Atuagagdliutit - 24.09.1990, Blaðsíða 5

NR. 110 1990
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5
Skjoldungen eqqaalu ilisimatusartunut ornigassaqqilluinnartuu-
voqpinngortitaq oqaluttuassartaalu soqutiginaqimmata.
Skjoldungen og omegn er en videnskabelig guldgrubbe, enten det
gælder nat ur eller historie.
Sikorsuit timaanni
qorssooqqik naggorik
Aasaq manna Slgoldungenimi ilisimasassarsiornermi
inuit 11-it peqataasimapput
KØBENHAVN(IH) - Tu-
nu avinngarusimasuin-
naalhinilu, naggorlut-
tuinnaallunilu inuuffi-
giuminaatsuinnaanngi-
laq. Qooroqarporli qor-
sooqqissunik naggoris-
sunillu, aasaanerani 20
gradit tikillugit kiattar-
tunik, kangerloqarluni-
lu eqaluppassuaqarlutil-
lu puiserpassuaqartu-
nik, tam annal umi Ka-
laallit Nunaata oqaluttu-
arisaanerani inoqarfiu-
juarsimavoq.
Aasaq manna Skjoldunge-
nimi ihsimasassarsirtoqar-
poq inuit 11-it peqataafligi-
sannik, ilisimasassarsiortul-
lu ilagaat nunap sananeqaa-
taanik ilisimatooq Minik
Rosing, uumasunik naasu-
nillu ilisimatooq Morten
Meldgaard itsarnisarsioorlu
Hans Christian Gulløv.
Skjoldungen Eskpeditio-
nimi peqataasut assigiin-
ngitsunik ilisimatusarsima-
sut sapaatit akunnerini tal-
lim ani Skjoldungenimi, Tu-
nup kujataani Ammassallip
Nunallu Isuata akornan-
niittumi sulisimapput. Nu-
nap ilaa tamanna itsamisar-
siuunit misissuifligineqare-
ersimanngilaq, itsamisar-
siuullumi qeqertami kan-
gerlunnilu eqqaaniittuni
nassaaraat nunaqarfikor-
passuit tupersuaqarfikor-
passuillu tamarmik Kalaal-
lit Nunaata oqaluttuarisaa-
nerata ingerlanerani ukiuni
assigiinngitsuni najugarine-
qartarsimasut.
Itsarnitsat
Nassaat pingaamersari-
gunarpaat Kalaallit Nu-
naanni ujaraannarnik sak-
koqarallamerup nalaaneer-
sut, Saqqaq kulturip nalaa-
neersut, tassalu ukiut
4.500-it matuma siornati-
gut pisuusimasut. Kulturi
taanna Kitaata avannarpa-
sinnerusortaani nassaarfi-
gineqartarsimasoq siornati-
gut Tu numi malussarfigine-
qarsimanngilaq. Nassaallu
taakku pissutaalluni inuiaat
Canadap avannaatigoorlu-
tik ingerlaarsimanerat paa-
sisaqarfigineqarsinnaane-
rulissaaq. Manna tikillugu
oqaluuserineqartarsimavoq
Kalaallit Nunaat avannaq-
qullugu imaluunniit kitaa-
niit Nunap Isuatigut uiarul-
lutik ingerlaartarsim aner-
sut. Maannali ilimagineqa-
lerpoq aqqutit marluk taak-
ku tamaasa atortarsimassa-
gaat. Sukkoqquuttarsima-
galuarpataluunniimmi qe-
qertaq Skjoldungen aallar-
tiffiiniit tamaniit ungasisso-
rujussuarmiittussaavoq.
Itsarnisarsiuut nassaavi-
sigut erserpoq sineriak ta-
manna ilimagisamit an gal-
la vigineqamerujussuusima-
soq. Nassaarineqartullu ila-
gisimavaat qallunaatsiaat
qissinerminni oqimaalutari-
sartagaat savimemgit ilaat,
qularnanngivissumik pigi-
sanik taartigiittaqattaar-
nikkut Skjoldungenip eq-
qaanut pisimasoq.
