Atuagagdliutit - 13.02.1991, Page 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 18 1991

Kap Edvard Holmimi gulteqarfimmiit kujammut isikkivia eqqaanilu nunatat.
Udsigten mod syd fra guldlejren på Kap Edvard Holm til nærliggende nunatakker. (Foto: Mia Graversen)
Guld og måske Jack Pot
Guldforekomsterne på østkysten kortlagt til oktober, men Platinovas
etablering i Nuuk er et signal til hele den internationale mineverden om nye
og bedre muligheder for Jack Pot i Grønland
toppen af Sorte Engel og ind
mod indlandsisen, og 1985
på spidsen af Nuussuaq-
halvøen.
1 1986 lavede han sit eget
efterforskningsselskab, Pla-
tinova, et børsregistreret ca-
nadiske aktieselskab, og
straks gik han i gang på
Grønlands østkyst. I dag ar-
bejder Platinova ikke kun på
østkysten men også lidt syd
for Narsaq, i Ata bdt nord
for Ilulissat, på Sigguk
(Svartenhuk), ved Qeqertar-
suaq og på Nuussuaq ved
Saqqaq.
- Der er mange mulighe-
der i Grønland, og jeg er
overbevist om, at en øget
ressourceefterforskning vil
give gode resultater, siger
han.
Jack Pot
Bob Gannicott er specielt
optimistisk efter at lands-
styret har accepteret en
række liberaliseringer af de
hidtidige koncessionsbe-
stemmelser i Fællesrådet
for mineralske råstoffer i
Grønland.
-1 70’erne og 80’erne gik
den mineralske efterforsk-
ning i Grønland næsten i
stå, fordi vilkårene var så
hårde, at den internationale
mineverden holdt sig væk
Gultisiortut qiUerifliat Kangerlussuarmi Tunumiittumi Skærgårdimiittoq.
Guldgravernes borelejr på Skærgård ved fjorden Kangerlussuaq på østkysten.
NUUK(PL) - Til sommer
fortsætter guld-efter-
forskningen i Østgrøn-
land, og senest i oktober
vil det være afgjort, om
Grønland har vundet
Jack Pot og guld-milliar-
deme vil rulle ind over
det kriseramte samfund.
- Vi skal sommeren igen-
nem bore en række huller i
den guld- og platinfore-
komst, vi har fundet på Kap
Edvard Holm, så vi kan få
klarlagt, hvor stor forekom-
sten er, siger den canadiske
direktør for Platinova, geo-
logen Bob Gannicott, til AG.
Han advarer mod at sætte
alt for stor lid til, at guldfun-
dene vil ændre hele den
grønlandske økonomi, selv-
om de foreløbige resultater
er lovende.
- Der sker altid noget sær-
ligt, når man hører om guld-
fund. Mange tror straks, at
så har man vundet Jack Pot.
Men selv om vi har fundet
guld, så er det store spørgs-
mål, om vi har fundet guld
nok til at det er økonomisk
fordelagtigt at udvinde det
nu.
At der på et tidspunkt bli-
ver tale om udvinding af
guld i Østgrønland er Bob
Gannicott dog ikke i tvivl
om.
- Jeg ved blot ikke, om det
bliver nu eller først om fem
år. De mængder, vi kender i
dag, er lige akkurat for små
til at en udvinding kan beta-
le sig. Men dels kan en stig-
ning i guldpriserne på ver-
densmarkedet pludselig æn-
dre billedet, dels kan gode
resultater til sommer ændre
det.
Ikke nok
Platinova har to efterforsk-
ningskoncessioner til guld
på Østkysten, og man har al-
lerede kortlagt den første
guld-forekomst på Skær-
gård ved Kangerlussuaq no-
genlunde midt mellem Illor-
qortormiit og Ammassalik
på østkysten.
- Vi har fundet guld, lidt
platin og mineralet palla-
dium i et to meter tykt lag på
omkring fire kvadratkilome-
ter, forklarer Bob Ganni-
cott. - Der er omkring to
gram guld pr. ton fjeld, i en
del af forekomsten er der 2,8
gram pr. ton. I alt ligger der
omkring 250 tons guld
spredt ud i 125 millioner
tons fjeld, og det lyder jo af
meget, men forholdet guld
pr. ton er lige akkurat ikke
godt nok til, at det i dag kan
betale sig at udvinde det.
