Atuagagdliutit - 19.11.1990, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 134 1990
Akileraarut procentinngorlugu/ Skatten i procenter: Kalaallit Nunaanni tamarmi kommunalbetyrelsit ta- marmik maannakkut ukiumut aningaasarsiorfiusu- mut 1991-mut akileraarutissap procentia aalajanger- simalerpaat. Nuna tamakkerlugu akileraarutip 10 procentiusup aamma kommunit ataatsimut akileraa- rutaata tre procentiusup saniatigut illoqarfiit allan- neqarsimasut nalaanni ukiunut 1990-mut 1991-mullu kommunimut akileraarutaassapput: Kommunalbestyrelserne over hele Grønland har nu fastsat udskrivningsprocenterne for indkomståret 1991. Ud over landsskatten på 10 procent og fælles kommunalskatten på 3 procent er tallet ud for bynav- net kommuneskatten henholdsvis for 1990 og 1991: Kommune: 1990 1991
Nanortalik ... 25 25
Qaqortoq ... 23 26
Narsaq ... 24 24
Ivittuut ... 20 20
Paamiut ... 26 26
Nuuk ... 22 24
Maniitsoq ... 23 24
Sisimiut ... 23 23
Kangaatsiaq ... 26 26
Aasiaat ... 28 28
Qasigiannguit ... 29 29
Ilulissat ... 26 26
Qeqertarsuaq ... 25 25
Uummannaq ... 25 25
Upernavik ... 22 22
Avanersuaq ... 24 26
Tasiilaq ... 25 25
Illoqqortoormiut ... 25 25

Få din julehandel på plads
Det koster kun 180,00 kr. for et rekla-
mespot på 30 sek. i
Radio Nuummiunut.
De kommer med ideen,
vi sørger for
produktionen gratis.
SAMARBEJDENDE ADVOKATFIRMAER
NØRKÆR & SCHWARTZ
MØDERET FOR HØJESTERET
PROKLAMA
Ved generalforsamlingsbeslutning af 8. november
1990 er ApS SPKR 4 nr. 1242, Reg. nr. 156.106, af
Nuuk Kommune, Grønland, Postbox 791, 3900
Nuuk, trådt i likvidation efter lovgivningens regler
om opløsning af solvente selskaber. Arne H. Krus-
holm, Postbox 249,3900 Nuuk, er valgt som selska-
bets likvidator. Under henvisning til § 92 i Lov om
Anpartsselskaber opfordres selskabets kreditorer
til inden 3 måneder fra denne bekendtgørelse at
anmelde deres krav skriftligt over for likvidator på
den angivne adresse.
Nuuk, den 12. november 1990
Advokat Arne H. Krusholm

Folk står i kø for at
bygge andelsboliger
Kreditforeningerne styrer Grønlands udvikling og har »sorte pletter på
landkortet
NUUK(RS) - Interessen
for at oprette andelsbo-
ligforeninger og bygge
andelsboliger i Grønland
er så stor, at der vil gå år,
før de fleste af forenin-
gerne kommer i gang
med byggeriet.
Alene i Nuuk er der på nu-
værende tidspunkt ti an-
delsboligforeninger opret-
tet, men kun to af disse, Am-
massat og Aqisseq, er i gang
eller kommer i gang i år og
næste år. De øvrige må ven-
te, til kommunen får penge
til at betale den tredjedel af
udgiften, som den skal tegne
sig for. En mulighed, som
undersøges i øjeblikket, er
om Nuuk kommune og an-
dre kommuner i Grønland
kan omprioritere således, at
en del af de midler, der er
afsat til 60-40-byggeri, kan
konverteres til andelsbolig-
byggeriet.
Kan det lade sig gøre, kan
flere af andelsboligforenin-
gerne komme i gang f. eks. i
1991. Følger kommunerne
ikke sagen op og afsætter de
nødvendige midler kan det
betyde, at folks interesse
svækkes.
166 andelsboliger
Fuldmægtig i Hjemmesty-
rets Boligdirektorat, Steffen
Rosing Berthelsen oplyser,
at der med udgangen af au-
gust i år var søgt om sam-
menlagt 166 andelsboliger
fordelt på 16 foreninger. Ti
af foreningerne er dannet i
Nuuk, der er en enkelt fore-
ning i Alluitsup Paa i Na-
nortalik Kommune, der er
en enkelt andelsboligfore-
ning i Ilulissat, en enkelt i
Qaqortoq og tre i Maniitsoq
kommune. Heraf er den ene
med ti andelshavere dannet
i bygden Atammik.
Kreditten styrer
Andelsboligforeningen Illu i
Maniitsoq med 12 andelsha-
vere er godt i gang med byg-
geriet. Det er Ammassat i
Nuuk med 17 andelshavere
også, og Aqisseq i Nuuk med
12 andelshavere kommer i
gang. De resterende står i
venteposition, og der er et
par af andelsboligforenin-
gerne, der har en meget
usikker fremtid, idet real-
kreditinstitutterne nægter
at finansiere byggeri i byg-
der og yderdistrikter.
