Atuagagdliutit - 23.11.1990, Blaðsíða 4

ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 136 1990

HIV-mik tunillatsissimasut
tunillaasartullu
iliuuseqarfigiuminaatsut
Tunillaassuisut pisortanit unitsinneqarsinnaanngillat
NUUK(KR) - HIV-mik tu-
nillatsissimasoq, atoqa-
tigiittamermik nalorni-
nartulimmik ingerlat-
siinnartoq, taamaallaat
tunngaviatigut isigalugu
pineqaatissinneqarsin-
naavoq. Nakorsap ni-
pangiussieussaatitaane-
rata napparsimasoq il-
lersugassaraa, taamaa-
lillunilu nakorsaq peri-
arfissaqarani tunillaas-
8ueqqinnermik unitsitsi-
nissamik. Periarfiasatu-
aasoq tassa pineqartoq
erseqqissaavigissallugu
atoqatigisartagai qanoq
navianartorsiortinne-
qartigisut.
AIDS’imik tunillatsissima-
sut, atoqatigisartakkamin-
nik tunillaajuartut, qanoq
iliorflgisariaqameri iliorfi-
gineqarsinnaanerilu oqalli-
saaqqilerpoq angut Qaqor-
tumi napparsimavimmut
saafliginnimmat gonorré-
mik tunillatsissimalluni su-
liaritikkiartormat. Siusin-
nerusukkut paasineqarpoq
HIV’mik tunillatsissima-
soq, taamaan ner milu paasi-
neqarnerata kingorna ato-
qatigiittarnermik qular-
naatsumik ingerlatsisima-
nani.
»Kalaallit Nunaanni pi-
nerluttulerinermut inatsit«
tunillaassuisunut atorne-
qarsinnaanngilaq. Politime-
sterip tullia Jens Henrik
Højbjerg oqarpoq unner-
luussisut tunngaviatigut isi-
galugu unnerluussisinnaa-
nerat takorloorneqarsin-
naasoq.
- Tamannali taamaallaat
tunngaviatigut isigalugu
takorloorsinnaavara, piviu-
sumimmi ingerlatissagaan-
ni ajornakusoortorujus-
suummat. Qanoq iliortoqar-
sinnaava, pineqartormi aqa-
guani nangeqqiinnarsin-
naammat? Ajornartorsiut
taanna annertoqaaq, pine-
qaatissiisarnikkummi aaq-
qiivigineqarsinnaanngim-
mat, Jens Henrik Højbjerg
oqarpoq.
Tunillatsisslmasunik
ujaasineq
Nunatsinnissaaq nakorsaa-
neq, Jens Misfeldt, isuma-
qanngilaq politiit tunillaas-
suinermik pinngitsoortitsi-
sinnaasut. Isumaqarpoq pe-
riuseq atorneqarsinnaasoq
pitsaanerpaaq tassaasoq tu-
nillatsissimasinnaasunik
ujaasineq misissuinerlu.
Maannamut Kalaallit Nu-
naanni inuit HIV’mik tunil-
latsissimasut 22-it nanine-
qarsimapput, taakkunan-
ngalu pingasut AIDS’eqa-
lersimapput, marlullu toqu-
simallutik. 1990’iinnarmi
inuit HIV’mik tunillatsissi-
masut arfineq marluk nani-
neqarput.
Nakorsat iluatsitsillutik
paasisimavaat inuit 52-it
HIV’mik tunillatsissimasu-
nik 22-inik taakkunannga
Beboelsesejendom/
kontor
AG - Atuagagdliutit/Grønlandspostens nuværen-
de kontorejendom, Sdr. Herrnhutvej, sælges, idet
bladet har købt ny kontorejendom.
Indeholder
L sal: Vindfang, gang, toilet med bad, 3 konto-
rer, stort åbent kontor og frokoststue.
Kælder: 2 kontorer, stort åbent kontor, 3 værel-
ser, toilet med bad og fyrrum
Areal ca. 224 kvm.
Ny pris kr. 1.595.000
Udb. f.eks. kr. 319.000
Brutto pr. md. kr. 15.455
Netto pr. md. kr. 10.967
Heraf afdrag kr. 1.964
Sagsnr. 516
NUUldREGNSKABBiOGElENDOMSKONTOR
Palle Fiede.ikseft • Poslbo* 791 • 3900 Nuuk • Til 2 94 22 • Telela« 2 94 26
atoqateqarsimasut.
