Atuagagdliutit - 07.12.1990, Side 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 142 1990
msmMmmmmmmmmmmmmmmmsmmmmmmmmmmmmmmmiimmmmsmiim
Qinersineq pingaartoq
NAMMINERSORNERUNERUP eqqunne-
qarneratigut Kalaallit Nunaanni folketingi-
mut qinersisarneq sukkasuumik soqutigiine-
ruppoq. Tamanna paasinarluarpoq. Ukiut qu-
lit sakkortuumik folketingimi oqallittoqare-
ersoq uagut inatsisartuvut, Inatsisartut,
nammineerlutalu naalakkersuisuvut, pissar-
siaraagut. Namminersornerunerummi ta-
inarmi anersaaraa kalaallinut politikkip in-
gerlanneqarnerata Kalaallit Nunaannut
nuunneqamissaa.
Folketingi isigin
ngitsuusaarnagu-
lu soqutiginngit
suusaarneqas-
sanngilaq
Massalu paasinarluaraluartoq folketingip
suulluanngitsutut isigineqaleriartuinnara -
»pisinnaavugut« - taamaaliornissaq silatu-
saamerunngilluinnarpoq. Ukiut arlaqanngit-
sunnguit tikillugit imaalisimannguatsiaralu-
arpoq annertunerujartuinnartumik nammi-
neersinnaanerput, immut aqunnerput, nam-
mineerluta amerliartuinnartunik aningaasar-
siomerput ingerlatilersimagaluaripput, aam-
malu politikkikkut aningaasaqarnikkullu at-
taveqarunnaariartuinnalersimagaluartugut.
Ullumikkulli pissusiviusut qiviarutsigit al-
larluinnarmik ingerlavugut. Ukiut kingulliit
marlussuit Kalaallit Nunaanni aningaasaqar-
nikkut ineriartornerup amiilaamarluinnartu-
mik takutippaa aningaasaqarnikkut nammi-
neersinnaajunnaangajassimasugut.
ULLUM1KKUT aatsitassatigut isertitaqarta-
runnaarsimavugut, saarullinnit pissarsiavut
appariartupiloorput, raajatigut isertittakka-
vut milliartuinnarput, uuliap akiata qaffariar-
tomeranut, Kangerlussuullu ingerlannera-
nut allarpassuamullu, aningaasartuutivut
qaffariartupiloorput. Akissarsianit innuttaa-
sup ataatsip kaasarfimminut ikisartagai nale-
erukkaluttuinnarput. Kommunit, namminer-
sornerusut sulliviillu sipaarniartuarput. Sior-
natigumut naleqqiullugu naatsorsuigutta 500
millioner koruunit missaat amigaatigaavut.
Avammut nioqquteqarnikkut inuussutissar-
siutituatsitut taasinnaasarput, raajarniarneq,
2,4 milliarder koruuninimmi isertitsissutaa-
saraluarpoq, allanilli isertitaqameq ajorpugut
- eqqaassanngikkaanni 1,5 milliardit folketin-
gimiit namminermit pisartakkavut, taakkulu
qaavinut ilissavagut 1,3 milliardit naalagaaf-
fiup peqqinnissamut oqartussaqarfimmut,
politiinut ingerlataminullu allanut atortagai.
Tamaasa katikkaanni danskit naalagaaffiata
tre milliardingajaat Kalaallit Nunaannut ator-
tarpai. Aningaasammi ilarpassui Danmarki-
mut utertaraluarput, Danmarkimili politi-
kkikkut »isumalunnerup« qularnarsisikka-
luttuinnarpaa aamma siunissami aningaasa-
liissutigineqartartut piinnartarsinnaanerivut.
FOLKETINGI Danmarkiluunnimmi qinnuu-
loorfigissanngilagut. Illuatungaagulli isiginn-
gitsuusaassanngilarput ukiut qaangiussi-
mammata qularutissaanngitsumik Danmark-
ip oqartarnera Kalaallit Nunaat ima imalu
amerlatigisunik aningaasanik pissasoq.
