Atuagagdliutit - 24.09.1990, Blaðsíða 3

NR. 110 1990
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
3

Kalaaleq puigorneqalerpa
Inuiaqatigiit suusupagineqarput inuttullu ataqqinassuseq
nungukkiartorluni
NUUK(SS) - Aqqaluk
Lyngep, Inuit Ataqati-
giit siulittaasuata, siu-
lersuisuunerit nalunaa-
rutaat partiip tallimas-
saanik ataataimeersuar-
nerani, tallimaimgor-
mat Nuummi aallartittu-
mi, saqqummiukkamiuk
tamatigut tamaana er-
saartaanneqarpoq. Na-
lunaarusiarli naggasera-
miuk, nunatsinni inuia-
qatigiit 1990-mi atugaan-
nik naliliilluni, ersaar-
taanneq nalissaqanngin-
gqjavippoq.
- Ukiut halvfemsikkut nu-
anninngitsunik avaanngu-
nartunillu piflloqisut eqqar-
sartilersimavaatigut: Sooq-
una? Sooruna pinerlunnerit
tutsiuttartut, allallu ajor-
nartorsiutit pilersut inuit
inuunerannik nalillit. Inuit
inuunerisa suusupagineqar-
nerannik tamarmik erser-
sitsipput. Imigassaq eqqar-
saatigalugu apeqqutaavoq
peqqussutit atuuttut ataan-
nassanersut, allanngortis-
sanersulluunniit, Aqqaluk
Lynge oqarpoq, nangilluni-
lu:
- Imaannginnerluni inuia-
qatigiinni inuup inuunera
tunulliunneqariartortoq?
Imaannginnerluni inuusut-
tut kiUissinnaanngikkigut
inuunerup ataqqinassusia-
nik? Nuannaartorisaqaler-
sissinnaanngikkigut?
- Nunatta ineriartortinne-
rani kalaaleq puigorsiman-
nginnerparput? Imaanngin-
nerluni inuit pisortanit alla-
Inuit Ataqatigiit tallimassaannik ataatsimeersuarneranni qulequtsiunneqarpoq »Inuiaat kalaallit ataatsimuulerlik«. (Ass.:
Louise-Inger Lyberth)
Parolen for Inuit Ataqatigiits femte landsmøde var »Et forenet Grønland«. (Foto: Louise-Inger Lyberth)
Har udviklingen tilsidesat
mennesket ■ grønlænderen
Vort samfund er destruktivt og værdinormerne er smuldret
NUUK(SS) - Aqqaluk
Lynge, formand for Inuit
Ataqatigiit, høstede
klapsalver hist og her, da
han aflagde hovedbesty-
relsens beretning p& par-
tiets femte landsmøde,
der startede i Nuuk i fre-
dags. Men klapsalverne
ville næsten ingen ende
tage, da han afsluttede
beretningen med en vur-
dering af det grønlands-
ke samfund anno 1990.
- De sørgelige hændelser,
som starten af halvfemserne
har budt os på, efterlader os
med spørgsmål som: Hvor-
for? Hvorfor går kriminali-
teten og andre sociale dårlig-
domme ud over menneskets
liv. Det er i sidste ende et
udtryk for manglende re-
spekt for menneskeværdet.
Hvad angår alkohol, er det
et spørgsmål, om de gælden-
de forordninger skal bibe-
holdes, eller om de skal æn-
dres, sagde Aqqaluk Lynge,
og han fortsatte:
- Er det ikke sådan, at
menneskets værd i samfun-
det generelt er tilsidesat? Er
det ikke sådan, at de unge,
den næste generation, ikke
har fået indprentet noget
om livets værdi, at de mang-
ler noget, eller nogen, at se
op til?
- Har vi ikke, i udviklin-
gen af landet, tilsidesat ka-
laaleq - grønlænderen. Be-
handler de offentlige instan-
ser mennesket på en sådan
måde, at det handler de-
struktivt som modspil over-
for det offentlige. Destruk-
tivt, fordi samfundet er de-
struktivt, og fordi vore vær-
dinormer er smuldret. Re-
spekten for mennesket, for
identiteten, er den ved at
svinde hen i det uvisse, på så
voldsom en måde, at vi fak-
tisk ikke kan være os selv
bekendt, spurgte Aqqaluk
Lynge, som også mente, at
folk i almindelighed er ved
at være lede og kede af, at
der bliver sorteret efter par-
tifarver, og at folk er trætte
af, at nogle partier ønsker at
sidde alene på magtappara-
tet.
Revolutionen i dele af Øst-
europa, krisen i Mellem-
østen, miljø, den skæve løn-
udvikling i Grønland, hvor
arbejderen bliver forfordelt,
hjemmestyrets G-60-politik
over for bygderne, det fal-
dende boligbyggeri, var nog-
le af emnerne i beretningen,
de delegerede lyttede tavse
til.
Stemmeret
Som noget nyt havde Inuit
Ataqatigiit tU dette lands-
møde intviteret alle partiets
medlemmer af diverse kom-
munalbestyrelser og byg-
deråd. På spørgsmålet om
disse inviterede skulle have
stemmeret, stemte flertallet
af de »oprindeligt« delegede-
rede, for. En enkelt, Sakka
Kvania fra Nanortalik, blev
nedstemt. Han var bange
for, at f.eks. deltagerne fra
Nuuk, ville få alt for stor
indflydelse på grund af de-
res antal. Alle landsmøde-
deltagere, 41 i alt, fik således
stemmeret på mødet, der
blev holdt på Samuel
Kleinschmidt skolen.
