Atuagagdliutit - 15.06.1990, Page 4

Tamatta ajornartorsiuterput
SUMI INUNNGORSIMANEQ tunngavigalugu
akissaasersuineq Inatsisartut upemaaq manna
ataatsimiinnerminni aalajangigaattut atorun-
naarsinneqaannassanngilaq. Akissarsialli pillu-
git- isumaqatigiinniartamissat aqqutigalugit
nungutivissomeqassaaq. Taamaattorliaasiit ta-
matta nalaasaarfinnguatsinnut ingilluartitiin-
narpugut »Naalagaaffiup« akileeqqinnissaa tiki-
sitallu »qallunaat« sulinngiffeqarnerminni an-
galatitaasamerata atorunnaarsitaanissaa utaq-
qiumallugu, taamaattumik pissutissaqarpoq
tinnersaalluni imatut aperinissamut:
SOORUNALIMI qallunaat naalagaaffiat sumi
inunngorsimaneq tunngavigalugu akissaaser-
suisimanennut akisussaaqataavoq tamanna
Folketingimi inatsitsiliomikkut atulersinne-
qarsimammat. Akuersinermulli tunulequtaa-
voq Kalaallit Nunaata Landsrådiani ilaasortat
tamarmiusut tapersersuisimanerat, tamanna
qallunaat naalagaaffiata eqqaamassannginner-
lugu?
KIKKUT TAMARMIK suliassatik paarilluar-
tuuppatigit, tassa inuutissarsiortut, pisortat su-
liffeqarfiini ilinniarfeqarfinnilu sulisut, taava ti-
kisitat ilarpassui pisariaqartinneqassan-
ngikkaluarput. Taamaattumik tikisitat »ajor-
nartorsiutinngortinnginnerini« immitsinnut
apercqqaartariaqarpugut: Sooruku tikisitat ta-
maaniittut? Ilaat maaniipput suli nunaqavissu-
nik ilinniarluarsimasunik naammattunik peqa-
lersimannginnatta. Taamaattumik ilinniagaqar-
tut sakkortuumik piumaffigineqartariaqarput
eqiasuitsooqqullugit ilinniakkaminnillu naam-
massinnittaqqullugit. Ilinniagaqamerup nalaani
asiarlineq tikisitat amerliartornerannut pissu-
taaqataasarpoq. Tikisitat ilaat maaniipput nuna-
qavissut ilaat suliffimminni naammattumik
naassisaqartanngimmata, naammattumik aki-
sussaassuseqarlutik sulineq ajormata imaluun-
niit suliartunngitsoortarmata. Sulilu allat maa-
niipput pisortat ilaatigut iluamik nalilersunngit-
soortarmassuk ilumut tikisitsisariaqamerlutik
taamaaliortariaqannginnerlutilluunniit.
Qularnanngilluinnartorli unaavoq, tikisitat ti-
kittarput kalaallinit pisariaqartinneqamertik
tunngavigalugu. Taamaattumik sumi inunngor-
simaneq tunngavigalugu akissaasersuinerup
atorunnaarsinniagaaneranut atatillugu tikisitat
qallunaat atugarliortinniarsarilissagaanni si-
laatsuliornerullunilu ilassunnaatsuliomerus-
saaq. Eqqaamasariaqartummi ilagaat qallunaar-
passuittaaq sumi inunngorsimaneq tunngaviga-
lugu akissaasersuinerup atorunnaarsinneqar-
nissaa kissaatigisarimmassuk, aammalu qallu-
naat ilarpassui nunaqavissut atugaasa assingi-
nik atugaqarlutik inuummata. Taamaattumik
ajornartorsiutit qemertunut/qaqortunut kalaal-
linut/qallunaanut avinneqarsinnaanngillat.
