Atuagagdliutit - 18.04.1990, Qupperneq 8

8
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 44 1990
vsssimmmmitmmmmmmmmmmmmmmmimmmmssmisemwmmmffimimmtmmmmimmmmmimiiimmmssmmmismmii

Hal i Nordhavnen, Nuuk
Konkursbo
Værksteds- og kontorejendom beliggende Industri-
vej 43 er til salg. Ejendommens bruttoetageareal er
ca. 593 m2, opdelt med en 289 m2 høj værkstedshal
og 304 m2 mandskabslokaler, kontorer og gangare-
aler m.v.
Gode kreditforeningslån kan overtages.
En del af kontorlokalerne er godt udlejet, men
lejemål kan frigøres.
Priside: 3,8 miil.
Salgopstilling kan rekvireres hos:
Box 510.3900 Nuuk
Telf. 2 12 52
Henvis til j.nr. 933-17
LANDSDOMMEREN
I GRØNLAND
Postboks 1040.3900 Nuuk
Tvangssalg
af ejendommen B1276 Sisimiut,
beliggende Bolethep Aqq., Sisimiut.
Landsdommeren i Grønland har fra advokat Henrik
Svanholm, postbosk 249, 3900 Nuuk, på vegne Ny-
kredit modtaget begæring om tvangssalg af ejen-
dommen B1276, Bolethep Aqq., 3911 Sisimiut.
Tvangssalg sker i overensstemmelse med regler i
bekendtgørelse nr. 201 af den 3. maj 1978.
Landsdommeren opfordrer herved eventuelt inter-
esserede i at fremkomme med bud for køb af ejen-
dommen på grundlag af den af rekvirentens advokat
udarbejdede tvangssalgsopstilling og vilkår, der på
begæring kan udleveres af denne.
Eventuelle uregistrerede rettighedshavere opfor-
dres endvidere til at gøre deres rettigheder gælden-
de på tvangssalget.
Ejendommen er et Vastkust-Stugan typehus i V/2
plan med samlet areal på 140 m2.
Bygningen er opført på betonfundament ført til
fjeld. Der er forberedt for indretning af ca. 40 m2
kælderetage, idet fundamentvægge er udført med
dør- og vindueshuller.
Stueetagen indeholder: Hall med trappe til tageta-
ge, baderum, bryggers med egen indgang, vinkel-
stue og åbent køkken med spiseplads. Tagetagen
indeholder trapperum og 3 store værelser.
Der er centralvarmeanlæg forsynet fra oliefyret
med helårsvand. Afløb til offentlig kloak.
Skriftlige tilbud kan indsendes til Landsdommeren.
Tilbudene skal være endeligt fastsat til et bestemt
beløb.
Under tvangssalgsmødet vil eventuelle skriftlige
tilbud blive fremlagt, og der vil for de mødende
være mulighed for at afgive mundtligt overbud.
Endeligt tvangssalgsmøde afholdes i Grønlands
Landsret Tjalfesvej 1,3900 Nuuk:
mandag, den 1. maj 1990 kl. 9.30.
Landsdommeren i Grønland
den 10. april 1990.
Postboks 1040,3900 Nuuk,
tlf.2 42 00, telefax 2 39 75.
OQALLINNEQ - DEBAT
ISUMMAT SAQQUMMIUGUK - SKRIV DIN MENING TIL AG
Peqatigiiffiup
taaguutaa
»Neriunneq«
All.: Henriette Lynge Kristiansen,
Nuuk
Nioqqutissiat li
Misileraavimmi
AIL: Pavia Nielsen, Nuuk
Naluneqanngitsutut imin-
ngernaveersaartut peqati-
guffiat Blå Kors pingasunik
immikkoortortaqarpoq
ukuusunik: 1. »Blå Korsit«,
2. »Blå Korsit inuusuttaat«,
3. »Neriunneq« Blå Korsit
meeqqanut immikkoortor-
taat, taakkualu taaguutit
tamarmik inatsisitsinni er-
seqqivissumik allassimap-
put.
