Atuagagdliutit - 12.02.1990, Blaðsíða 7

NR. 18 1990
ATUAGAGDLI UTRYG RØNLANDSPOSTEN
7
Nuup kommunia akiligassalinnut mianersuussiunnaarpoq
NUUK(SS) - »Sulias-
sanngortitsisut pisus-
saaffimminnut qanor-
luunniit annikitsigigalu-
artunut naammassin-
ninnissaminnut piumas-
suseqannginnerat, pi-
sortanullu soqutigittaat-
sumik pissusilersorne-
rat tunngavigalugu eq-
qartuussiviup nan-
gaanngivilluni kredsret-
tip aalajangigaa atortus-
sanngortippaa«.
Tas’ taamannak! Ilaquta-
riit, 18-it inorlugit ukiulin-
nik tallimanik meerallit,
Nuup kommuniani inigisa-
minniit anisinneqartus-
sanngorput ineqarnermin-
nut 20.600 kroninik akiitso-
qarnertik pissutigalugu.
Akiligassat amerliartuaarfi-
anni inoqutigiit aningaasa-
tigut isertitaqarsimapput
koruunit millionit affanga-
jaannik.
1987-imi Nuup kommuni-
ani akiliisitsiniartarfiup ila-
qutariit, ineqamermut aki-
ligassat akilerneqarnissaat,
allatullu iliorluni saaffigin-
nissutit pillugit annikinner-
paamilluunniit qisuariarsi-
manngitsut, qatsuppai.
Taamani ineqamermut aki-
ligassat 40.000 kronit mis-
saanniissimapput.
Kommuni aalajangermat
ilaqutariit anisinneqassa-
sut, illumi ittuusoq kiisami
qanoq-iliuuseqarpoq. Aali-
sartuuvoq, akileraartitsi-
sarfiullu naatsorsuutai ma-
lillugit aningaasatigut iser-
titarissaartuulluni, akiligas-
salli - soorlu ineqamermut,
imeqarnermut kiassarner-
mullu - akilerneqarnissaat
soqutigisimanngilaa. ’87-
immi naajartulernerani ine-
qarnerinnarmut akiligassat
40.000 kronit pallissima-
vaat. Inigisaq qaammam-
mut 1000 kronit sinnilaarlu-
git akeqarpoq, taamaalillu-
tik ilaqutariit ukiut pinga-
sut missaanni akiliinngivil-
lutik ineqarsimapput. Kom-
munip anisitsilluni nalu-
naarutaa takkummat - ila-
qutariit anisariaqarput! - it-
tuusup ingerlaannavilluni
20.000 kronit akiliutigai,
neriorsuillunilu sinneri aki-
lersorumaarlugit.
Taamaalineranili pine-
qartoq »suliassanngoreersi-
mavoq«. Akiliisitsiniartar-
fiup politiit qinnuigisimavai
ilaqutariit aniseqqullugit,
ilaqutariilli aniumanngim-
mata politiit suliaq eqqar-
tuussisunut, Nuummi
kredsrettimut, ingerlateq-
qippaat, novemberimilu
1988-mi eqqartuussiviup
kommuni isumaqatigalugu
aalajangiivoq ilaqutariit ilu-
mut iniminniit anisinneqas-
sasut.
Ilaqutariit tam an na
landsrettimut ingerlateq-
qippaat, eqqartuussisuune-
qarfiullu 1990-mi januari-
mi, ukioq ataaseq qaan-
giummat, kredsrettip aala-
jangigaa atortussanngortip-
paa. Pappialatigut anisinne-
qareernermik kingoma ila-
qutariit ukiuni marlunni
iniminniiginnarsinnaasi-
mapput, suliap ingerlanne-
qarnerata nalaani. Ukiuni
marlunni taakkunani ilaqu-
tariit akiligassamik sinneri
20.000 kronit naafferartu-
mik akilersorsimanngilaat -
ineqarnermullu akiliutit
nutaat sunnguamilluunniit
akilers imanagit!
