Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 04.03.1991, Blaðsíða 4

Atuagagdliutit - 04.03.1991, Blaðsíða 4
4 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN NR. 26 1991 mmmmmmmsmmmm EF & qinersineq QINEQQUSAARNERMI EF-imut tun- ngasut sammineqamerpaanut ilaapput, partiinillu sakkortuumik isummersorfigi- neqarlutik. 1982-imi EF pillugu taasisoqarnerata ki- ngornatigulli EF naalakkersuinikkut oqal- linnermut akulerunneqartarunnaarsima- galuarpoq. Kalaallit Nutaata EF-imiit anil- lunilu aalisarneq pillugu isumaqatigiissu- teqamerata kingomatigut tassunga tun- ngasut soqutaajunnaaraluttuinnarsimaga- luarput. Ilaasortaajunnaameq isumaqati- giissullu tamarmik pitsaangaarmata EF- imut ilaasortaaniaq Atassut oqaasissaarus- simagaluarpoq, EF-imullu akerliusoq Siu- mut Atassutip 1987-imi suleqatigilermagu EF eqqaaneqassaajusavissimavoq. Atas- sutip qineqqusaarutissaminik februarip aallaqqaataani saqqummiussinera tikillu- gu. Qinersinerup inernerisin- naasaa ATASSUT SUKAATEREERLUGU aallartip- poq. Strassbourgiliartitsisimapput, partiillu siulittaasuata Konrad Steenholdtip EF-kom- missær Henning Christoffersen ilippagina- vissumik naatsorsuusiorsimanerarpaa: 270 millioner kronit, Kalaallit Nunaata aalisarsin- naatitsinermigut ukiut tamaasa pisartagai 1994-imi tunniunneqartarunnaassapput, pis- sutigalugu isumaqatigiissut 1994-imi naappat Kalaallit Nunaat aalisarneq pilluugu taama pitsaatigisumik isumaqatigiissuteqaqqissin- naanavianngimmat. Akerlianilli Kalaallit Nu- naat EF-imut ilaasortaanermigut EF-ip ani- ngaasaateqarfiinit assigiinngitsuniit 500 mil- lioner kroninik pissarsisarsinnaassaaq, Ka- laallit Nunaallu nammineq imartamini aali- sarnissamut salliutitaaginnassaaq. Atassutip tamanna upperilluinnarpaa. Ka- laallit inuiaqatigiit ajomartorsiortut, sanaar- tomikkut annikillileriffigineqarsimaqisut, EF-imut utinngitsuussallutik akissaqanngil- lat. Taamaattumik innuttaasut taasitinneqaq- qinnissaat partiip qineqqusaarutiginiarpaa, Kalaallit Nunaat 1994-imiit ilaasortanngoq- qinniassammat. PINGAARTUMIK EF-IMUT AKERLIUSU- TOQQAT, Siumut IA-lu sakkortoorujussuar- mik qisuariarput. Tamarmik erseqqilluinnar- tumik EF-imut naaggaarput. IA isumaqar- poq, Atassutip EF-imut ilaasortanngoqqikku- sunnera pissutaalluni Atassut Siumullu naa- lakkersuinikkut suleqatigeeqqissinnaanngil- luinnartut, Siumullu oqarpoq, aalisarneq pil- lugu isumaqatigiinniamikkut anguneqarsin- naasut Atassup kukkusumik nalilersortuar- tarai, aammalu Kalaallit Nunaata ilaasortan- ngoqqissagaluaruni nammineq imartaminut qanoq oqartussaatitaatiginissaanut tunnga- sut Atassutip tupinnaannartumik kukkullu- innartumik nalilersortarai. Illuatungeriit akerleriittorujussanngoqqip- put - Issittulli Partiia Akulliillu parteertaavat mianersukannerlutik isummerput »EF-imut tunngasut misissoqqissaartariaqarput«. EF-IMULLI TUNNGASUT sorpiaappat? Atassutip EF annaassisunnguatut saqqum- miunniarpaa - Siumullu ersinartorsuartut, timmiapilussuartullu Kalaallit Nunaanik iisi- niartutut saqqummiuppaa. Atassutip saqqummiussaasa »nutaartatua- raat« EF-kommisssær Henning Christffer- sen isummanik kisitsisinillu saqqummiussa- qarsimaneraramikku. Kisiannili