Atuagagdliutit - 09.03.1990, Side 6

6
NR. 29 199C
MANGLENDE SIDER
NUMMER
1
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN

Forsikring ikke en del
af grønlandsk kultur
Kun hver fjerde husstand er dækket ind, når uheldet sker
NUUK(SS) - Der er i
Grønland ikke tradition
for at tegne forsikringer.
Det er ikke en del af den
grønlandske kultur,
hvor man hjælper hinan-
den. Men det gør man ik-
ke i dag. Vi kunne sælge
forsikringer til 90 pro-
cent af den grønlandske
befolkning - de bliver ba-
re ikke betalt.
Det siger Hans Lutzhøft,
der er regionschef for hele
Grønland i Kalaallit Forsik-
ring. Han mangler gode ide-
er til, hvordan man kan lå
folk til at tegne forsikringer
- og betale dem. I Paamiut
vælter det i øjeblikket ind
med forsikringstegninger,
oven på den store brand i
byen.
- Men det er kun i Paa-
miut. Ellers er der ingen re-
aktioner på kysten. Og vi er
et pænt forsikringselskab,
som ikke vil bruge revolver-
metoder, for at få folk til at
tegne forsikringer. Vi er ik-
ke sløve, men vi vil heller
ikke bringe et billede af en
udbrændt blok for at lokke
kunder til. Det er ikke os.
Men hvad vi ellers kan gøre,
ved jeg ikke, siger Lutzhøft.
Han fortæller dog, at selska-
bet vil lave et salgsfremstød
i den allernærmeste frem-
tid.
I 1987, da Kgl. Brand gik
over til navnet Kalaallit For-
sikring, udsendte selskabet
en grønlandsksproget pjece
til alle husstande i Grøn-
land. Den gav - Der er en
manglende forståelse for at
forsikre sig heroppe, og vi
har forsikringsrestancer her
i Kalaallit Forsikring for et
to-cifret millionbeløb. Og så
er der nogle der har ringet
og sagt, at de vil opsige deres
familieforsikring, dén der
typisk dækker brand- og
vandskader samt tyveri, for,
skulle der ske noget, så går
det offentlige jo bare ind og
hjælper. Det kan de se oven
på storbranden i Paamiut,
siger Hans Lutzhøft.
Kalaallit Forsikring, eller
det daværende Kgl. Brand,
foreslog i 1983 Aasiaat kom-
mune at tegne en fælles for-
sikring for familierne, hvor
betalingen kunne opkræves
via huslejen eller skatten.
- Men det ville kommunen
ikke gå med til. »Det må folk
selv sørge for«, sagde kom-
munen dengang, fortæller
Hans Lutzhøft.
Tallene taler
To forsikringsselskaber er
for alvor med i det grøn-
landske samfund. Foruden
Kalaallit Forsikring, er det
Fjerde Sø. Tilsammen har
de 3.101 policer liggende,
som vil kunne dække begi-
venheder som dem i Paa-
miut.
Dertil kommer enkelte
forsikringer tegnet i andre
selskaber og flyttet med til-
kaldte familier, men højt
regnet er næppe mere end
25 pct. af samtlige husstan-
de dækket ind. I Danmark
ligger det tilsvarende tal
mellem 85 og 90 pct.
Ikuallattuulernermi kalaallisut sillimmasersimaneq - tas-
saagajuppoq assaffiup ataani qatserut, slangi toqqorluagaq.
Brandforsikring på grønlandsk - det er noget med en vand-
slange godt gemt af vejen. (Foto: Knud Josefsen)
RIGSOMBUDSMANDEN
I
GRØNLAND
Sekretær
til Rigsombudsmanden i Grønland.
Stillingen som sekretær for rigsombuds-
manden og dennes stedfortræder er ledig
med tiltrædelse snarest muligt eller efter
nærmere aftale. Aflønning sker som overas-
sistent.
Rigsombusmanden er Statens repræsen-
tant i Grønland. En af rigsombudets væ-
sentligste opgaver er at holde danske stats-
myndigheder orienteret om, hvade der rører
sig i Grønland. Der er til rigsombudet iøvrigt
knyttet en lang række repræsentative opga-
ver ved danske og udenlandske officielle be-
søg i Grønland. Af andre opgaver som er
henlagt til rigsombudet kan nævnes: Over-
øvrighedsanliggender (vielser, skilsmisser
m.v.), personaleadministration, finanslovs-
udarbejdelse og afholdelse af folketingsvalg.
En del andre funktioner varetages af rigs-
ombudet, der kan karakteriseres som en
»blandet landhandel«.
Stillingen som rigsombudsmandens sekre-
tær indebærer mange afvekslende funktio-
ner. Der fordres absolut rutine i maskin-
skrivning, og der vil bl.a. være mulighed for
PC-tekstbehandling med anvendelse af
WordPerfect tekstbehandlingsprogram. Der
vil i givet fald være lejlighed til oplæring.
Et vist kendskab til engelsk vil være ønske-
ligt. Udover de for en sekretær almindeligt
forefaldende arbejde, skal pågældende kun-
ne tilrettelægge møder, holde styr på møde-
oplæg m.v. samt være villig til at påtage sig
opgaver, der ligger udenfor almindelig ar-
bejdstid. En god ordenssans er nødvendig.
Aflønning sker i henhold til SIK/HK-over-
enskomsten af 6. februar 1987 samt proto-
kollat af 28. maj 1990 eller overenskomst af
19. marts 1987 samt protokollat af 27. sep-
tember 1989 om udsendte HK-funktionæ-
rer.