- Vi har inviteret kommu-
nalbestyrelses- og bygde-
rådsmedlemmeme, for at de
kan formidle partiets politik
i de enkelte organer på bed-
ste måde, siger Aqqaluk
Lynge.
Flertallet af deltagerne,
28, stemte for, at indtægter-
ne ved en eventuel råstofud-
vinding skal tilfalde Grøn-
land med 100 procent. Dette
flertal gik også med til, at
råstofforvaltningens admi-
nistration flyttes til Grøn-
land, og styres herfra.
Som forklaring på 100
procents-indtægternes for-
bliven i Grønland, sagde Aq-
qaluk Lynge, at det var et
modspil til et forslag om, at
de grønlandske myndighe-
der ikke behøver at deltage
med 25 procent i en efter-
forskningssituation, og at
kravet om, at myndigheder-
ne skal deltage med 25 pro-
cent ved en udvinding, øn-
skes reduceret med nogle
procent, for at lokke kapita-
len til.
nillu pineqarnertik akiomi-
aleraat periarfissat uloria-
nartut aqqutigalugit. Ulori-
anartumik, inuiaqatigiius-
suserput aseroriartormat,
inuullu ataqqinassusianik
naliliinerput nungukkiar-
tormat? Kinaassuserput
aanngariartuinnarmat, al-
laat imminut narru gin nin-
nermik nassataqalerluni,
Aqqaluk Lynge taama ape-
raaq, isumaqarporlu inuit
inunnik partiilersuuttunik,
partiinillu kisermaassinia-
kujuttunik qatsussilersima-
sut.
Europap kangiani mumi-
sitsinerit, Kangiani qiterler-
mi pissanganartorsiomeq,
avatangiisinik mingutsitsi-
naveersaarnissaq, nunat-
sinni atukkatigut ineriar-
tomeq equngasoq, sulisar-
tut tunnulliunneqarneran-
nik kingunilik, namminer-
somerusut nunaqarftnnut
G-60-itut ittumik politike-
qarnerat, inissialiornerup
appariartuinnarnera, ta-
makku ilaatigut nalunaaru-
siami ilanngunneqarput-
taaq.
Taasisinnaaneq
Nutaatut Inuit Ataqatigiit
ataatsimeersuamerminnut
qaaqqusimavaat partiip
kommunalbestyrelsinut
bygderådinullu ilaasortaati-
tai tamaasa. Qaaqqusat taa-
sisinnaatitaanerat apeqqu-
tigineqarmat, »aallartita-
viit« amerlanerit akuersaar-
lutik taasipput. Ataatsip,
Nanortalimmeersup Sakka
Kvaniap, nangaanartoqar-
tikkaluarpaa qaaqqusat taa-
seqataasinnaatitaanissaat.
Ilaatigut, soorlu Nuum-
miut, amerlanerunertik pis-
sutigalugu sunniuteqarpal-
laarsinnaanerat taavaa. Ki-
siannili peqataasut tamar-
mik, 41-uusut, taasisinnaa-
titaalerput, Samuel
Kleinschmidtip atuarfiani
ataatsimeersuarnermi.
- Kommunalbestyrelsinut
bygderådinullu ilaasortaati-
tavut tamaasa qaaqqusima-
vagut partiip politikia mali-
tassartik ingerlateqqinnias-
sammassuk, Aqqaluk Lynge
oqarpoq.
Peqataasut amerlanerit,
28-t, taaseqataapput aatsi-
tassiornermi isertitat tama-
vimmik, 100 procentimik,
Kalaallit Nunaannut tuttar-
nissaat eqqartorneqarmat.
Amerlanerit taakku aamma
isumaqataapput aatsitassat
pillugit allattoqarfiup nu-
natsinnut nuunneqarnis-
saa, maanilu aqunneqarnis-
saa, taasissutigineqarmat.
Isertitat 100 procentimik
nunatsinnut tuttarnissaat
pillugu Aqqaluk Lynge
oqarpoq tamanna illuatun-
giliunnerusoq, siunner-
suummut misissueqqaar-
nermi pisortat 25 procenti-
mik peqataasarunnaarnis-
saannut, qalluinermilu 25
procentinit ikinnermik pe-
qataasinnaanissaannut.
Danmarks
mest købte
økonomi-
styring!
Over 5.500 virksomheder kan ikke ta' fejl!
CONCORDE er Dnnmaiks mest udbredte
ekonomiprogrom. En brugervenlig los-
ning, som dækker olie de arbejdsomrider,
en virksomhed har brug for. Du kon til-
koble et uendeligt antal brugere, og du
kan bl.a. udbygge programmet med
CONCORDE Anlægskartotek, CONCORDE
Lenstyring, SupeiCalc og DSI-SYSTEM.
Bag CONCORDE stir Skandinaviens stente
softwarehus og Danmaiks stærkeste for-
handlernet, og det giver dig ekstra for-
dele. VI opdaterer lebende alle program-
mer, si de altid lever op til alle bruger- og
lovkrav. Og du sikrer dig automatisk før-
steret til alle nye faciliteter med et opda-
terings abonnement.
n
1
t
2
TOTAL LEVERANDØR TIL
GRØNLANDSKE KONTORER
fttronikservice ApS
TJALFESVEJ 4 POSTBOX 1076 390C GODTHÅB TELEFON 2 25 22