- Tunngavissaqartinnata
inuit inaanniit anisinneq
ajorpagut. Pineqartorlu im-
mikkut ittuunngilaq, akili-
gassaqartuutitsinnulli ta-
mangajannut atuulluni.
Akiliisitsiniartamitsinnulli,
inuillu naapertuuttumik eq-
qarsariartaasaannut, ajoqu-
taavoq anitsiniamerit, alla-
tullu akiliisitsiniartamerit
taama sivisutigisumik in-
gerlanneqartarmata, Nuup
kommuniani akiliisitsiniar-
tartoq Egon Petersen AG-
mut oqarpoq.
- Aatsaat sukataartarpu-
gut isumaqaraangatta, tak-
usinnaagangatsiguluunniit,
inuit akiligassatik akiler-
sinnaasimagaluaraat. Si-
aniitsuliornertut isikkoqar-
sinnaavoq inuit, soorlu
ukiuni marlunni naalallutik
ineqarnerminnut akiliisar-
simasut, anisikkaangatsigit.
Nalunngilarpulli aklliisaler-
sartut nalunnginnamikku
anisitaanissartik periaan-
naasoq, tassa suliap eqqar-
tuussivimmi ingerlanneqar-
nerata nalaani, Egon Peter-
sen oqarpoq.
Familie med børn
sættes på gaden
Nuuk kommune går hårdt til værks over for restanter
NUUK(SS) - »Appellan-
terne demonstrerer en
sådan uvilje mod at leve
op til selv de simpleste
forpligtelser, og en så-
dan foragt for myndighe-
derne, at retten ikke næ-
rer nogen betænkelighe-
der ved at stadfæste
kredsrettens dom.«
Sådan! Familie med fem
hjemmeboende børn under
18 år skal smides ud deres
bolig i Nuuk kommune på
grund af en huslejerestance
på 20.600 kroner. I perio-
den, hvor restancen vokse-
de, havde familien en hus-
standsindtægt på knap en
halv million kroner.
11987 blev Nuuk kommu-
nes incassokontor trætte af
familien, som ikke reagere-
de på hverken rykkerskri-
velser eller anden form for
henvendelser fra kommu-
nen om indbetaling af husle-
jerestancen, som da var på
ca. 40.000 kr.
Da kommunen beslutter
sig for at smide familien ud
af boligen, reagerer herren i
huset. Han er fisker, tjener -
efter skattekontorets opgø-
relse - godt, men han kan
ikke finde ud af at betale si-
ne regninger. Og det drejer
sig om husleje- el- vand- og
varmeregninger m.v. Men
bare huslejerestancen er i
sidste halvdel af ’87 oppe på
ca. 40.000 kroner. Med en
månedlig husleje på godt
1000 kroner, har familien
således ikke betalt for at bo i
deres bolig i ca. tre år. Da
kommunens opsigelse af
lejeaftalen - familien skal
ud! - kommer, indbetaler
manden prompte 20.000
kroner, og lover at betale re-
sten over en vis periode.
Men da er misligholdelsen
af lejeaftalen blevet til en
»sag«. Incassokontoret har
bedt politiet om at smide fa-
milien ud, men da den prote-
sterer lader politiet sagen gå
videre til fogedretten -
kredsretten - i Nuuk kom-
mune, som, i november
1988, giver kommunen med-
hold. Familien skal ud af
boligen.
Familien anker til lands-
retten, som i januar 1990,
godt ét år efter, stadfæster
kredsretsdommen. Efter at
være blevet smidt ud, har
familien kunnet bo to år i
boligen, mens sagen gik sin
gang. I disse to år har famili-
en ikke afdraget på den re-
sterende restance på 20.000
kroner - og den har heller
ikke betalt den ny forfaldne
husleje!
- Vi smider ikke folk ud af
deres boliger uden grund.
Og ovenstående sag er ikke
speciel, nærmere typisk for
mange af vore skyldnere.
