Atuagagdliutit - 04.03.1991, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 26 1991

mmmmmmmsmmmm

EF & qinersineq
QINEQQUSAARNERMI EF-imut tun-
ngasut sammineqamerpaanut ilaapput,
partiinillu sakkortuumik isummersorfigi-
neqarlutik.
1982-imi EF pillugu taasisoqarnerata ki-
ngornatigulli EF naalakkersuinikkut oqal-
linnermut akulerunneqartarunnaarsima-
galuarpoq. Kalaallit Nutaata EF-imiit anil-
lunilu aalisarneq pillugu isumaqatigiissu-
teqamerata kingomatigut tassunga tun-
ngasut soqutaajunnaaraluttuinnarsimaga-
luarput. Ilaasortaajunnaameq isumaqati-
giissullu tamarmik pitsaangaarmata EF-
imut ilaasortaaniaq Atassut oqaasissaarus-
simagaluarpoq, EF-imullu akerliusoq Siu-
mut Atassutip 1987-imi suleqatigilermagu
EF eqqaaneqassaajusavissimavoq. Atas-
sutip qineqqusaarutissaminik februarip
aallaqqaataani saqqummiussinera tikillu-
gu.
Qinersinerup
inernerisin-
naasaa
ATASSUT SUKAATEREERLUGU aallartip-
poq. Strassbourgiliartitsisimapput, partiillu
siulittaasuata Konrad Steenholdtip EF-kom-
missær Henning Christoffersen ilippagina-
vissumik naatsorsuusiorsimanerarpaa: 270
millioner kronit, Kalaallit Nunaata aalisarsin-
naatitsinermigut ukiut tamaasa pisartagai
1994-imi tunniunneqartarunnaassapput, pis-
sutigalugu isumaqatigiissut 1994-imi naappat
Kalaallit Nunaat aalisarneq pilluugu taama
pitsaatigisumik isumaqatigiissuteqaqqissin-
naanavianngimmat. Akerlianilli Kalaallit Nu-
naat EF-imut ilaasortaanermigut EF-ip ani-
ngaasaateqarfiinit assigiinngitsuniit 500 mil-
lioner kroninik pissarsisarsinnaassaaq, Ka-
laallit Nunaallu nammineq imartamini aali-
sarnissamut salliutitaaginnassaaq.
Atassutip tamanna upperilluinnarpaa. Ka-
laallit inuiaqatigiit ajomartorsiortut, sanaar-
tomikkut annikillileriffigineqarsimaqisut,
EF-imut utinngitsuussallutik akissaqanngil-
lat. Taamaattumik innuttaasut taasitinneqaq-
qinnissaat partiip qineqqusaarutiginiarpaa,
Kalaallit Nunaat 1994-imiit ilaasortanngoq-
qinniassammat.
PINGAARTUMIK EF-IMUT AKERLIUSU-
TOQQAT, Siumut IA-lu sakkortoorujussuar-
mik qisuariarput. Tamarmik erseqqilluinnar-
tumik EF-imut naaggaarput. IA isumaqar-
poq, Atassutip EF-imut ilaasortanngoqqikku-
sunnera pissutaalluni Atassut Siumullu naa-
lakkersuinikkut suleqatigeeqqissinnaanngil-
luinnartut, Siumullu oqarpoq, aalisarneq pil-
lugu isumaqatigiinniamikkut anguneqarsin-
naasut Atassup kukkusumik nalilersortuar-
tarai, aammalu Kalaallit Nunaata ilaasortan-
ngoqqissagaluaruni nammineq imartaminut
qanoq oqartussaatitaatiginissaanut tunnga-
sut Atassutip tupinnaannartumik kukkullu-
innartumik nalilersortarai.
Illuatungeriit akerleriittorujussanngoqqip-
put - Issittulli Partiia Akulliillu parteertaavat
mianersukannerlutik isummerput »EF-imut
tunngasut misissoqqissaartariaqarput«.
EF-IMULLI TUNNGASUT sorpiaappat?