Der skal investeres i lan-
dingsbane, veje, beboelse, el-
værk og etableres minegan-
ge. Hvis guldpriserne lå på
mellem 400 og 450 dollars
pr. ounze, ville det være ren-
tabelt, men i dag er guldpri-
sen kun på 380. Det er ikke
nok, men det er tæt på.
Bob Gannicott peger på,
at hvis for eksempel hjem-
mestyret går ind og dækker
nogle af etableringsomkost-
ningerne, så kan en udvin-
ding blive rentabel.
- Det er et enkelt regne-
stykke om, hvor store udgif-
terne er til brydning pr.
tons, og hvor meget guld,
der er i hver ton. I Marmori-
lik kostede brydningen om-
kring 40 dollars pr. ton, på
Østkysten må det kun koste
20-25 dollars pr. ton med de
fund, vi foreløbig har gjort -
og med den teknologi, vi
kender i dag. Men selv om
det ikke kan betale sig i dag,
så kan ny teknologi gøre
fundene rentable i løbet af få
år.
Dobbelt så god
Lige over for Skærgård lig-
ger Kap Edvard Holm, og
her mener Bob Gannicott, at
den endelige afgørelse om et
grønlandsk guldeventyr lig-
ger.
-1 den boring, vi har fore-
taget, har vi fundet to gram
guld og tre gram platin pr.
ton, og det er dobbelt så god
en koncentration som på
Skærgård, forklarer han.
- Hvis sommerens borin-
ger dokumenterer, at denne
forekomst har en rimelig
udstrækning, så er der basis
for en kommerciel udnyttel-
se, og når Kap Edvard Holm
får den nødvendige infra-
struktur, så bliver Skær-
gård automatisk rentabel at
udnytte ved samme lejlig-
hed.
Boringerne på Kap Ed-
vard Holm starter til juni og
fortsætter til oktober. Begge
forekomster ligger forholds-
vis højt og lige på kysten, så
man kan gå ind fra siden og
hente malmen.
- Hvis blot forekomsten er
stor nok, så er forholdene
meget gode, siger Bob Gan-
nitcott.
62 millioner år siden
Den canadiske geolog er op-
timistisk. Dels på grund af
de eksisterende fund, dels
på grund af de geologiske
forhold på stedet.
Historien er intet mindre
end omkring 62 millioner år
gammel. Dengang hang Ca-
nada, Grønland og Norge
sammen, og dengang levede
de gigantiske dinosaurusser
stadig på jorden.
- Vulkansk aktivitet i jor-
dens indre begyndte imid-
lertid at sende kogene lava-
strømme op til jordens over-
flade, og det skilte Grønland
fra Canada og Norge fra
Grønland, forklarer Bob
Gannicott.
- Det tog lavemasserne om-
kring 10 millioner år at køle
af, og derfor var der tid til at
for eksempel guld og platin
kunne bundfælde sig i særli-
ge lag. Det er sådan et lag, vi
har fundet, og som vi vidste
måtte findes netop på disse
breddegrader.
Det er samme vulkanske
aktivitet som den dag i dag
findes i Island, og endnu i
dag er undergrunden ved
Skærgården ikke kølet helt
af. Selv om overfladen er
iskold med permafrost, så
har Bob Gannitcott regi-
streret plus 15 grader 500
meter nede i de borehuller,
Platinova har lavet.
Datidens voldsomme vul-
kanske aktivitet skabte så
meget støv i luften, at det
tog noget af solens lys over-
alt på jorden, derfor blev det
koldere, og derfor uddøde di-
nosaurusserne.
Store forventninger
Bob Gannitcott har store
forventninger til den mine-
ralske ressourceefterforsk-
ning i Grønland, hvor han
selv har arbejdet i en årræk-
ke, og hvor hans selskab,
Platinova, i dag har i alt syv
efterforskningskoncessio-
ner.
Bob Gannicott arbejdede i
70’erne som geolog for det
canadiske mineselskab Co-
minco, der ejede Greenex og
dermed bly- og zinkminen i
Marmorilik. 1 1975 efterfor-
skede han på øen Appat ved
Uummannaq, 1976-81 på
fra Grønland, forklarer han.