Ansøgning bilagt dokumentation for uddan-
nelse og tidligere beskæftigelse bedes ind-
sendt til:
Rigsombudet
Box1030.3900 Nuuk
Ansøgning skal være rigsombudet i
hænde senest den 26. marts 1990.
Sillimmasiisarneq I
kulturiannut ilaann
NUUK(SS) - Sillimmasii-
sarneq Kalaallit Nu-
naanni atugaasorsuun-
ngilaq. Kalaallit immin-
nut ikioqatigiittaramik
sillimmasiisarneq ator-
torigajunngilaat. Ullu-
mikkulli taamaakkun-
naariartorpoq. Kalaallit
90 procentiisa missingi
sillimmasertissinnaaga-
luarpagut - akiligassar-
taalli akilerneqarneq
ajorput.
Sillimmasiisarfimmi Ka-
laallit Forsikringimi ittuu-
soq Hans Lutzhøft taama
oqarpoq. Paaserusukkalu-
arpaa qanoq iliorluni inuit
sillimmasertinnerulersin-
naanerini - akiliisittalersin-
naanerinilu. Paamiuni iku-
allannersuup kingornatigut
paamiormiut sillimmaser-
tittut maannakkut imaagin-
nalivipput.
- Kisiannili tassa Paamiu-
niinnaq. Sinerissami qisua-
riartoqanngilaq. Uagut sil-
limmasiisarfiuvugut unneq-
qarissut, sillimasiisitsiniaal-
luta sakkortuunik pissusi-
lersortanngitsut. Eqiasut-
tuunngilagut kisiannili
aamma sillimmasiisitsini-
aalluta illorsuit ikuallanni-
kut assiginik iluaquteqarni-
artanngilagut. Naamik ua-
gut taamaattuunngilagut.
Qanorli iliuusissaarusima-
vugut, Lutzhøft oqarpoq.
Oqarporli inuit sillimmasii-
nerulernissaat anguniarlu-
gu qanittukkut qanoq iliuu-
seqassamaarlutik.
Kgl. Brand 1987-imi Ka-
laallit Forsikringimik ateqa-
lermat sillimmasiisarfik na-
qitigaaqqamik kalaallisut
oqaasertalimmik Kalaallit
Nunaanni illunut tamanut
nassiussuisimavoq. Taan-
nali qisuariarfigineqarsi-
manngilaq.
- Sillimasertinnissap pisa-
riaqassusia maani iluamik
paasineqarneq ajorpoq, Ka-
laallit Forsikringimullu aki-
ligassanut kinguaattoorutit
milliuunit arlalissuupput.
Arlallillu sianerfigisimavaa-
tigut inoqutigiittut sillim-
masiissutitik taamaatinni-
arlugit, tassalu ikuallattoor-
nermut, imermik ajoquser-
nermut tillinniarfigitinner-
mullu sillimmasiissuLaasar-
tut, nalunnginnamikkumi
ajutuussagaluarunik pisor-
tatigoortumik ikiorserneqa-
rumaarlutik. Tamanna Paa-
miuni ikkuallannersuaqar-
neratigut aamma takune-
qarsinnaavoq, Hans Lutz-
høft oqarpoq.
Kalaallit Forsikring 1983-
imi Kgl. Brandiugallarami
siunnersuuteqarsimagalu-
arpoq Aasiaat kommuniata
inoqutigiit tamaasa ataatsi-
Paamiut har problemer
med det brugte tøj
De værnepligtige i Kangilinnguit kom med madrasser og militærtøj
PAAMIUT - Nu er der
nok af tøj. Vi kan ikke
tage mere tøj til de ramte
i Paamiut. Og vi får
pladsproblemer, når to
tons tøj kommer til byen,
men vi kan godt bruge
masser af undertøj, siger
Salome Lennert i Paa-
miut.
Sagsbehandler Salome
Lennert, socialkontoret i
Paamiut oplyser, at der er
rigeligt tøj i blok Y’s kælder,
hvor brugt tøj er samlet.
- Af beskedenhed nægtede
brandofrene i første omgang
at modtage brugt tøj fra os,
men nu er de selv begyndt at
komme til Blok Y’s kælder
for selv at rode rundt i de
mange sække. Men vi mang-
ler undertøj som BH-ere og
trusser, selv om der er om-
kring 50 kg tøj til hver per-
son, der er ramt af branden.
De værnepligtige i Kangi-
linnguit ydede også en hjælp
til Paamiut. Inspektions-
kutteren »Tulugaq« kom
med masser af madrasser,
tæpper, militæijakker og
gummistøvler, som nu er
placeret blandt de mange
sække.
Folk langs kysten har væ-
ret utrolige til at sende
brugt tøj til de ramte i Paa-
miut. Indsamlingen i Nuuk,
som børne- og ungdomsor-
ganisationen Sorlak står
for, har været så stor, at
Sorlak har været nødt tU at
stoppe den for ikke at have
så meget overskud af brugt
tøj.
Socialudvalgsformanden
Jokum Schmidt, Paamiut
og Sorlak holdt et ekstra
møde i går, hvor man på
dagsordenen havde tøj som
emne.
- For at indsamlingen af
tøj i Nuuk ikke skulle være
forgæves, besluttede vi alli-
gevel at få tøjet ned til Paa-
miut, selv om vi har plads-
problemer.
Der blev afleveret to tons
tøj, som nu befinder sig i
Nuuk Lufthavn.
Luftfragtassistent Nana
Heilmann siger, at det ind-
samlede tøj vil blive sendt
videre til Paamiut søndag
den 11. marts. Der er sendt
omkring 100 kg tøj til Paa-
miut, da Grønlandsfly kun
kan tage tøjet med, når der
er plads i kabinen.