- Kreditforeningen Dan-
mark, BRF og Nykredit vil
ikke finansiere andelsbolig-
byggeri på de små steder, si-
ger Steffen Rosing Berthel-
sen, og det rammer f. eks.
foreningen Qoororsuarmiut
i Alluitsup Paa, der var en af
de første andelsboligfore-
ninger i Grønland. Kredit-
foreningerne afslår at yde
lån i bestemte geografiske
områder, og dermed går de,
på grund af deres økonomi-
ske politik, ind og fastlægger
en del af Grønlands politik
på boligområdet. Det er der
ingen, der kan være tjent
med, og det problem skal lø-
ses med banker og kreditfor-
eninger, så alle i Grønland
får lige muligheder for byg-
geri.
- De områder i Grønland,
hvortil der i dag kan ydes
kreditforeningslån, er
Nuuk, Sisimiut, Ilulissat,
Qaqortoq og Maniitsoq.
Denne geografiske begræns-
ning, mener vi, er meget be-
klagelig, siger Steffen Ro-
sing Berthelsen.
Hurtige
Det var landstingsforord-
ning nr. 4 af 20. juni 1989,
der åbnede mulighed for at
oprette andelsboligforenin-
ger i Grønland. Siden da er
der overalt i Grønland snak-
ket andelsboligforeninger.
De, der hurtigt så, at an-
delsboliger var en god og - i
forhold til normalt privat
byggeri i Grønland - billig
måde at få eget tag over ho-
vqdet, gik hurtigt i gang med
forberedelserne. I mellemti-
den tog man fra Boligdirek-
toratet så fat på at oplyse
kommunerne om, hvad der
ligger i tanken om andelsbo-
ligbyggeri, ligesom man net-
op har fået udgivet et hæfte
»Andelsboliger«, der kan
fortælle interesserede om,
hvordan man stifter en an-
delsboligforening, hvordan
man ansøger, hvordan byg-
geriet skal finansieres osv.
- Usikkerheden rundt om-
kring har været stor, siger
Steffen Rosing Berthelsen,
men vi har været rundt i
kommunerne i Sydgrøn-
land, Nuuk, Maniitsoq og
Ilulissat, hvor vi har sat så-
vel de ansatte i de kommu-
nale administrationer som
interesserede borgere ind i
tankerne omkring andelsbo-
ligbyggeri. Folk har dermed
fået en viden, der kan arbej-
des videre med.
Det offentlige betaler to-
tredjedele af et andelsbolig-
projekt i form af rente- og
afdragsfrie lån, mens an-
delsboligforeningen går ind
med en tredjedel. Af denne
tredjedel skal den enkelte
andelshaver indskyde 7 pro-
cent. Skal vedkommende ud
at låne dette beløb, kan ren-
terne trækkes fra på selvan-
givelsen, mens renterne på
de 26 en tredjedel procent,
emdelsboligforeningen som
forening går ind med, ikke
er fradragsberettiget.
Byggeri
Andelsboligforeningen Am-
massat i Nuuk med 17 an-
delshavere bygger i Nuussu-
aq, i nærheden af Badesøen.
Det samlede overslag på
byggeriet lyder på ca. 24 mil-
lioner kroner. Af dette beløb
betaler hjemmestyret 8 mil-
lioner kroner, og Nuuk kom-
mune 8 millioner kroner.
Foreningen Aqisseq i
Nuuk går i gang i 1991 og
kommunens andel til dette
projekt er afsat på budget-
tet. Dermed er der ikke flere
kroner afsat til andelsbolig-
byggeri i Nuuk, og de reste-
rende otte foreninger må
vente på, at kommunen fin-
der frem til en løsning.
I Nanortalik Kommune er
kommunens andel til an-
delsboliggbyggeri i Alluitsup
Paa også med i budgettet, så
denne forening kan gå i gang
så snart finansierings-
spørgsmålet er afklaret, og i
Qaqortoq er der i 1991-bud-
gettet også penge til andels-
boligbyggeri. I Maniitsoq er
der penge på det kommu-
nale budget i 1991 til fore-
ningerne Torsuut og Atam-
mik. Ilulissat har til gen-
gæld ingen penge afsat til
andelsboligbyggeri i 1991,
selv om en forening er dan-
net.
- Den store interesse for
at danne andelsboligfore-
ninger er nok kommet lidt
bag på kommunerne, siger
Steffen Rosing Berthelsen,
og vi var da også overrasket
over, at der var så mange an-
søgninger det første år. Men
mange har set, at andelsbo-
ligbyggeriet er muligheden
for at få en rimelig bolig til
et rimeligt beløb, og folk
dannede andelsboligfore-
ninger, endnu inden forord-
ningen var trådt i kraft.
Steffen Rosing Berthelsen: - Qinnuteqaatit taama amerlatiginerat ajasoorutigaarput.
Steffen Rosing Berthelsen: - Overrasket over de mange ansøgninger. (Foto: Knud Josefsen.)