Atuagagdliutit - 01.06.1990, Blaðsíða 4

ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 62 1990

JW
SOMMERFARTPLAN
Sdr. Strømfjord - København
OBS! Ekstrafly 24. juni, 1. juli og 8 juli.
Afgang København 09.45
Ankomst Sdr. Strømfjord 10.25
Afgang Sdr. Strømfjord
Ankomst København
M
JUNI
TOT
01
03 04 05 06 07 08
10 11 12 13 14 15
17 18 19 20 21 22
24 25 26 27 28 29
JULI
M
01
08
15
22
29
02 03 04 05 06
09 10 11 12 13
16 17 18 19 20
23 24 25 26 27
30 31
12.00
20.20
L
02
09
16
23
30
L
07
14
21
28
M
AUGUST
TOT
01 02 03
05 06 07 08 09 10
12 13 14 15 16 17
19 20 21 22 23 24
26 27 28 29 30 31
L
04
11
18
25
Der flyves de indrammede datoer.
Kontakt nærmeste rejsebureau for reservation.
UTIT
OQALLINNEQ - DEBAT
ISUMMAT SAQQUMMIUGUK-SKRIV DIN MENING TILAG
Vi vil lære grønlandsk
Af Mette og Søren Labansen, Lyngby
Vi er grønlændere, men vi
kan ikke snakke grøn-
landsk. Sådan er vi desvær-
re mange, der kan sige.
Problemet om sprog og
identitet var temaet på det
årlige seminar for de grøn-
landske studerende i Dan-
mark. Her blev der åbnet op
for nogle dybe sår, som alt
for tit bliver bagatelliseret
og bliver sprunget let hen
over, fordi de er ømtålelige
emner.
Debatten på seminaret
gik hurtigt over i en diskus-
sion om det at være grøn-
lænder, men ikke kunne
grønlandsk. Det, der blev
sagt, gjorde det klart for os,
at det ikke kun er et pro-
blem for grønlændere, som
ikke kan grønlandsk. Men
så sandelig også for dem,
som kan grønlandsk.
Den generelle holdning
er, at det kun er et problem
for den enkelte og ikke for
samfundet som helhed. Det
er denne holdning, som vi
gerne vil til livs.
Det er for let at sige at der
er lighedstegn mellem sprog
og identitet. Der var engang
to vidt forskellige og skarpt
adskilte kulturer i Grønland
med hvert deres tilhørende
sprog, og dengang har der
været mening i at sige, at
sprog er lig med identitet.
Dette er ikke længere til-
fældet. Som en naturlig føl-
ge af to kulturers tilstede-
værelse i det samme land er
der i dag opstået en sam-
menblanding på godt og
ondt. Dette er vi levende ek-
sempler på!
Mange i Grønland anser
pr. definition mennesker,
som ikke kan grønlandsk,
som ikke-grønlændere, dis-
se må acceptere, at det ikke
længere er så nemt at defi-
nere en grønlænder.
I dag er der en minoritet
af grønlændere, som ikke
kan grønlandsk og for at løs-
ne op for dette problem, bå-
de for den enkelte og sam-
fundet, er det nødvendigt ik-
ke længere at søge efter syn-
debukke, men se disse reali-
teter i øjnene.
Ved at vende sig væk fra
syndebukkene og de negati-
ve følelser dette indebærer
ville man i stedet kunne be-
vare det grønlandske sprog
som en del af vores kultur-
arv ved at gøre det til en
national stolthed og et fæl-
les mål at lære alle grønlæn-
dere grønlandsk.
Vi vil også gerne lære
grønlandsk, men i den nu-
værende situation ligger der
et uforholdsmæssigt hårdt
pres på den enkelte, som gør
det meget svært at fa det
lært.
Der findes ingen univer-
salløsning på hvordan man
opnår dette mål, men noget
af det vigtigste er en generel
holdningsbearbejdning i ret-
ning af et fælles mål og ikke
bare noget man pålægger
den enkelte.
Det burde være slut med
at pege fingre ad folk, som
prøver at lære grønlandsk.
Man skal i stedet række
hånden frem og hjælpe, og
dermed skabe en positiv at-
mosfære.
Grønlandske studerende i
Danmark har i øjeblikket
ringe mulighed for at bevare
og udvikle deres grønlands-
Testamentitogaq
nutaamik allagaq
Oqaatsinik allattaatsinillu atuinerit allanngo-
riartortarput. Atuagatoqarsuulli Bibelip
imai allanngoriartoratik nutaamik oqaatigi-
neqaraangamik soqutiginarneruliinnartar-
put. Maannalu Bibelip immikkoortua piso-
qaaneq nutaamik pineqarsinnaalerpoq.
