Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 24.09.1990, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 24.09.1990, Blaðsíða 8
HOTELLERNE PA TOPPEN Herved har vi fornøjelsen, at præsentere; HOTEL MANIITSOQ ...der slå dørene op den 1. august 1991. Hotel MANIITSOQ er et førsteklasses bud på et behageligt ophold i en af Grøn- lands mest aktive og erhvervsvenlige by- er; Maniitsoq. (på dansk, Sukkertoppen) Udover at være smukt - og dog centralt beliggende, tilbyder hotellet 1. klasses overnatning i smukke, tidsvarende værel- ser, alle naturligvis med bad & toilet, telefon og farvefjernsyn/video. Faciliteterne til møde og seminarafholdel- se hører til de bedste i Grønland - og den tilhørende gourmetrestaurant er selvføl- gelig baseret på rig anvendelse af de fine grønlandske råvarer. Og vor hyggelige danserestaurant indby- der til stille afslapning - eller en fyrig Lambada! Besøg en bygd, ta’ med på fisketur i ver- dens reneste vand, prøv Deres færdighe- der på ski (også muligt i sommerperio- den), eller på snescooter-tur, eller nyd blot den enestående natur, der i særlig grad er kendt som jagtrevier, med en stor bestand af moskusokser og rensdyr. Via et tæt samarbejde med Turistbureau- et, er alt dette - og mere til - muligt! Frem til 1. August 1991 beder vi Dem rette henvendelse for yderligere informatio- ner, booking el. tilbudsindhenting, til: HOTEL MANIITSOQ A|S Hotel Hans Egede Postbokx 289 • 3900 Nuuk Tlf. 009 299 2 42 22 - Fax 009 299 2 44 87 Telex 90 432 Med venlig hilsen Hotel MANHTSOQ A/S Grønlands første indretningsarkitekt Aviak K. Hansen er Grønlands første indretningsarkitekt - men hun kan ikke finde arbejde. NUUK(RS) - Grønlands første - og hidtil eneste • indretningsarkitekt har intet at lave. Den 25-&ri- ge Aviak K. Hansen, Nuuk, arbejder i stedet som reklametegner og grafiker. - Da jeg efter at have banket på alle arkitek- ters døre fandt ud af, at ingen kunne bruge mig til det, jeg er uddannet til, sagde jeg til mig selv: - Du kan så meget andet. Du har i hvert fald lært at tegne - så nu arbejder jeg i et barselsvikariat på forlaget Atuakkiorfik som grafiker. Men det er klart, at det, jeg aller- helst vil, er at bruge min uddannelse som indret- ningsarkitekt. Aviak K. Hansen, født i Ilu- lissat og opvokset i Narsaq, blev færdig med sin 3-årige uddannelse som indret- ningsarkitekt på Skolen for Boligindretning i Køben- havn i 1988. Straks efter flyttede hun sammen med sin mand hjem til Grønland, hvor parret bosatte sig i Nuuk. Her fandt hun ud af, at det var lettere sagt end gjort at gøre brug af uddan- nelsen. Ironisk nok, idet Grønlands Hjemmestyre, der har betalt uddannelsen, inden hun begyndte havde fortalt hende, at der i Grøn- land er behov for og arbejde til fire-fem indretningsarki- tekter. Indtil nu er den eneste op- gave, Aviak K. Hansen har løst, en opgave for boghan- delen i Nuuk. Her indrette- de hun butikken for at gøre den mere kundevenlig. Den forkerte uddannelse - Ind imellem kan jeg godt føle, at jeg tog den forkerte uddannelse, siger Aviak Hansen - ikke for mig, men for landet, for samfundet - og tanken, at jeg kunne væ- re blevet i Danmark, hvor der er arbejde til indret- ningsarkitekter, har da strejfet mig. Men kun, smi- ler hun, når jeg har været døddeprimeret over ikke at kunne bruges som indret- ningsarkitekt i Grønland. I Danmark kommer du ik- ke ind på en arkitekttegne- stue uden, at der sidder en indretningsarkitekt. I Grøn- land er det anderledes. Her er der intet arbejde på tegne- stuerne til indretningsarki- tekter, thi arkitekterne i Grønland klarer indretnin- gen selv. - Jeg har henvendt mig til alle tegnestuer, men jeg får det svar, at behovet ikke er til stede, og at de selv udfø- rer indretningsopgaveme - og der er heller ikke råd til endnu en ansat mange sted- er. Jeg forstår det egentlig godt, siger Aviak Hansen. Byggeriet er gået i stå, og alle er klemt - men alligevel ogsi bliver plads til mig på en tegnestue engang, for det er der, jeg allerhelst vil ar- bejde. Lidt genert Aviak funderer også lidt over det, at hun ikke føler, hun er god nok til at sælge sig selv. - Jeg er af naturen lidt til- bageholden, lidt genert, og det er meget svært for mig at »sælge« mig selv. Jeg ved, jeg