Atuagagdliutit - 19.10.1990, Side 5

NR. 121 1990
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5
Namminersornerusut atorfilittaasa
rajanut akitsuut inassutigisimanngilaat
- Inuussutissarsiutip maannakkutit iluseqarluni tamanna anigorsinnaanngilaa, Inuutissarsiornermut
Akileraartarnermullu Pisortaqarfiit APK peqatigalugu nalunaarummi isertukkamik naqissusikkami oqaatigaat
NUUK(KK) - Naalakker-
suisunut ilaasortat Emil
Abeisen Kaj Egedelu na-
lunaarusiamik isertortu-
mik naqissnsikkamik
pissarsisimapput, nam-
mineq pisortaqarfim-
minni atorfilittamik
avataasiutaatillillu kat-
tuffiata, APK’p, ataatsi-
moorlutik suliarisima-
saanni, oqaatsit paat-
soorneqarsinnaanngit-
sut atorlugit tassani
oqaatigineqarluni aali-
sarnermik inuussutis-
sarsiutillit raajanut
akitsuut procentinik aq-
qanilinnik annertussusi-
lik anigorsinnaanngik-
kaat, taannami maanna
inatsisartuni akuersis-
sutigineqalersaarmat.
N aalakkersuisunut
ilaasortat taakku mar-
luk nalunaarusiaq isi-
ginngitsuusaarniarlugu
aalajangersimapput.
Raajat akitsuutaat pillu-
gu inatsisip inatsisartu-
NUUK(KK) - Landsstyre-
medlemerne Emil Abei-
sen og K^j Egede har fået
forelagt en hemmelig-
stemplet rapport, udar-
bejdet af embedsmænd i
deres egne direktoratet i
samarbejde med havfis-
keriforeningen APK, der
i utvetydige vendinger
siger, at fiskerierhvervet
ikke kan overleve den re-
jeafgift på 11 procent,
som Landstinget står
over for at vedtage.
De to landsstyremde-
lemmer har valgt at se
bort fra denne rapport.
At loven om afgift på re-
jer er udsat i Landstin-
get fra i dag, fredag, til
onsdag den 24. oktober
betyder ikke,- såvidt AG
erfarer, at der bliver
lempet på rejeafgiften.
Nej, den skal stadig give
132 millioner kroner i
landskassen i 1991.
På initiativ af de selvsam-
me to landsstyremedlem-
mer blev der i begyndelsen
af oktober nedsat en ar-
bejdsgruppe, som vurderede
de søkogende rejetrawleres
evne til at betale afgiften på
11 procent, som i disse dage
bliver behandlet i Landstin-
get. Gruppen bestod af skat-
tekonsulent Ivan Poulsen,
Skattedirektoratet, fuld-
mægtig Henrik Leth, Er-
hvervsdirektoratet, samt
bestyrelsesmedlem Niels
Fensbo, sekretariatschef
ni ullumi, tallimanngor-
nermit, pingasunngor-
nermut oktoberip 24-ia-
nut kinguartinneqame-
ra imatut isumaqanngi-
laq - AG’p paasisai naa-
pertorlugit, raajanut
akitsut annikillisinniar-
neqartoq. Naamik, suli
landskassemut 1991-imi
132 millioner koruuninik
isertitsissutaasussaa-
voq.
Naalakkersuisunut ilaa-
sortat marluk taakkorpiaat
suliniuteqarnerisigut okto-
berip aallartilaamerani su-
leqatigiissitamik pilersitsi-
soqarpoq, suleqatigiissitallu
naiiliivigalugu raajarniutit
uutiterisut akitsuummik
procentinik aqqanilinnik
annertussusilimmik akilii-
sinnaassusiat, apeqqullu
taanna ulluni makkunani
inatsisartuni oqaluuserine-
qarluni. Suleqatigiissitami
ilaasortaapput akileraartar-
nermut siunnersorti, Ivan
Poulsen, Akileraartarner-
Karl Olsen og informations-
chef Peder Munk Pedersen,
alle fra trawlerorganisatio-
nen APK.
Usund økonomi
Arbejdsgruppen tog ud-
gangspunkt i to antagelser:
1) Samfundet har en legi-
tim ret til at opkræve en re-
jeafgift som betaling for de
rejer, trawlerne fisker.
2) Rejeafgiften må ikke
være så stor, at den bliver en
økonomisk hindring for det
havgående fiskeri.
Men allerførst så arbejds-
gruppen på den aktuelle
økonomi i den havgående
trawlerflåde. Rejefiskeriet
var usædvanligt dårligt i
1989, og kun en enkelt eller
to trawlere havde en positiv
drift. Seks rederier kørte så
skidt, at de ved udgangen af
1989 havde en negativ egen-
kapital. I enkelte rederier er
der tale om, at egenkapita-
len har været negativ gen-
nem en årrække, men for de
fleste rederier skyldes den
negative egenkapital dog be-
visligt det ringe udbytte af
fiskeriet i 1989.
