Atuagagdliutit - 04.01.1991, Side 4

4
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 1 1991

Akuerisat ukiuat
1990 UKIUUVOQ, aap... tassami, pisimasut
pingaaruteqartut arlalissuit taagomeqarsin-
naapput. Pisimasulli pingaamersarigunavip-
paat Kuwaitimi eqqissiviilliuunneq, suli sor-
sunnermik, tamatsinnut attuumassuteqar-
tussamik kinguneqarsinnaalluartoq. Tulle-
raalu Europap kangiani allanngoriartomeq,
qarmarsuup uppititaaneranik, demokratiski-
usumik ingerlatsilemermik aningaasatigullu
ingerlatseriaasiusimasut ajalusoorluinnarne-
rinik kinguneqartoq.
Pisimasulli Kalaallit Nunaanniittuusutsin-
nut malunnaateqarnersaraat USAp Kanger-
lussuarmik qimatsinera, Narsami, Perlenimi
allarpassuarnilu inuppassuamik toqutsinerit,
pinngitsaaliillunni arneriffiginninnerit meeq-
qanik annersaanerit, Ilulissani sassineq, Ca-
nadami Arctic Winter Games-eqameq, kili-
saatit aalisarnerliornerat, saarulleerunnera,
SIK-mi mumisitsineq, brugsenit kattunne-
rat, Marmorillip matunera, Utoqqarmiut Ka-
ngerluarsunnguanni emgup nukinga iluaqu-
tigalugu nukissiorfiliassap aallartinneqame-
ra, timmisartuussinerup assigiimmik akeqa-
runnaarsitaanera, Nuna Airip timmisartuu-
taata nakkarnera suli iluamik paasineqan-
ngitsoq, Paamiuni blokkit ikuallannerat, Inat-
sisartut sumi inunngorsimaneq tunngaviga-
lugu akissaasersuinermik atorunnaarsitsine-
rat, Siumimi siulittaasunngorniunneq, naa-
lakkersuisuni ilaasortat ilaasa aningaasanik
ilassinnissutissaminnik atuisimanerat, politi-
it sulisussaaleqinerat, namminersomerullu-
tik oqartussat nissimaaqalernerat allarpassu-
illu.
UKIOQ 1990 PILLUGU ataatsimut oqaase-
qassagaanni taasariaqarpoq, ukioq taanna Ka-
laallit Nunaanni siullermeerluta nassueruti-
gigatsigu aningaasatigut iluatsisimaarneq
unissimasoq, amerlaqisullu aningaasassarliu-
lersimasut. Ukiuni arlalinni aningaasanik
atuigaluttuinnarsimasimalluta aningaasassa-
killiuleriasaarpugut. Aningaasaatigut amerli-
artorunnaariasaarput. Suliffeqarfiit upalu-
ngaarsarsimanngitsut ilaat aningaasaataarut-
toorput, tulaassalu akiisa silarsuarmi akinut
malinnaatitaalemerat aalisartut sungiunniar-
tariaqaleriasaarpaat. Pisortat aningaasaliisar-
tullu ikiorsiisinnaajuartamerinik isumalluu-
teqartuarsimaneq peeruteriasaarpoq. Nam-
mineerluta iliuutsitsinnut akisussaasussan-
ngorpugut aningaasaatitsinnillu paarsilluar-
tariaqalerluta. Tamanna uagutsinnut nutaa-
julluinnarpoq toqqissisimajunnaamermillu
kinguneqarluni. Peqatigitillugulu kommunit
akiliisitsiniartartui sukataartorujussuanngor-
put. Pisortanut akiitsut pinngitsoorani akiler-
neqartartussanngorput. Kommunit nammi-
nersornerullutillu oqartussat aningaasassa-
killiulerput, minnerunngitsumillu inuinnaat
suutaarulluinnangajapput.
