Atuagagdliutit - 25.02.1991, Blaðsíða 10

Ujartukkat: Siunnersuutit
Grønlandsbanki nalutseriassamaarluni »silussi-
maannarpallaaimginnerarpoq«
NUUK(KK/MB) - Grøn-
landsbankip aningaa-
sat ajornartorsiutigai.
Aningaasaateqarpal-
laarami. Imatut paasil-
lugu, aningaaserivim-
mut taarsigassarsini-
artukippallaartarpoq.
Tamannalu ajorluin-
narpoq. Milliartit af-
faannik 10 procentinik
ernialinnik obligatio-
niniititsineq pitsaan-
nginnerulluni 13-inik
16 procentinilluunniit
ernialinnik taarsigas-
sarsisitsilluni inuiaqa-
tigiinnut iluaqutaatit-
sineq pitsaaneruvoq.
Grønlandsbankip taar-
sigassarsiarititagai 1989-
imiit 1990-imut 780 milli-
oner kroniniit 510 million-
er kroninut ikileriarsi-
mapput. Tamatumunnga-
lu pissutaasut ilagaat aali-
sartut ajomartorsiortut
sivisuumik akilersugassa-
nik taarsigassarsisinne-
qarnissaannik ESU-miil-
lu qularnaveeqqusiiffigi-
neqartumik taarsigassar-
siat akilerneqarnissaan-
nik inatsisartut ukiaq
manna aalajangernerat,
pissutaasulli aamma ila-
gaat inuinnaat Grøn-
landsbankimiit aningaa-
sanik taarsigassarsiniar-
tarpallaarunnaarsimane-
rat.
Taarsigassar-
sisoqarsinnaavoq
- Pitsaasumik siunner-
suuteqarit, taava uagut
aningaasaliissaagut!
Grønlandsbankip di-
rektøriata tullia Frank
Kristensen taamatut ka-
jumissaaruteqarpoq, nas-
suerutigaali tamanna ma-
linneqarnavianngitsoq: -
Sullittakkagut nutaanik
ingerlalluarsinnaasunillu
aallartitsiniarlutik uagut-
sinnut taarsigassarsinias-
saajusavinnikuupput. Su-
li amerlanerujussuarnik
taarsigassarsisitsisinnaa-
galuarpugut, ullumikkulli
taamaaliorumasoqartan-
ngilaq.
- Tamanna ajuusaaruti-
gisorujussuuarput, ani-
ngaasaatigummi kalaalli-
ni inuiaqatigiinnik suli-
sikkusukkaluaqigatsigit.
Aningaasaatigummi inui-
aqatigiit taakku sipaa-
gaanneersuupput.
Uaguttaaq
sapilsertara-
luarpugut
AG: - Taarsigassarsiso-
qartannginnera Grøn-
landsbankip taarsigassar-
siniartunut piumasaqar-
pallaartameranik peqqu-
teqarpa?
Frank Kristensen: -
Naagga, uanga isumaqar-
luinnarpunga uagut ajor-
nasaarussivallaartartutut
oqaatigineqarsinnaan-
ngilluinnartugut. Katillu-
git 800 millioner kroninik
taarsigassarsisitsisimal-
lutalu qularnaveeqqusii-
simavugut, Nuna Bankilu
1.516 millioner kroninut
taamaaliorsimavoq. Ua-
gut 17,8 millioner kronit
annaasanut matussutis-
satut immikkoortissima-
vagut, Nuna Bankilu 34,7
millioner kroninik immik-
koortitsisimavoq.
- Taamaalillutik ani-
ngaaseriviit marluk taak-
ku tam arm ik immikkut
taarsigassarsiatigut qu-
lamaveeqqusiussatigullu
annaasassanut matussu-
tissaminnik 2 1/4 procen-
tinik immikkoortitaqarsi-
mapput. Uagut sanilitsi-
tuulli annaasaqaratarsin-
naaneq annilaangagin-
ngitsigaarput, - uagulli
iluatsinnavianngereersut
peqataaffigiumaneq ajor-
pagut. Taamaaliornissar-
mi aningaaserivimmut
sullinneqartumulluunniit
iluaqutaanavianngilaq.
Inuiaqatigiinnut ilaavugut
Assakaasut ingerlaavarnissaat Nuna Bankip
soqutigisaraa
NUUK(KK/MB) - Im-
mitsinnut tukkortor-
suartut pinnata ilua-
naarniarfittulli isigi-
vugut: Kalaallit Nu-
naanni aningaaserivi-
ugut, niuerfiuvugullu
tamatuminnga ilua-
naaruteqartartoq.
Taamaassuserpullu
ajorinngilluinnarp ar-
put, Nuna Bankip di-
rektøria René Nielsen
oqarpoq.
