Atuagagdliutit - 17.09.1990, Blaðsíða 3

NR. 107 1990
ATUAGAGDLI UTIT/G RØN LAN DSPOSTEN
3

Sequmilluin-
narsimavoq
- Eqqumeeqaaq ilisimatiaarsimanngimmatigat,
timmisartuutertik sequmilluinnarsimallum
ikuallassimallunilu nakkarsimasoq pillugu Nuna Air-
imeersut taamatut oqarput
Timmisartoq Cessna nakkanngikkallarmat Nuna Airip timmisartunut isertitsisarfianiittoq
assilineqarsima voq.
Det forulykkedes Cessna-fly fotograferet i Nuna Airs hangar. (Foto: Knud Josefsen)
Totalt smadret
- Højst besynderligt, at vi ikke blev informeret hurtigere,
siger Nuna Air om det forsvundne fly, som blev fundet
smadret og brændt på fjeldside
NUUK(PL) - Nuna Airip
timmisartuutaa tam-
maaneqartoq sumiiffis-
sineqarmat Grønlands-
flyp S-61 helikopteriu-
taanut ilaallutik talli-
manngormat tikitsisut,
politimester Jens Wa-
cher Maniitsormiullu aa-
variat pingasut, anni-
laarnartumik takusa-
q arput.
Timmisartoq sequmil-
luinnarsimavoq, sequmma-
kuilu qaqqap Maniitsup
Isortuata qinnguaniittup si-
vingamani 7-800 meterinik
qutsissusilimmiittut nuna-
mut 200 gange 300 meteri-
nik annertussusilimmut si-
ammakalaarsimapput.
Aquttarfiata sequnnikui,
motoriilu marluk qaqqap si-
vingamani immikkoorlutik
ipput, timmisartulli aqorpi-
aa sumiinnersoq takuneqar-
sinnaanngilaq. Erseqqe-
qaaq timmisartoq ikuallas-
simasimasoq, issimasullu
arfineq pingasuusut tamar-
mik - ilaasut canadamiut ar-
finillit timmisartartullu qal-
lunaat marluk - ajunaarsi-
mapput.
Politimester Jens Wache-
rip timmisartoq tammaane-
qartoq nassaaraa, maanna-
lu ajunaarsimasut kinaas-
susersiniamissaat sulias-
saalerpoq, paasiniagassaa-
lerporlu suna pissutaalluni
timmisartoq minnerpaamil-
luunniit kalerriinngivilluni
nakkariataarsimanersoq.
- Sumilluunniit attuinata
aallaqqipallaannarpugut.
Qanormi iluusissaqanngila-
gut, ajunaarsimaneq pillugu
tusagassiortunik sapaa-
tiummat paasissutissiigami
politimesteri ilaatigut taa-
ma oqarpoq.
Aappaluttumik
takusaqarput
Timmisartoq nakkarsima-
soq pifiissaq kingullerpaaq
atorlugu nassaarineqarpoq.
Timmisartup marlunngor-
mat nal. 15,30 kingullerpaa-
meerluni tutsiunnerata kin-
gornatigut - tassa nalunaa-
quttat akunneri pingasut
kvarterilu ataaseq atorlugit
Goose Bay-imut Canadami
Labradorimut ingerlassallu-
ni aaUarnerminiit kvarteri
ataaseq qaangiuttorlu - tal-
lim anngormallu nal. 10,20
nassaarineqamerata tun-
gaanut nakkarfiani apereer-
simavoq, tamannarpiarlu
ujaasinerup nalaani arlale-
riarlugu qulaanneqartarsi-
magaluarpoq nalussarfigi-
neqarsimananili.
- Tamaanga aavariarsi-
masut pingasut sisaman-
ngormat tikikkamik atassu-
teqarfigisimavaatigut, Jens
Wacher nassuiaavoq.
Taakku immikkoorlutik tu-
saasimavaat timmisartup
motoriisa nipaat allanngo-
qattaarpaluttoq nakkarmal-
lu aamma takusimallugu.
