Atuagagdliutit - 12.02.1990, Page 4

4
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 18 1990

PerBerthelsenipIdéBix-imiCanadasunnitsuutinioqaluttuarai.
Per Berthelsen fortæller om nogle af sine mange canadiske tilbud i Idé Bix.
(Foto: Knud Josefsen)
Canadamiut pii
Nuummi niuertarfiit canadamiut nioqqutissiaat
moqqutigiumavaUaartanngilaat, Per Berthelsenilli Idé
Bix-ia ingerlalluarpoq
Nuuk - Canadamiut
sunngiffimmi atortussa-
liaannik pitsaasumik
niuerfik Nuummi amuti-
vitoqqamiittoq ingerlal-
luarpoq.
Per Berthelsenip suliffe-
qarfiumminut Isummer-
suiffimmut ilanngullugu
Idé Bix ingerlataraa, talli-
manngormallu taanna ukiu-
mik ataasinngortorsiorluni
nalliuttorsiorpoq.
Isummersuiflik Per Ber-
thelsenip ingerlataasa pin-
gaarnersaraat, taannalu
nutserisarfiullunilu pin-
gaartumik pilerisaarutinik
oqaasertalersuisarfiuvoq.
- Ukiorpassuami pilersaa-
rusiassat Danmarkimiit
toqqaannartumik pisiarin-
neqartarsimapput, taamalu
iluanaarutissartaat Kalaal-
lit Nunaanniit anninneqar-
tarsimapput. Tamanna uan-
ga nuanniigiuartarsimava-
ra, taamaattumillu nuan-
naarutigaara maanna uagut
peqataasinnaalers imagatta
taamalu iluanaarutissat
ilaat nunatsinniiginnarsin-
naatilersimallugit, Per Ber-
thelsen oqarpoq, suleqatigi-
lersimavaalu qallunaat su-
lifffeqarfiutaat Tony Star
kuglepenninik ikittaatinillu
allagartalinnik pilerisaaru-
tinillu akisunerusunik suli-
aqartarfiusoq.
Tunuarsimaartoq
Canadamiut sulifleqarfiu-
taasa, KNI-p umiarsuarmik
Saint Johnip Nuullu akor-
nanni angalatsisalernera
iluaqutigalugu Kalaallit Nu-
naannut niuerneruleruma-
sut Per Berthelsen sioma
niuertussarsiarimavaat.
- Canadamiilli nioqqutis-
sanik eqqussuilerniameq
oqitsuinnaasimanngilaq,
oqarpoq. - Kikkut tamarmik
soqutiginnittorujussuuga-
luarput, nioqqutissanilli in-
niminniisussanngoraanga-
mik tunuarsimaalertarput.
Nuummi niuertarfiit tamar-
mik u taqqilaaqqaaru masar-
put, taamaallungalu uanga
kiisa utaqqiinnarsinnaajun-
naarpunga. Candamamiut
nioqqutissaaterpassuaqar-
put, uangalu aalajangerpun-
ga nioqqutissanik ikittun-
nguugaluartunik tikisitsini-
arlunga. Niuertarfipput Idé
Bix-imik atsersimavarput,
tassanilu canadamiut nioq-
qutissiaat pitsaasut, pin-
gaartumik sunngiffimmi
atugassaanerusut nioqquti-
gaavut. Canadamiut nioq-
qutissiaasa ilarpassui nuna-
mut issittumut, uagut nu-
natsitut ittumut naleqqut-
tuhaapput, uagullu paasisi-
mavarput tamakkua soquti-
gineqartorujussuusut. Ne-
riuppunga Idé Bix Kalaallit
Nunaata Canadallu niueqa-
tigiinnerulernissaannut aq-
qutissiueqataaj umaar toq.
Maannami niuertarfitsin-
nukaannarluni Canadamiut
neqeroorutigisinnaasaat
suunersut takuneqarsin-
naalerput.
Per Berthelseni niuertar-
fimmi kisimi sulisuugallar-
poq, neriupporh 1990-imi
ingerlalluassariaruni ikior-
tissaminik atorfinitsitsisin-
naajumaarluni.
Canadisk butik
Nuuks butikker er tilbageholdende med canadiske varer,
men Per Berthelsen har succes med sin Idé Bix
NUUK - I charmerende
omgivelser på det gamle
b&deværft i Nuuk er der
opstået en lille butik
med canadiske kvalitets-
varer til fritidsfolket.
Det er Per Berthelsen, der
har udvidet sine reklameak-
tiviteter i Isummersuiflik
med en Idé Bix, og i fredags
kunne han fejre, at det er
gået godt det første år.