Udsigterne for indtjenin-
gen i 1990 med de nuværen-
de kvoter er ikke bedre end i
1989. Dog vil de fleste af re-
derierne opnå balance i
regnskabet i 1990, men det
skyldes alene reduktionen i
rejeafgiften i 1989, som gi-
ver sig udslag i regnskaber-
ne for 1990.
mut Pisortaqarfik, fuld-
mægtig Henrik Leth, Inuu-
tissarsiornermut Pisorta-
qarfik, kiisalu siulersuisuni
ilaasortaq Niels Fensbo, al-
laffimmi pisortaq Karl Ol-
sen aammalu tusagassiisar-
tut naalagaat Peder Munk
Pedersen, tamarmik kilisaa-
taatillit kattuffianni APK’
meersut.
Aningaasaqarniarneq
iluanngitsoq
Suleqatigiissitat naatsor-
suutigisat' marluk aallaavi-
gaat:
1) Inuiaqatigiit inatsisinik
uniuisuunngitsumik pigin-
naatitaasut kilisaatit raajar-
taasa pisarinerinut raajanut
akitsuummik akiliinissamik
piumasaqarfiginissaannut.
2) Raajanut akitsuut ima
qaffasitsigissanngilaq ava-
taasiorluni aalisarnermi
aningaasaqarnikkut akim-
missutaalerluni.
Aallaqqaaterpiaaniilli su-
leqatigiissitat avataasiorlu-
Arbejsgruppen erkendte
efter en nøjere gennemgang
af rederierne, at afkastet af
fiskeriet med den nuværen-
de kvotefordeling ikke er af
en sådan størrelse, at de sø-
kogende rejetrawlere på
længere sigt kan overleve.
Arbejdsgruppen konstate-
rede også, at omkostninger-
ne ved fiskeri i Grønland af
mange grunde er relativt hø-
jere end hos fiskerinationer,
som Grønland traditionelt
konkurrerer med. En af
grundene er de betydelige
administrationsomkostnin-
ger i den grønlandske traw-
lerfiåde, som gruppen sim-
pelthen kalder for en mang-
lende professionalisme i den
økonomiske styring.
Sammenlægninger er
vejen frem
Arbejdsgruppen konklude-
rer, at den eneste farbare vej
for at sikre rentabilitet i re-
derierne sammenholdt med
landskassens krav om reje-
afgifter på 132 millioner
kroner er sammenlægnin-
ger. I samme åndedræt er-
kender arbejdsgruppen, at
en række faktorer vanske-
liggør sammenlægningerne.
Den geografiske fordeling
af kvoterne på Nordvest-
grønland, Vestgrønland og
Østgrønland vil umuliggøre
sammenlægge en række re-
derier.
Den økonomiske formåen
hos mange rederier er så
tik kilisaatit maannakkorpi-
aq aningaasatigut ingerla-
nerat qiviaqqaarpaat. Raa-
jarniarluni aalisarneq
1989-imi ajorluinnartumik
ingerlavoq, kilisaallu ataa-
siinnaq marluinnaalluun-
niit ingerlatsinermikkut
ajunngitsumik ingerlasi-
mallutik. Umiarsuaatileqa-
tigiit arfinillit ima ingerla-
nerliortigaat, 1989-ip naa-
nerani nammineq aningaa-
sat uninngasuutaat minusi-
miissimallutik. Umiarsuu-
aatileqatigiinni ataasiak-
kaani pineqartoq tassa nam-
mineq uninngasuutit ukiut
tulleriiaat ingerlanerini mi-
nusiusimalluni, umiarsuaa-
tillilli amerlanersaannut
tunngatillugu uppernarsar-
neqarsinnaasumik oqaatigi-
neqarpoq nammineq unin-
ngasuutit minusimiinnerat
1989-imi aalisarnermi angu-
sakippallaarnermik tunnga-
veqartoq.
1990-imi isertissamaak-
kat maanna pisassarisaasut
svag, at de ikke umiddelbart
kan sammenlægges med an-
dre rederier.
»Den menneskelige fak-
tor« vil også gøre sig gælden-
de og forhindre en række
sammenlægninger.
Arbejdsgruppen anbefa-
ler: - Da sammenlægninger-
ne er et samfundsønske, og
da udsigterne til provenu af
rejeafgiften er afhængig af
sammenlægningernes gen-
nemførelse, må samfundet
også have en forpligtigelse
til positivt at medvirke til re-
aliseringen af sammenlæg-
ningerne.
Fiskeriet er urentabelt
Arbejdsgruppen konklude-
rer, at rejeafgiften ikke i sig
selv er en hindring for et
rentabelt fiskeri. Den øko-
nomisksuppedas, som traw-
lerfiåden sejler rundt i, gør
imidlertid, at fiskeriet i dag
generelt må anses for at væ-
re urentabelt. Selv efter en
fjernelse af rejeafgiften vil
der med den nuværende
struktur ikke være grundlag
for en fremtidig positiv ind-
tjening for det søkogende re-
jefiskeri.
