Atuagagdliutit - 30.04.1990, Page 6

6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØN LANDSPOSTEN

NR. 49 1990
25 års brandslukning taler for sig selv
Af Bjarne Larsen, brandinspektør, Sisimiut
I AG nr. 46 har klassifika-
tionsselskabet Norske Veri-
tas ved Bjarne A. Bang et
indlæg om skibsbrande, og i
dette drages mit kendskab
til brandslukning i skibe no-
get i tvivl.
Mine evner til at slukke
brand, det være sig i huse
eller skibe, vil jeg ikke debat-
tere. Jeg mener, at 25 års
praktisk arbejde i brand-
korps i Grønland taler for
sig selv. Men der er en del
direkte forkerte oplysninger
i indlægget, og disse skal ik-
ke stå uimodsagt.
Det er altid svært at de-
battere med en modpart,
som kun kender debatstof-
fet overfladisk, og indlægget
Er du træt af dit arbejde og søger nye udfordringer?
Nanortalik Kommune
søger
PERSONALE-
FULDMÆGTIG
Personalefuldmægtigen er leder af kommu-
nens løn- og personalekontor, der varetager
løn- og personalesager for samtlige kommu-
nalt ansatte.
Personalefuldmægtigen forestår følgende
arbejdsopgaver:
- personalestatestik
- annoncering efter personale
- udfærdigelse af ansættelsespapirer
- praktikansvarlig for STI-eleverne
- stillingskontrol
- rekvisition af personaleboliger
- indstillende behandling af sager om tjene-
stefrihed
- indstillinger om tolketillæg
- ferieregnskab
- fratrædelsesgodtgørelser
- diciplinærsager (mundtlige advarsler)
- ansøgninger om arbejdstilladelser til
amk. udvalg
- kursusplanlægning
- udgivelse af velkomstpjecer
- undersøgelse af ansøgeres forhold
- udarbejdelse af forslag til individuelle
kontrakter
- flextidkontrol
- lønkontrol- og indrapportering
Organisatorisk refererer personalefuld-
mægtigen til kommunens souschef.
Personalekontoret er normeret med I fuld-
mægtig, I overassistent og I assistent.
Ansættelse sker på individuel kontrakt, med
aflønning på fuldmægtigniveau. Der tages
forbehold for en senere omklassificering til
tjenestemand.
BOGHOLDER
Bogholderiet er opdelt i 2 hovedfunktioner:
regnskabskontoret og hovedkassen. Regn-
skabskontoret forestår regnskabsregistre-
ringen for kommunen selv, samt for hjem-
mestyret og den danske stat i henhold til for-
valtningsaftalen mellem staten og kommu-
nerne. Bogholderiet fungerer desuden som
økonomisk sekretariat.
Bogholderen forestår følgende arbejdsop-
gaver:
- klargøring, registrering og efterbehand-
ling af regnskabsbilag
- kreditorstyring
- kassefunktionen
- bogholdermæssige afstemninger
- løbende kontakt med interne og ekster-
ne afdelinger m.m.
- medvirke ved udarbejdelse af kommu-
nens regnskaber og budgetter.
Løsningen af bogholderiets opgaver forud-
sætter et vidtgående samarbejde med de øv-
rige forvaltninger og andre myndigheder.
Organisatorisk refererer bogholderen til
kommunens økonomichef.
Ansættelse sker som tjenestemand i løn-
ramme 23 med to års prøvetid. For tilkaldte
vil der blive ydet fratrædelsesgodtgørelse på
19.293 kr. årligt i indtil 8 år.
Fælles for stillingerne gælder:
Tiltrædelse ønskes snarest.
Du skal helst
- have en relevant faglig uddannelse
- have kendskab til EDB
- være frisk og initiativrig
- kunne tænke utraditionelt
- ikke være bange for nye udfordringer
- kunne arbejde selvstændigt
- have gode samarbejdsevner
Til gengæld tilbyder vi:
- et spændende arbejdsmiljø
- gode muligheder for fritidsaktiviteter
- et godt kammeratskab
- fornøden udvikling gennem kurser
Der stilles tjenestebolig til rådighed, for hvil-
ken der betales husleje og depositum i hen-
hold til gældende regler.
For tilkaldte afholdes rejse- og flytteudgifter
og efter mindst to års ansættelse, tilsvaren-
de udgifter i forbindelse med hjemrejse.
Der ydes endvidere en årlig feriefrirejse,
første gang efter et års ansættelse. Flytte- og
rejseudgifter afholdes efter aftale for hjem-
mehørende, under forudsætning af et års an-
sættelse.
