Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 25.02.1991, Síða 10

Atuagagdliutit - 25.02.1991, Síða 10
 Ujartukkat: Siunnersuutit Grønlandsbanki nalutseriassamaarluni »silussi- maannarpallaaimginnerarpoq« NUUK(KK/MB) - Grøn- landsbankip aningaa- sat ajornartorsiutigai. Aningaasaateqarpal- laarami. Imatut paasil- lugu, aningaaserivim- mut taarsigassarsini- artukippallaartarpoq. Tamannalu ajorluin- narpoq. Milliartit af- faannik 10 procentinik ernialinnik obligatio- niniititsineq pitsaan- nginnerulluni 13-inik 16 procentinilluunniit ernialinnik taarsigas- sarsisitsilluni inuiaqa- tigiinnut iluaqutaatit- sineq pitsaaneruvoq. Grønlandsbankip taar- sigassarsiarititagai 1989- imiit 1990-imut 780 milli- oner kroniniit 510 million- er kroninut ikileriarsi- mapput. Tamatumunnga- lu pissutaasut ilagaat aali- sartut ajomartorsiortut sivisuumik akilersugassa- nik taarsigassarsisinne- qarnissaannik ESU-miil- lu qularnaveeqqusiiffigi- neqartumik taarsigassar- siat akilerneqarnissaan- nik inatsisartut ukiaq manna aalajangernerat, pissutaasulli aamma ila- gaat inuinnaat Grøn- landsbankimiit aningaa- sanik taarsigassarsiniar- tarpallaarunnaarsimane- rat. Taarsigassar- sisoqarsinnaavoq - Pitsaasumik siunner- suuteqarit, taava uagut aningaasaliissaagut! Grønlandsbankip di- rektøriata tullia Frank Kristensen taamatut ka- jumissaaruteqarpoq, nas- suerutigaali tamanna ma- linneqarnavianngitsoq: - Sullittakkagut nutaanik ingerlalluarsinnaasunillu aallartitsiniarlutik uagut- sinnut taarsigassarsinias- saajusavinnikuupput. Su- li amerlanerujussuarnik taarsigassarsisitsisinnaa- galuarpugut, ullumikkulli taamaaliorumasoqartan- ngilaq. - Tamanna ajuusaaruti- gisorujussuuarput, ani- ngaasaatigummi kalaalli- ni inuiaqatigiinnik suli- sikkusukkaluaqigatsigit. Aningaasaatigummi inui- aqatigiit taakku sipaa- gaanneersuupput. Uaguttaaq sapilsertara- luarpugut AG: - Taarsigassarsiso- qartannginnera Grøn- landsbankip taarsigassar- siniartunut piumasaqar- pallaartameranik peqqu- teqarpa? Frank Kristensen: - Naagga, uanga isumaqar- luinnarpunga uagut ajor- nasaarussivallaartartutut oqaatigineqarsinnaan- ngilluinnartugut. Katillu- git 800 millioner kroninik taarsigassarsisitsisimal- lutalu qularnaveeqqusii- simavugut, Nuna Bankilu 1.516 millioner kroninut taamaaliorsimavoq. Ua- gut 17,8 millioner kronit annaasanut matussutis- satut immikkoortissima- vagut, Nuna Bankilu 34,7 millioner kroninik immik- koortitsisimavoq. - Taamaalillutik ani- ngaaseriviit marluk taak- ku tam arm ik immikkut taarsigassarsiatigut qu- lamaveeqqusiussatigullu annaasassanut matussu- tissaminnik 2 1/4 procen- tinik immikkoortitaqarsi- mapput. Uagut sanilitsi- tuulli annaasaqaratarsin- naaneq annilaangagin- ngitsigaarput, - uagulli iluatsinnavianngereersut peqataaffigiumaneq ajor- pagut. Taamaaliornissar- mi aningaaserivimmut sullinneqartumulluunniit iluaqutaanavianngilaq. Inuiaqatigiinnut ilaavugut Assakaasut ingerlaavarnissaat Nuna Bankip soqutigisaraa NUUK(KK/MB) - Im- mitsinnut tukkortor- suartut pinnata ilua- naarniarfittulli isigi- vugut: Kalaallit Nu- naanni aningaaserivi- ugut, niuerfiuvugullu tamatuminnga ilua- naaruteqartartoq. Taamaassuserpullu ajorinngilluinnarp ar- put, Nuna Bankip di- rektøria René Nielsen oqarpoq. Inuiaqatigiinnulli akuulluinnarluta inooqa- taagutta aatsaat angunia- garput tamanna naam- massisinnaavarput, taa- maatumiguna aningaase- rivik assakaasut ingerlaa- vartinnissaannut peqa- taasariaqartoq. Taamaali- unngikkutta uagut nam- mineq ingerlaavarnissat- sinnut tunngavissarput aserussavarput, direktør René Nielsen oqarpoq. Tre kvart milliartit Aningaaseriviit marluu- sut