Atuagagdliutit - 12.11.1990, Blaðsíða 8

8
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 131 1990
IUoqarlimmi suliftiutillit peqatigiiffianni siulittaasup Ib L.
Kristiansenip namminersorluni inuutissarsiuteqarneq siu-
nissami atugarissaassasorinngilaa.
Ib L. Kristiansen, formand for den lokale afdeling afarbejds-
f'verforeningen, ser sort på fremtiden for det private er-
vervsliv. (Foto: Knud Josefsen)
NUUK(KR) - Formanden
for Godthåb Arbejdsgi-
verforening, Ib L. Kristi-
ansen, har svært ved at
se, hvordan medlemmer-
ne skal komme ud af kri-
sen. Inden for de sidste
tre måneder er fem med-
lemmer af arbejdsgiver-
foreningen i Nuuk blevet
sendt til inkasso af fore-
ningen, og det vil sige, at
de har måttet lukke de-
res virksomheder. For
hele året har 12 virksom-
heder drejet nøglen
rundt for sidste gang.
- Generelt må man nok er-
kende, at der er blevet for
mange entreprenørvirksom-
heder i byen, nu hvor bygge-
boomet er slut, og der er nok
ikke nogen, som har tjent
penge på boomet. Pengene
er blevet brugt til overtids-
betalinger, dyr indkvarte-
ring og til rejser, siger Ib L.
Kristiansen.
Licitationslov
Ib L. Kristiansen erkender,
at arbejdsgiverne måske ik-
ke har været dygtige nok til
at påvirke politikerne.
- Det er umuligt at føre
lobby-virksomhed i Grøn-
land, for hvis du kommer på
kant med nogen, så bliver du
simpelthen ikke indbudt til
at være med til at give tilbud
på et stykke arbejde. Man
bliver bange for at udtale
sig, for det tager næringen
ud af munden på én, siger Ib
L. Kristiansen.
Arbejdsgiverformanden
finder det svært at være
håndværksmester, når
kommunen opretter for ek-
sempel entreprenørafdelin-
ger.
- Når det sker, så er der
ikke brug for det private er-
hvervsliv. Den eneste løs-
ning ville være, at opgaver-
ne blev udbudt i en offentlig
licitation her, og ikke for ek-
sempel i Danmark. Dermed
ville pengene blive i landet,
Ib L. Kristiansen.
Så længe der ikke kom-
mer er licitationslov, tror Ib
L. Kristiansen ikke på, at
mestrene i byen får det bed-
re.
- Der er ingen licitations-
lov, og den kommer heller
ikke. Hvis man havde den i
hånden, så forpligter det, og
det er ikke rart, når vi kan
slå nogen oven i hovedet.
Vandkraften
Fra starten af projektet tro-
ede mange at vandkraftpro-
jektet i Buksefjorden skulle
redde det private erhvervs-
liv.
- Men det fortvivlende er,
at man nu bygger en ny
STI-skole i byen og man
bygger nye boligområder i
Nuussuaq, men man instal-
lerer centralvarme, selv om
det er oplagte projekter til
elvarme. Det varer ganske
vist et par år før elektricite-
ten bliver produceret. Men
det, det går galt i planlæg-
ningen er, at man ikke taler
sammen. For mig virker det
underligt, at man ikke får
noget at vide, og at der ikke
er en bedre koordinering af
tingene, siger Ib L. Kristian-
sen.
- Desuden regner man
med en kilowatt-pris på 37
øre, men det er jo heller ikke
billigt. I en produktionssam-
menhæng skal man tænke
på, at tyskerne betaler seks
øre per kilowaat-time, når
de køber energien i Norge.
Det er ganske vist billigt i
forhold til den grønlandske
pris på 2,12 kroner.
Nye arbejdspladser?
Set fra Ib L. Kristiansens
skrivebord er det meget
svært at få øje på, hvordan
der skal blive skabt nye ar-
bejdspladser i både Nuuk og
hele Grønland.
- Hver gang man går i
gang med et projekt, sidder
der arkitekter og ingenører
og forslår bestemte varer,
som er danske. Mange af de
ting kunne sagtens laves
heroppe. Så længe det er
muligt får man ikke lavet
nogen lokalproduktion.
Man kan undre sig over, at
hjemmestyret ikke går ind
Interesse for
grønlandsk olie
REYKJAVIK - Saddam
Husseins invasion af Ku-
wait kan på længere sigt bli-
ve en god forretning for
Grønland. Interessen blandt
olieselskaberne for at lede
efter olie i Grønland ventes
på længere sigt at blive stør-
re, hvis olieprisen stabilise-
rer sig på det nuværende hø-
je niveau, siger kilder inden
for oliebranchen.