Henning Christoffersenip oqaasii eqqortumik naam- mattumillu issuameqarpat? Suut piviusuup- pat suullu qineqqusaarutaappat? Oqallinneq piviusorsiortunngortikkumal- lugu AGip Henning Christoffersen atassute- qarfiginiarsimavaa, oqaatsit inuttaanit nam- minermiit tusarumallugit. Oqaaseqartitaa Bruxellesimiittoq peqataajumagaluarpoq, ip- passigamili imatut nalunaarfigineqarpugut: Henning Christoffersen oqaloqatigineqaru- manngilaq, kalaallit qineqqusaamerannut akulerukkumannginnami. Atassut oqaloqatigiumavaa, kalaallilli tusa- gassiorfiannut oqaaseqarumanngilaq. Tatigi- narpasinngissusiali. Immaqami aamma ta- manna pissutaavoq Atassutip EF-ilerinini sakkukillisikkaluttuinnarlugu kiisa oqaan- nartalermat, EFip pitsaaqutai pitsaanngeqa- taalu 1994 nallertinnagu naalakkersuinikkut suliaqartunit innuttaasunillu oqallissutigine- qartariaqartut. QINEQQUSAARNERMI APEQQUTIT pi- ngaaruteqartut arlalissuit aamma sammine- qartarsimapput. Inuit ilaasa qineqqusaameq immaqa soqutanngigigaluarpaat. Aammalumi radiukkut TV-kullu aallakaatitsinermi nipi- tuuliortoqarnerluunniit ajorpoq, arfininngor- mallu Nuummi qineqqusaartunukartoqan- ngingajappoq. Sinerissamili qineqqusaartut ornigarneqarluartarsimapput. Qineqqusaar- fiit inunnik ulikkaavittarsimapput, apeqqute- qarumasullu imaaginnavittarsimapput. Qineqqusaamerli qanorluunniit ingerlasi- magaluarpat taamaattoq marlunngorpat martsip tallimaanni qinersinissaq namminer- sornerulernitsinniilli qinersinerit pingaaru- teqamersaralugulu aalajangiiffiunersarissa- gunarpaat. Kalaallit Nunaanni pissutsit assi- giinngitsorpassuartigut allanngoriartulersi- mapput, pissusitoqqallu arlalissuit qineqqu- saamermi allanngortinniameqartarsimapput. Aningaasanik amikkisaamerulemeq pissu- taalluni allanngortiterisoqamissaa piumasari- neqartualersimavoq. Naak aningaasat ilassin- nissutissat atornerlunneqarsimanerata oqal- lisigineqarnerata qinersinissaq siuartittaria- qalersissagaluaraa taamaattoq qineqqusaar- nermi apeqqutit pingaaruteqartut soorlu namminersortunngorsaaneq illuatungaanilu pisortatigoortumik aqutsineq, nunaqarfiit il- loqarfiillu, kisermaassineq unammilleqati- giinnerlu, naqisimaneqannginneq aqunne- qarnerlu mikinngitsumik sammineqartarsi- mapput. Siunissaq qanoq isikkoqassava? Ka- laallit Nunaat ajomartorsiorpoq, tamannalu naalakkersuinermut sunniuteqarsinnaavoq. TAMATTA AMERLANERTIGUT qinerta- gannaagaqartarpugut. Ukiut 11-it kingulliit ingerlanerini qinersinemi allanngoriarujus- suartoqartarsimanngilaq. Akulliilli parteer- taavat pissutsinik allanngortitsisoorataan- naavoq. Partiip taassumap Atassutip ilunger- suutigisatoqaanik namminersortunngorsaa- nermik pingaartitsinerujussua Atassutip taa- sisaasa ilanngaatigisinnaalluarpaat, naak Konrad Steenholdt tupaallatsitsilluni oqalli- seqataalluaraluaqisoq. Akulliillu partiiata aamma pisortat kisermaassiartuinnameran- nik isornartorsiuinera Siumukkut ikilissuti- gisinnaalluarpaat, naak Akulliit partiiata illo- qarfinnik pingaartitsinerunera nunaqarfinniit qinersisartuniillu, Kalaallit Nunaata ullumik- kut ilusiata allanngortinneqannginnissaanik illersuisuniit taaneqanngitsoomeranik ki- nguneqarluarsinnaagaluartoq. Qinersisartut