Inuiaqatigiinnulli
akuulluinnarluta inooqa-
taagutta aatsaat angunia-
garput tamanna naam-
massisinnaavarput, taa-
maatumiguna aningaase-
rivik assakaasut ingerlaa-
vartinnissaannut peqa-
taasariaqartoq. Taamaali-
unngikkutta uagut nam-
mineq ingerlaavarnissat-
sinnut tunngavissarput
aserussavarput, direktør
René Nielsen oqarpoq.
Tre kvart milliartit
Aningaaseriviit marluu-
sut ukiumoortumik naat-
sorsuutaat tunngavigalu-
git AGip inuutissarsiuti-
nut immikkoortortaa
naatsorsuitsiarsimavoq.
Grønlandsbankimut
toqqortitat 934 millioner
kroniusumapput taarsi-
gassarsiarititallu 510 mil-
lioner kroniusimallutik.
Allatut oqaatigalugu toq-
qortitat 54,6 procentii
taarsigassarsiaritipneqar-
simapput.
Nuna Bankimut toq-
qortitat 839 millioner kro-
niusut 54,6 procentii taar-
sigassarsiaritinneqarsi-
masuuppata taava ani-
ngaaseriviup taassumap
taarsigassarsiarititai 458
millioner kroniusimassa-
galuarput. Taamatulli pi-
soqarsimanngilaq, - tassa
aningaaseriviup taassu-
map 1.226 millioner kro-
nit taarsigassarsiaritissi-
mammagit.
Nuna Bankip taarsigas-
sarsiaritissimasai Grøn-
landsbankip taarsigassar-
siaritissimasaanut naa-
pertuuttunngortinneqas-
sagaluarpata taava Nuna
Bankip 768 millioner kro-
nit utertitissagaluarpai.
Tre kvart milliuunillu
taakku utertinneqassa-
suuppata assakaasorpas-
suit unissagaluarput...
Slpaagaqarneq
- Kalaallit Nunaanni ani-
ngaasaqarniarnikkut
ajomartorsiutit annertoo-
rujussuit ilaat naatsorsui-
nitsigut erserpoq, - tassa-
lu sipaagaqartoqanngin-
nera, René Nielsen oqar-
poq. Kalaallit Nunaanni
Danmarkimiit sunniivigi-
neqartarpallaarunnaas-
sappat sipaartoqartarnis-
saa pimoorullugu kaju-
missaarutigineqartaria-
qarpoq, qallunaat ani-
ngaasataat pinnatik ka-
laallilli aningaasaataat
aningaaseriviit sulineran-
ni tunngavigineqaleqqul-
lugit.
- Aningaasanimmi Dan-
markimiit taarsigassarsi-
sinnarluni Kalaallit Nu-
naanni taarsigassarsisit-
seqqittarneq eqqortumik
niuernerunngilaq, aap-
paatigulli aamma unnu-
akkut sinilluartarumaan-
narluni suut tamaasa im-
miniiginnarsinnaanngila-
gut. Kalaallit Nunaanni-
mi inuiaqatigiinnut suti-
gut tamatigut ilaalluin-
narpugut.
Sapilserpugut
- Ingerlatseriaaserput
1980-ikkunni allanngor-
tissimavarput, kalaallit
aalisamerannut aningaa-
saliinerusalersimagatta.
Kalaallit inuiaqatigiit
ingerlalluarnerulemis-
saannut tamatumunnga
peqataasimanerput ullu-
mikkut peqqissimissutigi-
sanngeqaarput. Aalisar-
neq ullumikkut ajornar-
torsiorlluvoq, tamannalu
aamma Nuna Bankimi
malugisimasaqaarput.
Aalisarneq 1980-ikkunni
iluanaarutigisimavarput,
ullumikkulli aalisarneq
taannarpiaq annaasaqaa-
tigisalersimavarput. Kisi-
annili tassa atugassariti-
taasut taamaapput, ta-
mannalu Nuna Bankip
nalunngilluinnarpaa, Re-
né Nielsen oqarpoq.
imufomkiitiimwintrsortut

PRIVAT ERHVERV
- Vi er en del af samfundet
Det er i Nuna Banks interesse at holde hjulene i gang
NUUK(KK) - Vi har ik-
ke et filantropisk, men
et rent kommercielt
syn på os selv: Vi er en
bank i Grønland, som
laver forretninger og
tjener penge på det. Og
det har vi det ganske
udmærket med, siger
direktør René Nielsen
i Nuna Bank.
- Vi kan imidlertid kun
opfylde denne målsæt-
ning, hvis vi arbejder i et
levende samfund, og der-
for skal banken være med
til at holde hjulene i gang.
Ellers fjerner vi vor egen
eksistensberettigelse, si-
ger direktør René Nielsen.
Tre kvart milliard
AG’s »Privat Erhverv«
har lavet et simpelt regne-
stykke på baggrund af de
to bankers årsregnskaber.
Grønlandsbanken har
et indlån på 934 millioner
kroner og et udlån på 510
millioner kroner. 54,6
procent af indlånene bli-
ver med andre ord lånt ud
igen.
