Atuagagdliutit - 18.02.1991, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 20 1991

Suliffissaaleqineq &
poltikerit
Arbejdsløshed & politikere
INATSISARTUNUT QINERSINISSAQ qa-
nilliartuaaq. Qineqqusaarneq aallartereer-
poq, qinersisartullu qineqqusaamertit, apeq-
qarissaarnerit AG-milu allaaserisat aqqutiga-
lugit paasiniarsinnaalerpaat siunissaq qanoq
ikkumaamersoq.
Apeqqut pingaaruteqarluinnartoq tassaa-
voq: Naalakkersuinermik suliaqartut partiillu
ataasiakkaat suliffissaaleqineq qanoq iliuuse-
qarfiginiarpaat? Suliffissaaleqineq maannak-
kut atuutereersoq aammalumi suliffissaaleqi-
neq alligaluttuinnartussaq.
Suliffissaaleqisut
amerliartuin-
nassappat?
INGERLAASEQ ULLUMIKKUTUT iinnas-
sappat taava ukiualunnguit qaangiuppata nu-
naqavissut ilarparujussui suliffissaaleqisun-
ngorsimassapput. Tikisitat ilarpassuittaaq
suliffissaarukkumaarput, tamakkuli kisitsisi-
nut sunniuteqartassanngillat illussaarullutil-
lu akiliunneqarlutik Danmarkimut angerlar-
tinneqartassagamik.
Pisortat aningaasatigut aqutsineq 1987-
88-imi seqitattoorfiummalli anguniagaalersi-
mavoq atorluaanerunissaq, annikillisaanissaq
niuerfippalaartumillu ingerlatsinissaq. Grøn-
landsflyp qullersartut pisortarisimasani tunu-
armalli amigartooruterpassuani illuatungile-
rumallugit annikillilerilersimavoq. Sulisut
ilaat soraarsinneqareersimapput, sulilu
amerlanerusut tunuartinneqarumaarput.
Namminersortut suliffiutaat aningaasaataa-
ruttoortarsimapput, tamannalu suliffmnik na-
leqartarsimavoq, namminersortullu suliffiu-
taat allat annikillerisimapput, tamannalu
aamma suliffmnik naleqartarsimavoq. Brug-
seninik suleqateqalemermut atatillugu KNIp
direktøriata Flemming Boløp isertunngilaa,
brugsenit KNI-lu annikillilerisariaqassasut.
Tamanna suliffinnik naleqarumaarpoq. Nam-
minersomerullutik oqartussat allaffissuaqar-
nerat annertoorujussuuvoq, annikillileriner-
lu sullivinnik naleqarumaarpoq. Kommunit
aningaasatigut ajomartorsiortorujussuupput,
kommunillu sanaartukkaminnik annikillisit-
sinerat amerlaqisuni annertoorujussuusima-
voq, tamannalu suliffissarpassuamik naleqar-
simavoq.
INERIARTORNEQ allaqquttussaanngitsu-
mik taamatut ingerlavoq. Aningaasassakilli-
ortoqaleraangat kikkut tamarmik naleqqus-
sartariaqalersarput sulliviillu sapinngisamik
amerlasuut sipaameqalersarput. Namminer-
sortut aningaasaataaruttoorumanatik allatut
ajomartumik taamaaliorput. Pisortat sulliviu-
taat taamaaliorput politikerit oqarmata
Landskassi sipaartariaqalersoq. Pisortat al-
laffitsigut ingerlatsinerat taamaaliomissamut
pinngitsaalineqarpoq, innuttaasut akitsuuti-
nut, ineqamermut allarpassuarnullu akiliine-
rusalersimasut akileraarutinut akiliutigisar-
tagaat qaffatsinneqartuaannarsinnaajunnaar-
mata.
Pisortallumi allaffilersuussinerujussuata,
akileraartartut akiliutaasigut aningaasaler-
sorneqartup annikilliartortinneqalemera ul-
lumikkut allaqquttussaanngitsitut isigineqar-
luni qujarunneqaraluttuinnalersimavoq.
Imaapporli, namminersortut pisortallu
»akisussaassuseqarparlunnerujartortillugit«
taava aamma suliffissaaruttut amerligaluttu-
innarput, naallu tamanna naalakkersuiner-
mik suliaqartut eqqartorpallaamaveersaarta-
raluaraat taamaattoq tamanna pinngitsoorani
ajomartorsiutaavoq. Suliffissaarusimasummi
tassaapput taakku qinersisigisartagaat, naa-
lakkersuinermillu suliaqartut inuiaqatigiit si-
unissaannut ineriartornerannullu akisus-
saassuseq tigusarpaat.