Testamentitoqaq
(Det danske Bibelselskabip naqitertitaa)
Qupp. 869, akia 100,00 kr.
TELEFON 2 21 22 FAX 2 25 OO
Atuakkiorfik
ke sprog, og dem som ikke
har lært grønlandsk, inden
de tog afsted, har næsten in-
gen chance.
Under de nuværerende
forhold er der inden for støt-
tereglerne ingen mulighed
for at indpasse grønlands-
undervisning. Da de fleste
studier i Danmark er fuld-
tidsstudier, er det meget få,
der har overskud til at ind-
passe grønlandskundervis-
ning i hverdagen og samti-
digt fuldføre på normeret
tid.
Dette indbærer, at hvis
man alligevel bruger noget
af sin studietid på grøn-
landsk, kan man risikere at
miste retten til sin studie-
støtte, hvilket virker fuld-
stændigt absurd, da man vil
få brug for sproget, når man
kommer tilbage til Grøn-
land.
Vi foreslår, at de stude-
rende, som søger om studie i
Danmark og ikke har en ek-
samen fra G.U. på moder-
målsniveau, skal eller i det
mindste have mulighed for
at modtage undervisning i
grønlandsk på et højt niveau
svarende til en sprogprøve
på universitetet, inden de
har fuldført deres uddannel-
se og kan vende hjem til
Grønland.
En sådan ordning vil selv-
følgelig forlænge studiet,
men det vil skabe et forum,
hvor de studerende ikke kun
lærer grønlandsk sammen,
men også løbende kan dis-
kutere andre vigtige ting
med relation til Grønland.
Dette forum vil også ska-
be et miljø, hvor de stude-
rende kan støtte og motivere
hinanden både i det daglige
og i at lave deres uddannelse
mere grønlandsrelevant.
Alt taget i betragtning vil
en sådan grønlandskunder-
visning være givet godt ud
og ruste de studerende langt
bedre til at vende hjem og
fungere i det grønlandske
samfund.
Dette forslag med relation
til os grønlændere i Dan-
mark er vores konkrete bi-
drag til det fælles mål, som
vi håber alle grønlændere vil
arbejde for både personligt
og samfundsmæssigt.
Vi skal alle lære grøn-
landsk på en god og positiv
måde med masser af med-
menneskelig kærlighed.
Vi vil gerne lære grøn-
landsk med kærlighed, stolt-
hed og livsglæde.
Suli
nassaarine-
qanngilaq
IUoqqortoormhini politiit suli
inuarsimasumik ujarlertut
POSTBOX 840.3900 NUUK
Guur,
wL
sUUp i
600-njj
ulluisa
Praler
a,uillu n
40-1. ni
£ut*ipi
N°aP nul
nersurit n,
sufckuuraa
',rnmissailL
ikvPTTp‘
„at iki*rtorp
c '/Ulluni 40 -
»■SS**
ITTOQORTOORMnT
(RS) -Illoqqortoormiuni
politiit suli paasiniaap-
put, maajip ullisa 18-ani-
li toqutaasup Boas Mad-
sen-mik savimmik kapo-
orisimasumik.
Politiit paasissutissiip-
A&efÉP .
TARM IT NlfMAAr—
<25>
NUTAAQ
put, atortunik arlalinnik
misissoqqitassanik Køben-
havn-mut nassiussisimasul-
lutik. Savik toqutsinermut
sakkugineqarsimasoq misis-
soqqinneqartussanut ilaa-
vortaaq. Saviup kapooriner-
mi atorneqarsimasup Kø-
benhavnimi misissueqqis-
saartarfimmi toqutsisima-
sup assaata ipaanik ujarler-
figineqassaaq. Illoqqortoor-
miuni politiit maanna Kø-
benhavnimit paasissutissat
utaqqiinnalerpaat kinaassu-
sersisinnaanertik.
Illoqqortoormiuni inuit
inersimasut toqutsisima-
nermut tunngatillugu
maannamut tusarniaavigi-
neqaqattaarnerat iluamik
paasissutissarfigineqarsi-
manngillat. Politiit isuma-
qarput toqutsisimasumik
nasaartoqanngiinnassappat
pisariaqalerumaartoq Illoq-
qortoormiuni nunaqarfiini-
lu inuit assaanik ipasiuiler-
nissaq.