Peqatigiiffik Blå Kors
inuiaqatigiit immikkoortor-
tai tamaasa attorlugit suli-
niuteqarami pingaartilluin-
narpaa immikkoortortatta
paatsuungassuteqanngitsu-
mik patqjaa tsum illu inger-
latinneqarnissaat. Erseqqis-
saateqaqqittariaqaleqqin-
ninnut pissutigaara ukiuni
kingulliunerusuni peqati-
giiffimmut allamut aamma
»Neriunneq« taaguutigine-
qartalermat paatsuungaso-
qartarnera pillugu, tassa
nappaassuaq Kræfte akior-
niarlugu suleqatigiit peqati-
giiffiliorniarnerminni taa-
guut taanna aamma ator-
massuk. Ukiut marlussuit
siornatigut »Qeqqata Ra-
dioa«-gut apeqqut taannar-
piaq pillugu Per Berthelsen-
ilu sammisimavarput, Per-
ilu nassiuaateqarpoq peqati-
giiffiliorniarnermi taamaal-
laat taaguut taanna atorne-
qartoq, peqatigiiffiullu atis-
sarivigigaa »Kræftensbe-
kæmpelse«.
Blå Korsit meerartaat
1959- imi aallarnerneqaq-
qaarnerminniilli »Håbet«
atornagu »Neriunneq«-mik
taaguuserneqarsimapput,
1960- ikkunniliuna qallu-
naanngorsaanersuup kin-
gunerisaanik »Håbet« kisin-
gajaat atuleraluaraat. 1983-
mi Aasianni ataatsimersu-
arnermi erseqqivissumik in-
atsisitsinni allassimalerpoq
»Neriunneq« Blå Korsit me-
eqqanut immikkoortortaata
taaguutivigigigaa.
Taammaattumik Kattuf-
fimmiit siunnersuutigeru-
supparput Blå Korsit meeq-
qanut immikkoortortai alla-
garsiigaangamik imatut er-
seqqissumik allattassagaat:
»Neriunneq« Blå Korsit me-
erartaat.
Taamatut qulequtikkannik
saqqummiusiniarama mak-
ku pissutigaakka.
Imaammat inuussutissar-
siutit pingaarnersaannik
taasakkatsinnit pissarsiari-
neqarsinnaasut iluaqutigi-
neqarsinnaasullu tamakkii-
sumik atunnginnatsigit
aammalu annertoorujussu-
armik eqqaanerput ila qaan-
gertariaqalerparput.
Atagu piviusumik aalisak-
kanit pissarsiarinerusin-
naasaraluavut iluaqutigin-
ngisavulli taakkarsulaarlak-
ka. Raajanik iluaqutiginnin-
neq tamakkerneqareersi-
masutut issikkoqarpoq.
Saarullinnimmi. Aalisak-
Lars Emil Johansen, for-
mand for Siumut (eller var
det sumut?) vil høre, hvad
folk mener.
Godt, jeg kaster mig lige
ud i det:
Det er alt for dyrt at rejse i
Grønland. En flybillet fra
Nuuk til Ammassalik koster
mere end en billet fra Kø-
benhavn til Australien. En-
ten må priserne ned, så al-
mindelige mennesker kan
betale dem, eller også må ar-
bejdsgiverne betale en årlig
valgfri frirejse for sine arbej-
kap taassuma iluaqutissar-
taa tamakkerlugu atunngi-
larput. Soorlu tingui eq-
qaannarpavut peqqinan-
gaartut inuussutissartaqar-
luartullu. Suai eqarpavut,
aqajarui eqqarpavut, tallui
uluaalu eqqarpavut saanee-
raajarneri eqqarpavut.
Naammagisimagatsigu
saarulhit tingui nunat allat
imartaanni pisarineqarsi-
masunik qerlertuusaniittu-
nik pisiassaqaratta. Taa-
maaliortoqaannarsin-
naanngilaq.
Saarullit nunatsinni pa-
nertuliarineqarluarsin-
naangaluit pinnangit nuna-
nit allanit saarullik paner-
dere. Især flyforbindelserne
til nord og øst skal billiggø-
res. Det samme gælder for-
bindelsen til Danmark, hvor
mange har familie.