Nuna Bank har et ind-
lån på 839 millioner kro-
ner, og skulle banken vi-
derelåne 54,6 procent,
svarer det til 458 million-
er kroner. Det har banken
imidlertid ikke sort, - det
faktiske tal er 1.226 mil-
lioner kroner.
Skulle Nuna Banks ud-
René Nielsen: - Kalaallit
sipaarniarnerulersaria-
qarput.
René Nielsen: - Opspari-
ngen må stimuleres i
Grønland. (Foto: Knud
Josefsen).
lån på decimalen svare til
Grønlandsbankens udlån,
måtte Nuna Bank trække
lån for 768 millioner kro-
ner tilbage. Uden denne
tre kvarte milliard kroner
ville mange hjul gå i stå...
Opsparing
- Vor regnskab viser en af
de virkelig store skavan-
ker ved den grønlandske
økonomi, - nemlig den
manglende opsparing, si-
ger René Nielsen. Hvis
Grønland i højere grad vil
frigøre sig for dansk ind-
flydelse, er det bydende
nødvendigt at stimulere
opsparingen, så det ikke
er danske, men grøn-
landske penge, som ban-
kerne får at arbejde med.
- Det er nemlig ikke no-
gen særlig god forretning
at låne penge i Danmark
og viderelåne dem i Grøn-
land, men på den anden
side kan vi ikke blot lade
stå til for at sikre os selv
en rolig nattesøvn. Vi er
på godt og ondt en aktiv
del af det grønlandske
samfund.
VI satsede
- Vi lagde i 1980’erne en
forretningstrategi, der
satsede på det grønlands-
ke fiskeri. Det har vi ikke
fortrudt i dag, for vi var
med til at skabe en dyna-
mik i det grønlandske
samfund. I dag er fiskeriet
i krise, og det giver døn-
ninger langt ind i Nuna
Bank. Vi tjente penge på
fiskeriet i 1980’erne, og vi
afsætter i dag penge til tab
på det samme fiskeri. Men
det er spillets regler, og
dem kender Nuna Bank,
siger René Nielsen.
Efterlysning: Gode ideer
Grønlandsbanken afviser, at den lurepasser
NUUK(KK) - Grøn-
landsbanken har et
problem, som hedder
penge. Dem har ban-
ken nemlig for mange
af. Sådan at forstå, at
alt for få kunder øn-
sker at låne penge i
banken. Og det er
slemt. Det er ikke nært
så sjovt at have en halv
milliard kroner ståen-
de i tørre obligationer
til en rente på 10 pro-
cent som at sende pen-
gene ud og arbejde i
samfundet til 13 eller
16 procent i rente.
Alene fra 1989 til 1990
faldt Grønlandsbankens
udlån meget drastisk fra
780 millioner kroner til
510 millioner kroner. Det
skyldtes blandt andet
landstingets beslutning i
efteråret om at lade lands-
kassen yde langfristede
lån til det betrængte fiske-
ri og tilsvarende indfri
ESU-garanterede lån,
men også de private kun-
ders lyst til at låne penge i
Grønlandsbanken er fal-
dende.
Plads til flere udlån
- Kom med en god idé, og
vi finansierer den!
Denne direkte opfor-
dring kommer fra under-
direktør i Grønlandsban-
ken Frank Kristensen,
som samtidig må erkende,
Frank Kristensen: - Pit-
saasunik siunnersuute-
qartoqarli!
Frank Kristensen: - Go-
de ideer efterlyses! (Foto:
Knud Josefsen).
at den ikke bliver efter-
kommet: - Vi ser så godt
som aldrig vore kunder
henvende sig i Grønlands-
banken for at få finansie-
ret et nyt bæredygtigt ini-
tiativ. Vi har plads til
mange flere udlån, men de
eksisterer ikke i dag.
- Det er vi meget kede
af, for vi så helst vore pen-
ge arbejde i det grønlands-
ke samfund. Det er jo fra
opsparingen i det samme
samfund, at pengene
stammer.
Vi tager skam også
vore chancer
AG: - Skyldes de manglen-
de udlån ikke, at Grøn-
landsbanken kræver både
livrem og seler af sine de-
bitorer?
Frank Kristensen: -
Nej, jeg synes bestemt ik-
ke, at vi kan beskyldes for
at »lurpasse«. Vi har ud-
lån og garatier for til sam-
men 800 millioner kroner,
mens det tilsvarende tal i
Nuna Bank er 1.516 mil-
lioner kroner. Vi har afsat
17,8 millioner kroner til
tab og hensættelserne,
mens Nuna Bank har af-
sat 34,7 millioner kroner.
- For begge banker gæl-
det det således, at vi har
afsat 2 1/4 procent til tab
på lån og garantier. Vi er
altså lige så risikovillig
som vor kollega på den an-
den side af gågaden, - men
vi går ikke ind i et engage-
ment, som på forhånd er
dødsdømt. Det kan hver-
ken banken eller kunden
være tjent med.