Atuagagdliutit - 06.02.1991, Page 4

4
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 15 1991

Uummannap Kangerlua, Jakob Krusep qjornerpaaffianiimmatmisigisaqapilufligisaa, aam -
ma kusanartorsuusinnaasaraluarpoq.
Uummannaq-fjorden, som Jakob Kruse oplevede fra dens værste side, kan også vise sig fra
sin mest idylliske side.
Fangere fanget i storm
QAARSUT(SS) ■ Den or-
kanagtige storm søndag
den 28. januar vil blive
husket længe af indbyg-
gerne i bygden Qaarsut
ved Uummannaq. Den
var nemlig tæt på at gøre
nogle børn faderløse og
nogle kvinder til enker.
Fem af bygdens mænd,
hvoraf den yngste endnu
ikke er konfirmeret, blev
efter en stormfuld nat på
nogle isfjelde, reddet om
mandagen af en af Grøn-
landsflys S-61 helikopte-
re. Andre blev reddet af
indbyggerne i den nær-
liggende bygd Niaqor-
nat, som f.eks. handels-
forvalteren i Qaarsut,
44-årige Jakob Kruse:
- Jeg tog ud søndag for-
middag ved 11-tiden for at
røgte mine sælgarn på isen
nordvest for Qaarsut. Vejret
var godt nok på det tids-
punkt, dog blæste der en let,
mistænkelig, østenvind, og
luften var ligesom lidt lette-
re, ved at den stærke kulde
var i aftagende. Det gik hur-
tigt med at røgte de første
tre af mine garn ikke langt
fra Qaarsut. I et af dem var
der en sæl. Så ville jeg videre
til de sidste noget længere
mod vest, ud mod iskanten,
fortæller Jakob Kruse. Men
så:
- Lige pludselig var stor-
men der. Det var ved 13-ti-
den, og jeg var ikke nået
frem til de yderstliggende
garn. Vest for mig var isen
allerede brudt op, der var
havvand. Jeg vendte slæ-
den, med mine ti hunde, for
at tage hjem. Men det gik
langsomt. Meget langsomt.
Og stormen blev ved at tage
til. Og meget hurtigt be-
gyndte isen at bryde op
rundt omkring mig. Så be-
sluttede jeg mig til at tage til
Ikorfat, mellem Qaarsut og
Niaqornat, hvor jeg har et
lille »sommerhus«. På det
tidspunkt var isen begyndt
at gå i stykker, lige meget
hvor jeg vendte og drejede
mig. Jeg klamrede mig til
slæden, mens mine hunde
konstant faldt i vandet og
kom op igen under springtu-
ren fra flage til flage. Der
var ingen sigtbarhed. Alt
omkring mig var hvidt, også
vandet som blev pisket til
skum mellem isflagerne og
-fjeldene.
Lagde sig
- Ret hurtigt måtte jeg be-
slutte mig for at søge ophold
på et isfjeld. Først forsøgte
jeg at komme op på et stort
et, men det lå for højt, så
hundene og jeg fortsatte
springturen fra flage til fla-
ge - hundene faldt i vandet
konstant - hen til næste is-
fjeld. Da jeg ikke kunne nå
det, måtte jeg ty til et lille et.
Og stadigvæk var alt om-
kring mig bare hvidt i hvidt.
På det lille isfjeld fandt jeg
læ, og med små isstumper,
som jeg samlede op af van-
det, byggede jeg mig et lille
værn rundt omkring slæ-
den. Da var klokken ca. 16
søndag eftermiddag. Jeg
flænsede den sæl, jeg havde
fået tidligere på dagen og
gav mine hundet noget kød,
mens jeg selv spiste leveren.
Jeg var lidt bange, for det
var første gang jeg alene
drev til havs med isen. Jeg
har prøvet det før, ikke ale-
ne, og slet ikke midt om vin-
teren, fortæller Jakob Kru-
se. Han fortsætter:
- Jeg lagde mig på slæden,
og stormen blev bare værre
og værre. Nogen gange følte
jeg det som om, en person
skubbede til mig, så stærk
var stormen. Jeg besvimede
vist også på et tidspunkt.
Det var, da isfjeldet, jeg var
på, begyndte at revne. Men
jeg havde det lunt og godt i
mine bjørneskindsbukser og
kamikker, og jeg trøstede
mig med, at jeg på et tids-
punkt ville lande i eller ved
Niaqornat. Klokken 22.55
registerede jeg, at jeg var ud
for Ikorfat. Tre timer sene-
re, da stormen havde lagt sig
en smule, blev jeg først rig-
tig bange. Da var jeg ude på
åbent hav, mellem Illorsuit
og Niaqornat. Jeg var drevet
forbi Niaqornat, som jeg
havde håbet på, ville blive
min redning. På bare tre ti-
mer var jeg drevet ca. 30 ki-
lometer på et isfjeld!