Atassutip EF annaassisunnguatut saqqum-
miunniarpaa - Siumullu ersinartorsuartut,
timmiapilussuartullu Kalaallit Nunaanik iisi-
niartutut saqqummiuppaa.
Atassutip saqqummiussaasa »nutaartatua-
raat« EF-kommisssær Henning Christffer-
sen isummanik kisitsisinillu saqqummiussa-
qarsimaneraramikku. Kisiannili Henning
Christoffersenip oqaasii eqqortumik naam-
mattumillu issuameqarpat? Suut piviusuup-
pat suullu qineqqusaarutaappat?
Oqallinneq piviusorsiortunngortikkumal-
lugu AGip Henning Christoffersen atassute-
qarfiginiarsimavaa, oqaatsit inuttaanit nam-
minermiit tusarumallugit. Oqaaseqartitaa
Bruxellesimiittoq peqataajumagaluarpoq, ip-
passigamili imatut nalunaarfigineqarpugut:
Henning Christoffersen oqaloqatigineqaru-
manngilaq, kalaallit qineqqusaamerannut
akulerukkumannginnami.
Atassut oqaloqatigiumavaa, kalaallilli tusa-
gassiorfiannut oqaaseqarumanngilaq. Tatigi-
narpasinngissusiali. Immaqami aamma ta-
manna pissutaavoq Atassutip EF-ilerinini
sakkukillisikkaluttuinnarlugu kiisa oqaan-
nartalermat, EFip pitsaaqutai pitsaanngeqa-
taalu 1994 nallertinnagu naalakkersuinikkut
suliaqartunit innuttaasunillu oqallissutigine-
qartariaqartut.
QINEQQUSAARNERMI APEQQUTIT pi-
ngaaruteqartut arlalissuit aamma sammine-
qartarsimapput. Inuit ilaasa qineqqusaameq
immaqa soqutanngigigaluarpaat. Aammalumi
radiukkut TV-kullu aallakaatitsinermi nipi-
tuuliortoqarnerluunniit ajorpoq, arfininngor-
mallu Nuummi qineqqusaartunukartoqan-
ngingajappoq. Sinerissamili qineqqusaartut
ornigarneqarluartarsimapput. Qineqqusaar-
fiit inunnik ulikkaavittarsimapput, apeqqute-
qarumasullu imaaginnavittarsimapput.
Qineqqusaamerli qanorluunniit ingerlasi-
magaluarpat taamaattoq marlunngorpat
martsip tallimaanni qinersinissaq namminer-
sornerulernitsinniilli qinersinerit pingaaru-
teqamersaralugulu aalajangiiffiunersarissa-
gunarpaat. Kalaallit Nunaanni pissutsit assi-
giinngitsorpassuartigut allanngoriartulersi-
mapput, pissusitoqqallu arlalissuit qineqqu-
saamermi allanngortinniameqartarsimapput.
Aningaasanik amikkisaamerulemeq pissu-
taalluni allanngortiterisoqamissaa piumasari-
neqartualersimavoq. Naak aningaasat ilassin-
nissutissat atornerlunneqarsimanerata oqal-
lisigineqarnerata qinersinissaq siuartittaria-
qalersissagaluaraa taamaattoq qineqqusaar-
nermi apeqqutit pingaaruteqartut soorlu
namminersortunngorsaaneq illuatungaanilu
pisortatigoortumik aqutsineq, nunaqarfiit il-
loqarfiillu, kisermaassineq unammilleqati-
giinnerlu, naqisimaneqannginneq aqunne-
qarnerlu mikinngitsumik sammineqartarsi-
mapput. Siunissaq qanoq isikkoqassava? Ka-
laallit Nunaat ajomartorsiorpoq, tamannalu
naalakkersuinermut sunniuteqarsinnaavoq.