Yderligere oplysninger om stillingerne kan
indhentes hos kommunaldirektør Henning
Kjærgaard, tlf. 3 3277, lokal 22.
Ansøgningsfrist den 22. maj 1990. Ansøgnin-
ger bilagt eksamensbeviser, udtalelser m.v.
fremsendes pr. luftpost til
NANORTALIK KOMMUNE
PERSONALEKONTOR
POSTBOX 116 . 3922 NANORTALIK
tyder på, at overinspektøren
kun har slukket brand i teo-
rien, men aldrig selv stået
over for en. Det er svært at
forstå, hvad der menes med
at »slukke med inaktiv gas,
hvis den er til rådighed. El-
lers senere trænge ind i
rummet osv.« Hvorfor vente
til senere? Ved brand i luk-
kede rum vil forbrændingen
ske således, at der udvikles
uforbrændte gasarter grun-
det den manglende ilt. Disse
gasarter kan medføre en så-
kaldt røggaseksplosion,
hvorfor det gælder om at få
den væk så hurtigt som mu-
ligt. Derfor skal der ventile-
res, så snart det kan lade sig
gøre. Røggassen er lige far-
lig, om den er i et hus eller i
et skib.
Jeg vil gerne citere nogle
forholdsregler fra bogen
Indsatsledelse af Gunnar
Haurum, direktør for Sta-
tens Brandinspektion. (Jeg
håber ikke, overinspektøren
drager dennes kompetence i
tvivl.) I afsnittet om skibs-
brande står der:
»Slukningsarbejdet om bord
på skibe adskiller sig på
mange punkter fra indsat-
sen ved bygningsbrande. De
vigtigste af de faktorer, der
komplicerer arbejdet ved en
skibsbrand er:
a) Vanskelige adgangsfor-
hold
b) Manglende ventilations-
muligheder
c) Materialernes varmeled-
ningsevne
d) Slukningens indflydelse
på skibets stabilitet«
Jeg skal ikke trætte AG’s
læsere med en redegørelser
om de forskellige punkter,
kun fastslå, at der altid skal
ventileres i det omfang, det
er muligt.
I indlægget cieteres jeg for
at have sagt, at flamingo-
skum udvikler saltsyre. Det-
te citat er ukorrekt. Jeg sag-
de, at forbrændingsproduk-
terne fra skumplast er ugif-
tige, men at der helt sikkert
også var forbrændingspro-
dukter fra PVC, og at disse
indeholdt saltsyredampe, et
faktum, som en overinspek-
tør i Norsk Veritas burde vi-
de.
Med hensyn til det gode
råd om at anskaffe bogen
Brandbekæmpelse i skibe,
så kender jeg, som fuldt ud-
dannet maskinmester bogen
ganske godt. Nævnte bog er
udgivet i revideret udgave i
1971, og der er faktisk sket
en stor udvikling på områ-
det i løbet af de snart 20 år,
der er gået siden.
Bogen er tænkt som un-
dervisnings- og håndbog for
skibsofficerer, og med al re-
spekt for denne uddannelse,
så må den rent brandtek-
nisk ikke sammenlignes
med uddannelsen som
brandinspektør/indsatsle-
der.
Netop brandteknisk kan
man være i tvivl, om skibsof-
ficersuddannelsen er fulgt
med tiden, eller om der her
ligger en del af forklaringen
på de store brandkatastro-
fer, vi i den senere tid har
hørt om i forbindelse med
skibe.
Jeg vil gerne endnu en-
gang fastslå, at brandkorp-
sene i Grønland har dygtige,
veluddannede og modige
folk, der løser deres opgaver
ofte under forhold, som skri-
vebordsteoretikerne end ik-
ke kan forestille sig. Såvel
beboere som skibsejere i
Grønland kan roligt stole på
korpsenes kompetence.
De folk, som mener at væ-
re dygtigere til brandsluk-
ning end disse, burde træde
ind i brandkorpset og på den
måde gøre en uegennyttig
indsats i samfundet.
Senior surveyor i Norsk Ve-
ritas Bjarne A. Bang har
bedt AG understrege, at han
skrev sit læserbrev som pri-
vatmand. Red.
Del bat
OQALLINNEQ
Siusippallaarpa?
AIL: Ilinniartitsisut Kattufiat
Nuummi Ilinniartitsisut
Peqatigiiffiat I.K.-lu
ataatsimiissimapput
martsip 7-ani Ukaliusa-
mi.
Piorsarsimassutsikkut
atuartitaanermullu naa-
lakkersuisoqarfiup siu-
nissami atuarfimmut
peqqussutissatut siun-
nersuutaa siunnersuuti-
gineqarsimasutut 1991-
imi atuutsinneqalissap-
pat siusippallaarpoq.
