Atuagagdliutit - 25.02.1991, Qupperneq 6

pMWOOWCMWMWj

Taalliortup
silarsuaanit
Timip pisuussutaasa
itertilermannga
misigilerlugu malugilerpara
takutittuaraanga tamaginnik
isigitillunga, misigitillunga
- tupigusuppunga ineriartoqigavit
timip pisuussutaanik
nutaaliaasunik sunningaasutit
nammineq piginngisannik
allat piinik tikisitanik
sunningaalluta ilikkalerpagut
malugilerpara misigilerpara
ineriartungaassusermut qilersimallunga
ineriartussusermut ilaaqataallunga
malugisar tu arpar alumi maqaasineq Sunni
inuup pisuussutaa
tarnima ujartugaa
ineriartornissaa
ujartugaanani saneqqutaarneqartuartoq
iginneqartutut
puigugaasutut kingulliullugu
timip pisuussutaanit
ajanneqartuartoq soorlu
mattunneqartutut
- itipalaartaraarmi-aa ilaanni
timip pisuussutai malugilerlugit
malinnilipalaartaraaq ilaanni
kataqqajaalluni, kingulliulluni
ilaarusuttoq massa
timip pisuussutaanut
ineriartupiloortunut
amerlaqisunut
Salomine Tobiassen -17. januar 1989
i
I
S
i
i
i
1
i
i
i
§
p
i
s
s
si
1
5l5l5lSl5l515l5l5l515I5løl51515l515l515M5lSl5lSl5151SlSM515l5lt
Restaurant
»KRISTINEMUT«
- siden 1954
ugMilbud
Fra Mandag - Søndag
Hvidvinsrand med mandariner
rejesalat, flutes og smør
Steak af kalvemørbrad
med champignon a la Creme
grøntsager-pommes frites og grilltomat
Kr. 85.-
I
ir frit fra menukortet
---------f & ----------
Bordbestilling på Tlf: 2 12 40
Byens spise- og Danserestaurant.
Krostue. Hygge-stemning og god musik.
Vi ses på KRISTINEMUT!
m
Si
1
i
i
s
s
pH
i
Ny musik THE KING
Fri entré hele året
Husk Kristinemut's Diner Transportable.
Ring og få et tilbud, tlf. 2 12 40
Ej
I
P
1
§
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 23 1991
Kalaallit Eqqumiitsuliortut Peqatigiifliaxini Nuummiittu-
mi siulersuisut. Saamerlermiit Kaj Rosing Carlsen, Ole Pe-
tersen, Frederik »Kunngi« Kristensen, Karl Kristoffersen
Jens Leibardt-ilu. (Ass.: Knud Josefsen).
Den nye bestyrelse i foreningen for grønlandske kunstnere
i Nuuk. Fra venstre Kqj Rosing Carlsen, Ole Petersen, Fre-
derik »Kunngi« Kristensen, Karl Kristoffersen og Jens Lei-
bardt. (Foto: Knud Josefsen).
Nuuks kunstnere samles
De grønlandske kunstneres forening vil have et udstillingssted
NUUK - Vi kan ikke læn-
gere være tilskuere til
ødelæggelsen af vores
grundlæggende kultur-
værdier. Derfor har vi
dannet en forening
»Nuummi Kalaallit Eq-
qumiitsuliortut«, der
udelukkende skal have
grønlandske kunstnere
som medlemmer.
Det siger formanden for
den nye forening, Jens Leib-
hardt og næstformand, Fre-
derik »Kunngi« Kristensen,
begge kunstnere, til AG.
- Formålet med den nye
forening er, at få alle grøn-
landske kunstnere i Nuuk
til at blive medlemmer i for-
eningen. Den skal arbejde
for at bevare den arv, vi har
fået af vore forfædre. Andre
nationer værner om deres
kulturværdier som hulema-
lerier, lerarbejde mv, men vi
i Grønland har nærmest væ-
re tilskuere til de ødelæggel-
ser, som andre har påført os
gennem deres »grønland-
ske« kunstværker, selv om
de ikke har den grønlandske
ånd, som vi har fået foræret
i form af den kunst, som vi i
dag stadig har en del af, si-
ger Jens Leibhardt, som bli-
ver støttet af »Kunngi«:
-1 vores forening vil vi ar-
bejde for at få et udstillings-
sted, hvor alle grønlandske
kunstnere kan udstille deres
værker enten som malerier,
skulpturer mv. Vi vil også
have et samarbejde med na-
tionalmuseet, som har male-
rier af Aron Fra Kangeq, Ja-
kob Danielsen mv. Malerier-
ne kan udstilles i vores kom-
mende udstillingssted, hvor
skolebørn og unge kan lære
noget om deres landsmænds
arbejder, siger »Kunngi«.
Jens Leibhardt holder sig
ikke tilbage for at få ændret
børnenes undervisning i
formning på skolerne.
- Børnene i dag bliver un-
dervist i at lave forskellige
former af plastic, ler mv.,
men vi har noget, som de an-
dre nationer ikke har, og
som de aldrig har arbejdet
med. Fedtsten og meget an-
det har vi heroppe i Grøn-
land, som børnene kan have
fornøjelsen at arbejde med,
siger Jens Leibhardt.
Levebrød
Den nyorettede forening
skal også arbejde for at få
andre nationers kunstnere
til at komme til Grønland og
holde kunstudstillinger. De
to kunstnere er dog ikke til-
fredse med de næringsdri-
vendes metoder, når det
gælder salg af kunstværker.
