Atuagagdliutit - 19.11.1990, Blaðsíða 7

NR. 134 1990
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
7
T uaviinnaq
igamut
nerillugulu
Amerallip ilaani 500 meterinik
itissusilimmi saattuarniartarput
Nuup kujatinnguani
kangerlummut Amera-
limmut pulalluni nalu-
naaquttat akunnerini
marlussunni ornittaris-
sami kuttereerannguaq
qorsorpalorujuttoq qaq-
qap qutaarluusup ataani
aalisarpoq. Kutteri taan-
na »Vestervig« saattus-
sanik, immap qaffiarujo-
ortup iluani 520 meteri-
nilk itissusilimmi uuma-
suusunik piniarpoq. Kut-
terip qaavani qulisaasa-
lersorneqarsimasumi ip-
put karserujussuit mar-
luk pisanik kingullernik
imallit. Taakkunaniip-
put saattussat aappalo-
rujuttut, suli uumasut,
taliusarsuarminnik 40
centimeterinik takissu-
seqartunik neqitullutil-
lu tigutsisaasarsuaqar-
tunik aalatererujoortu-
tut ittut.
»Vestervig«imiipput aali-
sartut pingasut, taakkulu
ilaat marluk, Finn Madsen
aamma Kari Mortensen
saattussanik pullatinut,
qassutaasat atorlugit kar-
siusalianut qulataatigut pu-
tulinnut pulasimasunut, iti-
nersuarmiit qalluisuupput.
Pullatit nakkartinneqan-
nginnerini makrel affaq ne-
qitsiuteqqaarneqartarpoq
saattussanut upattorsaatis-
satut.
Toqoraaneq
Umiarsuup iluani Jan Bon-
de saattussanik nerpiiaa-
suuvoq. Saattuaq karsimiit
tigugaangamiuk niuusarsui
illugiiaarlugit nusupallat-
tarlugit piiartarpai timaalu
saviminermik amitsukujuu-
mik anaasarlugu. Qaleruaa
sequmilluni sumut tamaan-
ga serpalereeraangat Janip
saattussap nerpia tigupalla-
riarlugu nappartamut milo-
riuttarpaa saattussamillu
allamik toqutsinissaminut
piareertarluni.
Nappartaq ulikkaarpat
imai Janip igarsuarmut kui-
aasavai, tassanilu minutsini
20ini qalarusaassapput.
Uunneqareerpata niuusat
savissuaq sakkugalugu ti-
gutsisaajarneqartarput.
Taavalu nissut tigutsisaa-
sarsuillu qattarsuarmiiler-
sarput sigguissutaasarsuak-
koortinneqarnissartik utaq-
qillugu.
Aalisartut pingasut nam-
minneerlutik sigguissutaa-
saliorsimapput nerpiup il-
linnartup niuusarsuarniit
piiarneqarnissaanut atorne-
qartussamik. Janip saattus-
sat niui aminneri siulliutil-
lugit maskinamut ikkussor-
tarpai, taavalu nerpik aap-
palarujuttoq illinnarluin-
nartoq immikkoorluni anil-
latassaaq. Nerpiit sigguissu-
tip killinganiittut naammat-
tumik amerlassuseqalerpa-
ta qerititsiveeqqanut im-
miunneqassapput qillertuu-
saasaanullu sisamanik te-
qeqqulinnut naqillugit ikio-
rarneqassallutik. Saattus-
sat 520 meterinik itissusi-
limmiit qaqinneqarnermin-
niit nalunaaquttat akunneri
marluk qaangiutiinnartullu
nerpii qerititsivimmiilereer-
sarput.
Saatussat qatsuppai
Jan Bonde ukiuni marlun-
gajanni saattuarniartuusi-
mavoq ullullu qulikkuu-
taarlugit ullup unnuallu in-
gerlaneranni nalunaaquttat
akunnerini qulini 12ini-
luunniit tamakkulerisarsi-
malluni.
- Saattussat qatsuteqaak-
ka, ullut tamaasa ullaakkut
arfineq marluniit unnukkut
arfineq marlunut tamakku-
lerisaraanni aamma qatsun-
narsisaqigamik, Jan Bonde
oqarpoq.
