Atuagagdliutit - 07.02.1990, Blaðsíða 5

NR. 16 1990
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5
■
0QALLINNEQ -1 DEBAT
ISUMMAT SAQQUMMIUGUK - SKRIV DIN MENING TIL AG
60-år og færdi g
Af Samuel Olsen, Akaaraq, Sisimiut.
»Vi har ikke længere brug
for dig«. Det siger det mæg-
tige firma, KNI til sine med-
arbejdere, som fylder 60 år.
Det er i og for sig et gan-
ske godt princip og formål,
at KNI forretningsmæssigt
skal hvile sig selv.
Dygtige, stabile og solide
medarbejdere afskediges af
KNI, lige så snart de fylder
60 år. Hvis fyringen er be-
grundet med ustabilitet,
manglende kvalifikationer
og manglende evne til at ind-
ordne sig arbejdspladsen er
det ganske forståeligt. Unge
kvalificerede medarbejdere
er at prøveansætte i stedet
for.
Det er bare det, at mange
af de 60-årige er fuldt ar-
bejdsdygtige, dygtige og sta-
bile arbejdere.
Hvordan mon det føles, at
man bliver stemplet som
uarbejdsdygtig som 60-årig,
selv om omgivelserne, ens
nærmeste arbejdsgiver,
nærmeste medarbejdere og
ens egen selvfølelse siger, at
man er i stand til at bestille
noget.
Svaret kender vi - vi er jo
ikke maskiner - men menne-
sker med følelser og tanke-
virksomhed i behold: »Ens
livsmod svækkes....«.
KNI’s personalepolitik,
»vi har ikke længere brug
for dig...« må vi sætte et
spørgsmålstegn ved, for den
er i sig selv kedelig.
Hvad er SIK’s reaktion
ved den sag?
KNI’s kommentar
Ole Jeppsson, personale- og
uddannelseschef besvarer Samuel
Olsens indlæg
Først og fremmest kan jeg
afvise, at KNI fortæller
medarbejderne at »vi har ik-
ke længere brug for dig« når
medarbejderen fylder 60 år.
KNI’s holdning til fratræ-
delse p.g.a. alder er formule-
ret i vor virksomhedsplan.
Her siger KNI, at vi følger
gældende love og overens-
komster. Vi påpeger også, at
vi ønsker at sikre så mange
unge som muligt beskæfti-
gelse, og at vor principielle
holdning er, at medarbejde-
re fratræder ved udgangen
af den måned, hvori de kan
blive omfattet af den offent-
lige pensionsordning.
Generelt set må det anses
for væsentligt, at ungdom-
men ikke udelukkes fra be-
skæftigelse fordi, arbejds-
pladserne optages af pen-
sionsberettigede personer -
og det er jo trods alt kun et
givet antal arbejdspladser til
rådighed i KNI.
Denne holdning admini-
streres dog fleksibelt og ud
fra en individuel betragt-
ning i hvert ekelt tilfælde.
KNI har da også adskillige
dygtige og værdifulde med-
arbejdere, der har passeret
de nævnte 60 år.
KNI-p akissutaa:
Samuel Olsenip ilanngussaa
sulisoqarnermut
ilinniartitaanermullu pisortap Ole
Jeppssonip akivaa
Aallaqqaammut oqaatigila-
ra KNI-p sulisuni 60-ilii-
gaangata oqarfiginngisaan-
narmagit »atorfissaarup-
patsigit«.
Suhsut utoqqalinertik pil-
lugu suliunnaartarneranut
KNI-p isumaa sulifllttut
aaqqissugaanermik piler-
saarutitsinniippoq.
Tassanilu KNI-p inatsisit
isumaqatigiissutillu atuut-
tut malittarisussaagai allas-
simavoq. Aammattaaq sa-
pinngisarput tamaat inuu-
suttut amerlanerpaat sulif-
fissaqartikkusukkivut piler-
saarutitsinni erseqqissarsi-
mavarput. Kialuunniillu
qaammatip pisortaniit so-
raar neru ssuteqalinngikku -
ni utoqqalinersiaqalerfimmi
naaneraniit suliunnaarfigis-
sagaa tunngavittut isuma-
gaarput.
N alinginnaasumimmi
aamma soraarnerussutisi-
sinnaalereersut suliffissa-
qartinniamerata inuusut-
tunik ingiarsimaarinnit-
tuunnginnissaa pingaartuu-
sorinarmat. Ilami aamma
KNI-mi suliffissat neqeroo-
rutigisinnaasavut killeqar-
put.