N.I.P. isumaqarpoq siun-
nersuut piviusunngortinni-
arlugu piffissaliunneqarsi-
masoq siusippallaartoq.
Taamak annertutigisumik
allannguutissanik imaqar-
tillugu iluamik eqqarsaati-
gilluakkamik inaarniaanis-
saq pisariaqameruvoq.
Siunissami atuarfimmut
peqqussutissamut siunner-
suutigineqarpoq, atuartut -
kalaaliaqqat qallunaaqqallu
- kattullugit atuartinneqar-
talernissaat, kalaallit oqaa-
siisa kalaaliaqqallu atuarti-
taanerisa pitsanngorsaavi-
gineqarnissaat anguniarlu-
gu. Tamatumani kalaallisut
atuartitaanerup sakkortu-
sarnissaa, qallunaaqqallu
atuaqataalersussat kalaalli-
sut piginnaaneqalernissat
pingaartinneqarpoq, kalaal-
lisut atuartitaasunut malin-
naasinnerisigut.
IK-miit maluginiameqar-
poq siunnersuutigineqarsi-
masoq ilaasortanit isumaqa-
tigineqarlunilu akerlerine-
qartoq. Taamaattorli tama-
nit isumaqatigiissutigine-
qarpoq siunissami atuar-
fimmut peqqussutissatut
siunnersuutigineqarsima-
sup piviusunngortinnissaa-
nut piffissaliunneqarsima-
soq siusippallaartoq.
Isumaqataasunit 1991-
imi peqqussutip siunner-
suutaasutut atuutilernis-
saata siusippaallaarneranut
tunngavigivaat: Ilinniartit-
sisunik marlunnik oqaasi-
linnik taamanikkussamut
naammattunik peqanngin-
neq. Peqqussutitut siunner-
suutip anguniakkatut tu-
naartaliussimasai angune-
qassappata, atuarfmni atu-
artitsinerit tamarmik ka-
laallisut ingerlanneqalissa-
sut - ilinniartitsisunik mar-
lunnik oqaasilinnik naam-
mattunik peqalernissaq
siulliullugu anguniarneqar-
tariaqarpoq, qallunaatut
oqaasilinnik kalaallisut pi-
ginnaanngorsaanissaq ka-
laallisullu oqaasilinnik qalu-
naat oqaasiinik piginnaan-
ngorsaanissaq aqqutigalu-
gu.
Naatsumik oqaatigalugu
isumaqataasunit pisaria-
qartinneqarpoq siunner-
suutip anguniarnissaanut
ikaarsaariarfissamik periar-
fissaqarnissaq.
Ilaasortat akerliusut isu-
maqarput kalaallisut atuar-
titsineq pitsanngorsaavigi-
neqarnavianngitsoq maan-
nakkutut kalaaliaraannar-
nik atuartitsinerup qallu-
naaqqanik akoorneratigut.
Akerliusunit annflaan-
ngatigineqarpoq, piffissap
atuartitsiviusup annertoo-
rujussuup asiutiinname-
qarnissaa, akuleriissitsinik-
kut nutserinerujussuaq pi-
sariaqalissammat, taamaa-
lilluni ukiumut atuartitsis-
sutissatut anguniagassat
annerpaamik affaannaat
anguneqartalernissaat tak-
orloorneqarsinnaammat.
Nunat ta siuarsarniarne-
rani allatut ajornartumik
suli avataaniit sulisussanik
ilinniarsimasunik tikisitsiu-
artariaqarpugut, pisaria-
qartinneqarnerat tunngavi-
galugu. Allatut ajornartu-
mik pisariaqartitatta mee-
raasa atuartitaanikkut peri-
arfissaat ajornerutinnian-
ngikkutsigik allaanerulluin-
nartumik siunissami atuar-
fimmut nutaamik siunner-
suusiortoqartariaqarpoq.
Peqqussutitut siunner-
suutigineqartoq atuutsin-
neqalissagaluarpat, allatut
oqaasillit atuartitaanermik-
kut periarfissaannik aseror-
terunneqarnissaat akerliu-
sunit akisussaaffigineqaru-
sunngilaq. Naluneqanngi-
laq nunatsinni atuartitaa-
neq sorpassuartigut ami-
gaateqartoq. Aporfiit anne-
rit ilagaat atuartitsissutis-
sanik amigaateqarneq ka-
laallisullu oqaasilinnik ilin-
niarsimasunik ilinniartitsi-
sussaaleqineq.