Ilaata ataatsip takusimavaa
timmisartoq ikuallattoq tu-
sarsimallugulu nakkarner-
mini qaarpallattoq. Ilaatalu
aamma qaamera takusima-
vaa.
Takunnissimasut tamar-
mik tallimanngormat nak-
karfiusimasumukarnermi
ilaapput. Nassaarilertun-
ngilaalli.
- Sivisuumik timmisarto-
reerluta qaqqat ilaata qaa-
vanut mippugut, qinnguser-
sorlutalu ujaasilerluta. Taa-
maalluta aappaluttumik
takusaqalerpugut. Omik-
katsigu qaqqap innartaani
sivingangaatsiartorsuarmi
timmisartup sequnnikui
nassaaraagut, sunaaffa
umiatsiaaqqap annanniutip
puua aappaluttorsiarisima-
gipput.
Nalunaaqutaq
qiviarpaa
Sisamanngormalli politiit
ilimagilluinnalereersima-
vaat timmisartoq ullut un-
nuallu marluk ujaarineqar-
simasoq nassaarilluinnale-
ritsik. Tallimanngornermi
tamatumap nalerpiaani
paasisimasaqarluartut Ha-
varikommissionimeersut
marluk tikipput, talliman-
ngornermilu ualiinnartorlu
ajunaarfiusimasumi tikik-
kuminaatsumi misissuilere-
erput. Ajunaarsimasut arfi-
neq pingasuusut ilaat arfi-
neq marluk nassaarineqar-
put, imaalitsiaan narli ki-
naassusersineqarsinnaana-
tik. Kigutit nakorsaata Ca-
nadami pisortat atassute-
qarfigisimavai paasissutis-
sanik ajunaarsimasut Cana-
damiiusut kigutaannut
tunngasunik pissarsiniarfi-
galugit. Arfminngornermi
misissuisoqarsinnaasi-
manngikkallarpoq helikop-
terip atomeqartussaagalu-
artup teknikikkut ajoqute-
qalersimanera pissutigalu-
gu. Sapaammili misissueq-
qilerput.
- Naatsorsuutigaara pisa-
riusorujussuarmik sivisoo-
rujussuarmillu misissuiso-
qarumaartoq, Jens Wacher
oqarpoq, oqaatigisinnaan-
ngilaali qanoq sivisutigisu-
mik misissuisariaqaru-
maamerlutik. - Qularnan-
ngilluinnartumik teknikik-
kut assigiinngitsorpassuit
aqqutigalugit misissuiso-
qartariaqarumaarpoq, im-
maqalu qanorpiaq pisoqar-
simanersoq erseqqivissu-
mik paasinngisaannaru-
maarparput.
Qanoq pisoqarsimasin-
naanera poUtimesterip
maannakkorpiaq eqqoriaru-
manngilluinnarallarpaa.
- Qanoq pisoqarsimaner-
soq nalulluinn ar parput,
oqarpoq.
Erseqqikannersumik
oqaatigineqarsinnaasutuaq
tassaavoq, timmisartoq
nakkarsimavoq nalunaaqu-
taq 15,45 - tassa kinguller-
mik radiukkut tusarfigine-
qarnerminiit minutsit 15-it
qaangiummata.
- Aavartut ilaata timmi-
sartoq nakkartoq takuga-
miuk naalunaaqutaaqqani
qiviarsimavaa, politimesteri
nassuiaavoq.
Eqqumiitsoq
Nuummi politiit nalunaaqu-
taq 20 aamma 20,30 akor-
nanni timmisartup tam-
maaneqarsimaneranik ilisi-
matinneqarsimapput. Taa-
matut pisoqamissaa nalu-
naaquttap akunneranik
ataatsimik sioqqullugu -
nal. 19,15 missaani - Kan-
gerlussuarmi timmisartu-
nik nakkutilliisoqarfimmit
Nuna Airip niuertua Jørgen
Petersen telefuunerfigine-
qarsimavoq oqarfigineqar-
luni, timmisartoq Goose
Bay-imut missimannginne-
rarlugu atassuteqarfigine-
qarunnaarsimanerarlugulu.