- Jeg er ikke den person,
der hver 14. dag eller en
gang om måneden henter
lønnen fra en arbejdsplads.
Jeg lever af min kunst, og
nogen gange tager det 2-3-4
måneder før jeg endelig får
penge for mit arbejde, da
forretninger, som vi har
solgt kunstværket til, har
problemer med at få solgt de
forskellige ting, som vi har
arbejdet med i længere tid.
De forhøjer prisen, så vi
kan godt forstå, at kunderne
ikke vil købe dem. De fordy-
rer jo vores pris for at få en
avance, siger Frederik
»Kunngi« Kristensen.
Udover den nye forening i
Nuuk findes der også en
grønlandsk kunstnerfore-
ning i Sisimiut. Flere er på
vej, og når de forskellige for-
eninger er realiseret, er det
planen, at der skal holdes et
landsmøde til sommer i
Knud Rasmussenip Højsko-
lia i Sisimiut for at danne et
kunstnerforbund.
Inigisaminm inuusaataannaq
Henrik Ibsen (1818-1906)
atuakkiortorsuuvoq. Norge-
miuuvoq Nunanilu Avan-
narlerni tusaamasaangaar-
luni. Isiginnaartitsissusiaa
»Et Dukkehjem«, 21. decem-
ber 1879-imi Det Kgl. Tea-
terimi Københavnimiittumi
isiginnaartitsissutigineqaq-
qaarsimavoq.
Kalaallisut nutsigaalluni
aqqata eqarineqarnissaa
paasiuminaatsinneqarnis-
saalu qularutissaanngilaq.
Isiginnaartitsisutimmi ima-
risaa iserfigigaanni paasi-
narsisussaagaluarluni eqar-
poq.
Atuakkap inuttaa pin-
gaarneq tassavoq arnaq No-
ra. Nora arnaavoq nammi-
neerusuttoq. Arnaq qiler-
sorsimanerminik qatsussil-
luinnarsimasoq. Kiffaan-
ngissuseqarumasoq aamma
akisussaafeqarumasoq.
Nora namminersoruma-
galuaqaluni taamaattoq so-
orluuna erseqqivissumik
oqaatigigaa qanoq atsigisu-
mik naalakkisaartinneqar-
lunilu naalakkersorneqarni-
ni. Ajoraluartumilli atuak-
kap naggataani Norap pitut-
torneqarnini aqunneqarpal-
laarninilu, naak nammineq
aamma uiminik puupassaa-
rillaqqeruttorluni, sakkor-
tuuliuutigereeramigit im-
minut aaginnarpoq.
Apeqquterpassuit akissu-
tissartaqanngitsut atuar-
tussalli nammineq akissu-
tissarsiniagassai saqqum-
merput:
Nora misigissutsiminik,
m aha gisart akkam in ik atu-
garisaminillu narrulerluni
aniva? Sumunnarpa? Immi-
nut iluatigiunnaarpa? Uini
qimannerpaa allami immi-
nut nakussassarniarluni
imaluunniit atsiornini ator-
nerlukkamiuk ersiulerluni
annilaangangaalerluni tu-
nuaannarpa?
Aamma imaassinnaava
uiata, tassa an gutip naala-
gaassusiata, pisarigaa?
Noralli oqariartuutaa er-
seqqilluarpoq: Inuuvunga
misigissusilik. Uangaqar-
punga. Inuusaataanngilan-
ga!
Isiginnaartitsissut piso-
qaagaluartoq Frederik Niel-
senimit kalaallisuunngortil-
luagaanermigut suli nutar-
temeqarnerusinnaanngor-
poq, immaqa allaat ullumik-
kut naligiilluta inooqqullu-
tamut uummarissaatigissal-
lugu piukkunnarluinnar-
tussaagaluarluni.
Ilami aamma uagut pisoq-
qanik nutarterineq pisaria-
qartissinnaasarunaraluar-
parput. Soorlu Ingmar
Bergman-ip nutarsagaa »Et
Dukkehjem«, Henrik Ib-
sen-ip isiginnaartitsissusi-
aa, qanittukkut Det Kgl. Te-
aterimi Københavnimiittu-
mi isiginnaartitsissutaasi-
masoq ima Thomas Bred-
storff-imit oqaasertaligaal-
luni: »Isiginnaartitsissut
taanna uummatikkut an-
nerfissaavoq isiginnaartitsi-
sarnerullu oqaluttuarisaa-
nerani qaangerneqarsin-
naanani.«
Atuakkap imarisaani
inuttarititaasut allat Nora-
mut tinnersaaginnartutut
tapiutaannartullu ikkaluar-
tut Norap uumassusilerne-
qarujussuarneranut kimis-
saliipput oqallissaarisuullu-
tillu.
Isiginnaartitsissut nali-
mini ukiullu untritillit sin-
nerlugit ingerlaneranni an-
gutinik aalassatsitsiinnara-
ni aamma arnat atugaannik
isumaannillu ilaqutaasunik
puilalersitsisimavoq.
Qarasaasiamut nuunnera
ilaatigut qiasunngunartu-
nik kukkuneqartarpoq.
Atuakkap saqqaa nutaali-
amik aaqqissugaavoq. Im-
maqa aamma taanna aalas-
saataassaaq.
Aqju