Mørch
ilaatigut taama allappoq.
Kalaallit nioqqutissiarisin-
naasaatut siunnersuutigiu-
masai assigiinngitsut arla-
qaqaat. Siunnersuutaasa
ilagaat kalaalht perusiorta-
lemissaat, taamatumanilu
tunngavissatut isigai sa-
vaaqqat, tuttut nujuartat
tullullu nujuitsut amii ukiu-
mut pissarsiarineqarsin-
naasut 20.000-it missaan-
niittut, manna tikillugu im-
minut akilersinnaasumik
iluaqutigineqartarsimann-
gitsut, aammalu umimmaat
puisillu amerpassui manna
tikillugu iluamik iluaqutigi-
neqartanngitsut.
Nils Mørch allappoq, as-
sartornermi akit qaffaseqi-
sut eqqarsaatigissagaanni
kalaalht unammillerniar-
nerminni iluaqutigissagaat
mannammineq atortussaa-
titik atorlugit nunaminniin-
naq nioqqutigineqartussa-
nik nioqqutissiortalissagu-
nik.
- Amerlasuukkuutaanik
pisiortornermi ajunngitsor-
siat pisiat assartorneranni
akiusut pissutaahutik ma-
lunnarunnaartarput. Maani
ammit pigereerpagut, qi-
suihu assartornerat akiso-
orsuunngilaq, Nils Mørch
ahappoq, ilanngullugulu in-
nersuussutigaa kalaallit tu-
nisasssiaasa nunap iluani
assartorneqarnerata akikil-
hsaasemeqartarnera.
Pequsiortalernissamut
atatihugu Nils Mørchip
ilannguhugu taasariaqarso-
raa maannakkut qaannior-
toqartarlunilu, qamusiorto-
qartarlunilu umiaaqqiorto-
qartareemera, tamakkuna-
tigut misilittakkat pequsior-
talernissami ilanngullugit
iluaqutigineqarsinnaasutut
tikkuarlugit. Inuillu nam-
minerisaminnik pequsiori-
aaseqarlersinnaappata aam-
mattaaq amerikami avan-
narlermiut ilanngillugit
niuerfigineqarsinnaasussa-
tut Nils Mørchip takorloor-
pai.
Nils Mørchip siunnersuu-
taasa ilagaat savat umim-
maallu meqqui atorlugit nu-
ersagassiortalersinnaaneq.
Taamaattuhortalerpat an-
gerlarsimaffimminni nioq-
qu tissiortoqartarsinnaalis-
sagaluarpoq, akikitsumik,
meeqqerivinnilu inissanik
pisariaqartitsiviunngitsu-
mik.
Savat savaaqqallu tunnui
atorlugit qaqorsaasiorneq
naneruusiornerlu, puisit or-
sui atorlugit inuussutissior-
neq/nakorsaasiorneq Nils
Mørchip siunnersuutaasa
ilagaat.
- Puisit aalisakkallu orsui-
sa inuup timaanut iluaqu-
taasonjjussuunerat upper-
narsineqareersimammat ta-
makku atorlugit inuussutis-
siornissamut nakorsaasior-
nissamullu tunngavissaqar-
lualersimavoq, Nils Mørch
ahappoq.
Nerukkaatissiorfiliornis-
saq, Uaatigut qimminut, sa-
vanut aalisakkanullu tuker-
titanut, kuannit akugalugit
snapsiliortalernissaq - Nils
Mørch siunnersuutaasa ila-
gaat, tamakkulu pillugit
25.000 kroninik nersornaa-
tisisinneqarsimavoq.
Mindre industri der
passer til Grønland
Mindre selskabskonstruktioner passer bedre til Grønland end store
mastodonter
NUUK(SS) - En mindre
industri, der drives pri-
vat eller af en mindre
selskabskonstruktion, er
langt mere fleksibel og
langt lettere at indpasse
i det grønlandske sam-
fund end de store masto-
donter. Hvis den yder-
mere er baseret på forsy-
ning af hjemmemarke-
det med dagligdags nød-
vendigheder, er den også
langt mindre følsom
overfor skiftende om-
stændigheder hos for-
brugere og på verdens-
markedet.