Den dansk-grønlandske
råstofforvaltning under
Energiministeriet har dog
endnu ikke fået konkrete
henvendelser fra olieselska-
ber, og der vil formentlig gå
en tid endnu, inden de even-
tuelt kommer.
De stigende oliepriser
kom omtrent samtidigt
med, at det amerikanske oli-
eselskab Arco var færdig
med at rydde op efter sine
efterforskningsaktiviteter
på Jameson Land på østkys-
ten.
Netop for lave oliepriser
menes ifølge eksperter at
have været den væsentligste
begrundelse for, at Arco
pakkede sammen efter at
have brugt omkring 100 mil-
lioner dollar på projektet.
Formelt løber koncessio-
nen for Jameson Land året
ud, men intet tyder foreløbig
på, at selskaberne har tænkt
sig at søge om lov til at fort-
sætte efterforskningen.
Skulle de gøre det, vil det
dansk-grønlandske fælles-
råd for mineralske råstoffer
i Grønland givetvis stille sig
positiv. Interessen for at fin-
de nye indtægtskilder for
hjemmestyret er stærk, ef-
ter at torsken er forsvundet,
og bly- og zinkminen i Maar-
morilik lukket.
og stiller krav om, at pro-
dukterne skal laves her.
Arbej dsgiverforeningen
har lavet et oplæg til hjem-
mestyret om, hvilken lokal-
produktion, som kunne sæt-
tes i værk. Men der er endnu
ikke kommet svar på oplæg-
get.
Det er ikke bare håndvær-
kerne i byen, som har det
skidt.
- Jeg har snakket med fle-
re af byens handlende, som
har oplevet en nedgang i om-
sætningen, det er hele vejen
rundt. Vi har allerede set
mange virksomheder lukke,
og der kommer flere, fortæl-
ler Ib L. Kristiansen.
Ulige vilkår
- Man kan ikke køre et sam-
fund på, at den ene halvdel
af arbejdskraften er tilkald-
te, som er her for at tjene
penge og arbejder 13-14 ti-
mer i døgnet, og den anden
halvdel skal have et familie-
liv til at fungere, og helst vil
arbejde 40 timer om ugen.
Grunden er, at bygherren
sætter en start- og slutdato
for et projekt, og så skal det
gå så stærkt, at du er nødt til
at arbejde så længe. Men det
giver gnidninger både på ar-
bejdspladsen og på hjemme-
fronten, siger Ib L. Kristian-
sen.
Hydrop Uno-X tiguaa
HERNING - Norgemiut
benzinaarniarfiata, Norsk
Hydrop qallunaat benzin-
aarniarfiata Uno-Xip pigin-
neqataassutai tamakkerlu-
git pisiarisimavai. Isumaqa-
tigiissutigineqartut ilagaat,
Norsk Hydrop Uno-Xip
Danmarkimi tam armi tank-
stationii tamaasa tigussa-
gai, ingerlatseqatigiiffit
marluullutik taama ilisima-
titsipput.
Uno-X Danmarkimi ben-
x inaar niarfeeqqat ilagaat,
ilaqutariillu benzinaarniar-
fiannik Herningimi anger-
larsimaffeqartumik Norsk
Hydrop tigusinerata kingu-
nerissavaa Danmarkimi
benzinaarniarnerup inger-
latseqatigiiffissuarnit tigu-
neqaraluttuinnarnissaa.
Uno-X 1988imi kaaviiaar-
titaqarsimavoq 173 mio.
kroninik akileraarutillu
ilanngaatigereerlugit 6,4
mio. kroninik sinneqartoo-
ruteqarsimalluni.
Norsk Hydro uuliamik
benzinamillu nioqquteqar-
nermigut 1988imi kaavii-
aartitaqarsimavoq 895 kro-
ninik. Uno-X Norgemi naa-
lagaafiiup pigisaaniilluun-
niit amerlanerusunik tank-
stationiuteqarpoq. Uno-X
nammineq 44nik tanksta-
tioniuteqarpoq, Uno-X sta-
tionilli niuertunut nammi-
nersortunit ingerlanneqar-
tut 288iupput.
Norsk Hydrop Uno-X ti-
gunngikkallaramiuk nuna-
mi tam ar mi katillugit
140inik tanktstationiute-
qarsimavoq.
Danskit ECU
naagaarpaat
BRUXELLES - Danskit ko-
ruunertik EF’ip ataatsimo-
ortumik aningaasaqalerni-
arneranni annaajumanngi-
laat. Danmarki Tuluillu Nu-
naat eqqaassanngikkaanni
EF’imi nunat sinnerisa in-
nuttaasa amerlanersaasa
kissaatigaat ukiut tallimat-
arfinillit qaangiutiinnarpa-
ta ataatsimoortumik anin-
gaasaqalernissaq.