Isummersuiffik - stedet,
hvor man får ideer - er fort-
sat Per Berthelsens hoved-
aktivitet, og foruden over-
sættelser og tekster til re-
klamer, så er han kommet
ind på markedet med rekla-
meartikler.
-1 mange år er reklamear-
tikler blevet købt direkte i
Danmark, og al fortjenesten
er gået ud af Grønland. Det
har altid irriteret mig, og jeg
er glad for, at vi nu er kom-
met så meget ind på marke-
det, at vores del af fortjene-
sten kan arbejde videre her i
landet, siger Per Berthel-
sen, der arbejder tæt sam-
men med det danske firma
Tony Star om alt fra firma-
kuglepenne til engangsligh-
tere og dyrere reklameartik-
ler.
Tilbageholdende
Sidste efterår blev Per Ber-
thelsen grønlandsk agent
for de canadiske firmaer,
der gerne vil øge deres eks-
port til Canada via KNI’s
skibsrute fra Saint John til
Nuuk.
- Men det har været svært
at få importen fra Canada i
gang, siger han. - Alle er me-
get interesserede, men når
det kommer til at bestille va-
rerne, så kniber det. Butik-
kerne her i Nuuk vil hele
tiden vente lidt, og til sidst
mistede jeg selv tålmodighe-
den. Cananda har mange va-
rer at tilbyde, og jeg beslut-
tede derfor at udvide med en
lille salgsudstilling. Den har
jeg kaldt Idé Bix, og vi sæl-
ger en del canadiske kvali-
tetsvarer, specielt inden for
fritidslivet. Mange canadi-
ske produkter er direkte ud-
viklet til et klima som vores,
og det har vist sig, at der er
meget stor interesse. Jeg hå-
ber, at Idé Bix er med til at
»bryde isen« mellem Grøn-
land og Canada. Nu er det i
hvert fald ikke noget fjernt
og fremmed. Nu kan man
komme herned og se nogle
af de mange tilbud, som Ca-
nada har.
OQALLINNEQ - DEBAT
ISUMMAT SAQQUMMIUGUK - SKRIV DIN MENING TILAG
Mens vi venter
på sprit
Af Mogens Kaj Rasmussen, Nanortalik
Stilhed før stormen. Sådan
siger vi, når vi under en
angstfyldt, pinlig stilhed
venter og fornemmer, at no-
get frygteligt er på vej til at
ske:
En krig, et overfald, et
drab, et dødsfald.
En sådan stilhed har her-
sket her i Nanortalik siden
nytår. Siden de frygtelig
mord i Narsaq. Siden det ef-
terfølgende spiritusforbud.
Alle føler med familierne,
vennerne og alle dem, som
sørger over tabene af så
mange unge liv i Narsaq. Vi
er hjælpeløse over for denne
ugerning. Det eneste, vi
kan, er at tilkendegive vor
største medfølelse med de
efterladte og fordømme
ugerningen, uden at dømme
gerningsmanden. Han har
dømt sig selv. Han må nu i
sin fængselscelle føle en
iskold stilhed før stormen.
Nemlig stormen på KNI,
Brugsen og restauranterne,
når der her i Nanortalik og
på Sydgrønland igen åbnes
for salg af øl, vin og spiritus.
Nogle længes, andre tæn-
ker med afsky på dagen.
Men uanset, hvad nogle po-
litikere og aiholdsfolkene
synes, så åbnes salget igen.
Og nogen synes at friheden
atter indføres. Friheden til
at bestemme selv om man
under sit eget ansvar for sit
arbejde har lyst eller ikke
lyst til at drikke en øl eller et
glas vin.
Modstanderne hyler
Modstanderne hyler op om,
at det er et stort problem, at
grønlænderne drikker, der-
for skal der lukkes enten to-
talt eller i hvert fald indføres
skrappe restriktioner og op-
hænges store skilte i KNI,
Brugsen og i restauranter-
ne. Som om det overhovedet
løser »problemet«.
Nej »problemet« består i,
at det slet ikke er drikkeriet,
der er problemet, selv om
det, isoleret betragtet, er al-
vorligt nok. Selvfølgelig skal
befolkningen gennem en in-
tensiv oplysningskampagne
gøres opmærksom på den
personlige risiko, man løber,
så snart man drikker for me-
get alt for tit: Dårlig lever,
dårlige nyrer og en pinefuld
afgang herfra med f.eks.