Taakku qanoq isumaliorpat? Suliffissaa-
qanngitsut amerlinaveersaartinniarlugit pi-
sortat sulisitsinerat millinaveersaartinniar-
sariniarpaat? Suliffissaqanngitsut amerlina-
veersaartinniarlugit suliassaqartitsiniutinik
iluaqutaaqqissaanngitsunik pilersitsisaqat-
taarniarpat? Imaluunniit inuit ilarparujussui
isumaginnikkut ikiorsiissutinik pisartaga-
qaannassappat »akissuaassuseqartumillu«
ineriartortitsinermut isiginnaartuullutik?
AKISSUTISSAT ILAGAAT aatsitassarsior-
nerulemeq takornariartitsinerulemerlu.
Taamaaliomeq siunissaq ungasinnerusoq eq-
qarsaatigalugu ineriartortitsineruvoq. Tama-
tumali pinissaata tungaasut suut suliassaas-
sappat?
Akissutissat pingajoraat nunatsinni nioq-
qutissiomerulemeq. Tamannali aamma
imaalitsiaannaq aallartinneqarsinnaanngilaq,
pilersaarutilli ikittuaraannannguit aallartisar-
neqalersimapput. Tamakku ilagaat qaqorsaa-
siorfissaq Qaqortumiittussaq, taassumalli qa-
qorsaat Danmarkimi pisiarisartussaavaa, im-
maqa akikinnerussammat, taamaaliornerlu
»niuerfippalaarnerusussaammat«, taamaap-
palli aamma suliffissat pilersitassat ikinne-
russapput.
Periarfissat sisamagaat tikisitanik angerla-
rartitsinissaq, tamannalu kalaallit ilarpassui-
sa tusamarisaqaat. Taamaalippami ajomar-
torsiutaarutissaagut, taamatut eqqarsartan-
nguatsiarput. Tikisitalli ilarpassui isumami-
neersumik angerlartarumaarput, ilaatigut pi-
sortat annikillilerinerannik ilaatigullu kalaal-
lit sulisussat ilinniartitaanerulernerannik
peqquteqartumik, tamannalu suliffissaarusi-
masut amerlassusiannut sunniuteqarumaar-
poq.
Periarfissarli allarluinnaq tassaavoq, suut
tamarmik kalaallisut ingerlanneqalersuuga-
luarpata taava suut tamarmik oqinnerulissa-
galuamerat. Kalaallilliuna oqaasiisa ataavar-
tinneqarnissaat sakkortusameqarnissaallu
qanorluunniit pingaartigigaluarpat, taava
oqaatsit - ajoraluartumik - imminni naam-
manngitsut inuup suliffimmik aalajangersi-
masumik ingerlatsisinnaanissaanut, naak
inuit ilaat oqamiartaraluartut oqaatsinik atu-
illuarsinnaaneq suliamut pikkorissarsima-
nermit pingaaruteqarnerusoq. Assersuut:
Tusagassiortoq pikkorissoq, kalaallisut oqa-
lussinnaasoq, aaqqissuisoqarfimmi sumi-
luunniit piumaneqarnerpaajusarpoq - tusa-
gassiortoriumaneqamerpaasarlunilu. Imaan-
ngilarli tusagassiortoq kalaallisut oqalussin-
naanini pissutigiinnarlugu tusagassiortutut
pikkorissuusartoq.
QULARNANNGIVISSUMIK qineqqusaar-
nermi periarfissarpassuarnik saqqummius-
suisoqarumaarpoq, qinersisartullu nammin-
neerlutik aalajangerumaarpaat siunnersuutit
sorliit maannakkut ajomartorsiutaasunut,
tassalu suliffissaarusimasut amerliartuinnar-
nerannut, aaqqiissutaassallutik piukkunnaa-
teqarnerpaanersut. Suliffissaaleqisummi
amerlavallaarujussuareerput.
LANDSTINGSVALGET nærmer sig. Valg-
kampen er i gang, og det er tiden, hvor væl-
gerne på vælgermøder, i spørgeprogrammer
og i AG’s spalter kan gå tæt på politikerne for
at finde ud af, hvordan fremtiden skal blive.
Et meget centralt spørgsmål er: Hvad vil
politikerne og de enkelte partier gøre ved
arbejdsløsheden? Ved den arbejdsløshed, vi
allerede har, men sandelig også ved den vok-
sende arbejdsløshed, vi vil få.
Skal vi have flere
og flere
arbejdsløse?
FORTSÆTTER DEN NUVÆRENDE ud-
vikling, så vil vi i løbet af ganske få år få et
samfund, hvor store dele af den hjemmehø-
rende befolkning er eller bliver arbejdsløs.
Mange tilkaldte vil også blive det, men de vil
forsvinde ud af statistikken, fordi de mister
deres bolig, får en enkeltbillet og smides re-
tur til Danmark.