Taamali toqqammaviusu-
mik isummersimanerput
eqaatsumik ingerlapparput,
pisut ataasiakkaarlugit nali-
lersorluartarlugit. KNI-mi-
mi aamma 60-eqaleriikatas-
simasunik pikkorissunik er-
linnartunillu ikiqisassaan-
ngitsunik sulisoqarpugut.
Hvert menneske, der fremover må lade livet p.g.a. spiritus, burde tillægges jer i Landstinget, skriver Flemming Bach
Lauersen. (Foto: Knud Josefsen)
Politikerne må handle
Af Flemming Bach Laursen, Nuuk
Den første måned i året
er gået, men ikke en brik
har vi flyttet. Der er elle-
ve måneder igen, og
hvordan bliver de kørt
ud af kalenderen? Har vi
sat nogle klodser på
plads overhovedet, når
vi kommer til januar 91?
Det er tidligt at gøre sig
tanker om næste januar,
når den, vi befinder os i,
mangler endnu nogle da-
ge i at gå over i historien.
Og dog. Historisk blev
den. Narsaq satte Grøn-
lands 1. januar 90 i alle
historiebøger. Det bliver
forhåbentlig ikke på
samme vis, de øvrige må-
neder skal indskrives,
hvis der altså sker noget,
der fortjener at nævnes
eller huskes.
Hvad har januar 90 sat
gang i? En højere stemmefø-
ring, når der tales om spiri-
tus og intensiv oplysnings-
kampagne. Rend og hop. Et-
hvert barn i landet har læst
skriften på væggen, der skal
tap i tønden og styr på trop-
perne.
Det er meget lang tid si-
den, alkohol kostede sin før-
ste husspektakkel og sit før-
ste dødsoffer, sin første
voldtægt og sit første lag rå
tæsk. Det er meget lang tid
siden, økonomien skreg
Sprut! i sin første familie og
dermed molesterede op-
væksten for børnene dér, og
det er lige så lang tid siden,
toppen blev sat på »kranse-
kagen«. Det bavl der hældes
ud af ørerne i dag, når der
tales om spiritus og oplys-
ning, er overflødig snak. Her
er politikernes overflødig-
hedshorn: Snak. Vi ved at
alle uden undtagelse såvel
de udsendte som os lokale
har et ekstremt overforbrug
af »balladevand«, og nu skal
der for alvor handles imod,
ikke handles med.
Hvad hjælper det at have
en dansker eller en færing
til at tale om rationerings-
modeller i radioen? Ikke et
hak... Der er vore politikere,
der skal op af stolene, uan-
set om de selv er alkoholike-
re eller ej. Vi har valgt dem
til at varetage landets inter-
esser, og det er ikke landets
interesse at se ungdommen
drikke sig selv i fordærv,
helt nede fra konfirmations-
alderen og opefter. Det er
dog den, der skal overtage
roret, når vi giver slip. Skal
det være med fortsat sling-
rekurs, eller sker der noget
nu, til positiv ændring af
spiritusproblemet?
Vi ville have hjemmestyre
og fik det, men kan vi også
l\jemmestyre sprutten? Det
er Landstinget, jeg spørger.
Vi har hørt jer gang på gang
slå det hen med, at vi er
voksne mennesker og må
lære at leve med spiritus i
hverdagen. Har I ikke snart
fået nok, både spiritus og be-
viser for, at der helt til top-
pen af landets ledelse, er
gennemsvampet af alkohol,
og det derfor ikke kan lade
sig gøre at hjemmestyre vort
land, før der bliver sat ind
med en form for restriktion
imod spiritus i fri handel?
Hvis I til spørgsmålet, om
vi kan hjemmestyre sprut-
ten, svarer ja, så lad os sejer
gøre vore ønsker om restrik-
tioner til virkelighed i fol-
kets interesse og ikke i jeres
egen.
Narsaq skriger til os om
nødvendigheden af nedskæ-
ringer i den dagligt tilgæn-
gelige mængde for den en-
kelte, hvornår vågner jeres
samvittighed, og hvornår
vågner I? Hvert menneske,
der fra dato og fremover må
lade livet p.g.a. spiritus, bur-
de tillægges jer i hjemmesty-
ret. Narsaq-tragedien kun-
ne være undgået, hvis I hav-
de tage vort ønske om re-
striktioner alvorligt og gre-
bet til handling noget før.