SUMI INUNNGORSIMANEQ tunngavigalugu
akissaasersuinerup atorunnaarsitaanera 300
millioner kronit pallillugit naleqartussaavoq,
aningaasallu ilaat sipåarncqarsinnaassapput ti-
kisitat sulinngiffimminni angalatitaasarnerata
taamaatinneqarneratigut. Taavalu qanoq piso-
qassava? Kingunerisassaasa qularnanngilluin-
nartumik ilagissavaat Grønlandsflyp akigititaa-
sa qaffannissaat, sullissinerata annikillinissaa
immaqalu sulisuisa ilaasa soraarsinneqarnis-
saat. Suummi tamarmik imminnut ataqatigiip-
put. Sulinngiffeqartitsisarnermummi aningaa-
sartuutaasartut Kalaallit Nunaanni timmisar-
tortitseqatigiiffimmut tassunga tuttarput, taa-
maattumik immaqa pissusissamisuussaaq ajor-
nartorsiutit tamakku pillugit Grønlandsfly ape-
rigaanni: Isertittakkasi taakku annaassagussi-
git taava qanoq iliussavisi? Taava immaqa
amerlanerusut akikinncrusumik sulinngiffe-
qarnerminni angalasarnissaminnut neqeroorfi-
gineqartalissapput - soorlu piffissami aalajan-
gersimasumi aallariarlutik aalajangersimasu-
mik sivisussusilimmik sulinngiffeqarsinnarlu-
tik uterlutik, angalanissat ukiumut tamarmut
agguataarlugit - angalanissanik taamaatitsinis-
saagaluamut taarsiullugu amerlanerusut aki-
kinnerusumik angalasinnaanngortillugit. Tun-
gujortumik angalanerit, ulluni 14-28-ini angala-
nerit, angalaqatigiinnut akikillisaanerit, timmi-
sartunut ilaanermut akikillisaataasinnaasut ila-
gaat.
pcriarfissat taamaattut amerlanerusut anga-
lasamissaannik ammaassisuussapput, tamanal-
lu ikittuinnaat ajunngitsorsiassaannik piaaner-
minningarnit ajunnginncrujussuussannginner-
luni?
APEQQUTIGINEQARSINNAASUT assigiinn-
gitsorpassuusinnaapput. Isumassarsiornissa-
mut nutaanillu eqqarsaatersornissamut piffis-
sanngorpoq. Sumi inunngorsimaneq tunngavi-
galugu akissaasersuinerup atorunnaarsitaane-
ra Kalaallit Nunaanni najugaqartugut tamatta
susassaraarput.
Fælles problem
FØDESTEDSKRITERIET skal ikke blot af-
skaffes formelt, sådan som Landstinget gjor-
de på forårssamlingen. Det skal også afskaf-
fes reelt, og det skal ske ved de kommende
overenskomstforhandlinger. Men inden vi
alle læner os tilbage i sofakrogene og hygger
os med nemme løsninger som, at »Ham Sta-
ten« - igen - skal betale, og at de udsendtes -
»danskernes« - feriefrirejser skal afkaffes, så
er der grund til lige at huske nogle provoke-
rende spørgsmål:
DEN DANSKE STAT har naturligvis et med-
ansvar for fødestedskriteriets indførelse ef-
tersom det blev indført ved lov af Folketin-
get. Men vedtagelsen skete på baggrund af
en massiv tilslutning fra Grønlands Lands-
råd, og mon ikke den danske stat vil huske
det?
HVIS ALLE PASSEDE deres arbejde, hvad-
enten de er ude i erhvervslivet, inden for det
offentlige eller på uddannelsesinstitutioner,
så ville en meget stor del af de udsendte slet
ikke være nødvendige. Før vi gør de udsend-
te til »problemet«, så bør vi standse lidt op og
spørge os selv: Hvorfor er de udsendte her?
Nogle af dem fordi der endnu ikke er til-
strækkelig uddannet lokal arbejdskraft. Det
må stille store krav til de uddannelsessøgen-
de om at være flittige og gennemføre deres
uddannelser. Slendrian med uddannelse gi-
ver flere udsendte. Andre udsendte er her,
fordi lokale ikke yder tilstrækkeligt på ar-
bejdsmarkedet, ikke er tilstrækkelig samvit-
tighedsfulde med deres arbejde eller slet ik-
ke passer er arbejdet. Endnu andre udsendte
er her givetvis, fordi det inden for det offent-
lige ikke altid overvejes lige grundigt, hvor-
vidt der overhovedet er brug for dem.
