Atuagagdliutit - 11.03.1991, Page 11

NR. 29 1991
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
11
Piniartoq
eqqaassutis-
siuunneqarli
Atuakkiortoq Villads Villadsen
siuttoorusuppoq piniartup
eqqaassutissiuunneqarnissaanut
QASIGIANNGUIT - Siu-
lersuatta napassutaasa
pingaarnersaat, piniar-
tuuneq, ullumikkut eq-
qaassutissiuunneqarta-
riaqarpoq. Illoqarfinni
arlalissuarni nunaqqati-
giit assigiinngitsunik eq-
qaassutissiornikuusi-
mapput, tamarmilli pini-
artumut tunngassute-
qartuuneq ajorput. Taa-
maattumik atuakkior-
tup Villads Villadsenip
siunnersuutigaa, nuna
tamakkerlugu piniartoq
eqqaassutissiorneqarta-
riaqartoq.
Atuakkiortoq Villads Vil-
ladsen isumaqarpoq, maan-
nakkut piflissanngortoq pi-
niartoq eqqaassutissiuun-
neqaruni.
- Ukiut ingerlanerini pini-
artoq - qaannakkut piniar-
toq - pingaartillugu eqqar-
saatigisarsimavara. Piniar-
toqarsimanngippat nunar-
put - Kalaallit Nunaat - ka-
laallinik maangamut inoqa-
lersimanavianngikkaluar-
poq. Piniartup ilungersual-
luni pinngortitarsuup nu-
kissuinut sorsuttuarluni
inuussutissarsiornermigut
inuuneq pilersippaa, Villads
Villadsen oqarpoq, siulivul-
lu piniarnermik inuussutis-
sarsiuteqarsimasut ataqqi-
niarlugit ullumikkut ar-
laannik takussutissaqarta-
riaqarnerarluta.
- Piniartoq taanna siuaa-
saraarput - angut ataqqi-
nangaartoq, inuunermik
atatitsisoq. Inuiaat allat -
soorlu qallunaatsiaat - nu-
narput inuufiigineq sapera-
mikku nunguinnartariaqar-
simapput. Kalaallilli - pini-
artoq siuttoralugu - inuu-
neq maangamut attappaat
kalaallisut uteriartitassaan-
gitsumik aaqaramik, Angut
taanna siuaasarisarput - nu-
natsinnut ernerulluartoq -
nersorniarlugu piniutimi-
nik atisaqartillugu qajann-
guullu inuuniutimi sania-
niitillugu eqqaassutissiuut-
tariaqarparput.
- Eqqaaniartigu Dan-
markimi »Qungussutari-
annguaq«, oqaluttualiaan-
naq Danmarkip avammut
kiinnertarnermini tusaama-
sannguutigigaa aningaasar-
siornikkullu - takornariar-
nertigut ass.ut iluaqutigi-
gaa. Piniartorli eqqaassutis-
siuunneqaqqullugu ilunger-
suutigiuagara oqaluttuali-
aanngilaq, tassaavorli Ka-
laallit Nunaata nammineq
kiinaa, atuakkiortoq Villads
Villadsen naggasiivoq.
Eqqorpa ■ Eqqunngila?
All.: Ulloriannguaq Kristiansen, »Kattuffik Kalaallisut
Oqaatsivut«-mi siulittaasoq
KNR-TV-p arfininngormat
aallakaatitaa taanna qiim-
maallannarpoq, aammali
narrujuumminartoqartaqa-
laarluni.
Aallakaatitaq taanna nu-
annaralugu tusarnaarpara
isiginnaarlugulu. Alutor-
narpoq, qujanarporlu, na-
ngeqqinnissaalu qilanaar-
narpoq. KNR-TV tamakku-
nunngattaaq atugassaqqe-
qaaq. Aallakaatitsivik taan-
na kalaallisut oqaatsivut pil-
lugit »oqariartuutissaqa-
qaaq« radiomut tapertaallu-
ni. Taakkumi arlallit taper-
sersortigiittussaapput.
Oqaatsitta soqutigineqar-
nerannik eqeersaaqataaju-
artussaapput, akitsisinne-
qaqqinnissaannut kaam-
mattuisussaqqilluinnarlu-
tik.