»skrumpelever«. Den kam-
pagne skal henvende sig til
alle i Grønland: Menneske-
ne selv også os danskere fra
skoleeleverne og til den
voksne befolkning. Kam-
pagnen skal også omfatte en
advarsel om sundhedsfaren
og risiko for livslang afhæn-
gighed af hash, narko, snif-
ning og tobas kry gning. Man
kan lige så godt ramme alle
de dårlige stimulanser på en
gang.
Men forbud mod salg af
spiritus løser ikke vore pro-
blemer.
Drikkeriet er et symptom
på, at meget andet er galt i
samfundet. Det ved
politikerne godt. Men det er
altid nemmere at »kanøfle
en grim ælling« end at jagte
en stor folk grimme ællin-
ger!
Sagt med andre ord. Poli-
tikerene går som »katten
om den varme grød«. Man
fokuserer på drukproble-
met, og tør ikke at fokusere
på årsagerne.
»Alle siger at Jeppe drik-
ker, men ikke hvorfor Jeppe
drikker«.
Hvorfor drikkes der?
Svar: For selskabelighed
indenfor hjemmets fire væg-
ge »dansk hygge«! eller for
at glemme nederlag på ar-
bejdet eller i familielivet.
Måske- på grund af arbejds-
løshed, mangel på penge,
skilsmisse, utroskab, bolig-
nød, uden uddannelse, en
alt for hurtig omstilling fra
den gamle fine kultur til den
nye strømlinede kultur. Er
den fin? kan den erstatte tu-
sindårig kultur i Grønland
og så videre. Find selv jeres
personlige årsager.
Igen og igen har jeg læst
Sven Holm’s bog »Luftens
temperament og 33 andre
digte fra Grønland« fra
1978. Det er smukke og tan-
kevækkende digte, hvis
skønhed understreges af
kunstnernen Aka Høeghs
vidunderlige tegninger. Læs
også den bog.
Jeg vil slutte mit indlæg
med at citere digt nummer
10 fra bogen:
»Grønlændernes
problem«
Alle ved at grønlænderene
drikker,
grønlænderne ved det
og grønlænderne ved, at
danskerne ved det.
Ingen prøver at stikke det
problem under stolen,
alle taler alvorsfuldt om det
både danskere og grønlæn-
dere
også når danskerne og grøn-
lænderne drikker.
For at løse grønlændernes
problem
ham man givet hver enkelt
kommune frie hænder
med spiritusrestriktioner-
ne.
I Jakohshavn må man kø-
be spiritus fra klokken 13.
I Holsteinsborg fra klok-
ken 12.
I Godthåb fra klokken 13.
I Angmagssalik må man
slet ikke
hvis der kommer skib, eller
det er fredag.
I Umanaq aldrig om lør-
dagen.
Og i Godthåb hverken fre-
dag eller lørdag.
Sådan sidder mange folke-
valgte grønlændere
og bruger tid til kommunalt
selvstyre
omkring grønlændernes
problem.
Ingen kan længere være i
tvivl
når man ser det minutiøse
restriktionsarbejde,
hverken grønlænderne eller
danskerne:
Det største problem på
Grønland
er at grønlænderne drikker.
Således ritualiseres
hundrede problemer til eet
og resten af samfundet kan
styres
næsten smertefrit fra Kø-
benhavn.
Det var i 1978 at Sven
Holm skrev sådan. Det er
måske stadig sådan i 1990,
eller er det???
Måske Sven Holm i dag
ville ændre sidste linie i dig-
tet til: »Fra Nuuk«.
Apuulluartut
KULUSUK(SS) - Kulusu-
miunik qimussinik marlun-
nik, ataasinngormat ullaak-
kut piniariarlutik aallarsi-
masunik, Tasiilami politiit
marlunngormat ujaasilera-
luamertik taamaatiinnar-
paat. Marlunngormat ualik-
kut sisamat missaani politiit
nalunaarfigineqarput qi-
mussit ajoratik Kulusumut
apuussimasut, ujaasileralu-
arnerlu taamaatiinnarne-
qarpoq. Sunaaffa piniariat
taarsisoortillugu unnuiin-
namissartik aalajangiussi-
magaat.
Lykkelig
hjemkomst
KULUSUK(SS) - Politiet i
Tasiilaq nåede ikke at
iværksætte en eftersøgning
af to hundeslædespand fra
Kulusuk, der var taget på
fangsttur mandag morgen.
Politiet, der tirsdag fik mel-
ding om de savnede, fik ved
16-tiden samme dag besked
om, at de to spand var nået
velbeholdne hjem, så den ef-
tersøgning, man var ved at
stable på benene, blev af-
blæst. Jægerne på hunde-
slæderne var blevet overra-
sket af mørket, så de valgte
at overnatte i det fri.