Arbedjsgruppen konklu-
derer derfor, at strukturom-
lægningen er den eneste far-
bare vej til at sikre de søko-
gende rejetrawleres fremti-
dige eksistens.
atorlugit 1989-imiit pitsaa-
nerunngillat. Taamaakka-
luartorh umiarsuaatileqati-
giit amerlanersaat 1990-imi
naatsorsuutimikkut oqi-
maaqatigiissitsisussaapput,
tamannali taamaallaat pis-
suteqarluni 1989-imut raa-
janut akitsuutip, 1990-imi
naatsorsuutini sunniuttus-
sap, millisinneqarsimane-
rinnaanik.
Suleqatigiit umiarsuaati-
leqatigiit sukumiisumik
misissuiffigereerlugit nas-
suerutigaat aalisarnikkut
isertitat, maanna pisassanik
agguaassanik atugaqarner-
mi, ima annertutiginngitsut
raajarniutit uutiterisut siu-
nissaq ungasinnerusoq eq-
qarsaatigalugu annassin-
naallutik.
Suleqatigiissitattaaq paa-
sivaat Kalaallit Nunaanni
aalisarnermi aningaasar-
tuutit assigiinngitsorpassu-
arnik pissuteqarluni naala-
gaaffinnut aalisarfiusunut,
Kalaallit Nunaata qangaa-
niilli unammillertigisaan-
nut sanilliullugit qaffasin-
nerungaatsiartut. Pissutaa-
sut ilaat ataaseq tassa ka-
laallit kilisaataasa allaffitsi-
gut ingerlatsivigineqarnerat
akisoorujussuummat, sule-
qatigiillu tamannartaa
oqaatigilluaannarlugu taal-
lugu aningaasaqarnikkut
aqutsinermik nalunermik.
Suleqatigiilernissat
aqqutissaapput
Suleqatigiit ataatsimut
eqikkaallutik oqaatigaat
umiarsuaatileqatigiinni aki-
lersinnaasumik ingerlanis-
samut, landskassellu 132
millioner koruuninik raaja-
nut akitsuutinik piumasa-
qaatigineqarneranut, sanil-
liussillluni aqqutissatuaa-
soq suleqatigiissitilernissap
qulaqqeerneqarnissaa. Ta-
matuma peqatigisaanik su-
leqatigiit nassuerutigaat
pissutsit assigiinngitsut pis-
sutaallutik suleqatigiissiti-
lernissat ajornarsarneqar-
tussaasut.
Nunap aggornikkaartu-
mik pisassatut tunniussat
Avannaata kitaani, Kitaani
Tunumilu aggulunneqarsi-
manerat pissutigalugu umi-
arsuaatileqatigiit ilaat sule-
qatigiissitilersinnaassan-
ngillat.
Umiarsuaatilippassuarni
aningaasatigut pisinnaasat
ima annikitsigaat umiarsu-
aatileqatigiinnik allanik
imaaliinnarlugu suleqatigii-
lersinneqarsinnaanatik.
»Inummut tunngasortaa«
aamma pissutaalluni sule-
qatigiissitilernissat ilaat pi-
sinnaanngillat.
Suleqatigiit inassutigaat:
Suleqatigiissitilernissat
inuiaqatigiinniit kissaatigi-
neqarmat, aammalu raajat
akitsuutaasigut iluanaaru-
tissani apeqqutaammat su-
leqatigiissitilernissat piviu-
sunngortinneqarnissaat,
inuiaqatigiit aamma pisus-
saatinneqartariaqartut pit-
saasumik kingunilimmik
suleqatigiissitilernerit pivi-
usunngortinneqarneranni
peqataassasut.
Aalisarneq
akiiersinnaanngilaq
Suleqatigiit ataatsimut
eqikkaallutik oqaatigaat
raajat akitsuutaat nammi-
neerlutik akilersinnaasu-
mik aalisarsinnaanermut
akornutaanngitsut. Kilisaa-
tilli aningaasaqarnikkut
suppapalaami umiartorne-
risa kinguneraa, aalisarneq
ataatsimut isigalugu oqaati-
gisariaqartoq akilersin-
naanngitsutut. Allaat raaja-
nut akitsuut peerneqaralu-
arpalluunniit maanna ilu-
seq atugaasoq naapertorlu-
gu raajarniarnermi uutiteri-
nertalimmi siunissami pit-
saasumik isaatitsinissaq ili-
magissallugu tunngavissa-
qanngitsoq.
Taamaattumik suleqati-
giit ataatsimut eqikkaallu-
tik oqaatigaat kilisaatit raa-
jarniutit uutiterisut siunis-
sami piuinnarnissaannut
aqqutissatuaq tassaasoq ilu-
siliinermik allanngortitsi-
neq.
Kilisaatit Nuummukarput raajanut akitsuutip kamaatigi-
nera takutikkiartorlugu. (Ass.: Knud Josefsen)
Trawlernekom tilNuukforat visevreden over rejeafgiften.
Onsdag sejlede de ud igen. (Foto: Knud Josefsen).
Hjemmestyrets egne folk
har frarådet rejeafgiften
- Det vil erhvervet i sin nuværende form ikke kunne overleve, siger Erhvervs-
og Skattedirektoratet sammen med APK i en hemmeligstemplet rapport