- Der var for mange usik-
kerhedsmomenter, for man-
ge regler, for mange afgifter,
for meget offentlig indblan-
ding, for stor risiko til at no-
gen turde satse de store
summer, som er nødvendi-
ge.
- I mineverden er man
indstillet på at investere den
nødvendige risikovillige ka-
pital, men man skal samti-
dig være sikker på, at finder
man virkelig noget, er der
Jack Pot, så får man også del
i fortjenesten, fortsætter
Bob Gannicott, der nu flyt-
ter Platinova fra Canada til
Grønland og åbner kontor
den 4. marts i Nuuk.
Et signal
At Bob Gannicott omdanner
Platinova fra et canadisk
indregistreret til et grøn-
landsk indregistreret aktie-
selskab og flytter fysisk til
Nuuk, er »et signal« i den
nye ressourcepolitik, som
landsstyret er i færd med at
gennemføre.
- Det er et signal til den
internationale mineverden
om, at vilkårene for mine-
ralsk efterforskning i Grøn-
land har ændret sig radikalt,
forklarer direktør på hjem-
mestyrets Danmarks-kon-
tor, Lars Vesterbirk, til AG.
- Derfor har landsstyret
gennemført, at hjemmesty-
ret skyder 10 millioner kro-
ner ind i Platomina A/S og
erhverver en eller to besty-
relsesposter mod at selska-
bet bliver hjemmehørende i
Grønland, forklarer han.
- Det er vigtigt for lands-
styret at gøre den nye re-
sourcepolitik synlig for den
internationale mineverden,
og samtidig er det godt, at
der bliver lagt grunden til et
miljø omkring ressourceef-
terforskning i Grønland.
Det er landsstyrets politik,
at mineralsk efterforskning
og udvinding skal være en
centralt erhverv, og vi ved,
at blot øget efterforsknings-
aktivitet kan give en omsæt-
ning på over 100 millioner
kroner årligt.
Senere på foråret flytter
Nuna Oil A/S også selskabs-
mæssigt og fysisk til Nuuk.
- På den måde banes vejen
for at andre også etablerer
sig, og at man internationalt
forstår, at der er nye tider i
Grønland, siger Lars Vester-
birk.
Platinova vil givetvis
fremover fungerer som
»spydspids« for nye aktivite-
ter, og Bob Gannicott an-
slår, at fra i dag 10-15 efter-
forskningskoncessioner vil
der om fem år være op mod
200 rundt omkring i Grøn-
land.
- Jeg er meget imponeret
over, så hurtigt man har væ-
ret i stand til at omstille sin
lovgivning, og jeg er overbe-
vist om, at mange nu vil sat-
se på de mange mineralske
muligheder i den grønlands-
ke undergrund, siger han.
Råstofforvaltningen
må flytte
Den nye udvikling stiller og-
så nye krav til Råstofforvalt-
ningen og Grønlands geolo-
giske Undersøgelser.
- Det er dyrt at etablere
sig i Grønland, og hvis man
så desuden skal rejse til Kø-
benhavn hver gang man
skal forhandle aftaler eller
studere geologiske fakta, så
bliver det håbløst, siger Bob
Gannicott. - Det ville svare
til, at alle canadiske mine-
selskaber skulle rejse til
London hver gang, de skal
tale med myndighederne el-
ler få geologiske informatio-
ner.
Hvis den nye politik skal
blive en succes, så mener
Bob Gannicott, at Råstoffor-
valtningen må etablere sig i
Grønland, og at Grønlands
geologiske Undersøgelser
må stille sine informationer
til rådighed i Grønland.
Direktør Lars Vesterbirk
kan godt se skriften på væg-
gen:
- I løbet af få år vil det
være både upraktisk og
uforståeligt for den interna-
tioanle mineverden, at mens
arbejdet foregår i Grønland,
så skal man til København
for at forhandle aftaler og se
geologiske kort.
Der er dog ingen konkrete
flytteplaner hverken i Rå-
stofforvaltningen eller i
Grønlands geologiske Un-
dersøgelser. Hidtil har den
danske stat været modstan-
der af, at Råstofforvaltnin-
gen etableres i Grønland, og
det var allerede under hjem-
mestyreforhandlingerne et
af de store konfliktspørgs-
mål. I Grønlands geologiske
Undersøgelser er man, så-
vidt AG erfarer, mere posi-
tiv over for en flytning til
den geologi, man lever af at
undersøge.