Organisationen for Valutau-
nionen i Europa-mi nunat
ilaasortaasut aqqaneq m ar-
luk tamaasa isumasiuffiga-
lugit Galluppip paasiniaa-
sarfia misissuisimavoq, ma-
lunnarsivorlu aperineqartut
61 procentiisa ataatsimut
aningaasaqalernissaq
(ECU) akuerigaat, 39 pro-
centillu akerliullutik.
Danskit akerliunerpaapput:
69 procentit ECU-mut
naaggaarput, 31 procentilli
aningaasivimminni ataatsi-
mut aningaasanik imaqar-
titserusullutik.
Tuluit Nunaanni 63 procen-
tit naaggaarput 35 procenti-
llu angerlutik. Tysidt nalor-
nikannerput, imaannguat-
siarmammi D-markertik
naleqaqisoq aatsaat allatut
ajornarsippat inuulluaqqu-
niaraat. Tyskit 51 procentii-
sa EF’ip nammineerluni an-
ingaasaqalernissaa akuer-
saat, 49 procentilli naag-
gaarlutik.
Nunani ilaasortani allani ta-
mani amerlanerussuteqar-
luartut kissaatigaat nam-
minneq nunamik aningaa-
saat atorunnaassasut
ECU-lu atorneqalerluni.
Akuersissutiginninnerpaa-
jupput griikerit (80 procent
angertut, 20 procent naag-
gaartut), tamannali pissute-
qarunarpoq Grækenlandimi
aningaasaq annertoorujus-
suarmik naalerukkiartor-
mat, griikerillu drachmaat
innuttaasunit ataqqineqa-
runnaariartormat.
EF’ip ataatsimoorussamik
aningaasaqalernissaata
akuersissutigineqarnissaa-
nut tunngaviutinneqarner-
paasartoq tassa »pitsaa-
suummat nunani tamani
naleqarluartumik patajaat-
sumillu aningaasaqamis-
saq«. Tunngavik alla tassa
EF taamaalilluni nukittu-
nerulerlunilu ataatsimoor-
nerulissammat.
Dansk nej til ECU
BRUXELLES - Danskerne
vil ikke slippe kronen til for-
del for en fælles EF-valuta.
Men bortset fra i Danmark
og i Storbritannien er der
flertal i befolkningerne i de
øvrige EF-lande for en fæl-
les mønt allerede om fem-
seks år.
Gallupinstituttet har fo-
retaget en meningsmåling i
alle 12 medlemslande for Or-
ganisationen for Valutau-
nionen i Europa, og det
fremgår at 61 pct. af de ad-
spurgte går ind for de fælles
penge (ECU), mens 39 pct.
er imod.
Danskerne er klart de
mest negative: 69 pct. siger
nej til ECUen, mens 31 pct.
gerne vil gå med de fælles
penge i tegnebogen.
I Storbritannien siger 63
pct. nej og 37 pct. ja. Der er
nogen tøven blandt tysker-
ne, som åbenbart kun nødt-
vungent siger farvel til den
solide D-mark. 51 pct. af ty-
skerne vil gerne have en
EF-mønt, mens 49 pct. siger
nej.
I alle andre medlemslande
er der stort flertal for ud-
skiftning af nationale penge
til fordel for ECU. Den stær-
keste tilslutning findes i
Grækenland (80 pct. for og
20 pct. imod), men det skyl-
des formentlig, at Græken-
land har kraftig inflation, og
den græske drachma falder i
borgernes agtelse.
Den begrundelse, der of-
test gives for at ville accepte-
re en fælles valuta i EF, er,
at det er »godt at have en
stærk og stabil valuta i alle
landene«. En anden begrun-
delse er, at EF på den måde
vil blive stærkere og mere
forenet.
Restaurant
»KRISTINEMUT«
- siden 1954
□□□
•k ir ir
UGENS TILBUD
Fra Mandag - Søndag
Fyldt oksebøf å lå Kristinemut
m/grill tomat-champignon-gemyse
hasselbach kartoffel & peberonatesauce
Hjemmelavet valnøddeis
m/chokoladepynt & flødeskum
KUN Kr. 85.-
hver dag, hele ugen
Bordbestilling på Tlf: 2 12 40
Byens spise- og Danserestaurant.
Krostue. Hygge-stemningoggod musik.
Vi ses på KRISTINEMUT!
Ny musik Midstream.
Fri entré hele året
Husk Kristinemut's Diner Transportable.
Ring og få et tilbud. Tlf.: 212 40
ilS5@5tS51515I5l5151515l5151515l5