- Tamatuma kingorna na-
korsat inuit taakku HIV’
mik tunillatsissimaratarsin-
naanerat pillugu misissoru-
mallugit aggersarsimavaat,
ataasiakkaallu paasivaat
qularnaatsuunngitsumik
atoqateqartamerup navia-
naatai, aammalu paasivar-
put ilarpaaluia taamatut
oqaloqatigineqareerlutik
atoqatiginnittarnertik al-
lanngortissimagaat, Jens
Misfeldt oqarpoq.
1985-imi tunillatsissima-
sut siulliit nassaarineqar-
mata amerlanersaat tas-
saapput anguteqatiminnik
atoqatiginnittartut aamma-
lu angutit anguteqatimin-
nik arnanillu atoqateqartar-
tut, maannali tunillatsissi-
masut pingajorarterutaan-
nit amerlanerusut angute-
qatiginngissaminnik arna-
qatiginngisaminnilluunniit
atoqatiginnittartuupput.
AIDS’imik tuniluuttoqa-
lernissaanut navianartoq
annerpaaq navianarner-
paarlu tassa usuup puuanut
atugaqartannginneq, man-
nami tikillugu taassuma
atornera tunillatsinnissa-
mut illersuutaanerpaam-
mat. Tunillatsissimasulli
22-iusut amerlanersaannut
ilisarnaataavortaaq inunnik
assigiinngitsorpassuarnik
atoqateqartarsimammata.
Nipangiussisussaaneq
oqimaatsuuvoq
Qaqortumi nakorsaat
naaiagaat, Palle Jørgensen,
suliamut matumani pine-
qartumut oqaaseqaateqaru-
manngilaq. Ataatsimulli isi-
galugu isumaqarpoq nakor-
satut nipangiussisussaati-
taaneq oqimaatsuusinnaa-
soq.
- Ajorluinnarpoq pasisa-
qarluni napparsimasup ato-
qatigiittarneq qularnaat-
suunngitsoq ingerlatiinna-
raa, nalunagulu angut ar-
narluunniit HIV’mik tunil-
latsissimasuusoq, Palle Jør-
gensen oqarpoq.
Tunillatsissimasinnaasut
ujaarisarnerisigut Kalaallit
Nunaanni nakorsat paasisi-
mavaat tunillaassuineq Ka-
laallit Nunaanni namminer-
mi siaruariartortoq, aam-
malu soorlu assersuutigalu-
gu Københavnimi tunillaa-
sinnaasutut ulorianartoqar-
finnik taaneqartartunut at-
tuumassuteqarluanngitsoq.
- Aallaqqaataani paasisi-
mavarput nunap matuma
avataani tunillatsinnissa-
mut ulorianartoqarfinnut
attaveqartoqartoq, maanna-
li takusinnaalerparput tu-
nillatsittarneq inuiaqati-
giinni maaniittut akornanni
pisartoq, tassanilu eqiteruf-
feqartoq, tamaanimi atoqa-
tigisartakkat amerlasuu-
jummata, usuup puuilu
atorneqartaratik. Inuit ikit-
tunnguit ajornartorsium-
mik navianarluinnartumik
piutitsiuaqataasut Jens
Misfeldt oqarpoq.
AIDS’mik ajornartorsiut
Kalaallit Nunaanni qanoq
angitiginersoq nalilerumi-
naappoq, nunatsinnimi
ukiunik pingasunik kingu-
aattoornikuugatta. Tunil-
latsittoq siuflerpaaq 1985-
imi nanineqarpoq, Dan-
m ar kim i nanineqartumit
ukiunik pingasunik kingu-
sinnerusumik nassaarine-
qarluni.
- Allatut ajornartumik ka-
laallit atoqatigiittarnikkut
periaatsitik allanngortitta-
riaqarpaat, ajoqusernerillu
ilinniutigisariaqarput.
Ajuusaarutigalugu oqaatigi-
sariaqarpoq Qaqortumi pi-
sutut ittup nuannersortatu-
arimmagu qanoq ulorianar-
torsiortiginermik inuit paa-
sisaqarsinnaanerat, Jens
Misfeldt oqarpoq.