TAMATTA AMERLANERTIGUT qinerta-
gannaagaqartarpugut. Ukiut 11-it kingulliit
ingerlanerini qinersinemi allanngoriarujus-
suartoqartarsimanngilaq. Akulliilli parteer-
taavat pissutsinik allanngortitsisoorataan-
naavoq. Partiip taassumap Atassutip ilunger-
suutigisatoqaanik namminersortunngorsaa-
nermik pingaartitsinerujussua Atassutip taa-
sisaasa ilanngaatigisinnaalluarpaat, naak
Konrad Steenholdt tupaallatsitsilluni oqalli-
seqataalluaraluaqisoq. Akulliillu partiiata
aamma pisortat kisermaassiartuinnameran-
nik isornartorsiuinera Siumukkut ikilissuti-
gisinnaalluarpaat, naak Akulliit partiiata illo-
qarfinnik pingaartitsinerunera nunaqarfinniit
qinersisartuniillu, Kalaallit Nunaata ullumik-
kut ilusiata allanngortinneqannginnissaanik
illersuisuniit taaneqanngitsoomeranik ki-
nguneqarluarsinnaagaluartoq.
Qinersisartut taasiartunngitsooratik pisin-
naatitaaffimmik atuillutik taasiartukaalluas-
sappata Siumut IA-lu allanngoriaateqanngin-
nerpaassagunarput. Unamminerusussat -
unammisoqassappat - tassaasagunarput
Akulliit Partiiat Atasssullu immaqalu Issittup
Partiia angutinngitsoorsinnaasoq.
Tamanna inatsisartut katitigaanerata al-
lanngomeranik kinguneqarluarsinnaavoq, ta-
mannalu aamma naalakkersuinikkut uum-
maarinnerusumik ammanerusumillu oqallit-
toqalemeranik kinguneqarumaarpoq.
Tamanna marlunngorpat unnuakkut nalu-
narunnaarumaarpoq. Qinersilluarisi!
EF & valget
EF BLEV HURTIGT og pludseligt et af de
markante spørgsmål i valgkampen - og et af
de spørgsmål, hvor partierne klart markere-
de sig for og imod.
Siden EF-afstemningen i 1982 er EF-
spørgsmålet ellers stille og roligt forsvundet
ud af den politiske debat. Det blev mindre og
mindre aktuelt efterhånden som Grønland
rent faktisk kom ud og den første og siden
anden fiskeriaftale blev lavet. De var begge
så gode, at der ikke var meget at sige for
EF-tilhængerpartiet Atassut, og da Atassut i
1987 gik i parlamentarisk samarbejde med
EF-modstanderpartiet Siumut, forstummede
stort set al snak om EF. Lige indtil Atassut
den L februar i år præsenterede sit valgpro-
gram for pressen.
Et bud på valgets
resultat
ATASSUT LAGDE HÅRDT UD. En delega-
tion havde været i Strassbourg, og partifor-
mand Konrad Steenholdt kunne citere EF-
kommissær Henning Christoffersen for et
umiddelbart meget overbevisende regne-
stykke: De 270 millioner kroner, som Grøn-
land i dag får hvert år på grund af fiskeriafta-
len, vil ophøre i 1994, fordi der ikke er nogen
chance for, at Grønland kan genforhandle sig
til en lige så god fiskeriaftale, når den nuvæ-
rende udløber i 1994. Til gengæld vil et grøn-
landsk EF-medlemskab kunne giver om-
kring 500 millioner kroner årligt fra diverse
EF-fonde, og så kan Grønland endda beholde
sin fortrinsret til fiskeriet ved Grønland.
For Atassut var konklusionen indlysende.
Det kriseramte grønlandske samfund, som
har måttet skære ned på vigtige anlægsinve-
steringer, har ikke råd til ikke at komme
tilbage i EF. Derfor ville partiet gå til valg på
en ny folkeafstemning, så Grønland kunne
melde sig ind i 1994.
REAKTIONEN FRA SPECIELT de to gamle
EF-modstandere, Siumut og IA, var lige så
hård. Begge sagde klart nej til EF. IA notere-
de, at et fremtidige parlamentariske samar-
bejde mellem Atassut og Siumut måtte være
umuligt, når Atassut igen tog EF frem af
mølposen, og Siumut argumenterede, at
Atassut altid havde taget fejl af, hvilke fiske-
riaftaler, partiet var i stand til at opnå, og at
Atassut iøvrigt katastrofalt undervurderes
både den politiske og økonomisk pris for at
opgive Grønlands suveræne fiskerikompe-
tance over sine farvande.
