Atuagagdliutit - 24.10.1990, Blaðsíða 5

NR. 123 1990
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5

Kannguttaassusermik
suli peqarpugut
All.: Alma Olsen, Sisimiut
Siullermik Johanne Petrus- qaatulissapput toqutsisi- nguanullu misilittagaqan-
sen-imut oqarumavunga, mallutik allatulluunniit ngitsunut isiginnaagaq taa-
soorunami uparuaaninni amiilaannartunik iliuuse- maattoq qanormitaava sun-
minnerpaamilluunniit eq- qarsimallutik, naak taamaa- niutissava? Sukkummitaa-
qarsaatiginnginnakku AIDS liorsinnaanngikkaluarlutik. va sunniuteqassava. Anga-
pillugu paasiniaavik. Kial- Taamaattumik pisariaqa- joqqaaminnit allanilluun-
luunniit taanna assuarina- lerpoq pissusiviusut tun- niit inersimasunit nassui-
vianngilaa, taama iluaqu- ngavigalugit paasisitsiniaa- aanneqanngikkunik, qanor-
taatigisoq. nissaq. Paasisitsiniaanissin- mita paasissavaat?
AIDS pulaffigereerakku, ni ersersinniagarsi uanga al- Uanga qularaara nunat-
eqqaalaarlara, Valerius latut paasisinnaanngilara, sinni utoqqaat inersimasul-
Nielsen-ip isiginnartitsissu- nuannernerusuminngooq lu amerlanerit paqumigisa-
siaa Knud Rasmussen-ip oqaloqatiginninniarutta, qaratik oqaloqatiginnissin-
Højskoleani takutinneqar- sussa imerata. Tamanna ra- naanissaat. Massakkut ua-
toq: »Naligiimmik inuullu- diokkut TV-kkullu ersersin- nga allagaqarnera pillugu
ta«-mi ataatsimiinnitsinnut niarparsi. TV-kkut aalla- ajuallappusi. Tupiginngilas-
atatillugu nappaammik tas- kaatitarsi pissangaginiarlu- si, tassami nukippassuit
sanngaeqqugaasunutpissu- gu aasiit taamatorluinnaq atorlugit sulisimavusi, qula-
silersornissaq takutinniar- ippoq. Misigissutsit asan- rinngilaralu uanga allaga-
neqarpoq torrallagaaqisu- ninnermut asannilerner- qarnera piinnarlugu radio-
mik. Tassami tamatta nap- mullu tunngasut mingut- kkoorutisi unitsinneqarna-
paammik eqqorneqarsin- serneqarput, atoqatigiinneq vianngitsut, soorlu Nukaa-
naagatta, tassa piviusut nuannaapilutsitsiniutaan- raq Eugenius oqartoq, radi-
tunngavigalugit tamakkua nartut takutinniarneqarpoq ukkut naammagittaallior-
ujartorakkit. Imigassamut piviusut pineqaratik. torpassuit pillugit unitsin-
tunngatillugu isumaga ma- Isiginnaarakku erngut- neqartoq. Soorunami paasi-
lillugu imaassagaluarpoq: takka marluk angisuunngu- vara ajuallatsitsinianngit-
Imigassartorpallaarsimallu- lersut isiginnaaqataapput susi, kisianni uagut kalaallit
ni iliuutsit soorlu toqutsine- paatsuungaqalutik. Ilumut suli kannguttaassusermik
rit, pinngitsaaliinerit, aanaalluni misigisaq nuan- peqarpugut (blufærdigheds-
annersaanerit allallu pissut- niik. Soorunami aamma ua- følelse), qujanartumik. Ta-
sit kusananngitsut pinngit- nga kissaatigigaluarpara er- mannalu sulinissassinni eq-
soomeqarsinnaasut imigas- nguttama piviusunik tama- qaamaqqunaqaaq.
samik atuinerup millisinne- tuma tungaatigut paasinnil- P.S. Aamma allat isumaat
ratigut. lutik perornissaat. tusarusunnaraluaqaat.