ukiumoortumik naat- sorsuutaat tunngavigalu- git AGip inuutissarsiuti- nut immikkoortortaa naatsorsuitsiarsimavoq. Grønlandsbankimut toqqortitat 934 millioner kroniusumapput taarsi- gassarsiarititallu 510 mil- lioner kroniusimallutik. Allatut oqaatigalugu toq- qortitat 54,6 procentii taarsigassarsiaritipneqar- simapput. Nuna Bankimut toq- qortitat 839 millioner kro- niusut 54,6 procentii taar- sigassarsiaritinneqarsi- masuuppata taava ani- ngaaseriviup taassumap taarsigassarsiarititai 458 millioner kroniusimassa- galuarput. Taamatulli pi- soqarsimanngilaq, - tassa aningaaseriviup taassu- map 1.226 millioner kro- nit taarsigassarsiaritissi- mammagit. Nuna Bankip taarsigas- sarsiaritissimasai Grøn- landsbankip taarsigassar- siaritissimasaanut naa- pertuuttunngortinneqas- sagaluarpata taava Nuna Bankip 768 millioner kro- nit utertitissagaluarpai. Tre kvart milliuunillu taakku utertinneqassa- suuppata assakaasorpas- suit unissagaluarput... Slpaagaqarneq - Kalaallit Nunaanni ani- ngaasaqarniarnikkut ajomartorsiutit annertoo- rujussuit ilaat naatsorsui- nitsigut erserpoq, - tassa- lu sipaagaqartoqanngin- nera, René Nielsen oqar- poq. Kalaallit Nunaanni Danmarkimiit sunniivigi- neqartarpallaarunnaas- sappat sipaartoqartarnis- saa pimoorullugu kaju- missaarutigineqartaria- qarpoq, qallunaat ani- ngaasataat pinnatik ka- laallilli aningaasaataat aningaaseriviit sulineran- ni tunngavigineqaleqqul- lugit. - Aningaasanimmi Dan- markimiit taarsigassarsi- sinnarluni Kalaallit Nu- naanni taarsigassarsisit- seqqittarneq eqqortumik niuernerunngilaq, aap- paatigulli aamma unnu- akkut sinilluartarumaan- narluni suut tamaasa im- miniiginnarsinnaanngila- gut. Kalaallit Nunaanni- mi inuiaqatigiinnut suti- gut tamatigut ilaalluin- narpugut. Sapilserpugut - Ingerlatseriaaserput 1980-ikkunni allanngor- tissimavarput, kalaallit aalisamerannut aningaa- saliinerusalersimagatta. Kalaallit inuiaqatigiit ingerlalluarnerulemis- saannut tamatumunnga peqataasimanerput ullu- mikkut peqqissimissutigi- sanngeqaarput. Aalisar- neq ullumikkut ajornar- torsiorlluvoq, tamannalu aamma Nuna Bankimi malugisimasaqaarput. Aalisarneq 1980-ikkunni iluanaarutigisimavarput, ullumikkulli aalisarneq taannarpiaq annaasaqaa- tigisalersimavarput. Kisi- annili tassa atugassariti- taasut taamaapput, ta- mannalu Nuna Bankip nalunngilluinnarpaa, Re- né Nielsen oqarpoq. imufomkiitiimwintrsortut PRIVAT ERHVERV - Vi er en del af samfundet Det er i Nuna Banks interesse at holde hjulene i gang NUUK(KK) - Vi har ik- ke et filantropisk, men et rent kommercielt syn på os selv: Vi er en bank i Grønland, som laver forretninger og tjener penge på det. Og det har vi det ganske udmærket med, siger direktør René Nielsen i Nuna Bank. - Vi kan imidlertid kun opfylde denne målsæt- ning, hvis vi arbejder i et levende samfund, og der- for skal banken være med til at holde hjulene i gang. Ellers fjerner vi vor egen eksistensberettigelse, si- ger direktør René Nielsen. Tre kvart milliard AG’s »Privat Erhverv« har lavet et simpelt regne- stykke på baggrund af de to bankers årsregnskaber. Grønlandsbanken har et indlån på 934 millioner kroner og et udlån på 510 millioner kroner. 