UKIOQ 1990 TASSAAVOQ periarfissanik al-
lanik qinaasilerfiusoq - manna tikilluguu iser-
titaqaataasartunut taartaasussanik, pisortat
aqutsinerannut taartaasussanik. Namminer-
sortut suliniuteqarnerunissaat naalakkersui-
sut kajumissaarutigisorujussuanngorpaat,
soorlumi tassa imaaliallannerinnakkut inuia-
qatigiinnilu pissutsit annerusumik allanngor-
tinngikkaluarlugit pisortat ingerlatsineran-
nut illuatungiliuttussanik pilersitsisoqarsin-
naassasoq, tassami inuiaqatigiinni aningaasa-
tigut ingerlatsiniamerup artomarsiartuin-
narnera nassuerutigineqarpoq. Ajomartorsi-
ulemeq naalakkersuisut 1990-imi nassueru-
tigaat, akiligassallu innuttaasunut inuutissar-
siortunullu ingerlateqqillugit, inuiaqatigiilli
aningaasaqamerata aqunneqamerata anner-
saa namminneq tigummiinnarpaat.
UKIOQ 1990 AAMMA tassaavoq Kalaallit
Nunaanni - Europami Amerikamilu avannar-
lermi pissutsinut akerliusumik - matoqqane-
rusumik ingerlatsinermik aalajangiussiffiu-
soq, allaammi suli sakkortunerulersitsiffiu-
soq. Inatsisartut inatsisiliaat siulleq, tassalu
sulisussanik Kalaallit Nunaaliartitsisarneq
pillugu inatsit, kingullermik 1988-imi naleq-
qussarneqarsimasoq, tamanit paasineqarsin-
naasunngorlugu qaammarsaatigineqalerpoq.
Sulisussat kalaaliusut kikkuunerat TV aqqu-
tigalugu paasisitsiniutigineqarpoq, suliffiutil-
lillu tamarmik kommuniniit allaffigineqarput
soorlu imatut:
»Inuk pineqartoq Kalaallit Nunaannut at-
tuumassuteqavissutut isigineqarsinnaan-
ngimmat qinnuigineqarputit piaarnerpaamik
kingusinnerpaamillu ullumimiit ullut 14-it
qaangiutsinnagit atorfinitsitaasimaneranut
sulisullu taassumap Kalaallit Nunaannut suti-
gut attuumassuteqarneranut tunngasut Sulif-
fissaqartitsiniarnermut Allaffimmut nassui-
aatigiartoqqullugit.«
Assimi matumani takuneqarsinnaapput as-
serpaaluit. Inuit taakku Kalaallit Nunaannut
attuumassuteqassusiat imaaliinnarlugu taku-
neqarsinnaava? Inunngornerik, meeraasima-
nertik, angajoqqaatik aamma/imaluunniit Ka-
laallit Nunaanni sulisimanertik pillugu erseq-
qissumik nassuiaateqarsinnaappat? Imaluun-
niit pitsaanerussannginnerpa »akuerineqar-
simasut« atisamikkut nalunaaqutsemeqarta-
lersuuppata Kalaallit Nunaanni sulisinnaane-
rat »ajomanngivissumik« »takuneqarsinnaa-
sunngorlugu«?
1991-IMI QULARNANNGITSUMIK inuit
ataasiakkaat pillugit aalajangersagaliortoqa-
rumaarpoq sulisussat nunanit allaneersut pa-
radisinnguatsinni ajornartorsiorfiusumi sulif-
finittannginnissaat qularnaamiarlugu. Taa-
maaliomikkut ajornartorsiorneq qaangerne-
qarsinnaanerluni? Inatsit taanna inuit qali-
paataat tunngavigalugit immikkoortiterine-
runngilaq, tamanna Inuit pisinnaatitaaffii pil-
lugit Ataatsimiititaliap akuerereersimavaa.
Pitsaasuunerpali nunani allani pisunit allaa-
nerulluinnartumik immitsinnut mattukkatta,
immitsinnuinnaq naammagaluta, sulliviillu
pitsaasuunissaat pikkorissunillu sulisoqar-
nissaat eqqarsaatigalugit unammillerteqar-
sinnaajunnaarsikkatta?