kan mine ting. Jeg ved, der er mange områder, hvor en indretningsarkitekt vir- kelig ville gøre en forskel. Men jeg har ingen erhvervs- erfaring - skole er nu engang skole. Imidlertid er uddan- nelsen, siden jeg blev fær- dig, blevet lagt om, i samar- bejde med Skolen for Brugs- kunst, og i dag er der en praktikperiode lagt ind, hvilket er en god ting. En sådan periode kunne jeg ha- ve haft megen nytte af. At gøre brug af en indret- ningsarkitekt i Grønland er noget nyt, og det tager åben- bart lang tid at få begrebet slået fast hos de, der kunne drage nytte af en, der sidder inde med en viden om ind- retning - det være sig indret- ning af kontorer, private bo- liger, institutioner med me- re. - Men, siger Aviak Han- sen, det er der måske ikke noget at sige til. Folk er lidt tilbageholdende, lidt bange - mener måske, der er tale om et modefænomen - og hvor- dan skal de også kunne have en anden indstilling, da man i Grønland i hvert fald ikke har set sådan en som mig før. Glæden At Aviak Hansen blev ind- retningsarkitekt skyldes hendes glæde ved at male og tegne. Hun kom, efter at ha- ve taget HF i Danmark, til- bage til Grønland og arbej- dede i Narsaq som kontoras- sistent, mens hun spekule- rede på, hvilken uddannelse hun skulle vælge. Valget faldt på indretningsarki- tekt, og hun gik til hjemme- styret for at få støtte til at gennemføre uddannelsen. I hjemmestyret ønskede man først at undersøge behovet. Det blev gjort, og hjemme- styret konkluderede, at der i Grønland var brug for mel- lem 4 og 5 indretningsarki- tekter, og Aviak drog til Kø- benhavn for at fa sin uddan- nelse. - Jeg var nok så naiv at tro, at hjemmestyret, i og med at de havde undersøgt behovet - på en eller anden måde kunne få mig ind i sy- stemet, da jeg kom hjem, men sådan gik det ikke. Her stod de med en indretnings- arkitekt, hvis uddannelse de havde betalt, og kunne kun sige, at de samarbejdede med tegnestuer, der selv va- retog de forskellige indret- ningsopgaver - og på tegne- stuerne har de ikke brug for mig. Indretning - Men der er brug for ind- retningsarkitekter i Grøn- land. Jeg har, via min ud- dannelse, opnået en viden om ting, som arkitekter i det daglige tilsyneladende ikke beskæftiger sig med, og jeg har som grønlænder en god fornemmelse af, hvordan grønlænderne gerne så f. eks. deres boliger indrettet. Tag nu f. eks. de køkkener, der er tale om i nybyggeriet. De er alt for små, og materi- alerne ikke robuste nok. Traditionelt har den grøn- landske familie altid haft køkkenet som samlingssted, og det er der ikke plads til i det moderne køkken. Der er ikke plads til, at en jæger kan komme hjem og gøre f. eks. rensdyr i stand - og de materialer, der er brugt, kan ikke stå for en hårdhændet behandling. Hvad er der i vejen for, at man laver en ordentlig størrelse køkken - måske på bekostning af so- veværelse og stue, og hvad er der i vejen for, at man ved materialevalget tager højde for, at der i et grønlandsk køkken ofte skal hugges og flækkes. Stål og sten kan holde til det, men det kan laminat ikke - med det resul- tat, at de grønlandske kom- muner har store udgifter til renovering, hver gang en lej- lighed skal gøres i stand til en ny bruger. Og hvorfor er f. eks. skraberiste ved døren og stengulve på gangarealer og i køkkener ikke standard. Det ville skåne trægulve og gulvtæpper i den øvrige del af boligen. Det er nogle af de ting, en indretningsarkitekt kan pege på. - Andre ting er en ordent- lig og funktionel indretning af arbejdspladser - alt for of- te ser man arealer udnyttet på den dårligst tænkelige måde, man ser elendige lys- forhold, dårligt farvevalg og alt rodet sammen uden hen- syntagen til nødvendige fri- arealer. Alt sammen ting, der påvirker os i vor daglig- dag. Så jeg må sige, slutter Aviak Hansen, at der er brug for indretningsarkitek- ter i Grønland, thi det er vig- tigt, at folk har de bedste betingelser for deres virke, både derhjemme og på arbej- det. - Soorunalimi illumik pequtinik inissitsiterisartutut suleru- sunnerugaluaqaanga, AviaqK. Hansen oqarpoq. -Det er da klart, siger Aviak K. Hansen, at det, jeg allerhelst vil, er at arbejde som indretningsarkitekt. (Foto: Knud Jo- sefsen.)

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.