- Jeg vidste, at hvis stor-
men tog til igen, ville jeg dri-
ve langt, langt ud til havs. Så
jeg besluttede mig for at
nærme mig Niaqornat.
Hundene og jeg genoptog
springturen mellem flager-
ne - igen måtte jeg klamre
mig til slæden, mens hunde-
ne faldt i vandet og sprang
op igen - og ved halv fire-ti-
den mandag morgen var vi
kommet ca. 10 km fra Nia-
qornat, fra vestsiden. Jeg la-
vede en fakkel af sælspæk og
toiletpapir, som jeg viklede
om min tooq, harpun, men
vinden slukkede ret hurtigt
for ilden. Det prøvede jeg
nogle gange, sidste gang ca.
klokken 8.10, hvor jeg vid-
ste, at de, der skulle møde
klokken 9, var på stikkerne.
Endelig ved 9-tiden blev min
ild besvaret fra fjeldet ved
Niaqornat med lommelygte-
blink.
Alle overlevede
To både fra Niaqornat sejle-
de ud og hentede Jakob Kru-
se og hans hunde ind til
land. Under kampen mod
elementernes rasen måtte
han dog efterlade to af sine
hunde derude på isen. Han
synes ikke, det er så fanta-
stisk at de to hunde dagen
efter selv nåede frem til Nia-
qornat. »De er jo kloge«,
som han siger.
Jakob Kruses kone, Naja,
havde tilbragt en søvløs søn-
dag nat. Så der var glæde i
hjemmet, da han kom hjem,
og parrets seks døtre, hvor
flere bor rundt omkring på
kysten, kunne ånde lettet
op. Far kom hjem igen - i
live.
Annilaangalaarpunga
QAARSUT(SS) - Sa-
paammi januarip 28-
anni anorersuarsuaq
Uummannap pigisaani
Qaasormiunit qaqugor-
suarmut eqqaamaneqas-
saaq. Taamanimi ano-
rersuarsuup meeqqat
qassiit ataataarutsinga-
jappai arnallu uillamin-
ngortingajallugit. Nuna-
qarfiup angutitai talli-
mat, nukarleq suli aper-
sortinneqanngitsoq, ilu-
lissani assigiinngitsuni
unnuereerlutik ataasin-
ngomermi Grønlands-
flyp S-61 helikopteriu-
taata arlaannit annaan-
neqarput. Angutit allat
nunaqarfimmi qanittu-
mi Niaqornarmiunit
annaanneqarput, taak-
kulu ilagaat Qaarsuni
ukiuni 12-ini niuertoru-
siusoq 44-nik ukiulik Ja-
kob Kruse:
- Sapaatikkutullaatungaa
aqqarngup missaani aallar-
punga Qaarsut kitaannut-
avannaannut puisinut qas-
susiarlunga. Sila ajunngik-
kaluarpoq, kisianni assar-
naalaarpoq issilu oqilisimal-
luni. Pilertortumik qassu-
tikka siulliit pingasut unga-
sinngitsumiittut naammas-
sivakka. Ataatsimik qaat-
tarsimavunga. Taava ki-
ngulliit, ungasissumi iker-
AR/R/LL/L//MMG/LAGUT
FEBRUAR/L! TAMAAT
R/S/ASSAT TAMAASA
-!M!K ARRART/TS/-
f/yff U/G/M/ARRAGUT
ILLOQARFIUP QEQQAN1 .
PISINIARFIPPUT EQOAAMAJUK
KARSIMIILANNGAATI
GlAlEgARTUSSAg
Pequtit tatigeqatigiissutaapput, oqaluqati
giartortigut. Eqqaamajuk sapaatiuppat
nal. 13-17 Industrivejimi AMMASSAGATTA
s Ml IIIK ROI l(Z MONTERING
* IMvVlV INDUSTRIVEJ 7 ØTIF2 52 33 •
fA/S
BOX7S« 3900 NUUK
miittut, orninnialerpakka,
Jakob Kruse oqaluttuarpoq.
Kisianni taava:
- Tassanngaannaq ano-
rersualerpoq. Ulloqeqqa
qaangerlugu ataatsip missa-
raa, qassutikkalu ungalliit
suli tikinngilakka. Kitaatu-
nginni siku aserortilereersi-
mavoq, imanngoreersimal-
luni. Uternialerpunga, qa-
mutikkalu qulinik qimut-
tullit angerlamut saatippak-
ka. Ingerlavugut, kisianni
sukkaatsuararsuarmik. As-
sut sukkaatsumik. Anorer-
suarlu piartuinnarluni.
Sukkasoorujussuarmik eq-
qanni siku qullortorsuan-
ngulerpoq. Taava aalaja-
ngerpunga Qaarsut Niaqor-
nallu akornanni, Ikorfanut,
illuaraatinnukarniarlunga.
Taamaalinerani eqqanni su-
mut saakkaluarumaluun-
niit siku aserortilersimavoq.
