Atuagagdliutit - 05.03.1990, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 27 1990

Timmiarniaq
Pulaartilluni
uummamminik
unittoortoq
TASIILAQ(SS) - Arnaq
utoqqaq 72-nik ukiulik Tini-
teqilaami Tasiilap kommu-
niani marlunngormat uum-
mamminik unittoorluni to-
qusimavoq, nunaqarfim-
mioqatixnini pulaartilluni.
Arnap pulaarfini unnussiu-
aaqatigisimavai, unnullua-
lermallu pulaarfiisa inimi si-
ninnissaa neqeroorutigisi-
mavaat. Namminneq qalia-
nut innariartorsimapput.
Unnuakkut pingasut mis-
saanni illumi najugaqartut
ilaat ammut perusuersari-
artorsimavoq, takusimallu-
gulu arnaq natermi nalasoq.
Itersarniartillugu paasisi-
mavaa arnaq toqungasoq. -
Uummamminik unittoorsi-
magami, Tasiilami politiit,
Tiniteqilaamut paasiniaare-
ersimallutik, taama oqar-
put.
Gæst døde
af hjertestop
TASIILAQ(SS) - En 72-årig
kvinde i bygden Tiniteqilaaq
i Tasiilaq kommune døde
tirsdag af hjertestop, mens
hun var på besøg hos nogle
venner. Kvinden havde til-
bragt aftenen i hyggeligt
samvær med vennerne. Da
det blev sent, blev kvinden
tilbudt soveplads i en sofa i
stuen, mens værtsfolkene
gik ovenpå for at sove. Ved
3-tiden om natten opdagede
én af beboerne, der skulle på
toilettet nedenunder, at
kvinden lå på stuegulvet.
Han prøvede at vække hen-
de, men opdagede at hun var
død. - Hun havde fået hjerte-
stop, siger politiet i Tasiilaq,
som tog til bygden for at un-
dersøge omstændighederne
omkring dødsfaldet.
Nerisassai
ikuallaleraluartut
NUUK(SS) - Nuummi qat-
serisartut sisamanngormat
pisariaqanngikkaluartumik
Blok 17-imi ikuallannera-
gaasumut aggertariaqarsi-
mapput. Sunaaffa inissiami
najugalik igaassaminik ik-
kusseriarluni sinilersima-
soq. Iterpoq nerisassariga-
luani aamaannanngorsima-
sut.
Mad brændte på
NUUK(SS) - Brandvæsenet
i Nuuk måtte helt unødven-
digt i aktion torsdag, da der
blev anmeldt en brand i Blok
17. Det viste sig, at lejlighe-
dens beboer havde sat en
gryde over og var faldet i
søvn. Vedkommende vågne-
de op til noget godt for-
brændt mad.
saavittoq
MANIITSOQ(RS) - Iluat-
sitsinerinnakkut politiit
angallataata naammat-
toorpaa. Maniitsumi po-
liteeqarfiup ittua Kri-
stoffer Petersen taama
oqarpoq. Kangaamior-
miu 57-inik ukiulik tim-
miarniarluni aallarami
pitaruteqqissimanngit-
soq pingasunngormat
ujaarineqalersimavoq.
An gut umiatsiaqarsima-
voq.
Kangaamiuni kutterit
pingasunngormat ujaasiar-
tortut utersimapput nassaa-
risimanagu. Sisamanngor-
mat kutterit arlallit ujaase-
qipput, politiillu angallataat
Malik aamma aallarpoq.
- Politiit angallataat Kan-
gerlussuup paavaniit 19 sø-
milinik klppasinnerusumut
killikkaluarlunilu uternia-
Ussasorlu inuttai igerpal-
lammik tusagaqarsorisi-
mapput, Kristoffer Petersen
oqaluttuarpoq. Perserluni
qinerfiluttorujussuusima-
voq. Radarikkut sumilluun-
niit takusaqarnatik Malik
sikualunnut pulasimavoq.
Taamaalinerani ujaarine-
qartoq 50 meterinik unga-
sissusilimmiissimavoq kut-
terilu tusaasinnaagamiuk
malugitinniarluni eqqarsi-
mavoq. Umiatsiaaqqani pu-
tusimammat sikualuit akor-
nannut pisimavoq malis-
siorpallaarumanani, tassa-
niitillugulu sikut avammut
saatser sim appu t.
Fuglefanger
drev til havs
MANIITSOQ(RS) - Det
var simpelthen rent
held, at politikutteren
fandt ham.
Sådan siger stationsle-
der Kristoffer Petersen,
Maniitsoq. Onsdag blev
der sat en eftersøgning i
gang efter en 57-årig
mand fra Kangaamiut,
der ikke var kommet
hjem til aftalt tid fra fug-
lefangst. Manden var
ude i en jolle.
Kuttere fra Kangaamiut
tog ud onsdag for at lede ef-
ter manden, men kom hjem
uden resultat. Torsdag blev
eftersøgningen genoptaget
med flere kuttere og også
politikutteren Malik gik ud.