taasiartunngitsooratik pisin- naatitaaffimmik atuillutik taasiartukaalluas- sappata Siumut IA-lu allanngoriaateqanngin- nerpaassagunarput. Unamminerusussat - unammisoqassappat - tassaasagunarput Akulliit Partiiat Atasssullu immaqalu Issittup Partiia angutinngitsoorsinnaasoq. Tamanna inatsisartut katitigaanerata al- lanngomeranik kinguneqarluarsinnaavoq, ta- mannalu aamma naalakkersuinikkut uum- maarinnerusumik ammanerusumillu oqallit- toqalemeranik kinguneqarumaarpoq. Tamanna marlunngorpat unnuakkut nalu- narunnaarumaarpoq. Qinersilluarisi! EF & valget EF BLEV HURTIGT og pludseligt et af de markante spørgsmål i valgkampen - og et af de spørgsmål, hvor partierne klart markere- de sig for og imod. Siden EF-afstemningen i 1982 er EF- spørgsmålet ellers stille og roligt forsvundet ud af den politiske debat. Det blev mindre og mindre aktuelt efterhånden som Grønland rent faktisk kom ud og den første og siden anden fiskeriaftale blev lavet. De var begge så gode, at der ikke var meget at sige for EF-tilhængerpartiet Atassut, og da Atassut i 1987 gik i parlamentarisk samarbejde med EF-modstanderpartiet Siumut, forstummede stort set al snak om EF. Lige indtil Atassut den L februar i år præsenterede sit valgpro- gram for pressen. Et bud på valgets resultat ATASSUT LAGDE HÅRDT UD. En delega- tion havde været i Strassbourg, og partifor- mand Konrad Steenholdt kunne citere EF- kommissær Henning Christoffersen for et umiddelbart meget overbevisende regne- stykke: De 270 millioner kroner, som Grøn- land i dag får hvert år på grund af fiskeriafta- len, vil ophøre i 1994, fordi der ikke er nogen chance for, at Grønland kan genforhandle sig til en lige så god fiskeriaftale, når den nuvæ- rende udløber i 1994. Til gengæld vil et grøn- landsk EF-medlemskab kunne giver om- kring 500 millioner kroner årligt fra diverse EF-fonde, og så kan Grønland endda beholde sin fortrinsret til fiskeriet ved Grønland. For Atassut var konklusionen indlysende. Det kriseramte grønlandske samfund, som har måttet skære ned på vigtige anlægsinve- steringer, har ikke råd til ikke at komme tilbage i EF. Derfor ville partiet gå til valg på en ny folkeafstemning, så Grønland kunne melde sig ind i 1994. REAKTIONEN FRA SPECIELT de to gamle EF-modstandere, Siumut og IA, var lige så hård. Begge sagde klart nej til EF. IA notere- de, at et fremtidige parlamentariske samar- bejde mellem Atassut og Siumut måtte være umuligt, når Atassut igen tog EF frem af mølposen, og Siumut argumenterede, at Atassut altid havde taget fejl af, hvilke fiske- riaftaler, partiet var i stand til at opnå, og at Atassut iøvrigt katastrofalt undervurderes både den politiske og økonomisk pris for at opgive Grønlands suveræne fiskerikompe- tance over sine farvande. De gamle fronter stod med et klar igen - mens både Issittup Partia og det nye Center- partiet lurepassede med uforpligtende syns- punkter om at »EF-spørgsmålet skal under- søges grundigt«. MEN HVAD HANDLEDE EF-spørgsmålet egentlig om? Atassut har fremlagt EF som en frelsende engel - Siumut har præsenteret det som et spøgelse eller en stor, sort øm, der vil snuppe hele Grøland. Det eneste »nye« er, at Atassut har kun- net