Atuagagdliutit - 11.03.1991, Side 3

NR. 29 1991
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
3

mmmmmsim
Imaqarnialiaq
461.716,49 kr.-ilik
Namminersomerusut namminersornerusut pillugit
atuakkamik saqqummersitsivoq
NUUK - Namminersor-
nerullutik Oqartussat
atuakkamik maannak-
kut saqqummeeqqam-
merput imminnut tun-
ngasunik imaqartumik.
Nunatsinni n amminer-
so rnerulluni ingerlatsi-
neq nalilerniarlugu
ukiunilu tulliuttuni in-
gerlaqqinnissaq pillugu
naalakkersuisut 1990-
imi juni Nuummi isuma-
sioqatigiissitsinerata
imaqarniliornera naqin-
neqarsimavoq 500-
nngorlugu.
Atuakkami atuarneqar-
sinnaapput isumasioqati-
giissitsinermi sammineqar-
tussanut assigiinngitsunut
tunngatiilugit aallarnersaa-
titut oqalugiaatit aammalu
sassartUlugit oqallitsitat al-
larniutitut oqaasii ilunngaa-
sa, taavalu oqallinnerni saq-
qummiussuunneqartut
eqikkarneri.
Atuagaq kalaallisuinnaq
saqqummersinneqartoq
millioonip ataatsip affaasa
missaannik akeqarpoq isu-
masioqatigiissitsinermi an-
ingaasartuutit eqqarsaati-
gissagaanni. Peqataasut an-
galaneri, nerisaqarneri, ul-
lormusiaqarneri, aningaa-
sarsiassaraluinullu annaa-
saannnut taarsiutit, ataatsi-
miinnermi sutukkanut an-
ingaasartuutaasut ilagisi-
mavaat. Aningaasartuutit
461.716,49 kroniusut iluan-
ni (taamaalilluni atuakka-
mut ataatsimut 923 kr.)
naggataarnersiornermut
atorneqarsimapput
32.898,40 kronit.
Atuagaq ateqarpoq
Namminersorneruneq pil-
lugu Nuummi isumasioqati-
giissitsineq juni 1990 - qup-
perneqarlunilu 382-nik
Namminersornerullutik
Oqartussallu paasissutissii-
sarnermut pisortaannit Pe-
ter fr. Rosingimit aaqqissor-
neqarsimalluni. Peter Fr.
Rosingip oqaatigaa, pisorta-
qarfiit assigiinngitsut soor-
lu atuakkanik atorniartar-
fiit, partiit, ataatsimeersu-
arnermi peqataasimasut as-
sigisaallu pajunneqaru-
maartut. - Aamma Nammi-
nersornerulersimaneq pillu-
gu misissuisut periarfissa-
qassapput atuakkamik pi-
nissaminnut, taakkulu pi-
sinnaassapput Namminer-
sornerusut paasititsiniaa-
nermut immikkoortorta-
qarfianut saaffiginninnik-
kut.
Mødereferat for
461.716,49 kroner
Hjemmestyret har udgivet bog om hjemmestyret
NUUK • Hjemmestyret
har udgivet en bog om
sig selv. Referatet af
konferencen om hjem-
mestyrets første tiår og
dens fremtid til årtusin-
deskiftet, som landssty-
ret holdt i Nuuk i juni
sidste år, er trykt i 500
eksemplarer.
I bogen kan man læse de-
batindledernes og paneldel-
tagernes oplæg til de enkelte
emneområder i deres fulde
ordlyd samt de enkelte del-
tageres indlæg i resumé-
form.
Bogen, som er rent grøn-
landsksproget, kom til at
koste næsten en halv mil-
lion kroner i form af rej-
seudgifter, indkvartering,
bespisning, dagpenge, tabt
arbejdsfortjeneste, møde-
kaffe- og vand. Inden for de
samlede udgifter på
461.716,49 kroner (dv. 923
kr. pr. bog) har man brugt
32.898,40 kroner til afslut-
ningsfesten.
Bogen, som på grønlandsk
er kommet til at hedde:
Namminersorneruneq pil-
lugu Nuummi isumasioqati-
giinneq juni 1990 - er på 382
sider og er redigeret af hjem-
mestyrets informationschef
Peter Fr. Rosing. Han oply-
ser, at offentlige myndighe-
der såsom skoler, bibliote-
ker, pressen, partier og del-
tagere i konferencen vil få
udleveret et eksemplar af
bogen. - Men såfremt der er
nogen, der er interesseret i
at få et eksemplar, er de vel-
kommen til at rette henven-
delse til hjemmestyrets in-
formationsafdeling, siger
Peter Fr. Rosing og gør op-
mærksom på, at bogens for-
mål er at være en kilde-bog
for alle, der eventuelt vil for-
ske om det grønlandske
hjemmestyre.