De gamle fronter stod med et klar igen -
mens både Issittup Partia og det nye Center-
partiet lurepassede med uforpligtende syns-
punkter om at »EF-spørgsmålet skal under-
søges grundigt«.
MEN HVAD HANDLEDE EF-spørgsmålet
egentlig om? Atassut har fremlagt EF som en
frelsende engel - Siumut har præsenteret det
som et spøgelse eller en stor, sort øm, der vil
snuppe hele Grøland.
Det eneste »nye« er, at Atassut har kun-
net citere EF-kommissær Henning Christof-
fersen for en række synspunkter og nogle
tal. Men var Henning Christoffersen citeret
korrekt og tilstrækkeligt? Hvad var kends-
gerninger, og hvad var valgspæk?
For at ff nogle kendsgerninger ind i debat-
ten kontaktede AG Henning Christoffersen
for at få et interview, så vi kunne ff ordene
fra hans egen mund. Hans talsmand i Bruxel-
les tog sagen op, men forleden fik vi en lako-
nisk besked: Henning Christoffersen ville ik-
ke lade sig interviewe, fordi han ikke ville
blande sig i den grønlandske valgkamp.
Han ville god tale med Atassut, men han
ville ikke tale med grønlandsk presse. Det er
alt andet end tillidsvækkende. Måske er det
også grunden til, at Atassut på det sidste har
tonet EF-spørgsmålet lidt ned og reduceret
det til, at man inden 1994 vil have en politisk
og folkelig debat om fordele og ulemper.
VALGKAMPEN HAR HAFT mange andre
markante spørgsmål. Nogle vil måske synes,
den har været kedelig. Der har heller ikke
været megen råben og skrigen i radio- og
TV-udsendelseme, og i Nuuk var der tomt
ved vælgermøderne lørdag. Men ude på kys-
ten har interessen været stor. Der har mange
steder været fuldt hus til vælgermøderne,
debatten har været livlig.
Uanset, hvordan man oplever valgkampen,
så er valget tirsdag den 5. marts nok det mest
afgørende og vigtigste siden hjemmestyrets
indførelse. Grønland står midt i en helt ny
brydningstid, og valgkampen har været præ-
get af mange opgør med gængse forestillin-
ger. Den økonomiske stagnation har frem-
tvunget en politisk debat, hvor nøgleordet er
forandring. Selvom valget blev fremrykket på
grund af debatten om repræsentationskonti,
så har valgkampen været domineret af cen-
trale og komplicerede spørgsmål som privati-
sering kontra offentlig styring, bygder kontra
by, monopoler kontra konkurrence, frihed
kontra formynderi. Hvordan skal fremtiden
se ud? Grønland slår sig i krisen, og det kan
få politiske konsekvenser.
GODT NOK VISER STATISTIKKEN, at vi
alle er meget konservative, når vi stemmer.
Gennem de sidste 11 år er der ikke de store
stemmeskred, der har præget valgresulta-
terne. Men specielt Centerpartiet kan være
med til at ændre det politiske billed efter
valget. Partiet har givet traditionelle Atas-
sut-synspunkter om specielt privatisering
gennemslagskraft, og det kan koste Atassut
stemmer, selvom Konrad Steenholdt har fol-
det sig overraskende ud som politisk debat-
tør. Centerpartiets kritik af den voksende
offentlige monopolisering kan også trække
nogle Siumut-stemmer, selvom Centerparti-
ets klare by-politik må vække ængstelse i
bygderne og hos de vælgere, der vil have det
nuværende Grønland til at hænge sammen.
Generelt vil både Siumut og IA nok holde
deres mandater, hvis vælgerne virkelig be-
nytter sig af deres demokratiske ret og stem-
mer frem for at blive hjemme. Opgøret - hvis
der bliver et opgør - må ligge mellem Center-
partiet og Atassut og måske kommer Issittup
Partia i klemme.
Det kan forrykke den hidtidige balance til
højre i tinget, og det kan give en mere livlig
og åben politisk diskussion.
Natten til onsdag ved vi det. Godt valg!