citere EF-kommissær Henning Christof- fersen for en række synspunkter og nogle tal. Men var Henning Christoffersen citeret korrekt og tilstrækkeligt? Hvad var kends- gerninger, og hvad var valgspæk? For at ff nogle kendsgerninger ind i debat- ten kontaktede AG Henning Christoffersen for at få et interview, så vi kunne ff ordene fra hans egen mund. Hans talsmand i Bruxel- les tog sagen op, men forleden fik vi en lako- nisk besked: Henning Christoffersen ville ik- ke lade sig interviewe, fordi han ikke ville blande sig i den grønlandske valgkamp. Han ville god tale med Atassut, men han ville ikke tale med grønlandsk presse. Det er alt andet end tillidsvækkende. Måske er det også grunden til, at Atassut på det sidste har tonet EF-spørgsmålet lidt ned og reduceret det til, at man inden 1994 vil have en politisk og folkelig debat om fordele og ulemper. VALGKAMPEN HAR HAFT mange andre markante spørgsmål. Nogle vil måske synes, den har været kedelig. Der har heller ikke været megen råben og skrigen i radio- og TV-udsendelseme, og i Nuuk var der tomt ved vælgermøderne lørdag. Men ude på kys- ten har interessen været stor. Der har mange steder været fuldt hus til vælgermøderne, debatten har været livlig. Uanset, hvordan man oplever valgkampen, så er valget tirsdag den 5. marts nok det mest afgørende og vigtigste siden hjemmestyrets indførelse. Grønland står midt i en helt ny brydningstid, og valgkampen har været præ- get af mange opgør med gængse forestillin- ger. Den økonomiske stagnation har frem- tvunget en politisk debat, hvor nøgleordet er forandring. Selvom valget blev fremrykket på grund af debatten om repræsentationskonti, så har valgkampen været domineret af cen- trale og komplicerede spørgsmål som privati- sering kontra offentlig styring, bygder kontra by, monopoler kontra konkurrence, frihed kontra formynderi. Hvordan skal fremtiden se ud? Grønland slår sig i krisen, og det kan få politiske konsekvenser. GODT NOK VISER STATISTIKKEN, at vi alle er meget konservative, når vi stemmer. Gennem de sidste 11 år er der ikke de store stemmeskred, der har præget valgresulta- terne. Men specielt Centerpartiet kan være med til at ændre det politiske billed efter valget. Partiet har givet traditionelle Atas- sut-synspunkter om specielt privatisering gennemslagskraft, og det kan koste Atassut stemmer, selvom Konrad Steenholdt har fol- det sig overraskende ud som politisk debat- tør. Centerpartiets kritik af den voksende offentlige monopolisering kan også trække nogle Siumut-stemmer, selvom Centerparti- ets klare by-politik må vække ængstelse i bygderne og hos de vælgere, der vil have det nuværende Grønland til at hænge sammen. Generelt vil både Siumut og IA nok holde deres mandater, hvis vælgerne virkelig be- nytter sig af deres demokratiske ret og stem- mer frem for at blive hjemme. Opgøret - hvis der bliver et opgør - må ligge mellem Center- partiet og Atassut og måske kommer Issittup Partia i klemme. Det kan forrykke den hidtidige balance til højre i tinget, og det kan give en mere livlig og åben politisk diskussion. Natten til onsdag ved vi det. Godt valg!

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.