Ullutsinnimi inuit ilaat Meeqqanut inuusuttun-
Naammaleqaaq
inatsisartunit
atornerlunneqarnerput
All.: Debora Jespersen, 3913 Maniitsoq
Pisariaqalinnginnerpa uau-
gut Kalaallit-Nunaanni in-
nuttaasugut sassarnissr-
put? Ilami ingasappallaale-
qaaq radiokkut tusaallugit
inatsisartut qanoq oqalut-
tut: Imigassaq, pisiassanik
akitsueqattaameq, aamma
tassa maannakkut cigaret-
sit tupallu akitsorpaat taa-
mannanik. Inatsisartut in-
nuttaminniit qinerneqartut
tatigisaallutik, neriorsuisa-
raat siunissami taanna
taakkulu taamaasissapput,
iikasik qinigaareerlutillu
neriorsuutitik puigortaraat.
Maannakkummi Nuum-
mut tikilluni allaanngilaq
Københavnimut pilluni.
Inuppassuit, bilerpassuit, il-
lorpassuit. Inatsisartunut
pisariaqalinnginnerpaa piu-
masarissallugu Nuummi sa-
naartorpallaarneq kigallat-
seqqullugu, nunaqarflmmi-
ullu eqqarsaatiginerulersil-
lugit. Aammami nunarput
tamaat isigalugu inissaale-
qisorpassuit, aalisartuarar-
tavut, innarluutillit, utoq-
qaallu namminneq sapersut
angerlarsimaannartullu.
Eqqarsaatigissavagummi
pissakilliortut iluamik ani-
ngaasarsiorfeqanngitsut
iltiomiassallugit.
Inatsisartunaa, ibssi ki-
sissi isummasi kisiisa piin-
narnagit inuiaqatisi kalaal-
lit eqqarsaatiginiarsigit. Ra-
diokkummi tusaallugit naa-
lakkersuisut aningaasanik
atornerluisut kalaallit inui-
aqatigiit akileraarutaannik,
SIK-mut ilaasortat akiliu-
taannik atornerluisut. Ka-
laabusugut pisariaqalerpoq
makinnissarput, naamma-
leqaaq taamatut naalakker-
suisuninngaanniit atorner-
lunneqarnerput. Aaligooq
kalaalinngorsaasut.
Kiisalu imigassap oqalli-
saaneranut tunngasumik:
Qangatut niuertarfinni imi-
gassap ullaakkumiit matu-
nissaata tungaanut ammaq-
qittaleraluarunikku, taava
inuit imatut ulapputeqara-
tik utaqqerusaaratillu toq-
qissisimasumik pinerlunni-
akujunniaratillu imigassaq
atortalissagaluarpaat.
Uanga imerajuttuuni-
kuullunga 1984-miilli imer-
tarunnaarama maanna eq-
qisseqaanga. Maannakkum-
mi ernguttut isigalugit as-
sut qujasarpunga imerta-
runnaarsimagama. Maan-
nalu siunnersuutiginiarpa-
ra siomatigut imerajuttuu-
nikut, maannakkullu imer-
tarunnaarnikut, kisiannib
Blå Korsinut ilaasortanngit-
sut sassartariaqalermata
tusarfiginissaat pisariaqa-
lermat.
Føler sig misbrugt af
folkevalgte
Debora Jespersen, 3912 Maniitsoq
Er det ikke på tide, at vi
medborgere i Grønland
kommer frem i lyset? Når
man åbner for radioen, så
synes man, at det er for me-
get med de ting, som de
snakker om: Spiritus, pris-
stigninger, og nu har de også
sat priserne op på cigaretter
og tobak igen. Landstinget,
som vi har valgt, fordi vi
havde forventninger til dem
har gang på gang under væl-
germøder lovet os en bedre
fremtid. Men ak, når valget
er overstået, så glemmer de
alt om, hvad de har lovet os.
Når man kommer til
Nuuk, skulle man bare tro,
at man er kommet til Kø-
benhavn med alle de mange
mennesker, biler og bygnin-
ger. Er det ikke på tide for
landstingsmedlemmer om
at få stoppet gigantbyggeri-
et i Nuuk og i stedet koncen-
trere sig om forholdene i
bygder. Der er jo også den
store boligmangel, som man
også skal tænke på. Tænk
også på de små jollefiskere,
invalide, de gamle, som ikke
kan hjælpe sig selv og som er
nødt til at være hjemme. Vi
skal jo også tænke på de
mindre bemidlede og de ar-
bejdsløse.