Givet er det, at de tilkaldte kun kommer,
fordi det grønlandske samfund har bedt dem
om det. Derfor er det både tåbeligt og tarve-
ligt, hvis man gør de tilkaldte danskere til
syndebukke i kampen om fødestedskriteri-
ets afskaffelse. Det er også værd at huske, at
mange danskere har kæmpet lige så meget
for fødestedskriteriets afskaffelse som man-
ge grønlændere, samt at mange danske lever
på lokale vilkår. Det er altså ikke en sort/hvid
grønlandsk/dansk problemstilling.
DET KOSTER op mod 300 millioner kroner
at afskaffe fødestedskriteriet reelt, og nogle
penge kan spares ved at inddrage udsendtes
feriefrirejser. Men hvad vil der så ske? En af
konsekvenserne kan meget vel blive endnu
større priser, lavere service og eventuelt
fyringer i Grønlandsfly. Tingene hænger jo
sammen. Udgifterne til feriefrirejserne går til
dette grønlandske selskab, så måske kunne
det være mere konstruktivt at vende proble-
met en gang i luften og spørge Grønlandsfly:
Hvad er alternativet til at miste disse indtæg-
ter? Det kunne være billigere feriefrirejser
til flere - for eksempel via faste afgange,
bestemte ferielængder, fordeling af rejserne
over hele året - således at man i stedet for at
afskaffe rejser fremskaffede flere billigere
rejser. Blå rejser, 14-28 dages rejser, gruppe-
rabatter - der er flere eksempler på, at flypri-
ser kan være forskellige.
Et sådant perspektiv vil åbne nye mulighe-
der for flere, og er det ikke betydelig mere
positivt end blot at fjeme goder fra andre?
DER SKAL stilles mange flere spørgsmål.
Fantasien og nytænkning skal i gang. Den
reelle afskaffelse af fødestedskriteriet er et
fælles problem for alle i det grønlandske sam-
fund.
KANUKOKA-mut aallartitat ataatsimiinneranni Ole Jeremiassen oqaaseqarpoq, oqalutsi-
lu, Niels Holm, ulapaarluinnarpoq. Saamiup tungaaniipput Hans Kleist, Sisimiut, Uum-
mannallu borgmesteria Uvdloriaq Løvstrøm, tamarmik KANUKOKAp siulersuisuini ilaa-
sortaasut.
Ole Jereamiassen på talerstolen ved Kanukas delegeretmøde, hvor tolken, Niels Holm, var
en meget travl mand. Til højre ses Hans Kleist, Sisimiut, og borgmester Uvdloriaq Løv-
strøm, Uummannaq, begge medlemmer afKanukokas bestyrelse.
Kommunit
erinitsapput
Namminersornerullutik oqartussat illoqarneq pillugu
ataatsimiititaliaataukiuni pingasuni sulinissaa
KANUKOKAp utaqqisinnaanngilaa
SISIMIUT(PL) - Illoa-
qarnermut tunngasunik
namminersornerullutik
oqartussaniit tigusinis-
sartik kommunit ukiuni
pingasuni utaqqisin-
naanngilaat.
- Atorflllit namminersor-
nerullutik oqartussat isu-
maqatiginninniutissaannik
ukiuni pingasuni naammas-
sinninniaasaarnissaat utaq-
qiinnarsinnaanngilarput.
KANUKOKA-mut aallarti-
tat qanittukkut Sisimiuni
ataatsimiinneranni Siu-
mukkormiut oqaaseqatitta-
gaat, Hans Kleist, oqarpoq.
- Illussaaleqineq ajornar-
torsiutitta annersaraat, ta-
mannalu piaarnerpaamik
iluarsiniarneqartariaqar-
poq, Hans Kleist, KANU-
KOKAp siulersuisuini ilaa-
sortaallunilu Sisimiut kom-
munianni illoqarnermut
ataarsimiititaliami siulit-
taasuusoq erseqqissaavoq.