Lige siden den offentligt styrede økonomi
brød sammen i 1987-88 har nøgleordene i den
økonomiske krise været øget effektivitet, ra-
tionalisering og forretningsmæssig drift.
Royal Greenland har effektiviseret, og det
har kostet arbejdspladser. Grønlandsfly har
efter afskedsreceptioneme med deres admi-
nistrerende direktør måttet tage konse-
kvenserne af et rekordunderskud og ind-
skrænket. Det har kostet arbejdspladser, og
det vil sikkert koste endnu flere. Flere priva-
te virksomheder er gået konkurs, og det har
kostet alle deres arbejdspladser, mens andre
private virksomheder har rationaliseret, og
det har også kostet arbejdspladser. KNI-di-
rektør Flemming Bolø lægger ikke skjul på,
at en fusion med brugserne betyder, at der
skal rationaliseres både i brugserne og KNI.
Det koster arbejdspladser. Hjemmestyrets
administration er alt for stor, og nedskærin-
ger koster arbejdspladser. Kommunerne har
store økonomiske problemer, og efter at man
mange steder har bygget kæmpe kommunale
paladser, så skal der nu skæres hårdt ned, og
det koster mange arbejdpladser.
DER ER EN UAFVIGELIG indre logik i den-
ne udvikling. Når økonomien går i stå, så må
alle tilpasse sig for at sikre så mange argbejd-
spladser som muligt. De private tvinges til
det, fordi alternativet er konkurs. De offentli-
ge virksomheder tvinges til det, fordi politi-
kerne må spare på Landskassens penge. Den
offentlige administration tvinges efterhån-
den til det, fordi stadigt øgede skattebyrder
bliver en provokation mod skatteborgerne,
der i forvejen belastes af øgede afgifter, hus-
lejestigninger og meget mere.
I dag er det da også accepteret som ansvar-
ligt og nødvendigt, at der skæres ned, og
inden for det offentlige er det kun godt, at der
bliver ryddet op i bureaukrati og tomgang,
som til syvende og sidst skal betales af skat-
teborgerne.
Men tilbage bliver, at jo mere »ansvarlige«
private såvel som offentlige arbejdsgivere er,
desto flere bliver arbejdsløse, og selvom poli-
tikerne ikke gerne taler om det, så er det
først og fremmest deres problem. Det er de-
res vælgere, der bliver arbejdsløse, og det er
politikerne, der påtager sig ansvaret for sam-
fundets fremtid og udvikling.
Hvad forestiller de sig? At holde mange
kunstigt beskæftiget i den offentlige sektor
for at undgå flere arbejdsløse? At etablere
mere eller mindre nytteløse beskæftigelses-
projekter for at holde arbejdsløsehedspro-
centen nede? Eller at en masse mennesker
skal på socialhjælp og kikke på den »ansvarli-
ge« udvikling?
NOGLE AF SVARENE er øget minedrift og
øget turisme. Men det er en mere langsigtet
udvikling. Hvad skal skabe beskæftigelse
indtil da?
Et tredie svar er øget hjemmemarkedspro-
duktion. Men det er også mere langsigtet, og
der er meget, meget få projekter på vej. Et af
dem er sæbefabrikation i Qaqortoq, men hvis
alle alligevel køber sæben i Danmark, fordi
den måske er lidt billigere, og fordi de skal
være »forretningsmæssige«, så giver det ik-
ke mange arbejdspladser.
Et Ijerde svar er at sende de tilkaldte retur,
og det klinger jo godt i nogle grønlandske
ører. Så er alle problemer løst mener eller
måske snarere tror de. Men dels vil en del
udsendte blive sendt retur på grund af ratio-
nalisering inden for det offentlige, dels er det
ikke uddannet grønlandsk arbejdskraft, der
vil dominere arbejdsløshedstallet.
Et helt tolvte svar er, at hvis alt foregår på
grønlandsk, så bliver alt meget bedre. Men
uanset vigtigheden af at bevare og altid styr-
ke det grønlandske sprog, så er sproget -
desværre - ikke i sig selv en garanti for, at en
person kan bestride et givent job, selvom
nogle prøver at få det til at se ud som om de
faglige kvalifikationer helt kan underordnes
de sproglige. Et eksempel: En dygtig journa-
list, der taler grønlandsk, er klart nummer ét
på enhver redaktion - og meget efterstræbt
på pressens arbejdsmarked. Men en journa-
list, der taler grønlandsk, er ikke automatisk
en dygtig journalist.
DER ER GIVETVIS mange andre svar her i
valgkampen, og den enkelte vælger må selv
afgøre, hvilke der er saglige nok til at løse det
helt påtrængende problem, at der bliver flere
og flere arbejdsløse, hvis den nuværende ud-
vikling fortsætter. Der er allerede alt for
mange.