Fremskridtspartiip qinersisartorisaannarinn-
gisai Kalaallit Nunaannut aningaasaliissutaa-
sartunut isornartorsiuisuunngillat - minne-
runngitsumik tusaraangamikku aningaasat
ilaat qanoq atomeqartamersut. Maannakkut
piffissaanngilluinnarpoq danskit innuttaasut
akornanni, minnerunngitsumillu folketingi-
mi, isummertamerit qanoq ittuunerat isi-
ginngitsuusaassallugu soqutiginngitsuusaas-
&88tt3S$3£&8
sallugulu. Allaammi immaqa ukiuni qanin-
nerpaani »tappavunnartariaqalissaagut«,
ukiuni qulini kingullerni atuiallaarsimaner-
put pissutigalugu ikiuutisiareriikkata saniati-
gut qinujartorluta. Qularutissaanngilarmi an-
ingaasaliissuteqaatit pissarsiarereersimasat-
ta allanngortinneqaratik tunniunneqartamis-
saat aalajangiusimasariaqaratsigu.
TAAMAATTUMIK pingaarluinnarpoq ka-
laallinut inuiaqatigiinnut sinniisut pikkoris-
sut, Kalaallillu Nunaata - tamarmi - soqutigi-
saannik saqqummiilluarsinnaasunik folketin-
gimut isertitaqarnissaq. Eqqaaginnartigimmi
ilassinnittarnermut kontot atornerlutat pillu-
git maannakkorpiaq kanngunartuliat. Kalaal-
lit Nunaannut aningaasaliissutaasartut inni-
migineqarnissaannik folketingimi pilersitse-
qataanngillat, kalaallillu folketingimi ilaasor-
tat tassarpiaapput danskit politikeriinik up-
perinnilersitsisussat politikerit ataasiak-
kaannguit, immikkoortullu, sianiilliornerisi-
gut tamakku pisimasut, aammalu eqqunngit-
suliornerulluinnassasoq Kalaallit Nunaanni
innuttaasunut tamanut, akisussaassuseqar-
lutik innuttaasunut, aammalu atugarisamin-
nik naammaginnittunut, tamakku sunniute-
qassappata - aamma piffissani ajornartoorfin-
ni. Minnerunngitsumik Hans-Pavia Rosing,
Siumut sinnerlugu sinniisitut, taamatut inus-
siarnisaartumik suliniarsimaqaaq, massalu
Otto Steenholdt isornartorsiuisaraluaqaluni -
aammami taamaaliorsinnaasariaqarpoq - qini-
gaaffimmi suli ingerlasumi eqiasuilluni ka-
laallit soqutigisaat partiinut naalakkersuisuu-
titaqartunut nassuiaateqartarsimavoq.
QINERSISOQARNISSAANIK nalunaarute-
qarneq inuiaqatigiit kalaallit ulluni nalingin-
naasuni ingerlanerannut attuumassuteqann-
gilluinnarpoq. Taannami danskit assortuun-
nerinnaannut tunngasuuvoq. Folketingili pis-
susiviusunut atukkatsinnut attuumassute-
qarluinnarput, massalu nunatsinni maani qi-
neqqusaarneq suunngikkaluaqisoq, allaammi
oqartariaqarpugut toqungagaluaqisoq soqu-
taanngeqalunilu, qinersisartut tamarmiullu-
tik qinersineq pimooruttariaqarpaat. Pingaar-
luinnarpoq kalaallit folketingimi ilaasortat
ilungersorlutik sulisut pissarsiarinissaat,
taakkulu tassaasariaqarlutik inuiaat kalaallit
qeqqanni patajaatsumik inissisimasut, aam-
malu inuiaqatigiit kalaallit tamakkerlugit
Danmarkimi illersuisinnasariaqartut.
Ammip qalipaataanik assigiinngisitsiniar-
lutik pujorsuup iluani nilliasut, soorlu asser-
suutigalugu, Arne Ib Nielsen, Ineriartorneq,
meeqqanik isattaasarnissamik allamiunillu
uumissuinissamik akuersissutiginnittoq -
Fremskridtspartiimi Mogens Glistrup’illu
Trivselspartiiani isummertaatsinik ajomer-
paanik kalaallip ilaaseriapajunneranik tunn-
gavilik - qinemeqassappat politikkikkut aam-
malu Kalaallit Nunaannilu aningaasaqarneq
eqqarsaatigalugu siunissamut ungasinneru-
sumut ajutoortitsilluinnarsinnaavoq.