54,6 procent af indlånene bli- ver med andre ord lånt ud igen. Nuna Bank har et ind- lån på 839 millioner kro- ner, og skulle banken vi- derelåne 54,6 procent, svarer det til 458 million- er kroner. Det har banken imidlertid ikke sort, - det faktiske tal er 1.226 mil- lioner kroner. Skulle Nuna Banks ud- René Nielsen: - Kalaallit sipaarniarnerulersaria- qarput. René Nielsen: - Opspari- ngen må stimuleres i Grønland. (Foto: Knud Josefsen). lån på decimalen svare til Grønlandsbankens udlån, måtte Nuna Bank trække lån for 768 millioner kro- ner tilbage. Uden denne tre kvarte milliard kroner ville mange hjul gå i stå... Opsparing - Vor regnskab viser en af de virkelig store skavan- ker ved den grønlandske økonomi, - nemlig den manglende opsparing, si- ger René Nielsen. Hvis Grønland i højere grad vil frigøre sig for dansk ind- flydelse, er det bydende nødvendigt at stimulere opsparingen, så det ikke er danske, men grøn- landske penge, som ban- kerne får at arbejde med. - Det er nemlig ikke no- gen særlig god forretning at låne penge i Danmark og viderelåne dem i Grøn- land, men på den anden side kan vi ikke blot lade stå til for at sikre os selv en rolig nattesøvn. Vi er på godt og ondt en aktiv del af det grønlandske samfund. VI satsede - Vi lagde i 1980’erne en forretningstrategi, der satsede på det grønlands- ke fiskeri. Det har vi ikke fortrudt i dag, for vi var med til at skabe en dyna- mik i det grønlandske samfund. I dag er fiskeriet i krise, og det giver døn- ninger langt ind i Nuna Bank. Vi tjente penge på fiskeriet i 1980’erne, og vi afsætter i dag penge til tab på det samme fiskeri. Men det er spillets regler, og dem kender Nuna Bank, siger René Nielsen. Efterlysning: Gode ideer Grønlandsbanken afviser, at den lurepasser NUUK(KK) - Grøn- landsbanken har et problem, som hedder penge. Dem har ban- ken nemlig for mange af. Sådan at forstå, at alt for få kunder øn- sker at låne penge i banken. Og det er slemt. Det er ikke nært så sjovt at have en halv milliard kroner ståen- de i tørre obligationer til en rente på 10 pro- cent som at sende pen- gene ud og arbejde i samfundet til 13 eller 16 procent i rente. Alene fra 1989 til 1990 faldt Grønlandsbankens udlån meget drastisk fra 780 millioner kroner til 510 millioner kroner. Det skyldtes blandt andet landstingets beslutning i efteråret om at lade lands- kassen yde langfristede lån til det betrængte fiske- ri og tilsvarende indfri ESU-garanterede lån, men også de private kun- ders lyst til at låne penge i Grønlandsbanken er fal- dende. Plads til flere udlån - Kom med en god idé, og vi finansierer den! Denne direkte opfor- dring kommer fra under- direktør i Grønlandsban- ken Frank Kristensen, som samtidig må erkende, Frank Kristensen: - Pit- saasunik siunnersuute- qartoqarli! Frank Kristensen: - Go- de ideer efterlyses! (Foto: Knud Josefsen). at den ikke bliver efter- kommet: - Vi ser så godt som aldrig vore kunder henvende sig i Grønlands- banken for at få finansie- ret et nyt bæredygtigt ini- tiativ. Vi har plads til mange flere udlån, men de eksisterer ikke i dag. - Det er vi meget kede af, for vi så helst vore pen- ge arbejde i det grønlands- ke samfund. Det er jo fra opsparingen i det samme samfund, at pengene stammer. Vi tager skam også vore chancer AG: - Skyldes de manglen- de udlån ikke, at Grøn- landsbanken kræver både livrem og seler af sine de- bitorer? Frank Kristensen: - Nej, jeg synes bestemt ik- ke, at vi kan beskyldes for at »lurpasse«. Vi har ud- lån og garatier for til sam- men 800 millioner kroner, mens det tilsvarende tal i Nuna Bank er 1.516 mil- lioner kroner. Vi har afsat 17,8 millioner kroner til tab og hensættelserne, mens Nuna Bank har af- sat 34,7 millioner kroner. - For begge banker gæl- det det således, at vi har afsat 2 1/4 procent til tab på lån og garantier. Vi er altså lige så risikovillig som vor kollega på den an- den side af gågaden, - men vi går ikke ind i et engage- ment, som på forhånd er dødsdømt. Det kan hver- ken banken eller kunden være tjent med.

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.