Illut akuttunatik sumi ta-
maniittut allanngorneqan-
ngingajapput. Kulturit nu-
taanerusut pisoqaanerusut
qaavisigut sananeqartarsi-
magaluaraangamilluunniit
ajoqusiinngingajassimasar-
put. Taamaattumillu itsar-
nisarsiuunut assaaffissaq-
qissorujussuusarlutik.
Skjoldungenimi ilisima-
sassarsiornermi itsarnisar-
siornermut pisortaasoq
Hans Christian Gulløv oqar-
poq, ukiut qulit tikillugit
naammattunik suliassaqas-
sallutik. Sivikitsuinnarmik
tamaaniittussaanerput pis-
sutigalugu illukoqarfippas-
suit assaailissaqqeqisut na-
lunaarsuinnarallarpagut.
Kalaallit Nunaata qangaa-
nerusoq oqaluttuarsartai
tamarmik maani nassaarfi-
gineqarsinnaapput, itsarni-
sarsiuunillu ar lalin nik tiki-
sitsinissaq assut piukkun-
narpoq.
Angallattuartut
- Pisat sinnikui attarfin-
niittut qeriuartumiinnertik
pissutigalugu allanngun-
ngingajassimasut piffissa-
qarfiginnginnatsigit at-
tunngilagulluunniit. Itsar-
nisarsiuut, uumasunik ilisi-
matuut naasunillu ilisima-
tuut paasiniassavaat inuit
qanoq ilillutik Skjoldunge-
nimi periarfissanut naleq-
qussarsimanersut, misissui-
nikkummi paasineqarsima-
voq tamanna aasaanerani
piniariartarfiinnaasimann-
gitsoq kisiannili avannamut
kujammullu ingerlaartunit
aqqusaartugaajuarsimasoq.
Pingaartumik qooqqut
ilaat, Dronning Maries Dal,
ilisimasassarsiortut nas-
saartorfigiUuarsimavaat
ilaatigut paamanik hindbae-
rinut brombærinulluunniit
eqqaan artunik, naasunik
orkide-rpassuamik satyrlil-
je-rpassuamillu, tipigingaa-
ramik vaniljekransisunnis-
sorinaannartunut. Qooq-
qullu taassumap tupersua-
qarfikorpassuaqamerata
ersersippaa, qooroq taanna
ukiorpassuami aasivigine-
qarluartarsimasoq. Nunap
pissusii Kalaallit Nunaaliar-
tartutoqaalluniluunniit aja-
soornarluinnartuupput,
massa sermit iigaajuartut,
innaarsussuit qutaarluin-
narsuit sissamiit pavungar-
suaq 2000 meterinik portus-
susillit, kangerluillu eqalun-
nik puisinillu ujameriattut.
UJarassiuunut
pflerinartut
Ilisimasassarsiortut uja-
rassioortaannut Minik Ro-
sing pisortaavoq. Tamaane-
ereernikuugami nalunngi-
laa assigiinngitsunik misis-
sugassarfiit ilippanaateqar-
luartut sumiinnersut. Nu-
nap sananeqaataanut tun-
ngasut tamaani allanngu-
jaatsorujussuusimapput.
Allaat ukiut 2,7 milhartit in-
gerlaneranni allanngunn-
gingajassimaljutik. Nunap
sananeqaataasa ilaasigut
nunavissuit pileriartorsima-
nerat paasiniameqarsin-
naavoq, aatsitassarlu zirko-
nium iluaqutigalugu nunani
tamani ujarassiuut ulluler-
suisamerat nutartemeqar-
sinnaavoq.
Ujarassiuut nassaavisa
ilagaat ujarappassuit pin-
nersaasiarineqarsinnaasut
tamaanimiunit katersome-
qarsinnaallutillu nioqqutis-
siarineqarsinnaasut. Imma-
qami aamma aatsitassanik
akisuunik peqarpoq - ta-
makkununngami akuusar-
tut aamma nassarineqartu-
nut ilaapput. Nuna ilaa ta-
manna ujar as sio meru p tun-
gaaniit isigalugu pissanga-
narluinnartuuvoq, arlalitsi-
gut »nalinginnaannginna-
mi«, Minik Rosing oqarpoq.