Jens Misfeldt, nakorsaaneq: - Inuit ikittunnguit ajornartor-
siut ulorianaqisoq atatittuarpaat. (Ass.: Knud Josefsen)
Jens Misfeldt, landslæge: - Det er en mindre gruppe, som er
med til at vedligeholde et dødsensfarligt problem. (Foto:
Knud Josefsen)
Magtesløshed over for
HIV-positive smittere
Myndighederne har ingen muligheder
for at stoppe smittespredere
NUUK(KR)- Der er kun
teoretiske muligheder
for at straffe en person,
som er HIV-positiv, og
som fortsætter med at
dyrke usikker sex. Læ-
gens tavshedspligt be-
skytter den enkelte pati-
ent, og dermed har læ-
gen ingen mulighed for
at forhindre en videre
spredning af smitte. Den
eneste mulighed er at
forsøge at gøre den på-
gældende klart, hvilken
risiko sexpartnerne er
udsat for.
Spørgsmålet om, hvad
man skal og kan stille op
mod AIDS smittede, som
fotsætter med at smitte de-
res sexpartnere er igen ble-
vet aktuelt, efter at en mand
i Qaqortoq henvendte sig på
sygehuset for at blive be-
handlet for gonorré. Han
var tidligere konstateret
HIV-positiv, og har altså ik-
ke dyrket sikker sex efter di-
agnosen blev stillet.
»Kriminallov for Grøn-
land« kan ikke bruges i
praksis over for smittespre-
dere. Vicepolitimester Jens
Henrik Højbjerg siger, at
man måske i teorien ville
kunne forestille sig, at an-
klagemyndigheden ville
kunne strikke en anklage
sammen.
- Det er altså kun i teorien
jeg kan forestille mig det, for
det er yderst svært i praksis.
Hvad skulle man stille op,
vedkommende kunne jo ba-
re gå ud og fortsætte dagen
efter? Det er et meget svært
problem, som i hvert fald ik-
ke kan løses strafferetsligt,
siger Jens Henrik Højbjerg.
Smitteopsporing
Landslægen i Grønland,
Jens Misfeldt, mener heller
ikke, at man kan bruge poli-
tiet til at hindre smitten i at
brede sig. Han mener, at den
bedste metode er at opspore
eventuelle smittede for at
undersøge dem.
Indtil nu er 22 mennesker
i Grønland konstateret
HIV-positive, og af dem har
tre udviklet AIDS, de to er
døde. De syv tilfælde af
HIV-positive er alene fundet
i 1990.
Det er lykkedes for læger-
ne at opspore 52 mennesker,
som har haft sex med de 22
HIV-positive.
- Lægerne kalder så disse
personer ind til en HIV-test,
og enkelte bliver opmærk-
somme på den fare, det er at
dyrke usikker sex, og vi ser
også, at en del ændrer ad-
færd efter sådan en samtale,
siger Jens Misfeldt.
Ved de første tilfælde i
1985 var den største del af de
smittede bøsser og bisexuel-
le mænd, men nu er mere
end en tredjedel af de smit-
tede heterosexuelle.
Den største og farligste
grund til spredningen af
AIDS-smitte er manglende
brug af kondom, som indtil
nu er den bedste beskyttelse
mod smitte. Det er dog også
kendetegnede for mange af
de 22 smittede, at de har
haft mange forskellige sex-
partnere.
Tavshed en tung byrde
Chefdistrikslægen i Qaqor-
toq, Palle Jørgensen, vil ik-
ke kommentere den konkre-
te sag. Men generelt mener
han, at den lægelige tavs-
hedspligt kan være en tung
byrde.
- Det er en forfærdelig si-
tuation at sidde med mis-
tanken om, at en patient
fortsætter med usikker sex,
når han eller hun er konsta-
teret HIV-positiv, siger Pal-
le Jørgensen.
Via smitteopsporingen
har lægerne i Grønland kon-
stateret, at spredningen fo-
regår indenlands og ikke har
mange forbindelser til de så-
kaldte risikomiljøer i for ek-
sempel København.
- I starten kunne vi kon-
statere, at der var kontakt
til risikomiljøerne uden for
landet, men nu kan vi se, at
smitten er koncentreret om
grupper her i samfundet,
hvor man har mange sex-
partnere og ikke bruger
kondom. Det er en mindre
gruppe, som er med til at
vedligeholde et dødsensfar-
ligt problem, siger Jens Mis-
feldt.
Det er svært at vurdere,
hvor stort et problem AIDS
er for Grønland, idet man er
tre år bagud her i landet.
Det første tilfælde blev op-
daget i 1985, tre år senere
end i Danmark.
- Grønlænderne er nødt til
at ændre deres sexvaner,
man er nødt til at tage ved
lære. Desværre må vi sige,
at det eneste glædelige ved
et tilfælde, som det fra Qa-
qortoq, er, at det måske kan
åbne folks øjne for risikoen,
siger Jens Misfeldt.