Atuagagdliutit - 22.08.1990, Blaðsíða 10

10
ATUAGAGDLI UTIT/GRO NLANDSPOSTEN
NR. 96 1990
Grønland for turister
Oplysningsmaterialer trykt på seks forskellige sprog
NUUK - Det kniber med
økonomien inden for fi-
skeriet, og minebyen
Maarmorilik har lukket
for sin produktion af
zink, bly og sølv. Men
Grønland har noget, som
resten af verdenen ikke
har, og det er den stor-
slåede natur, som endnu
ikke er ødelagt af men-
nesker. Derfor skal turi-
sterne opleve, at man på
Jordens største ø også
har noget, der hedder:
En anderledes verden.
Hjemmestyrets Atuak-
kiorfik har netop udgivet en
all-round hæfte på 32 sider
med flotte farvebilleder på
seks sprog, heriblandt itali-
ansk. I hæftet kan man læse
og se om alle Grønlands
hjørner, om det så er på
Nordgrønland eller Syd-
grønland, og det var en na-
turlig ting, at landsstyrefor-
manden Jonathan Motz-
feldt indleder hæftet med
følgende ord:
- I vil opdage, at Grøn-
lands natur er helt ren og
uforandret af mennesker.
Det er den, der giver os vort
daglige udkomme gennem
fiskeri, og det traditionelle
grønlandske fangererhverv.
Vi er helt uafhængige af na-
turen og beder jer hjælpe os
med at værne om den. Men
brug den. Tag ud i fjeldet og
oplev naturens skønhed,
spis vor sunde og velsma-
gende grønlandske mad. Og
mød befolkningen. Det er jo
i sidste ende vi mennesker,
der giver landet liv, kultur
og indhold, skrev Jonathan
Motzfeldt i turisthæftet, der
naturligt nok er blevet kaldt
»Grønland - Kalaallit Nu-
naat«.
Turismen er et vigtigt em-
ne, hver gang der tales om
fremtiden for den grøn-
landske økonomi. Med ned-
skårne kvoter, lukkede mi-
ner og vigende rejer er turi-
sterhvervet i Grønland op-
lagt et område, hvor vort
land kan have stort udbytte
af en forstærket indsats.
Leder af Atuakkiorfik,
Paul-Philippe Péronard si-
ger, at det imidlertid har gi-
vet problemer, at der ikke
fandtes de nødvendige mate-
rialer til at udbrede kend-
skabet til Grønland ude i
verden.
- Men nu foreligger en
række oplysningsmaterialer
til formålet, alle produceret
af Atuakkiorfik for Grøn-
lands Turistforum, som be-
står af bl.a. Grønlands
Hjemmestyre, Grønlands
Rejsebureau, Hotel- og re-
stau ratørsammens lu tnin-
gen, Forbundet af Turistfor-
eninger og Grønlandsfly, si-
ger Paul-Philippe Péero-
nard og tilføjer, at der også
er produceret en særlig mes-
sevideo om Grønland, fra
syd til nord, med engelsk el-
ler dansk tale.
En lille mini-folder med
alle de vigtigste fakta på
seks forskellige sprog, heri-
blandt japansk, vejer sam-
men med følgebrev og ku-
vert lige under 20 gram, og
dét betyder noget for porto-
omkostningerne.
Det store all-round hæfte
på 32 sider med flotte farve-
billeder, er trykt i over
100.000 eksemplarer, også i
seks sprogudgaver, og ende-
lig er der ialt 16 brochurer
om de fleste grønlandske
kommuner, med kort, facts
om turistfaciliteterne og fi-
ne farvebilleder.
Alle materialer distribue-
res gennem turistbranchen,
og fås gennem turistkonto-
rer og rejsebureauer.