KNR-TV-llu tamatumun-
nga atornerunissaa quja-
nartumik pimoorussaane-
ruleriartuaarpoq, tamatu-
manilu malugisassat nuan-
naajallannartut ilagaat su-
leqatigiinnialersut tassaam-
mata KNR-TV, peqatigiiffiit
»Kalaallisut Oqaatsivut«,
»Kalaallit Atuakkiortut«
kiisalu suliffeqarfiit inuillu
ataasiakkaat kalaallisut
oqaatsitsinnik aallussaqar-
tut, taakkualu pilersaarusi-
ornerminni periaatsit assi-
giinngitsut atortassamaar-
paat.
Kisianni »Eqqorpa - Eq-
qunngila?«, 9. februar-imi
aallakaatitaq narrujuummi-
nartoqartaqalaarpoq, tassa-
lu tassani aallakaatitseqa-
taasut atuffarlunnerat.
Nassuiaatinik atuamer-
minni malunnarput oqaat-
sit atuakkamik ilaat nalor-
ngillugit paasilluarnagillu
atuartaraat.
Uparuaatsiarneq taanna
nikasaaarinerunngilaq ajor-
titsiniutaananilu, sukasaa-
tissatulli isumaqartinneqar-
poq, nu annerm am m i peqa-
taatinneqartut inuusuttun-
nguunerat, peqataasullu
inuusuttuunerat ilalernar-
poq, nalunngilaralu inuu-
suttortatta kalaallisut
oqaatsitik pingaartikkaat
ilikkariartorusukkaallu.
Pisassinneqarneq
Nuummi ilinniamertuunngorniat 3. GU-rtut kalaallisut
oqaatsivut atorluarsinnaavaat
NUUK - Tallimanngorner-
mi januarip ulluisa 18-anni
Qeqqani ilinniamertuun-
ngorniat 3. GU-rtut 16-t
misigissutsiminnik assi-
giinngeqisunik ilinniartitsi-
suminnit taallioqquneqar-
put.
Ilinniaqatigiit misigissut-
sitik tunngavigalugit tallior-
put. Pisassinneqarput
maannakkorpiaq oqaatsinik
katitereqqullugit taallatut
pissusilerlugit.
»Taalliorneq pinngitsaa-
liinerunngilaq, taamaam-
mat misigissutsit taallaniit-
tut sunnerneqarnerup kin-
gunerigai assortoriminaap-
poq. Aaligooq oqaatsivut
atorsinnaajunnaalersut«,
ilinniaqatigiit taalliaminnik
nassitsigamik allapput.
Uinniartut ilaat, Poul
Nielsen taalliorpoq: Eqqissi-
neq.
»Takorluugaq nuannera-
luaqisoq
ullorissatut ippoq naller-
neqarsinnaanani.
Oqallisigaat suna tamaat
tikillugu
soorlulusooq imaasial-
laannaq
angusariaq
takorluugarli ungaseqaaq
sinnattuinnartullu isik-
koqarluni.
Aamma ilinniaqataa, Sol-
veig Kramer taalliorpoq taa-
saminik: Aajuku TV-mi
»Aajuku sorsuttut
aqjuku toqoraattut
Aajuku qaneqisut
aajuku akornanniittut
Aajuku qaartitsisut
aqjuku qimaasut
Aajuku nuannaartut
aqjuku annilaangasut
Aqjuku oqaluttut
aqjuku oqaasissaaruttut
Aqjuku naalakkat
aqjuku sakkutuut
Aajuku uppertut
aqjuku akerliusut
Aqjuku illit
aqjuku uanga?
Bestilt publikation
om Maarmorilik
Af Thue Christiansen, Nuuk
Maarmorilik - et halvt år-
hundrede med bjergværks-
drift i Grønland.
Der er i årenes løb skrevet
meget om en lille bygd ved
Uummannaq i Nordgrøn-
land. Bygden har faktisk
kun fungeret i kraft af sine
rigdomme i undergrunden.
Maarmorilik - som bygden
kaldes - blev første gang be-
folket af minearbejdere i
midten af 1930-me. Efter
lukningen af marmorbrud-
det i 1940 og indtil zinkmi-
nen blev startet i 1972, har
Maarmorilik ligget stille
hen.
Maarmorilik er faktisk
kun til låns for offentlighe-
den og til interessenter, når
bygden byder på mineralske
råstoffer. Bygden er nok det
sted i Grønland, der er bedst
kendt i udlændingenes øjne.