Grønland kan ikke hænge
sammen uden fly, og fly-
transport skal ikke være en
luksus kun for direktører og
trawlerejere.
Er Lars Emil Johansen ik-
ke formand for Grønlands-
fly? Hvorfor tager han eller
hans parti ikke initiativ til
at ændre Grønlandsflys
prispolitik?
Det samme kunne man si-
ge om prisen for at telefone-
Ned med bilis
Af Jan Andersen, Nuuk
»Naparutaq«
..
m sansr
Hurtig undsætning kunne
o OQ mpter vand sansyidigvishaveforeby,g-
1 licføpr na 2iO mentii V t et toiajforjls Men oplys-
Trawleren ilgg«1 F° tøves. eller om ningen om havari kom for
ns.000 iit*r ->«csfotfoy,sl . sent i rette hænder. Det er
MUUK.(K > Ytke*' -»ikkeiv ikke kystradiotjenestens
4,c er ■ bord.

Vi melder hus forbi
Af Johs. Møller, teleinspektør
Når KK i AG nr. 39 1990 i
sin beskrivelse af omstæn-
dighederne ved forliset af
trawleren »Naparutaq« bl.a.
skiver:
»Heller ikke Nuuk Radio
eller politiet, som modtog
meldningen om grundstød-
ningen, viderebragte oplys-
ninger om grundstødningen
til de private dykkerfirma-
er«, kan det opfattes som en
anklage mod kystradiotjene-
sten for en forsømmelse i
udførelsen af deres arbejde.
Vi må melde hus forbi, og
det er os magtpåliggende at
modgå anklagen, idet der
absolut ikke fra kystradio-
tjenestens side i det konkre-
te tilfælde er udvist nogen
form for forsømmelse eller
undladelse.
Vi vil derfor gerne slå fast,
at det er kystradiotjenestens
opgave, i.h.t. såvel nationale
som til internationale afta-
ler og regler, når der sker
ulykker til søs, udelukkende
- gentager udelukkende, at
formidle oplysninger mel-
lem den/de nødstedte og red-
ningsmyndighederne i land,
samt at meddele skibe til søs
i nærheden af ulykkesområ-
det, hvad og hvor der er no-
get galt, eller hvad vi har
hørt.
Det er herefter rednings-
myndighederne i land og
skibsførerne på skibe i om-
rådet, der alene afgør, hvil-
ken indsats og med hvilke
midler indsatsen skal finde
sted - også når den/de nød-
stedte ikke er i stand til selv
at meddele den ønskede
hjælps omfang.
Der tales meget om at be-
skytte miljøet, samtidig til-
lader man flere og flere
osende biler i de grønlands-
ke byer. Især i Nuuk er bi-
lerne blevet et problem.
Mange privatbilister kører
vildt og overtræder kon-
stant fartgrænserne. Ikke
nok med det, de lader også
bilen stå og ose, mens de ar-
bejder eller går i forretnin-
ger.
Hvem har egentlig beslut-
tet, at der skal være privat
bilisme i Grønland? Hjem-
mestyret burde forlange ka-
talysatorer på bilerne, og
hver by burde sætte en
grænse for, hvormange kø-
retøjer, man vil have i byen.
Bybusserne burde være me-
get billige eller helt gratis at
køre i.
KNR er en god ting, men
det er svært at forstå, hvor-
for KNR ikke ansætter nog-
le tolke, så alle udenlandske
- og danske - programmer
blev tekstet på grønlandsk.
Hjemmestyret og kom-
munerne henter folk op fra
Danmark til forskellige jobs,
men gør ingenting for at læ-
re disse mennesker det
grønlandske sprog. Alle ud-
lændinge burde tilbydes un-
dervisning i grønlandsk,
f.eks. fire timer om ugen i de
første to år.
Hvis Grønland skal blive
et turistland, skal vi væk fra
den holdning, der præger
turistrådet i dag. De mener,
det skal være amerikanere,
tyskere og japanere med fe-