Issittup Partiia qineraluaraanni taasinerit
maanngaannartinneqaannassapput.
IA’p qinigassanngortitaasa arlaannik iser-
titsigaanni tamanna nutaajussaaq, eqqaama-
gaannili partii inatsisartuni illuatungiliuttutut
toqujartuinnartutut soqutaarpiaanngitsutullu
ingerlasoq, taava isertitsinissaat nutarteru-
taangaarnavianngilaq. Ukiulli kingulliup in-
gerlanerani malunnarsiartuinnaraluarpormi
Aqqaluk Lynge Jonathan Motzfeldt’imut ta-
persersortitut IA’p uternissaanik ima kissaa-
tigisaqartigisoq allaat suugaluilluunniit naa-
lakkersuisut siulittaasuanneersuuppata iller-
sortarlugit, akerlianilli Josef Motzfeldt - fol-
ketingimut qinigassanngortittoq - isomartor-
siueqqajaaneruvoq. Akerlianilli - folketingi-
mut - tamanna ima paatsuunganartigilersin-
naavoq, folketingip oqaluttarfia atorneqame-
rulersinnaalluni IA’p nammineq iluani aaqqi-
agiinnginnerit oqaatiginissaannut, kalaallini
ajomartorsiutit tamanut samminerusut pine-
runagit.
SUUT TAMAASA qiviaraanni imaannginn-
guatsiarpoq Atassutip Siumullu suleqatigiin-
nerat unitsinneqassasoq, taamaalillunilu Ka-
laallit Nunaanni naalakkersuinikkut pissutsit
patajaatsumik ingerlassagunarlutik - qular-
nannginnguatsiartumik aamma upemaaru in-
atsisartunut qinersisoqareernerata kingorna
- taava ilimanameruvoq kalaallit qularutis-
saanngitsumik amerlanerussuteqarluartut
sinniisaat, aamma siunissami Kalaallit Nu-
naata soqutigisaannik inuiaqatigiinni danski-
ni suliarinnittuuginnassasut.
Vigtigt valg
MED HJEMMESTYRETS indførelse for-
svandt interessen for Folketinget hurtigt i
Grønland. Det var forståeligt nok. Efter ti års
hed debat netop i Folketinget fik vi vores
eget parlament, Landstinget, og vores egen
lokale regering, landsstyret. Det var jo netop
hele ideen i hjemmestyret, at grønlandsk po-
litik flyttede til Grønland.
Ikke råd til
arrogance eller
ligegyldighed
over for
Folketinget
Men selvom det er forståeligt, at Folketin-
get efterhånden nærmest opfattes med lige-
gyldighed - »vi klarer os selv« - så er det
bestemt ikke klogt. Indtil for nogle år siden
så det ganske vist ud til, at vi i stadigt stigen-
de omfang netop klarede os selv, styrede
selv, selv tjente flere og flere penge, blev
mere og mere uafhængige både politisk og
økonomisk.
I dag ser virkeligheden helt anderledes ud.
De sidste par års økonomiske udvikling i
Grønland har med uhyggelig tydelighed vist,
at vi alt andet end klarer os selv økonomisk.
I DAG HAR VI ingen mineralindtægter, vi
har stærkt faldende torskeindtægter, vi har
stagnerende rejeindtægter, vi får stærkt vok-
sende udgifter til stigende oliepriser, drift af
Kangerlussuaq og meget mere. Reallønnen
udhules for hver eneste borger. Kommuner,
hjemmestyre og virksomheder sparer og
sparer. Når regnestykket gøres op, så mang-
ler vi omkring 500 millioner i forhold til tidli-
gere. Vores stort set eneste eksporterhverv,
rejefiskeriet, giver godt nok omkring 2,4 mil-
liarder kroner, men vi har ikke andre indtæg-
ter - undtagen de 1,5 milliarder fra netop
Folketinget, og dertil skal lægges de cirka 1,3
milliarder, som staten bruger på sundheds-
væsen, politi og andre statslige opgaver. Ialt
koster Grønland den danske stat små tre
milliarder. Mange af pengene går ganske vist
tilbage til Danmark, men den politiske stem-
ning i Danmark gør det stadigt mindre sik-
kert, at man også fremover vil kunne fasthol-
de bevilligeme.