Sådan skriver vinderen af
Arbejdsgiverforeningens
idékonkurrence, Nils
Mørch, som en del af sine
begrundelser for sine for-
slag til en ny produktion i
Grønland.
- En »køb grønlandsk
kampagne« kan meget vel
vise sig at få effekt, men
først må der være noget
grønlandsk at købe, skriver
Nils Mørch videre. Og hans
bud på, hvad man kan pro-
ducere af grønlandske råva-
rer er mangfoldige. Ét af for-
slagene drejer sig om op-
start af en grønlandsk mø-
belindustri, baseret på den
årlige produktion af ca.
20.000 lammeskind, vild-
renskind og de ca. 2000 tam-
rensskind, som det hidtil ik-
ke har kunnet betale sig at
forædle, ligesom skind af
moskusokse og sæl kan fin-
de nye anvendelsesmulighe-
der.
Nils Mørch skriver, at de
høje fragtrater bliver en
konkurrencemæssig fordel,
hvis en grønlandsk ressour-
ce bliver produceret til
hjemmemarkedet alene.
- En importeret sofa kos-
ter lige så meget i fragt, som
den koster i engros-indkøb.
Skind har vi jo, og en stak
brædder koster slet ikke til-
svarende meget i fragt, skri-
ver Nils Mørch, som gør op-
mærksom på, at grønlands-
ke produkter allerede gives
en betydelig fragtreduktion,
når de fragtes internt på
kysten. I forbindelse med
møbelindustri mener Nils
Mørch, det vil være nærlig-
gende at tage udgangspunkt
i de eksisterende hånd-
værkstraditioner omkring
qajaq, hundeslæde og sejl-
dugsjohe, og fremstille møb-
ler, der samles ved hjælp af
kiler og besnøringer. Og
hvis der udvikles en sære-
gen Inuit møbel-brugs-
kunst, vil der også kunne
findes aftagere på det norda-
merikanske kontinent, me-
ner Nils Mørch.
Andre af Nils Mørch’s for-
slag er opstart af en strikva-
reproduktion med uld fra
får og moskusokser som rå-
vare. En sådan produktion
kan medføre oprettelse af
hjemmearbejdspladser, som
er bihige, og som ikke nød-
vendigvis kræver oprettelse
af børneinstitutioner.
Sæbe- og lysestøbningsin-
dustri, baseret på talg fra får
og lam, og en levnedsmiddel/
medicinalindustri på sæl-
spæk er andre forslag fra
Nils Mørch.
- Med beviset for at sæl- og
fiskeolier virker hæmmende
på kolesteroldannelse i den
menneskelige organisme, er
der skabt en forøget mulig-
hed for at anvende disse i
levnedsmiddel- og medicina-
lindustrien, skriver Nils
Mørch.
Foderstofindustri, bl.a. til
hunde- fåre- og farmfiskefo-
der, lakseopdræt og produk-
tion af »En ny Grønlandsk«
- luyddersnaps på grøn-
landsk kvan - er også nogle
forslag, Nils Mørch er blevet
belønnet med 25.000 kroner
for.
Restaurant
»KRISTINEMUT«
- siden 1954
l !■■■ 1 ■ il
'fr "rir 'fr
Fra Mandag - Søndag
Ml Moseand m/Wardorfsalat
Tyttebær, Ml æble,
brune og hvide kartofler
Fersken melba
Kr. 85.-
'fr ^ ft
Bordbestilling på Tlf: 2 12 40
Byens spise- og Danserestaurant.
Krostue. Hyggestemning og god musik.
Vi ses på KRISTINEMUT!
v Ny musik den 2. februar ^
BELAMI KVARTET -l1
Fri entré hele året
Husk Kristinemut's Diner Transportable.
Ring og få et tilbud. Tlf: 2 12 40