Bare nævn navnet Maarmo-
rilik over for geologer og mi-
neraloger i ind- og udland,
så kan de straks fortælle dig,
at det drejer sig om stedet,
hvor man kan hente mine-
ralske råstoffer i Grønland.
Bogen, som i øvrigt er rigt
illustreret med fotos taget af
grønlandsfotografen Rolf
Muller, er ret let at læse, og-
så selv om teksten bevæger
sig over noget så kedeligt
som de lovgivningsmæssige
og ikke mindst aftalemæssi-
ge områder.
Hvad har Buksefjordspro-
jektet at gøre med Maarmo-
rilik og for den sags skyld
guldfundet i Østgrønland?
Jo, Maarmorilikminen har
jo været læreplads for man-
ge grønlandske og danske
minearbejdere og arbejdsle-
dere. Jo, også Jonathan
Motzfeldt og dermed det
samlede landsstyre har lært
noget af Maarmorilik-pro-
jektet! Læs f.eks. Joanthans
bemærkninger om mine-
drift i al almindelighed:
»Men jeg tror også, at de er-
faringer omkring de miljø-
mæssige konsekvenser, som
vi har fået fra Greenex, vi-
ser, at vi fremover kan styre
og kontrollere en sådan
virksomhed tilfredsstillen-
de«. Om han har ret vil den
kommende tid vise.
Der er faktisk mange op-
lysninger, man kan få ud af
læsningen af denne publika-
tion. Det fortælles bl.a. om
at en grønlandsk dreng ved
navn Jens Hendriksen alle-
rede i slutningen af 1930-
rne fandt en malmklump,
som senere skulle vise sig at
være grundlaget for Gree-
nex A/S’ virksomhed med
dertil hørende aktiviteter og
problemer og deres løsnin-
ger.
Bogen er selvfølgelig præ-
get af at være et bestillings-
arbejde med dertil hørende
undvigemanøvrer med hen-
syn til omtaler af uoverens-
stemmelser mellem arbejds-
givere og arbejdere, mellem
koncessionshaverne og kon-
cessionsgiverne samt mel-
lem minedriften og Uum-
mannaq kommune.
Men vidt omkring kom-
mer man ved gennemlæs-
ningen af bogen og læseren
får indblik i en minedrifts
tilblivelse, drift af denne
samt i medarbejdernes ar-
bejdsforhold,- sporadisk
men alligevel med noget ud-
bytte.
Bogen, der er fyldt med ci-
tater fra lav og høj, er redi-
geret af journalist Torben
Lodberg.
Maarmorilik - et halvtår-
hundrede med bjergværks-
drift i Grønland.
Tekst: Torben Lodberg
Fotos: Rolf Muller
Redaktion: Raymond Bruun
og Finn K. Mortensen.
Udgiver: Greenex
7] i

Naaggaassaguit
Naaggaassaguit
tikiukkumaarput
anniarnerit anorituut
nusullugit
toquliortillugit
ilinnut misigissusaasimasut
naaggaassaguit
pitorartalerumaarput
kiserliornerit sakkortuut
uppisillugit
aseruatiterlugit
ilinnik
sinnattuujuarsimasut...
Naaggaassagaluaruit
Qimannanga
oqaluttuukkinga
neriuut taartumi
issittup ataani
ullorianngorumaartoq
ilunni
qaqugumut ilagiumallun-
ga...
Eqqanniillutit
uppilersikkinga
neriuut qaammalersumi
upernalersup ullaavani
seqininngorumaartoq
qilammi
qinngorfigileqqillunga
John W. Olsen, Sisimiut
dec. 90
Piniartumut eqqaassutissaq
Sissap qulaani talittarfiup
qaannama saani nikorfavunga
paatikka saaminnik napparlugit.
Pinngortitarsuup nukissuinut
uumajumallunga sorsukkama
maanga inuuneq pilersippara.
Allat nikallortut orlummata
orlusimanngilanga uanga
tassa kalaallisut aaqarama.
Illit tamaanga takornariaq
paasissavat nunaga pillugu
sorsukkama qjugaasuusunga.
Perroorpunga naleqanngitsumik
nittarterakku takornartanut
tassaasunga nunama ernera.
Villads Villadsen, Qasigiannguit 21.04.69