Illoqarnermut tunngasut
pisortaniit kommuninut
tunniunneqarnissaat KA-
NUKOKAp ukiut arlallit
matuma siornatigulli saq-
qummiuteqqaarpaa. Nam-
minersornerullutik oqar-
tussat tamanna pillugu arla-
leriartumik oqaloqatigine-
qartarsimapput, sulili isu-
maqatigiinniarnivinnik aal-
lartitsisoqarsimanngilaq.
Inatsisartut 1989-imi ukiak-
kut ataatsimiinneranni
atorfilinnik ataatsimiitita-
liortoqarpoq, illoqarnermut
tunngasunik ilaatigullu ilu-
arsaatassanut akiitsunullu
tunngasunik misissueqqis-
saartussanik. Missiliome-
qarsimavorlu ataatsimiiti-
taliaq taanna ukiuni pinga-
suni suliumaartoq,
Saqqummiinngillat
Aningaasaqarnermut taa-
matullu akiitsunut iluarsaa-
tassanullu tunngasut itern-
ga tikillugu paasineqareer-
tinnagit kommunit illoqar-
nermut tunngasunik tigu-
siumanngillat. 1989-ip naa-
nerani inissianut akiligassa-
nut kinguaattoorutit 70 mil-
lioner komit missaanniip-
put BSU-millu illulianut
akiitsut 35 millioner kronit
missaanniillutik. Akiligas-
sanullu kinguaattoruutit
ilarpassui akilemeqanngi-
saannassagunarput.
Paasilluarsinnaavara
ajornartorsiutinik misissui-
nissaq sivisoorujussuus-
sammat, Hans Kleist oqar-
poq.
Atassummeersup Ole
Brandtip ajunngilluinnar-
nerarpaa misissuineq maan-
na aallartinneqareersimam-
mat, IA-meersulli Jensigne
Jeremiassenip periarfissaq
iluatsillugu naalakkersui-
sut isornartorsiorpai sa-
naartornerup unikaallassi-
maneranut pisuutillugit.
Taalimmallu kommunit
naalakkersuisuat, naalak-
kersuisut siulittaasuat Jo-
nathan Motzfeldt oqaluttar-
fimmut qaqivoq. Eqqaasit-
sissutigaa taarsigassarsini-
artarfiit kreditforeningit
Kalaallit Nunaanniit taarsi-
gassarsiniarfigineqarsin-
naanngornerisa kingornati-
gut pisortat sanaartortitsi-
nerat kisimi illut amerliar-
tornerannik naatsorsuiner-
mi tunngavigineqarsinnaa-
junnaarsimasoq.
KANUKOKAp nammi-
nersornerullutik oqartussat
1. december 1989-imi qin-
nuigisimavai saqqummiu-
tassioqqullugit, aallartitalli
ataatsimiinneranni saq-
qummiussisoqanngilaq.
Sanaartortitsivik
Nuna-Tekip sanaartortitsi-
viata tiguneqarsinnaanera
aallartitat ataatsimiinne-
ranni oqaluuserineqarpoq,
akuersaarneqarluarluni.
Siumulli oqaaseqartuata,
Ilulissat borgmesteriata
Marianne Jensenip, taman-
na pillugu kommunit isu-
masioqqinneqamissaat kis-
saatigaa. Narsami Atassum-
meersoq Lars Godtfredsen
isumaqarpoq, sanaartortit-
siviit kommuninit pisinnaa-
sunit tiguneqartariaqartut.
IA-meersoq Jensigne Jere-
miassen - partiip aallartita-
tuarimmani oqaluttarfim-
mukallattaavissoq - tamatu-
munnga erseqqissumik aku-
ersaarpoq, isumaqarnerar-
lunilu sanaartugassat amer-
lanersaat kommuninit tigu-
neqartariaqartut.
- Nuna-Tek sanaartuussi-
suutillu suliassat 85 pct-ii
Danmarkimeersunit suliari-
neqartuartassapput, Jensig-
ne Jeremiassen oqarpoq. -
Tamanna immaqa qangaa-
nerusoq pissusissamisoorsi-
magaluarpoq, ullumikkulli
inuiaqatigiinnut naleqqu-
tinngilluinnarpoq, oqarpoq.