Uanga qamutinniit n akkar-
naveersaarpunga, qimmik-
kali imaanut nakkartuarput
qaqeqqittuarlutillu, siku-
miit sikumut pisseqattaar-
nitsinni. Ersigunnaartor-
suuvoq. Eqqara tamarmi
qaqortuinnaavoq, sikullu
akornanni imaq aamma qa-
qortuinnarsuuvoq.
Nallarpoq
- Taava tassanngaannaq aa-
lajangertariaqarsimavunga
ilulissat arlaannut oqquif-
fissarsiortariaqarlunga. Si-
ullermik ilulissamut angi-
suumut qaqiniaraluarpu-
nga, portuallaaqimmalli er-
sigilerakku iluliaq alla tikin-
nialerpara, qimmikka nak-
kartaqattaarlutillu qaqisa-
qattaarlutik Anorersuarmi
iluliaq taanna tikinneq sapi-
lerakku mikinermut qaqiin-
narpunga. Sulilu tassa eqqa-
ra qaqortuinnarsuuvoq, er-
sittuerulluni. Taava imaa-
niit sikuminemik qaqitse-
qattaarlunga qamutikka
ungullugit illuigaasaliorpu-
nga. Taamalinerani ualik-
kut sisamat missaraa. Mal-
lertorujussuuvoq, aamak-
kulu sikorsuit. Puisi qaat-
tarsimasara pilappara qimi-
nullu nerliutigalugu, uanga
tinguttorpunga. Annilaa-
ngalaarpunga, tassami aat-
saat siullerpaamik kisimiil-
lunga uitikkama. Siorngati-
gut misilereersimagaluar-
para, kisianni allanik ilaqar-
lunga, ukiukkuunngitsorlu,
Jakob Kruse oqaluttuarpoq.
Nangipporlu:
- Qamutinnut nallarpu-
nga, tassalu anorersuarsuaq
piartuinnarluni. Ilaanni
soorlu inuup ajattaraanga,
taama anorersuaq sakkor-
tutigaaq. Aamma ataasiar-
lunga silaarutillatsianngu-
atsiarpunga, tassami iluliaq
najugara nuttartarami, ase-
rorterluni. Qiianngilangali,
nanoqarpunga kameqarlu-
ngalu, tuppallersaatigaara-
lu qaqugupinerpoq Niaqor-
nanut pinissara. Unnukkut
aqqanermut qaleriittoq paa-
sivara Ikorfat avatinnguan-
niillunga. Akunnerit pinga-
sut qaangiummata aatsaat
iluamik annilaangalerpu-
nga. Ersersimasorsuuvoq,
sunaaffalu imaaniillunga Il-
lorsuit Niaqornallu akor-
nanni. Niaqornat, tuppal-
lersaatikka, qaangersima-
vakka. Akunnerit taakku pi-
ngasut ingerlanerinnaanni
ilulissamik 30 kilometerit
missaat ingerlasimavakka!
- Nalunngilaralu anorer-
suarsualeqqissappat samu-
ngarujussuaq imaannarsu-
armut pissallunga. Aalaja-
ngerpungalu Niaqornanut
qanillattulerniarlunga. Se-
qunnersuartigoorluta qim-
mikkalu aallarpugut, qim-
mikka nakkaqattaarput qa-
qisarlutilli, uangalu qamu-
tinniit nakkarnaveersaartu-
arpunga, ullaassakkullu si-
samat qeqqa qaangilaan-
nguaraa Niaqornat eqqaan-
nut, kitaannut, 10 kilomete-
rit missaannik ungasissu-
limmut pivugut. Puisip or-
sua equutissiarlu toorutin-
nut imoriarlugit inniliorpu-
nga, anoreqarnermilh inger-
laannaq qamippoq. Arlaleri-
arlunga ikikkaluarpara, qa-
mittaqattaarporli. Kingul-
lermik arflneq-pingasut
qaangeraa tanneq marluk
ikippara, nalunnginnakku
qulingiluanoortussat make-
riilersimassasut. Kiisami
qulingiluat missaanni inni-
liara Niaqornat qulaanniit
qaammartartunit ikittaqat-
taartunit akineqarpoq.
Jakob Kruse qimmiilu Ni-
aqornani umiatsianit mar-
lunniit aaneqarpoq. Anorer-
suartorsuunerani Jakob
Krusep qimmini marluk si-
kumut qimaannartariaqar-
simavai. Eqqumiigivallaan-
ngilaalu aqaguani nammin-
neerlutik Niaqornanut
apuummata. »Silatoqiga-
mik«, taama oqarpoq.
Jakob Krusep nulia, Naja,
sapaammi unnuakkut sinis-
simanngilaq. Taamaammat
uiusoq tikimmat nuannaar-
neqarpoq, aappariillu panii
arfinillit, arlallit sinerissami
allami najugaqartut, anni-
laangajunnaarput. Ataata-
mi - uumalluni - angerlamut
apuuppoq.