Tamannalu pisimavoq
timmisartup Goose Bay-
imut minnissaraluaniit
kvarterit pingasut qaangiu-
tereersullu aammalu timmi-
sartup radiukkut kinguller-
mik atassuteqarfigineqar-
neraniit nalunaaquttat
akunneri pingasut kvarter-
illu pingasut qaangiutereer-
sullu.
- Uanga tupigisorujussuu-
ara timmisartup atassute-
qarfigineqarunnaamera pil-
lugu siusinnerujussuakkulli
ilisimatinneqarsimanngin-
nama, Jørgen Petersen AG-
mut oqarpoq. - Taamaalior-
toqarsimagaluarpammi
uanga nammineerlunga
taarsinnginnerani ujaasiar-
toreersimassagaluarpunga.
Tallimanngormat AG-mi
allaaserineqartutut Grøn-
landsflyp Dash-7-iutaasa
ilaat unnuaq taanna nalu-
naaqutaq pingasunut aal-
larsimavoq, tassungalu Nu-
na Air-imeersut arlallit ilaa-
simapput.
Timmisartoq nakkartoq -
Cesssna Conquest 2 mar-
lunnik motorilik - qaammat
ataaseq matuma siomatigut
Danmarkimiissimavoq pi-
samertut teknikikkut an-
nertuumik misissortilluni
aammalu radiui marluusut
ajutuulemerminilu kalerri-
saarutai misilerarneqarlu-
tik. Timmisartoq 1982-ime-
ersuusoq nalunaaquttat
akunnerini 3200-iinnami
timmissutigineqarsimavoq.
NUUK(PL) • Det var et
uhyggeligt syn, der mød-
te politimester Jens Wa-
cher, tre rensdyrjægere
fra Maniitsoq og de øvri-
ge om bord p& den S-61
helikopter fra Grøn-
landsfly, der fredag
fandt Nuna Airs for-
svundne fly.
Flyet var totalt smadret,
og vragdele lå spredt over et
område på i hvert fald 200
gange 300 meter på en stejl
fjeldside i 7-800 meters høj-
de inde bag bunden af Søn-
dre Isertoq-fjorden øst for
Maniitsoq. Dele af cockpit-
tet, de to motorer og andre
vragdele lå adskilt på fjeldet,
mens ingen kunne se flyets
hale. Der var tydelige spor af
brand, og der var ingen tvivl
om, at samtlige otte ombord
- seks canadiske passagerer
og to danske piloter - var
omkommet.
Politimester Jens Wacher
kunne kun konstatere, at
det forsvundne fly var fun-
det, og der forestod et større
opklaringsarbejde for at
identificere de omkomne og
for at løse mysteriet om,
hvorfor flyet styrtede ned
uden det mindste varsel til
omverdenen.
- Vi forlod hurtigt stedet
uden at røre noget som
helst. Der var ikke noget vi
kunne gøre, konstaterede
politimesteren søndag efter-
middag, hvor han orientere-
de pressen om tragedien.
Så noget rødt
Det var i sidste øjeblik, det
styrtede fly blev fundet. Fra
dets sidste forbindelse med
omverdenen tirsdag klok-
ken 15,30 - et kvarter efter
det var startet fra Kanger-
lussuaq for at flyve tre timer
og et kvarter til Goose Bay i
Labrador, Canada - og til det
blev fundet fredag klokken
10,20 var der faldet sne i om-
rådet, hvor man allerede da-
gene inden havde været på
eftersøgning uden at finde
noget.