Qulamanngilluinnartumik 1991 suli 1990-
imiilluunniit ajornerujumaarpoq. Aningaa-
saataaruttoortut suli amerlanerulissapput.
Suliffissaaruttut suli amerlanerulissapput.
Naalakkersuinermik suliaqartut suli ilunger-
sunartorsiomerulissapput: Suliffeqarfiit pi-
sortanit pigineqarlutillu aqunneqartut nam-
minersortunut tunniunnissaat merserin-
nginnnerpaat? Inuutissarsiomerup nammi-
nersortuinnavinnut ingerlatitilernissaa mer-
serinnginnerpaat? Ineriartortitsinissamut
periarfissanik nutaanik pilersitsinissaq mer-
serinnginnerpaat? Unammillerneqamissar-
tik merserinnginnerpaat? Aningaasanik sulif-
fissanillu nunatsinni pilersitsinissaq anguni-
arlugu nunani allamiut suliffeqaffiutaannik
suleqateqamissaq merserinnginnerpaat?
Imaluunniit mattusimanerput suli sakkortu-
nerulersissanerparput inuiaqatigiinnillu su-
sassareqatigiissuinnaallutik inooqatiginnik
nutaaliaasunik pilersitsiniamerpugut, taama-
lu inooqataasussatut akuerisaasimanerput
naammagisimaassanerparput?
Inooqataasussatummi akuerisaasimasugut
tamatta 1991-imi ukiunilu aggersuni sakkor-
toorujussuarmik piumaffigineqartussaavu-
gut, kalaaliinnamik angajoqqaaqarutta taak-
kuluunniit arlaannaat Kalaallit Nunaanni
inunngorsimasuuppat imaluunniit kalaalli-
mik inooqateqartuugutta Suliffissaqartitsini-
arnermulluunniit Allaffiup akuersissummik
allagartaliinissaanut naammattumik sivisus-
susilimmik maaneereersimasuuguutta assi-
giimmik.
Ukiortaami pilluaritsi!
De udvalgtes år
1990 VAR ÅRET, hvor... ja, der kan nævnes
mange centrale begivenheder. Vigtigst er gi-
vetvis konflikten i Kuwait, som stadig kan
føre til en krig, der kommer til at berøre os
alle. Dernæst hele opbruddet i Østeuropa,
hvor muren faldt, demokratiet holdt sit ind-
tog, og de tidligere økonomiske systemer
brød fuldstændig sammen.
Men langt mere nærværende for os i
Grønland var givetvis begivenheder som
USA’s rømning af Kangerlussuaq, de mange
tragiske drab i Narsaq, på Perlen og alt for
mange andre steder, diverse voldtægter og
børnemishandlinger, sassat ved Uulissat,
Arctic Winter Games i Canada, krisen i traw-
lerfiskeriet, torskens forsvinden, årets kup i
SIK, brugsemes fusion, lukningen af Maar-
morilik, starten på vandkraftværket i Bukse-
fjorden, ophævelsen af ensprissystemet på
flyvning, Nuna Airs mystiske styrt, blok-
brandene i Paamiut, Landtingets afskaffelse
af fødestedskriteriet, kampen om formands-
skabet i Siumut, nogle landsstyremedlem-
mers brug af repræsentation, personaleman-
gel i politiet, lanceringen af hjemmestyrets
julemand og meget mere.
SKAL MAN SIGE noget samlet om 1990, så
var det året, hvor Grønland for første gang i
årtier måtte erkende, at den økonomiske
vækst er standset, og at det gav krise hos
mange. Fra år for år at have flere og flere
penge at bruge, klappede fælden pluselig.
Vækst blev afløst af stagnation. Mange firma-
er, der ikke havde forberedt sig, gik konkurs,
og fiskerne måtte pludselig vænne sig til, at
indhandlingspriserne blev afhængige af ver-
densmarkedspriseme. Den mangeårige tryg-
hed, hvor det offentlige hele tiden gik ind og
bevilgede vækst (penge), forsvandt. Vi skulle
være ansvarlige og forstå økonomiske sam-
menhænge. Det var nyt og gav utryghed.