Anlngaasaliinikkut
misissuineq
Assigiinngitsunik ilisima-
saqartut suleqatigiinnerat
ilisimasassarsiornermi ilua-
qutaalluarsimavoq. Pin-
gaartumik nunap pissusii-
nik ilisimatuut aamma uu-
masunik naasunillu ilisima-
tuut peqataanerat apeqqu-
tit angerlaateqqaamagit pi-
aartumik akineqartariaqar-
tut tungaasigut naleqarlu-
artumik sunniuteqartarsi-
mavoq.
Ilisimasassarsiortut paa-
siniaanermikkut angusaat
tamarmik ajassoomaannar-
tumik naleqarluartuusi-
mapput. Peqataasullu ta-
marmik qulanngivillutik
isumaqarput aningaasaate-
qarfimmiit aningaasaliissu-
tigineqarsimasut katillutik
400.000 kroniusut aatsaat
taama pitsaatigisumik an-
gusaqaataasimasut. Aasaq
manna ilisimasassarsiorneq
Kommissionen for Viden-
skabelige undersøgelser i
Grønland-imit Dansk Polar-
centerimillu aningaasaler-
someqarsimavoq. S akku-
tuullu qujarunnaqisumik
peqataasimapputtaaq ator-
tuutinik aggiussisuullutillu
oqqussisuusimagamik.
Suliat qaqugu nangeqqin-
neqarnissaat isumannaar-
neqarsimanngilaq - ajoralu-
artumik. Ilisimasassarsior-
tunut pisortaasimasut pin-
gasut maanna namminer-
so rtutut pisortallu aningaa-
saateqarfiinut saaffiginnit-
taqattartussanngorput aa-
sani tulliuttuni ilisimatu-
saqqittarnissaat aningaa-
sassarsiuullugit, maanna-
mulli angusaagallarsimasut
ukiup ingerlanerani missoq-
qissaameqarallassapput.
grønland ikke kun et
øde, koldt og barsk land,
som man vanskeligt kan
overleve i. Tværtimod er
der områder med grøn-
ne, frodige dale, hvor
temperaturen om som-
meren kan komme op på
20 grader ved {jorde med
åbent vand fyldt med
laks og sæler, hvor der
også har boet mennesker
gennem hele Grønlands
historie.
I sommer var stedet mål
for Skjoldunge-ekspeditio-
nen med 11 deltagere.
Blandt dem var der tre for-
skere, geologen Minik Ro-
sing, zoolog og biolog Mor-
ten Meldgaard samt arkæo-
log Hans Christian Gulløv.
Deltagerne i den tværfag-
lige ekspedition havde fem
ugers feltarbejde på øen
Skjoldungen midtvejs mel-
lem Ammassalik og Kap
Farvel. Området har ikke
været undersøgt arkæolo-
gisk før, og forskerne fandt
øen og de øvrige næs i fjor-
den tæt besat med bopladser
og huse fra samtlige perio-
der i Grønlands historie.
Stenalderfund
Vigtigst er nok fundet af et
hus fra Grønlands stenal-
der, Saqqaq perioden for
omkring 4.500 år siden.
Hidtil har man ikke fundet
spor af denne kultur på øst-
kysten, bortset fra et sted i
det nordøstlige bjørne af
Grønland. Dette fund kan
bidrage til belysningen af
den tidligste indvandrings
vej fra Canada. Hidtil har
man diskuteret, om van-
dringen enten var foregået
langs Grønlands nordkyst
eller langs vestkysten og syd
om Kap Farvel. Nu vil det
måske vise sig, at der er tale
om et både og. Øen Skjol-
dungen ligger i hvertfald li-
ge langt fra udgangspunk-
tet, uanset hvilken vej ind-
vandrerne har taget.
De arkæologiske fund vi-
ser også, at kysten har væ-
ret langt mere trafikeret
gennem hele historien, end
man hidtil har troet. Der er
blandt andet fundet en så-
kaldt tenvægt, som blev
brugt af nordboerne til spin-
ding, og som sikkert er kom-
met til Skjoldungeområdet
gennem handel.
Husene ligger tæt i områ-
det, men samtidig uberørt.