Ilinniartut
eqqumasut
NUUK(SS) - Sisamanngor-
mat unnukkut arferngup
missaani umiatsiaq pinga-
sunik inuttalik aquutera-
lamminik ajoqusersimavoq
Nuup Akiatalu akornanni.
Ilinniartut meeralinnut kol-
legiami najugaqartut, Akia-
nut isikkivillit, angallam-
miit silaannarmut eqqarto-
qartoq tusaasimavaat politi-
illu kalerrillugit.
Politiit angallataata Si-
sak-p angallat tissukaru-
saartoq omippaa Nuum-
mullu apuullugu.
Vågne studerende
NUUK(SS) - Torsdag ved
18-tiden fik en båd med tre
personer om bord motorska-
de i farvandet mellem Nuuk
og Nordlandet. Nogle vågne
studerende, som bor på fa-
miliekollegiet med flot ud-
sigt til Nordlandet, hørte
skud fra båden og kontakte-
de politiet.
Politikutteren Sisak tog
ud og hentede båden, som
var begyndt at drive med
strømmen.
Berusede
slædeførere
UPERNAVIK(SS) - Politiet
i Upernavik har i øjeblikket
problemer med berusede
hundeslædeførere.
- Det er typisk nogle, som
har drukket i Upernavik by,
og som skal til en bygd. Det
sker, at de undervejs falder
af slæden, og så må vi ud at
hente dem. I værste fald
igangsætte en eftersøgning.
Det gør vi selvfølgelig, men
dét at en eftersøgning skal
sættes i gang efter nogle,
som ikke er fangere, det er
ikke sjovt og spild af tid og
penge, siger stationsleder i
Upernavik, Jakob Lennert,
til AG.
Qimussersut
aalakoortut
UPERNAVIK(SS/SJ)
Upernavimmi politiit maan-
na aalakoorlutik qimusser-
sut ajornartorsiutigaat.
- Tassaanerusarput Uper-
navimmi imeriarlutik nuna-
qarfiliartut. Imaassinnaa-
sarpoq aqqutaani qamuti-
niit nakkartut, taamaali-
gaangata aasarpagut. Ajor-
nerpaamik pisoqarpat ujaa-
sineq aallartittarparput. So-
orunami taamaaliortarpu-
gut, piniartuunngitsunilli
ujaasisitsilerneq nuanner-
suunngilaq, aammalu piffis-
samik aningaasanillu atui-
lussinnarnerulluni, Uper-
navimmi politeeqarfiup it-
tua, Jakob Lennert, AG’mut
oqarpoq.
mmmmmmsmmmmmmmmmmmmmmMmmmmmmmmsm
Asasavut atuartartut!
NANOQ, nunarsuarmi
uumasut nujuartat angi-
nersaat kalaallit nunaan-
ni uumasut kunngeraat,
kalaallit oqaluttuatoqaan-
ni pingaarnersaalluni,
inuiaqatigiillu kalaallit ili-
sarnaatigalugu.
Taamaattumik danskit
naalagaaffiata ilisarnaa-
taaniippoq nanoq. Taa-
maattumik namminersor-
nerusut ilisanaatitaavan-
niippoq nanoq. Taamaat-
tumik ilisarnaatini assi-
giinngitsorpassuarni na-
noq atorneqartarpoq.
Taamaattumik aamma
AG maanna nanuuteqa-
lerpoq.
NANOQ assigiinngitsor-
passuarnik isikkulerlugu
titar tarneqar tar poq.
Danskit naalagaaffiata ili-
sarnaataani nikorfavoq
siulliini talerpilleq kiveq-
qallugu, taamatullu aam-
ma isikkulik Kalaallit Nu-
naanni Allakkeriveqar-
fiup, Royal Greenlandip
aammalu Kalaallit Nu-
naanni Aalisarnermik
Nakkutilliisorarfiup ili-
sarnaataanni atorneqar-
poq. Immaqa saamerliit
Siumukkut namminer-
sornerusut ilisarnaataan-
nik atortuulersitsisuum-
mat, imaluunniit immaqa
nanoq saamiummat,
namminersornerusut ili-
sarnaataanni nanoq siul-
liiminik saamerlermik ki-
vitsisimavoq - danskilli
naalagaaffiata ilisarnaa-
taaniittoq assigalugu.