Samtidig gik alle kommunernes pantefoge-
der virkelig i gang. Nu skulle gæld til det
offentlige inddrives for enhver pris. Kommu-
ner og hjemmestyre fattedes penge, og til
sidst sad almindelige familier tilbage med
næsten ingen ting.
1990 VAR ÅRET, hvor man begyndte at tale
om alternativer - alternativer til den hidtidige
indtjening, alternativer til den offentlige sty-
ring. Landsstyret begyndte at tale varmt om
privat initiativ, som om det i en håndeven-
ding og uden dybtgående ændringer af sam-
fundsstrukturen kunne skabe alternativer til
det offentlige initiativ, man erkendte at hav-
de sværere og sværere ved at få samfundsø-
konomien til at hænge sammen. 1990 blev
året, hvor politikerne erkendte krisen, send-
te regningen til både borgere og erhvervsliv,
men i øvrigt beholdt stort set hele styringen
af samfundsøkonomien.
1990 BLEV OGSÅ året, hvor man i Grønland
- i modsætning til udviklingen i både Europa
og Nordamerika - fastholdt, ja ligefrem for-
stærkede, den traditionelle isolationspolitik.
Landstingets allerførste lov, nemlig loven om
regulering af arbejdskrafttilgangen til Grøn-
land, senest revideret i 1988, blev pludselig
markedsført, så alle kunne forstå det. TV
bragte indslag om definitionerne på grøn-
landsk arbejdskraft, og arbejdsgivere fik bre-
ve som for eksempel dette fra kommunen:
»Da ovennævnte person ikke umiddelbart
ses at have særlig tilknytning til Grønland,
bedes De venligst snarest muligt og senest
14 dage fra dato fremsende en redegørelse til
Arbejdsmarkedskontoret om ansættelses-
forholdets karakter og om arbejdstagerens
tilknytning til Grønland.«
Vi bringer her på siden nogle portrætter.
Kan det umiddelbart ses, hvorvidt disse per-
soner har tilknytning til Grønland? Har de en
redegørelse om deres fødsel, barndom, for-
ældre og/eller arbejdstid i Grønland klar? El-
ler vil det være mere praktisk, at de »god-
kendte« har et mærke på blusen, så det
»umiddelbart« kan »ses«, hvem der må ar-
bejde i Grønland?
11991 SKAL DER givetvis laves mange rede-
gørelser om enkeltpersoner for at sikre, at
udefra kommende arbejdskraft ikke får arbej-
de i vores kriseramte paradis. Men løser det
krisen? Loven er ikke racistisk, det har Men-
neskerettighedskommissionen fastslået.
Men er det sundt, at vi stik imod al interna-
tional udvikling isolerer os, er os selv nok,
udelukker os selv fra at konkurrere på kvali-
tet og dygtighed på arbejdsmarkedet?
1991 bliver givetvis værre end 1990. Kri-
sen fortsætter. Vi får flere konkurser. Vi får
øget arbejdsløshed. Der bliver meget store
udfordringer til politikerne: Tør de privatise-
re offentligt ejede og styrede virksomheder?
Tør de få et selvstændigt privat erhvervsliv?
Tør de skabe nye udviklingsmuligheder? Tør
de skabe konkurrence? Tør de samarbejde
med udenlandske virksomheder for at få ka-
pital og initiativ til landet? Eller skal vi styrke
isolationen og skabe et moderne reservat for
folk med særlig tilknytning, så vi kan sidde
og hygge os med, at vi er de udvalgte?
1991 og de kommende år stiller i hvert fald
store krav til os udvalgte, hvad enten begge
vore forældre er grønlændere eller kun en af
dem eller vi er født i Grønland eller vi bor
sammen med en grønlænder eller vi har væ-
ret her længe nok til at få Arbejdsmarkeds-
kontorets blå stempel.
Godt nytår!