De yngre kulturer har ikke
skadet de ældre ved for ek-
sempel at bygge ovenpå.
Derfor er det en ideel ar-
bejdsmark for en arkæolog.
Der er nok til ti års arbej-
de, siger Hans Christian
Gulløv, som er leder af den
arkæologisk del af Skjoldun-
gen-projektet. Området er
helt enestående, men på den
korte tid, vi havde, kunne vi
blot konstatere den over-
vældende rigdom af hus-
tomter og gøre de fund, vi
kunne nå. Hel Grønlands
arkæologi er repræsenteret
på et sted, så det ville være
oplagt at få en gruppe ar-
kæologstuderende derop.
Livlig trafik
- Møddingen med rester
fra fang6t og jagt var flere
steder fantastisk velbevare-
de, fordi de lå i permafrost.
Forskerne skulle undersøge,
hvordan menneskene har
tilpasset sig livsbetingelser-
ne på Skjoldungen, og un-
dersøgelserne viste, at sted-
et ikke kun har været brugt
som handelsplads eller som-
merfangstplads, men at der
været livlig kontakt med
omverdenen både mod nord
og syd.
Især en af dalene, Dron-
ning Maries dal, oplevede
ekspeditionsdeltagerne som
minder om hindbær eller
brombær, og med orkide-
marker, store områder dæk-
ket af satyrliljer, som udsen-
der en stærk duft af vanifje-
kranse. Dalen var tæt besat
med spor af teltpladser, som
viser, at den har været et
fast mødested gennem flere
århundrede. Landskabet
virkede overvældende selv
på garvede grønlandsfarere
med konstant kælvende
bræer, fjelde på 2000 meter,
som rejste sig lige op fra fjor-
dene, og med sæler og laks i
rigelig mængde.
Et eventyr for geologer
Den geologiske del af eks-
pedtion blev ledet af Minik
Rosing. Han har tidligere
været i området og vidste
derfor lidt om dets rigdom
på de forskellige videnska-
belige felter. Geologisk set
er der tale om et meget sta-
bilt område. Der er stort set
intet sket i 2,7 milliarder år.
Der findes bjergarter, hvis
tilstedeværelse på dette sted
kan give nye bidrag til geolo-
gers viden om dannelsen af
kontinenter, og et mineral,
zirkonium, kan bruges til
skabelsen af en ny interna-
tional standard for geologi-
ske datering.
Desuden fandt geologerne
en righoldighed af smykke-
sten, som kan udvindes og
forarbejdes lokalt. Muligvis
findes der også mere ædle
metaller - de omstændighe-
der, de ellers optræder i for-
bindelse med, er i hvert flad
til stede. Geoogisk er områ-
det meget spændende, fordi
det på flere områder er
»unormalt«, siger Minik Ro-
sing.
Formidable resultater
Det har været til stor nytte
for alle, at ekspeditionen var
tværfaglig. Især arkæolo-
ger, zoologer og biologer ar-
bejder samme steder, og det
er værdifuldt for dem hver
især, at de straks kan få svar
på de spørsmål, fundene stil-
ler på andre videnskabelige
områder, og ikke skal vente
med at få svarerne, til de
kommer hjem.
På alle forskningsområ-
der har resultaterne af eks-
pedetionen været formida-
ble. Deltagerne er ikke ban-
ge for, at antallet af resulta-
ter er rekordhøjt pr. beviget
fondskrone, i alt på 400.000
kr. Denne første sæson har
været finansieret af Kom-
missionen for Videnskabeli-
ge undersøgelser i Grønland
samt Dansk Polarcenter.
Forsvaret har også ydet
værdigfuld støtte i form af
transport og udstyr.
Fortsættelsen af arbejdet
er ikke sikret - tværtimod.
De tre ekspeditonsledere
skal nu ud at søge private og
offentlige fonde om støtte til
fornyede undersøgelser de
kommende somre, alt imens
de bruger vinteren til bear-
bejde de første resultater.

Grøn frodighed
bag drivisen
11 har deltaget i Skjoldungen-ekspeditionen i sommer
KØBENHAVN(IH) - Øst-