VI SKAL IKKE ligge på maven for Folketin-
get eller Danmark. Men vi skal heller ikke
overse, at den tid er forbi, hvor det i Danmark
er givet, at Grønland skal have så og så me-
get. Det er ikke kun Fremskridtspartiets
vælgere, der er kritiske over for bevilligeme
til Grønland - specielt når de hører, hvordan
nogle af pengene bruges. Det er alt andet end
tiden til hverken arrogance eller ligegyldig-
hed over for, hvordan stemningen er i den
danske befolkning og dermed i Folketinget.
Måske skal vi ligefrem et af de nærmeste år
ned og bede om yderligere hjælp, fordi vi har
levet over evne de seneste ti år. Givet er det
i hvert fald, at vi skal gøre en indsats for at
fastholde de bevilliger, vi allerede har.
DERFOR ER DET meget vigtigt, at det blive
dygtige repræsentanter for det grønlandske
samfund, der kommer i Folketinget og kan
tale Grønlands - hele Grønlands - sag. Tag
blot de aktuelle skandaler om misbrug af re-
præsentationskonti. De er ikke med til at
skabe respekt i Folketinget om bevillingerne
til Grønland, og det er først og fremmest de
grønlandske folketingsmedlemmer, der skal
være med til at overbevise de danske politi-
kere om, at det kun er nogle enkelte, isolere-
de politikeres dumheder, og at det vil være
pine død uretfærdigt, hvis det skal få konse-
kvenser for alle de borgere i Grønland, der
lever ansvarligt og har affundet sig med, at
man må stille tæring efter næring - også i
krisetider. Ikke mindst Hans-Pavia Rosing
har som repræsentant for Siumut måttet ar-
bejde meget med netop dette diplomati, og
selvom Otto Steenholdt har udtalt sig meget
kritisk - og det skal han have lov til - så har
han også i den forløbne valgperiode flittigt
forklaret grønlandske synspunkter i rege-
ringspartierne.
SELVE UDSKRIVELSEN af valget havde in-
tet med den grønlandske virkelighed at gøre.
Det var et helt internt dansk opgør. Men
Folketinget har i høj grad noget med vores
virkelighed at gøre, så selvom valgkampen,
her i landet har været mat for ikke at sige død
og trist, så bør alle vælgere tage valget alvor-
ligt. Der er alvorligt brug for seriøse grøn-
landske folketingsmedlemmer, der har solid
rod i den grønlanske befolkning, og som kan
forsvare hele det grønlandske samfund i
Danmark. -
At vælge racistiske tågehorn som for ek-
sempel Arne Ib Nielsen fra bevægelsen Ine-
riartomeq, der går ind for vold mod børn og
fremmedhad - en grønlandsk parodi på de
værste holdninger i Fremskridtspartiet og
Mogens Glistrups nye Trivselsparti - vil væ-
re en politisk og på længere sigt økonomisk
katastrofe for Grønland.
At vælge Issittup Partia vil være regulært
stemmespild.
At vælge en af IA’s kandidater vil være
noget nyt, men i betragtning af at partiet som
opposition i Landstinget har ført en meget
hensygnende og farveløs tilværelse, så vil
det næppe være nogen fornyelse. Ganske
vist er det blevet mere og mere oplagt i løbet
af det sidste års tid, at mens partiformand
Aqqaluk Lynge er så vild efter at få IA tilbage
i rollen som støtteparti for Jonathan Motz-
feldt, at han forsvarer hvad som helst fra
landsstyreformanden, så er Josef Motzfeldt -
folketingskandidat - mere kritisk. Men det vil
til gengæld kunne føre til den - for Folketin-
get - forvirrende situation, at Folketingets
talerstol mere bliver brugt til at fremføre
intern IA-uenighed end generelle grønlands-
ke problemstillinger.
I OG MED at intet tyder på, at Atassuts og
Siumuts samarbejde ikke fortsætter, og at
der således fortsat vil være en meget stabil
parlamentarisk situation i Grønland - sand-
synligvis også efter landstingsvalget til forå-
ret - så er det mest logiske, at det er to
repræsentanter for dette klare grønlandske
flertal, der også fremover tager sig af at frem-
me Grønlands interesser i det danske sam-
fund.