Nå, de herrer i Landstin-
get. Nu er det på tide, at I
begynder at tænke på de an-
dre grønlændere og lægge
jeres egne ideer til side. Man
hører til daglig i radioen om
landsstyremedlemmernes
kolossale pengemisbrug,
penge som kommer fra skat-
teyderne, og kik lige på SIK.
Nu er det på tide, at vi grøn-
lændere kommer frem i ly-
set. Vi er trætte af at blive
misbrugt af de folkevalgte,
et misbrug, som de nok så
frækt kalder: nationalise-
ring.
Til sidst vil jeg gerne komme
med et forslag til sprutde-
Kalaallinik
nipilersor-
titsisarniaritsi
Dorthia Olsen, Nuuk
Atuagagdliutini nr. 116 uge
41-mi 8. oktober saqqum-
mersumi allagaq pillugu isu-
maga kalaaleqatinnut tu-
sartilaarniarpara.
Allaaserineqarpoq Nuum-
mi nipilersortareerlutik
suut tamaasa annaagaat,
taama pisimapput Bulgaria-
miut Nuummi Hotel Godt-
håb-imi qaammatini pinga-
suni nipilersortareerlutik
angerlariartorlutik.
Ila soormitaavaana ka-
laallinik nipilersortitsisi-
manngitsut, uffalu taama
kalaallit nipilersortartut
pikkorissut amerlatigisut.
Ila soorlumi kalaallit saper-
sut. Nunatsinni inuusuttor-
passuaqarpoq nipilersorsin-
naasunik, sulilu siunissami
amerliartuinnartussanik.
Tamakkumita siunissami
sumut atorniarpaat? Tassa
nunanit allamiuinnamik ti-
kisitsisassanerlutik?
Ila qanormita aningaasat
amerlatigisut allarunneqar-
simappat nunanut allanut,
tassa qaammatini pingasuni
nipilersorsimasuni. Ilumul-
limi soormitaavaako kalaal-
lit iluanaarutigisassaralui
nunanut allanut aallarus-
someqaannartut?
Aamma nunatsinni illo-
qarfinni hotelini nipilersor-
tartunik nunani allamiuu-
sunik tikisitsisoqartarner-
luni? Uffalu illoqarfinni ta-
mani kalaallinik nipilersor-
tartoqartoq, allatulli imma-
qa aningaasarserusuttartu-
nik. Taamaattumik uanga
akuerisinnaanngilakka ho-
teliutillit taamaasiortarne-
ri, tamaasa oqarfigerusuk-
kaluarpakka kalaallit inuu-
suttut piginnaanillit amer-
laqaat, aningaasat tungaasi-
gut ikiorsigit. Nunat alla-
miut tikisikkunnaarlugit.
Kialluunniit akisinnaavaan-
ga.
• Vi forhandler
14Yst s It ■Imm
MULTIQUIP
reservedele som er langt
billigere end orginale re-
servedele.
• Vi tager også ud på kysten
for at udføre service og re-
paration af gaffeltrucks
samt alt entreprenør ma-
terial, i samarbejde med
Danmarks størte impotør
af gaffeltrueks og entre-
prenør maskiner, nemlig
batten: Hvorfor ikke prøve
at vende tilbage til den tid,
før hjemmestyret, hvor
sprutten var åben Uge fra
morgenstunden af. I dag
venter de til klokken 11 eller
13 for at købe sprut og tæn-
ker mest på, hvornår sprut-
ten bliver lukket. Hvis vi
kom tilbage til den ordning,
så tror jeg, at folk vil lære
sprutten bedre at kende og
så vil kriminaliteten falde
væsentligt.
Jeg har før i tiden været
alkoholiker, men siden
1984, da jeg holdt op med at
drikke, har jeg fået et bedre
liv. Jeg er glad for, at jeg ik-
ke selv drikker mere, når jeg
ser fulde mennesker. Derfor
vil jeg gerne komme med et
forslag til alle ex-drankere
og som ikke er medlemmer
af Blå Kors: Kom ud af
busken - nu er det på tide at
høre noget fra Jer.
Todelt-vind-og vandtæt
snescooterdrager - grå -
dame og herre str.
S-M-L-XL
KUN FORUDBETALING.
SIUMUT
AK1LEEREERLUNI.
Pris inc. luftpost.
Kr. 3.750,00
HELDRAGT-sort
Herrest. S-M-L-XL
Pirs incl. luftpost
Kr. 2.655,00
KUN FORUDBETALING