Men det er ødelæggende for
inddrivelsessystemet og
folks retsbevidsthed, at der
går så lang tid, inden en fo-
gedforretning kan realise-
res, siger pantefoged Egon
Petersen, Nuuk kommune,
til AG. - De tilfælde, hvor vi
går hårdt til værks er, når vi
mener, eller kan se, at folk
godt kan betale deres husle-
jer m.v. Men det kan virke
tåbeligt, at vi smider folk ud,
som har betalt deres husleje
til tiden gennem f.eks. to år.
Men vi ved også, at det gør
de kun, fordi de har sværdet
hængende over hovedet -
mens en sag går sin gang i
retssystemet, siger Egon Pe-
tersen.
Akiliisitsiniartartoq Egon
Petersen: Aatsaat sukanga-
suuliortarpugut nalunngik-
kaangatsigu inuit ilumut
akiliisinnaassuseqartut.
Pantefoged Egon Petersen:
Vi går kun hårdt til værks,
når vi ved at folk har haft
mulighed for at betale deres
gæld. (Arkivfoto)
Sassat ilisima-
tusaatigaat
Uumasunik ilisimatuut sassat misissugassaminnik
tigutsivigisimavaat
ILULISSAT(RS) - Uu-
masunik ilisimatuut
arferit peqqissusiinik,
utoqqaassusiinik an-
gissusiinillu paasiniaa-
nerminnut atatillugu
Diskobugtimi sassiso-
qarnera iluaqutigillu-
arsimavaat.
Uumasunik ilisimatuut
ikiortaat Anders Kristen-
sen, ulluinnarni Nuummi
sulisuugaluartoq, ulluni
makkunani Diskobugtimi
sikumiittuarpoq. Piniar-
tunik marlunnik ilaqarlu-
ni qilalukkat pilanneqare-
ersimasut sinnikui misis-
suiffigisarpai. Katersor-
tarlugillu misissuiffigisar-
pai issui, tingui, uumma-
taat, neqaat orsuilu.
Imaassinnaavorlu aamma
illaanik misissugassanik
anger laasiumaartoq.
Naatsorsuutigaalu ullua-
lunnguit ingerlanerin-
naanni misissugassanik
50-it 100-it akornanniit-
tunik katersuisinnaaju-
maarluni - ajornartorsiu-
tigaali pisaqarfiusimasu-
nik ujaasisariaqartarnini.
Sassiviusormi annertuu-
pilorujussuuvoq, Kalaallit
Nunaannilu Aalisakkanik
Misissuisoqarfiup arfer-
nik misissuinermut atu-
gassai aningaasat amer-
lanngitsuinnaapput, taa-
maattumillu helikopteri-
mik sassaqarfiliaatigine-
qartartussamik attartor-
toqarsinnaasimanngila.
Biologer gør god
brug af sassat
Biologer benytter sig af sassatten til at få taget prøver
ILULISSAT(IIS) - Bio-
loger benytter sig nu af
sasatten i Diskobugten
til at indhente værdi-
fulde informationer
om hvalerne, om deres
helbredstilstand, de-
res alder og størrelse.
Biologassistent Anders
Kristensen, der til daglig
er stationeret i Nuuk, er i
disse dage at finde på isen
i Diskobugt-området.
Sammen med to fangere
er han på jagt efter hval-
fangststederne for her at
tage prøver af det, der er
tilbage af hvalerne. Han
samler underkæber ind og
tager prøver af testikler,
lever, hjerte, kød og spæk.
Er det muligt, skal han og-
så gerne have fosterprø-
ver med hjem. Han regner
med, at han i løbet af få
dage kan indsamle mel-
lem 50 og 100 prøver -
men arbejdet besværlig-
gøres af, at man skal lede
efter fangststederne. De
er spredt ud over et stort
område, og da hvalprojek-
tet under Grønlands Fis-
keriundersøgelser har et
lavt budget, har der ikke
været råd til at leje en he-
likopter og flyve ud over
området.