- Politikutteren var 19 sø-
Annaappaat
AASIAAT - Piniartoq qim-
mini qamutinilu nassarlugit
Aasiaat avataannut Killiit
eqqaannut saavitaasimasoq
sisamanngormat helikopte-
rimik annaanneqarsimavoq.
Piniartoq siku aserormat
saavigussaasimavoq. Pini-
artoq, atortui qimmiilu heli-
kopterimut ikineqarsimap-
put, qamutaali qimmaan-
nartariaqarsimavaat ilivit-
suutillugit ikineq ajomarsi-
mammata, isaternissaan-
nullu piffissaqanngimmat.
Isertitsivimmi
qaammatit 6-it
QASIGIANN GUIT(SS) -
Angut 26-nik ukiulik, febru-
arip 10-nganni arfininngor-
nermi pinngitsaalilluni ar-
nerisoq, meeqqamit isigin-
naarneqartilluni, Qasigi-
annguit eqqartuussivianni
qammatini arfinilinni iser-
titsivimmiittussanngorlugu
pineqaatissinneqarsimavoq.
Seks måneder
for voldtægt
QASIGIANNGUIT(SS) - En
26-årig mand, der lørdag
den 10. februar voldtog en
kvinde i Qasigiannguit,
mens et barn så på, er ved
kredsretten idømt seks må-
neders ophold i en anstalt
for domfældte.
mil vest for udmundingen af
Sønder Strømfjord og skulle
lige til at vende om med
uforrettet sag, da man om
bord mente at høre skud,
fortæller Kristoffer Peter-
sen. Der var snefygning i
området og sigtbarheden
var meget ringe. Radaren vi-
ste ingenting, da Malik sejle-
de i et område med megen is.
Den eftersøgte befandt sig
50 meter fra Malik og hørte
kutteren, hvorefter han
skød for at påkalde sig op-
mærksomheden. Hans jolle
var sprunget læk og han
havde søgt ly mellem isfla-
gerne for dønningerne,
hvorefter han var drevet
med isen ud.
Tuttu pisaraat
sanngiimmat
ATAMMIK - Atammimmiut
sapaatip akunnerani kingul-
lermi tuttu sikumiittoq aal-
laasimavaat eqqumiitsumik
pissusilersormat. Takunnit-
tut oqaatigaat tuttu qanimi-
gut assut qappiorsimasoq,
aallaareeramikkulumi im-
mamut igissimavaat.
- Taamatut pisoqartillugu
pisarinnittut nersutit nia-
quertassavaat taakkulu ua-
gutsinnut nassiuttassallu-
git, Maniitsumi politeeqar-
fiup ittua Kristoffer Peter-
sen oqarpoq. Perlerorsima-
sinnaavorli, tuttuli imaanut
iginneqarsimammat misis-
sortitassatsinnik Danmark-
imut nassiussisinnaanngila-
gut.
Syg ren skudt
ATAMMIK - Folk fra Atam-
mik skød i sidste uge et rens-
dyr, der befandt sig på isen
og som opførte sig mærke-
ligt. Ifølge de lokale havde
rensdyret fråde om munden
og efter at det var skudt,
smed man det i havet.
- Sker noget lignende igen
vil vi bede folk om at skære
hovedet af dyret og få det af
sted til os, siger stationsle-
der Kristoffer Petersen, po-
litiet i Maniitsoq. Der kan
være tale om rabies, men da
dyret er smidt i havet, har vi
intet, vi kan sende til under-
søgelse i Danmark.

Anmgaasatigut
pissaaneq
»Regnestokken«-ipnamminersornerullutik
oqartussat kommunillu anmgaasatigut pissaanerat
misissuataarsimavaa
Pisortat 1988-imi anin-
gaasartuutaat katillu-
tik 5.500 millioner kro-
nit missaanniissimap-
put. Kisitsisit ilivit-
sunngorlugit isigissa-
gaanni taakku affaat
naalagaaffimmit aki-
lerneqarsimapput af-
faallu sinneruttut
namminersornerullu-
tik oqartussat kommu-
nit akileraarutigut
isertitaat, nioqqutissa-
nik eqqussuinermi
akitsuutit, aalisarsin-
naatitaanermut aku-
ersissutit EF-illu aki-
liutai aqqutigalugit
akilemeqarsimapput.
1980-imi aningaasar-
tuutit arfinilerarteru-
taannaat nammineq
akilemeqarsimapput,
maannali tassa affaat
akilemeqartalersi-
mapput.