Marloriaammik
akileraarunnaarput
Emiat pisartakkallu 1. januat 1991-imiit
akileraaruserneqartarunnaassapput
ILULISSAT - Qallunaat
akileraartarnermut mi-
nisteriata Anders Fogh
Rasmussenip aningaasa-
qarnermullu naalakker-
suisup Emil Abelsenip
Ilulissani ataatsimiin-
nerminni isumaqatigiis-
sutigisimavaat, emiat
pisartakkallu Kalaallit
Nunaanni akileraa ru-
se rneqartarnerat 1. ja-
nuar 1991-imiit atorun-
naarsinneqassasoq.
Qallunaat akileraartar-
nermut taamanikkut mmi-
ster ia ta taamanikkullu an-
ingaasaqarnermut naalak-
kersuisuusup 1989-ip qiteq-
qunnerani ataatsimiissima-
nerat nangeqqillugu ippas-
saani, augustip 21-ianni Ilu-
lissani ataatsimiittoqaqqip-
poq. Ataatsimiinnermilu
qallunaat kalaallillu marlo-
riaammik akileraarusiisar-
nerisa atorunnaarsinneqar-
nissaat isumaqatigiissutigi-
neqarpoq.
Isumaqatigiissutit ilaat
utoqqalinersiutinik akile-
raarusiisamermut, arlaleri-
arluni tusaatitigut sammi-
neqar tareersimasu mu t,
tunngasuuvoq.
Utoqqalinerisiutissatut
katersukkat manna tikillu-
gu ataavartumik Kalaallit
Nunaanni akileraarusersor-
neqartarlutillu Danmarki-
mi tunniunneqartussan-
ngoraangamik akileraaru-
seqqinneqartarlutillu akit-
suutinik ilanngaaserneqar-
tarput.
Pisortanilu atorfillit ilaat,
naalagaaffimmit atukkiun-
neqarlutik Kalaallit Nu-
naannut suliartoraangamik
sulisitsisuminniit pissarsi-
assaat ilanngaaserneqartar-
lutillu aamma nalunaaqut-
tap akunnermusiassaat ul-
lormusiassaallu akileraaru-
sersomeqartarput.
Emiat pisartakkallu ta-
makkua Kalaallit Nunaanni
akileraarusersomeqartar-
nerat januarip aallaqqaataa-
ni atorunnaassaaq, nalu-
naaquttap akunnermusialli
ullormusiallu Kalaallit Nu-
naanni akileraarusersorne-
qartarnerat ukiut marluk
qaangiuppata aatsaat ato-
runnaassaaq, taamaalippal-
lu marloriaammik akileraa-
rusersuisameq atorunnaa-
vissaaq.
Taamaalisoqameratigut
landskassip annaasassai
ukiumut 12 millioner kronit
missaanniittut naalagaaf-
fiup karsianiit toqqaannar-
tumik matussuserneqarta-
lissapput, tassa ataatsimo-
ortumik tapiissutit avataa-
sigut.
Isumaqatigiissutip aap-
paa Royal Greenlandip ald-
leraarusemeqartarneranut
tunngasuuvoq, nalune-
qanngitsutummi taanna pi-
ginneqatigiiffinngornikuu-
voq, taamalu pigisao, maani
ingerlanneqartut, Dan-
markimi akileraaruserne-
qartarput.
Kalaallit Nunaata Dan-
markillu akornanni tunnga-
viatigut isumaqatigiissutigi-
neqarpoq, suliffeqarfiit taa-
maattut, siornatigut akile-
raarusersorneqanngitsu-
mik naalagaaffimmit inger-
lanneqarsimagaluartut,
siomatigutut annertutigi-
tinneqartuassagunik akile-
raarutitaqanngitsumik
Royal Greenlandimit inger-
lanneqarsinnaajuassasut.
Namminersornerullutilli
Oqartussat inuutissarsior-
nikkut Danmarkimi inger-
latiligassaat pilersinneqas-
sapput qallunaat sulifieqar-
fii allat assigalugit akileraa-
rusersugaanikkuttaaq nali-
giimmik unammillertus-
sanngorlugit.