- Vi fik torsdag vidneud-
sagn fra tre forskellige rens-
dyrjægere, der kontaktede
os efter, at de var kommet
ud af området, forklarer
Jens Wacher. - De havde
uafhængigt af hinanden
hørt flyet, hørt en ændring i
motorlyden og set det styrte
ned. I hvert fald en af dem
havde set, at flyet var i
brand, og de havde hørt det
eksplodere, da det styrtede
ned. En havde også set eks-
plosionen.
Alle vidnerne var med om
bord, da man fredag morgen
fløj ind i området. Men det
tog lang tid, før man fandt
stedet.
- Vi gik efter lang tids flyv-
ning ned på en fjeldtop,
hvorfra vi afsøgte området
med kikkerter. Pludselig så
vi noget rødt, der fik os til at
studse. Vi fløj hen i nærhe-
den, og da vi kom ned af den
ret stejle fjeldside, så fandt
vi resterne af flyet, herun-
der indpakningen til red-
ningsflåden.
Så på uret
Allerede torsdag var politiet
ret sikker på, at man var tæt
på at finde flyet, der havde
været sporløst forsvundet i
godt to døgn. Nogenlunde
samtidig med fundet fredag
landede derfor eksperter fra
Haverikommissionen, og al-
lerede fredag eftermiddag
var de ude på det uvejsom-
me ulykkessted. I alt syv af
de otte omkomne blev fun-
det, men de kunne ikke
umiddelbart identificeres.
En tandlæge arbejder på
det, og de canadiske myndig-
heder er blevet kontaktet
for at fremskaffe oplysnin-
ger om deres tænder. Lør-
dag gik efterforskningen i
stå, fordi der kom teknik på
den helikopter, der skulle
have fløjet eksperterne til
stedet. Søndag nåede de
frem igen.
- Jeg forudser, at opkla-
ringsarbejdet bliver både
vanskeligt og langvarigt, si-
ger Jens Wadier, der dog ik-
ke vil sætte nogen tid. - Der
skal givetvis gennemføres
en lang række tekniske un-
dersøgelser, og det er vel
endnu et åbent spørgsmål,
hvor tæt på en kortlægning
af begivenhederne, man
overhovedet vil kunne kom-
me.
Her og nu afviser politi-
mesteren at komme med no-
gen som helst teori om, hvad
der kan være sket.
- Vi ved ikke noget, siger
han.
Det eneste forholdsvis sik-
re er, at flyet er styrtet ned
klokken 15,45 - altså 15 mi-
nutter efter, at det sidste
gang havde radiokontakt
med omverdenen.
- En af rensdyijægerne
havde set på sit ur, da han så
flyet styrte ned, forklarer
politimesteren.
Besynderligt
Det var mellem klokken 20
og 20,30 tirsdag aften, at po-
litiet i Nuuk blev informeret
om, at flyet var savnet. En
time tidligere - klokken cir-
ka 19,15 - kontaktede flly-
kontrollen i Kangerlussuaq
Nuna Airs salgs- og marke-
tingdirektør Jørgen Peter-
sen telefonisk og fortalte, at
flyet ikke var landet i Goose
Bay, og at man havde mistet
kontakten med det.
Det var tre kvarter efter,
at flyet ifølge planen skulle
have landet i Goose Bay, og
det var tre timer og tre kvar-
ter efter, at man sidste gang
havde haft radiokontakt
med flyet.
- Jeg synes, det er meget
besynderligt, at vi ikke på et
meget tidligere tidspunkt
får besked om, at man har
mistet kontakten med flyet,
siger Jørgen Petersen til
AG. - Så havde vi haft mulig-
hed for selv at gå i luften, før
det blev mørkt.
Som oplyst i AG fredag gik
en Dash-7 fra Grønlandsfly i
luften klokken tre om nat-
ten, og der var flere folk fra
Nuna Air med om bord.
Det nedstyrtede fly - en
to-motorers Cessna Con-
quest 2 - var for kun en må-
ned siden i Danmark til et
større rutinemæssigt tek-
nisk eftersyn, og foruden to
radioer havde det to nødsen-
dere ombord. Det er fra
1982, og det har kun haft
3200 timer i luften.