Naalagaaffiup aningaa-
sartuutigisaanit 2.800
millioner kroniusunit
1.500 milliuunit atorne-
qarsimapput namminer-
sorneruUutik oqartussa-
nut kommuninullu ataat-
simoortumik tapiissuti-
tut, taamalu atorneqarsi-
mallutik naalagaaflim-
miit tiguneqarsimasut -
ilinniartitaanerup, inuu-
tissarsiornerup, isuma-
ginnittoqarfiup, angallan-
nerup, illoqarnerup, tek-
nikkikkut subassat allallu
ingerlatitaanerannut sa-
naartornermullu. Ataatsi-
moortumik tapiissutit
amerliartorsimapput kii-
sa pisortat aningaasar-
tuutaasa tamarmiusut si-
samararterutaattut amer-
lassuseqalerlutik, nammi-
neerlunilu aningaasaler-
sugassat qulaani taaneqa-
reersut ilanngukkaanni
taava inera tassaalissaaq,
pisortat aningaasartuu-
taasa sisamararterutaat
pingasut namminersorne-
rullutik oqartussanit
kommunillu akilerneqar-
simassammata. 1980-imi
pingasorarterutit ataa-
siinnaat akilersimavaat.
Ataatsimoortumik ta-
piissutit amerlassusiler-
neqartarput ukiuni pinga-
suni atuuttussamik naa-
lagaaffiup namminersor-
nerullutillu oqartussat
isumaqatigiissuteqarneri-
sigut, tullianillu isumaqa-
tigiis su teqar figineqar tu s -
saavoq 1991-93. Nammi-
nersornerullutik oqartu-
sat - kommunillu - nam-
minneq aalajangertarpaat
qanoq atsigisumik akile-
raarutinut akiliisoqartas-
sanersoq.
Tullianik kisitsisitigut
ersersissavarput aningaa-
sat sumut atorneqartar-
nersut.
Regnestokken
Den økonomiske magt
»Regnestokken« har set på hjemmestyrets og
kommunernes økonomiske magt
De samlede offentlige
nettoudgifter i Grøn-
land var i 1988 ca. 5.500
millioner kroner.
Rundt regnet blev den
ene halvdel betalt af
staten og den anden
blev dækket af hjem-
mestyrets og kommu-
nernes indtægter fra
indkomstskatter, ind-
førselsafgifter, fiskeri-
licenser fra EF med vi-
dere. 11980 blev kun en
sjettedel selvfinansie-
ret, men altså nu halv-
delen.
Af statens nettoudgifter
på knap 2.800 millioner
blev 1.500 millioner brugt
som bloktilskud til hjem-
mestyret og kommuner-
ne, som praktisk taget frit
kan bruge pengene til
drifts- og anlægsudgifter
inden for de områder, der
er overtaget fra staten -
uddannelse, erhverv, soci-
alvæsen, trafik, boliger,
tekniske opgaver og så vi-
dere, eller til andre for-
mål. Bloktilskuddet er ef-
terhånden vokset til godt
en fjerdedel af de samlede
offentlige udgifter, og læg-
ges den andel til den oven-
nævnte selvfinansierings-
andel, bliver resultatet, at
hjemmestyret og kommu-
nerne nu disponerer over
trefjerdedele af de offent-
lige udgifter. I 1980 var
andelen godt en tredjedel.
Bloktilskuddet fra sta-
ten fastsættes for tre år ad
gangen efter forhandling
med hjemmestyret, og den
næste periode bliver 1991-
93. Hjemmestyret - og
kommunerne - har selv
magten over, hvor meget
der skal opkræves i skat.
Tallene vil en anden
gang fortælle om, hvad
pengene bruges til.
Regnestokken
Maannakkut kinamitaava?
All.: Else, 24-nik ukiulik, Nuuk
Aallaammik igittoqar-
pallattoq aatsaannguaq
tusaagakku eqqarsaam-
meqaanga. Eqqarsar-
punga, kinamitaava to-
qutaava imaluunniit ki-
namiaasiit imminorpa.
Unnuaq takeqisoq tassa
eqqarsarujuussanerlun-
gæ kinamitaava?! Mar-
serama takuakka ambu-
lancet Radiofjeldip tun-
gaanut ingerlasut. Ra-
diofjeldemilu nalunngi-
sakka ikinngeqaat.
1990 aallartiinnartoq
inuit qassiuleqaat toqusut,
toqutaasut, imminortut aju-
naartullu, ila amerlaqaat.
Kalaaliullunga kanngu-
suummertarpunga nalun-
nginnakku sorsunnata!
Unali nalunngilara kalaallit
sorsuutigigaat: kalaalinn-
gorsaaneq, qallunaanik iki-
lisaaneq, inissaqarniarneq,
eqqissillutik inuunissartik
il.il., amerlagaluaqaat taa-
gugassat.
Sooruna kalaaliusugut
taama sanngiitsigisugut?
Sanngiissuserput unaan-
nginnerpoq imerpallaarneq
ilaaroorpallaarnerlu. Inuia-
qatigiiusugut nalunngilar-
put imeraangatta/-vit qanoq
sanngiitsigilersarlutaAtit,
sanngiillisarnerput nalun-
ngikkaluarlugu imertarlu-
ta/-tit, aallarteqqittaraagul-
li/-tit. Tassa imaannginner-
pa immitsinnut aalajanger-
sinnaaneq saperattaAvit.
Kalaalerpassuaqarpoq
inuiaqatigiinnut ajunngit-
sumik suliniartunik, taak-
kua malinniarsariniartigit
taava aamma immitsinnut
ikiussaagut.