Akileraartarnermut mini-
steri Anders Fogh Rasmus-
sen aningaasaqarnermullu
naalakkersuisoq Emil Abei-
sen tusagassiorfitsigut na-
lunaarumminni allapput,
isumaqatigiissutivissat sa-
pinngisamik piaartumik
naammassiniarneqassasut,
naatsorsuutigineqar torlu
ukioq manna naatinnagu
naassinneqarumaartut.

Miljøpris
går til
Arciili nn
Arsuk Ivittuullu
nersornaatisisut
Miljøpris
går til
Arsuk og
Ivittuut
NUUK(IH) -
Bestyrelsen for
Grønlands Miljøfond
har besluttet at
miljøprisen for 1990
skal tildeles Arsuk og
Ivittuut kommuner.
Miljøprisen gives til
Ivittuut på grund af den
store indsats, man fra
kommunens side har
gjort for bevaring og for-
bedring af miljøet i og
omkring kommunen,
specielt i Arsuk fjorden.
Der er gennem årene
gjort en aktiv indsats
med både forskning og
oplysning specielt om
fuglebestanden, der også
er blevet beskyttet ved
forbud mod motorbåds-
sejlads i den inderste del
af fjorden.
Miljøprisen gives til
Arsuk for aktiv deltagel-
se i arbejdet med beskyt-
telse af miljøet i Arsuk-
fjorden.
Arsuk og Ivittuut skal
have miljøprisen 1990 på
grund af det tætte sam-
arbejde mellem dem på
tværs af kommunegræn-
sen, et samarbejde der
har ført til en væsentlig
forøgelse af fuglebestan-
den i Arsukfjorden.
Ivittuut og Arsuk er en
værdifuld lokal indsats
til bevarelse af det grøn-
landske miljø, en indsats,
som måtte være forbille-
de for andre lokaliteter.
Miljøprisen uddeles i
dag, onsdag, af Miljøfon-
dens formand Aqissiaq
Møller.
NUUK(IH) - Kalaallit Nu-
naanni Pinngortitap il-
lersomeqarneqamissaa-
nik aningaasaateqarfiup
aalajangiussimavaa
pinngortitap illersome-
qarnissaanut nersomaa-
siuttagassaq ukiumi
1990-mi Arsuup Ivittuul-
lu kommuneanut tun-
niunneqassasoq.
Aqissiaq Møllerip ullumi Ar-
suup Ivittuullu kommunea-
nut pixmgortitamut iller-
suilluarsimanerat pillugu
nersornaat tunniutissavaa.
Aqissiaq Møller giver i dag
miljøprisen til Arsuk og Ivit-
tuut kommune. (Foto: Loui-
se-Inger Lyberth)
Pinngortitap illersome-
qamissaanut nersornaa-
siuttagassaq Ivittuunut
tunniunneqassaaq tunnga-
vigalugu kommunip taassu-
ma tungaaninngaaniit pin-
ngortitap avatangiisillu tas-
sani kommunip taassuma
tungaaninngaaniit pinngor-
titap avatangiisillu tassani
kommune-mi eqqaanilu an-
nertoorujussuarmik allan-
ngutsaaliisim anerat pitsan-
ngorsaasimanerallu, pin-
gaartumik Arsuup Kanger-
luani. Ukiorppaluit ingerla-
neranni pingaartumik tim-
missat ineqarfiinik paasini-
aalluni misissuineq nalu-
naaru teqartar nerlu uum-
maarissumik ingerlanne-
qartarsimapput, eqqissitsi-
nertaaq ingerlanneqarpoq
pujortuleeqqanik angallavi-
gineqaqqusaanani tamanna
kangerluup qinngorpiaa.
Pinngortitap illersorne-
qamissaanik nersornaasiut-
tagassaq Arsummut tun-
niunneqassaaq pinngortitap
avatangiisillu Arsuup Kan-
gerluani illersorneqarnera-
ni suliniaqataalluarsimane-
ra pillugu.