Kongelig grønlandske
Handel, handeli, ilisar-
naammini nannumik
atuiuarsimavoq. Ullumik-
kut taamaallaat allakkeri-
veqarfiup ilisamaataa-
niippoq, KNI’llu niuertar-
fiisa ilisarnaataaniilluni
nutaaliatut isikkoqarluni.
Tassani nanunngorsi-
mapput marluk ulloriaq
quleralugu nuannisaar-
tut.
Nanortallip illoqarfit-
tut ilisarnaataanni nan-
nut pingasuupput, tamar-
mik nissuminnik katillu-
git aqqaneq marluusunik
nunami, sikumi qaqqami-
luunniit tullaarisut.
ILISARNAATINI naala-
gaaffiulluunniit ilisarna-
taani nanoq qanorluun-
niit isikkulerlugu titartar-
neqarsimagaluarpat
ataatsimik assigiissute-
qarput, tassaagamik naa-
lagaafTeqatigiinnerup na-
nui persuarsiorpaluttut.
AG ullumi naalagaaffe-
qatigiinnerup Nanuanik
allarluinnarmik aallartit-
sivoq. Taanna titartaasar-
tumit Flemming Bachimit
titartarneqarsimavoq,
naalanngippasippoq, it-
tuujuitsuulluni, pillinga-
jappasilluni, uuminar-
tuulluni, naatsorsorumi-
naatsuulluni, saassussia-
suulluni, mianersortuul-
luni, alapernaatsuulluni -
sinilersimanngikkaanga-
mi.
Ilisarnaammi peruar-
siorpalugani avaanngu-
narpasiganilu naalagaaf-
feqatigiinnerup Nanua
maanna AG’mi oqartalis-
saaq, nannullu nunaani
inuunerup ingerlarnga
pillugu isummaminik
paatsuugassaanngitsunik
saqqummiisalerniarluni.
Aliikkutaalluavissaaq.
Inuulluaritsi
AG’p aaqqissuisoqarfia
Kalaallini qinersinerit
procentinit aalajanger-
neqarneq ajorput, pro-
milleniUi, imigassamit.
Grønlandske valg afgø-
res ikke af procenter,
men af promiller.
Kære læsere!
ISBJØRNEN, verdens
største rovdyr, er kongen i
det grønlandske dyrerige,
hovedperson i grønlandsk
mytologi og symbolet på
det grønlandske samfund.
Derfor er der en isbjørn
i det danske rigsvåben.
Derfor er hjemmestyrets
nye våben en isbjørn. Der-
for bruges isbjørnen i en
lang række logoer. Og der-
for får AG nu en isbjørn i
spalterne.
ISBØRNEN afbildes me-
get forskelligt. I det dan-
ske rigsvåben står den
med højre pote hævet, og
den samme model bliver
brugt i Grønlands Post-
væsens, Royal Greenlands
og Grønlands Fiskerili-
censkontrols logo. Måske
fordi det var ventreorien-
terede Siumut, der indfør-
te hjemmestyrets logo, el-
ler måske fordi isbjørnen
er venstrepotet, så er det
venstre pote, der er hævet
af den isbjørn, der er på
hjemmestyrets våben - og
som i øvrigt er identisk
med den i det danske rigs-
våben.
Kongelig grønlandske
Handel havde altid en is-
bjørn i sit våben. I dag er
den kun tilbage i postvæ-
senets og så i en moderni-
seret udgave i KNI-butik-
kernes logo. Her er det
blevet til to isbjørne, der
hygger sig under en stjer-
ne.
I Nanortaliks byvåben
er det blevet til hele tre
isbjørne, der har alle 12
poter på jorden, isen eller
fjeldet.
UANSET hvordan isbjør-
nen afbildes på logoer og
våbenskjolde, så er det
fælles for dem alle, at det
er højtidelige rigsbjørne.
AG starter i dag en helt
anden udgave af rigsbjør-
nen Nanok. Den er tegnet
af tegneren Flemming
Bach, og den er fræk, nær-
gående, fjollet, ondskabs-
fuld, uberegnelig, aggres-
siv, agtpågivende, nysger-
rig - hvis den altså ikke er
faldet i søvn.
Frem for at sidde højti-
delig og kedelig på et logo
vil rigsbjørnen Nanok nu
åbne munden i AG og
komme med sine uforgri-
belige kommentarer om li-
vets gang i isbørnenes
land. Det skal nok blive
underholdende.
Med venlig hilsen
AG’s redaktion