Hvor mange af vort lands
kære skal dø endnu Jona-
than, Lars Emil og hvad I
ellers hedder?
I.A. Ja det hjælper vel ik-
ke at appelere til jer. Ingen
kan regne med, at I er særlig
aktive, for når et rusmiddel
efter jeres mening skal være
fri handel, kan vi vel ikke
regne med jeres støtte, når
et andet skal begrænses.
Kan vi?
Hvem pokker skal vi
stemme på næste gang, der
skal stemmes? Det er lige-
meget hvem, der afgav
stemme sidste gang, så må
vedkommende have lov til at
føle sig svigtet af sine folke-
valgte.
Til jeres almene oriente-
ring kan siges, at I ved val-
get ønskede ansvar og ind-
flydelse. Vi gav jer ansvar og
mulighed for indflydelse på
landets fremtid og sundhed.
Nu må I vise jer ansvaret
værdigt og gøre jeres indfly-
delse gældene.
Ittanganermik utikuluttut
All: Benedikte Vahl, Narsaq
Inuusuttuaranngulersu-
nik qitornaqarluni ullu-
mikkut inuunerput toq-
qissisimananngilaq, ino-
oqatigiiusugut isigin-
naaginnalersimagatta.
Inuusuttuaranngulerlu-
tik misiligaarusulerut-
tornerini isiginnaagin-
nalersimanerpugut, qi-
suariarnissatsinnut ersi-
lersimalluta?
Avatangiisit ima sunniu-
teqartigaat angajoqqaat
nangartaajuartut tusaaju-
maneerullutik, tassagooq it-
tanganermik utikuluttut.
Nutaanngorsaaneq ima sak-
kortutigilersimanerpoq al-
laat inuup misigissusii ma-
toorneqalersimallutik, qal-
liinnarsiortunngortilluta.
Sineriassuatsinni anga-
joqqaarpassuusugut kattut-
tariaqalinnginnerpugut,
ineriartornerummi inuup
misigissusii matoortaria-
qanngilai.
Meerannguit ussernar-
torsiulemerini angajoqqaat
inortuilersutut ulappute-
qartualersimapput, meeq-
qatik piffissaqarfigiunnaar-
simallugit. Bingornersuit
pigiliussimasaat amerlaval-
laalinn ginnerpat?
Ullumikkut oqartoqarta-
lerpoq: »Ajunngilaq misilin-
niarliuk, kingorna paasiu-
maarpaa.« Taama oqartar-
neq akisussaaffeqanngip-
pallaarneruvoq. Taakkuu-
gajussorisarpakkalu meera-
qatiminnik killilersorneqar-
tunik tusangiasaarisartut.
»Killilersorneqarassi nallin-
naqaasi«.
Ajunngilaq kingusin-
nerusukkut paasiumaar-
paa, nangartaanissamut
eqiasunneq, pinaveersaarta-
riaqalerpoq. Kingoqqutsere-
ertinnata nangartaaniarta.
Ussernartorsiulemerini
kingoqqutsereerluta ajorin-
nittarnerput nukillaaqqa-
jaanermut patsisaasut ilagi-
linnginerpaat? Nangartaa-
galuartilluta oqaqqajaaval-
laartutut unnerneqaqquna-
ta kiap ikiussavaatigut?
Aasaq sinerissami angala-
ninni takusimasakka eqqar-
saatigisar sim aqaakka.
Ukiumikkut inuuttut qa-
norsuaq imigassartortut
takusimavakka. Nallinnar-
tumik isikkoqalersimapput.
Angajoqqaavisa takugalua-
runikkit uattulli naruu-
juummissagaluarput. Taak-
kua kiap ikiussavai?.
Nunarput tamaat isigalu-
gu nakkutigineqanngilluin-
narput. Ilumullimi imigas-
sartorfiusinnaasuni sulisut
sakkortuumik paasisariaqa-
lerpaat aamma namminneq
ineriartortunut akisussaa-
qataagamik. Kinaassutsi-
mut allagartaq saqqummer-
sinneqanngippallaaqaaq.
Innuttaaqataasugut eqqar-
sartalersimavugut: pigin-
nginnatsigu immineersuaq,
massa tamatsinnut atorfis-
saqaqatigiikkaluarluta, ta-
manna puigorsimavarput?
Perortilikkavut nakkaati-
lernerini sumiginnaaqataa-
sutut misigissanngikkutta
kiap ikiussavaatigut? Im-
mitsinnuinnaq isumagissa-
nerpugut inooqataanerput
puigorlugu?