Arsuk Ivittuullu pinngor-
titap illersorneqarnissaanik
nersomaasiuttakkamik
ukioq 1990 tunineqarnis-
saanut pissutigineqarpoq
kommuneqarfimminni kil-
leqarfeqaraluarlutik immin-
nut qanilluinnarlutik sule-
qatigiissimanerat pillugu,
taamatut suleqatigiissima-
nerat kinguneqarpoq Ar-
suup kangerluani timmissat
ineqarfiisa malunnaatilim-
mik annertusisimanerat.
Ivittuuni Arsummilu suli-
aq ingerlanneqarsimavoq
kalaallit nunaanni pinngor-
titap allanngutsaaliomine-
rani naammassisaasimasoq
naleqarluartoq, suliaq taa-
maattoq kissaatigisinnaa-
v arput aalanuttaaq maligas-
saalluartuusasoq.
Pinngortitap illersorne-
qamissaanik nersornaasiut-
tagassaq siullerpaamik
ukiormanna tunniunneqar-
tussaavoq Arsummut Ivit-
tuunullu pinngortitap iller-
sorneqarnissaanik aningaa-
saateqarfiup siulittaasuanit
ullumi, augustusip 22-ani.
Dobbeltbeskatning
afskaffes
Beskatning af danske renter og ydelser ophæves fra 1.
januar 1991 - erstatning 12 millioner
ILULISSAT - Den danske
skatteminister Anders
Fogh Rasmussen og
landstyremedlem for
økonomi Emil Abeisen er
under deres møde i Ilu-
lissat blevet enige om at
afskaffe den grønlands-
ke beskatning af renter
og ydelser i Danmark fra
1. januar 1991.
Som opfølgning af mødet i
midten af 1989 mellem den
danske skatteminister og
landsstyremedlemmet for
økonomi holdt de et møde i
Ilulissat. Under mødet aftal-
tes en løsning af en række
dansk-grønlandske dobbelt-
beskatningskonflikter.
Den ene aftale omhandler
en løsning af de problemer,
der har været på bl.a. pen-
sionsbeskatningsområdet,
og som ved flere lejligheder
har været omtalt i pressen.
Hidtil har visse pensions-
ordninger været udsat både
for en løbende grønlandsk
beskatning af rentetilskriv-
ninger samt dansk realren-
teafgift og afgift ved udbeta-
ling.
Endvidere har der for vis-
se offentligt ansatte, ud-
sendt af staten, været fore-
taget beskatning i Grønland
af arbejdsgiverens bidrag til
bundne kapitalpensionsord-
ninger samt time- og dag-
penge.
Med virkning fra 1. januar
ophæves den grønlandske
beskatning af disse renter
og ydelser, for time- og dag-
pengenes vedkommende
dog kun for de første to år af
opholdet i Grønland, hvor-
ved den hidtidige dobbeltbe-
skatning således ophører.
Som kompensation for sit
provenutab vil landskassen
årligt modtage et beløb på
ca. 12 millioner kroner fra
statskassen direkte, d.v.s.
uden om bloktilskuddet.
Den anden aftale om-
handler beskatningen af
Royal Greenland, der som
bekendt er blevet et aktie-
selskab, og dermed skatte-
pligtig i Danmark af de akti-
viteter, som udøves dér.
Der er principiel enighed
mellem Grønland og Dan-
mark om, at virksomhed af
den art, som tidligere blev
drevet skattefrit af staten,
fortsat skal kunne drives
skattefrit af Royal Green-
land, når det sker i væsent-
ligt samme omfang som tid-
ligere.
Ny erhvervsmæssig akti-
vitet, som hjemmestyret
starter i Danmark, skal deri-
mod fremover etableres på
en sådan måde, at den også
skattemæssigt konkurrerer
på lige fod med danske virk-
somheder.
Skatteminister Anders
Fogh Rasmussen og lands-
styremedlem Emil Abeisen
skriver i pressemeddelelsen,
at de konkrete aftaler vil bli-
ve indgået snarest, og ventes
indgået i løbet af i år.