Saattussat pullammut
ataatsimut 2 hundredik-
kuutaarlugilluunniit pisari-
neqartarput, pullammut ka-
tersuuttoqaleraangat allat
kaattut aggiasarmata. Pul-
latit 900 meterinik takissu-
silinnik allunaasartaqartar-
put, isuilu immap qaavaniit-
tut erfalasuarartaqarlutillu
radarikkut takuneqarsin-
naasumik ilisarnaateqartar-
put umiarsuit aalisarnermi
atortuutinut sarpimmissin-
naanerat pinngitsoomiar-
neqartarmat.
Pullaterpaaluit umiar-
suuå sinaanut nivinngarti-
terlugit amuarneqareeraan-
gata ingerlatitsiarsinnarlu-
git qallorneqartarput pisal-
lu nioorarneqartarlutik.
Saviminermik amitsukukuumik anaapallallunit Jan Bondep saattussat toquttarpai.
Med et hurtigt ryk ned over jernstangen slagter Jan Bonde krabbberne (Foto: Knud Josefsen).
Et hurtigt ryk og så i gryden
Krabber fiskes op fra 500 meters dybde i Ameralikfjorden
To timers sejlads inde i
Ameralikfjorden syd for
Nuuk ligger en lille, grå-
grøn fiskekutter tæt ind
under de høje, gråsorte
fjelde. Kutteren »Vester-
vig« er på fiskeri efter
krabber, som her lever
520 meter under havo-
verflades dovne dønnin-
ger. Under en interimi-
stisk overbygning på
kutteren står to store fi-
skekasser med den sene-
ste fangst. De lyserøde
krabber ligger, stadig le-
vende, og vinker med de-
res 40 centimeter lange,
kødfulde ben og kløer.
Om bord på »Vestervig«
arbejder tre mænd med fi-
skeriet, Finn Madsen og Ka-
ri Mortensen er dem, der
står for at fiske krabberne i
tejne, firkantede kasser af
finmasket net med et hul i
toppen, som krabberne kan
komme ind gennem, men ik-
ke ud. Inden i tejnen hænger
en halv makrel og dingler
indbydende for krabberne
på havets bund.
Slagtning
Inden døre sørger Jan Bon-
de for produktionen af krab-
bekødet. Fra fiskekassen
griber han en krabbe, sam-
ler de fem ben på hver side af
krabbens krop i hver hånd
og med et hurtig ryk træk-
ker han krabben ned over en
jernstang. Idet skjoldet
sprænges sprøjter det til alle
sider, hurtigt samler Jan de
to halvdele og kyler dem ned
i en tønde, klar til at slagte
endnu en krabbe.
Når tønden er fuld tøm-
mer Jan krabbebenene over
i det store kogekar, hvor de
skal simre i tyve minutter.
Efter kogningen bliver ben
og kløer skilt fra hinanden
ved et hurtig hug med en
enorm kokkekniv. I en
spand står de lange ben og
køler af inden de skal en tur
gennem vridemaskinen.
De tre fiskere har opfun-
det en primitiv indretning af
en gammeldags vridemaski-
ne påsat en motor til et få
det lækre kød ud af de lange
krabbeben. Jan stikker
krabbebenene ind mellem
valserne med spidsen først,
og ud kommer det fine hvide
og lyserøde kød. Når bunken
med kød ved siden af vride-
maskinen er stor nok til at
fylde de små rum i frysebak-
ken ud, presses det ned i de
firkantede rum i bakken. To
timer efter at krabben blev
hevet op fra 520 meter vand
ligger kødet i fryserummet.
Træt af krabber
Jan Bonde har været krab-
befisker i næsten to år og
arbejder sammen med de
andre mellem ti og tolv ti-
mer i døgnet og i perioder på
ti dage.
- Jeg er træt af krabber,
det er hver dag fra klokken 7
morgen til syv aften, så det
bliver trivielt i længden, si-
ger Jan Bonde.
Krabberne fanges i cirka
to hundrede tejne, som står
på havbunden og lokker
sultne krabber til. Tejnene
er bundet fast på en 900 me-
ter lang line, som ligger i
havoverfladen, afmærket
med en bøje udstyret med
flag og radarrefiektor for at
forhindre skibe i at sejle
fangstredskaberne i styk-
ker.
Når en række er hevet ud
over skibssiden, er det tid til
at sejle videre til en anden
længde, hive dem op og tøm-
me dem for krabber.