Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 08.04.1991, Side 11

Atuagagdliutit - 08.04.1991, Side 11
39 1991 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN SSHwwCWwwbwwwwwwwwwB X-XwX'X-l’xyX-Æ'X'X-XvX'XwXvXwX-XvX-: Sunaana amigaataasoq All.: Hans A. Lynge, Nuuk Atuagassiaq piorsarsimas- sutsikkut saqqummiisanik tamalaanik sammisaqarfiu- soq »Tumit« ukioq manna siulleq saqqummerpoq Jør- gen Fleischer aaqqissuisora- lugu. Tumit saqqummersarne- rat malittarisimallugu saq- qummersullu misissuataar- tareerlugit imminut aperin- ngitsoorfiuneq ajorpoq: »sooruna atuagassiaq taan- na taama soqutiginnilerner- mik kinguneqajuitsigisoq, sumik-una amigaatilik?« Ataasiakkaanilli allatto- qartarpoq atuagassiap pisa- riaqarneranik ersersitsisu- nik. Kingullermi saqqum- mersumi immikkut taasari- aqarpoq Kristian Olsen aa- jup allaaserisaa »Nipit ni- paat«. Isumaliorpunga al- laaserisat taama ittut atua- gassiamut taama ittumut ilanngutassallugit naleq- quttut; mikinngitsumik qaf- fassaataavoq eqqumiitsuli- ornikkut isumaliorsinnaa- nerup tunngaviinik imaqa- rami. Atuagassiamik »Tumit«- ut ittumik aaqqissuisuunis- saq immikkut piumasaqaa- titaqartariaqarpoq. Aaqqis- suisumut piumasarineqar- tariaqarpoq allaaserisat isu- maliulersitsisinnaasut, tak- orluuilersitsisinnaasut, eq- Nujuisertoq Qaamarngup saqqangiufTiani nalunaarutiga imaappoq nujuisertumut: »Tarnerinnaap uumasua qiiaamminarlunilu peqqusiileqinartoq qiimanermut taalutsiussimavoq«. Qaamarngup saqqangiufTiani nujuisertumit iluarnerutinneqalerpoq qamaniittunik poortuineq qilersikkanillu iteqqisitsineq. Qaarmarngup saqqangiufTiani nukik silatoqimmat nujuisertup uumasoq tarnerinnaq ajugaaffigaa. Qaamarngup saqqangiufTiani nujuisertup taava qilerutini kittoraallugit kingumut nalunaarutigaa ileqqoq qiimanerlu: »Iviit titarnertut ittut naqisimaneerullutik pavani saqqangipput«. Aaju magu atuagassiaq assut pi- siarinikittartoq. Tamatu- munnga inuusuttut atuaru- mannginnerat nassuiaataa- tittarpaa. Uanga isumaqar- punga pisisoqarumanngin- neranut atuarumannginneq kisiat peqqutaatissallugu ik- kappallaartumik isumalior- nerusoq. Inuiaat kalaallit aliikkusersuutissaqarnerup tungaatigut periarfissavut amerlisimaqaat, taamalu ili- magisinnaanngilarput ka- laallisuinnaq saqqummeeri- aratta tassa ingerlaannaq tamanit pisiarineqarluni nungussasoq. Pisiarineqarpiarneq ajor- nerata oqaluttuuppaatigut saqqummersittagaq taanna allanut naleqqiullugu soqu- taavallaarsimanngitsoq. Immaqa saqqaata assiliartai pilerinarsimanngillat, ima- risaasa naqitikkatut allan- neri assigiiaaginnarpallaar- put, immaqa assiliartaqan- ngippallaarpoq, immaqa imarisaasa immikkoortiter- neri ilioqqarneqarnermik- kut pissanganaateqanngip- pallaarput - qanortoq aaq- qissuisup tamakku eqqar- saatigigiligit. Atuagassiap qallikkut isikkua iluarsine- qanngippat pisiariumane- qassusia killeqartuassaaq. »Tumit« apummi kisiar- taallutik tumaasariaqan- ngillat, tumerpassuanngor- lik aqqusininnguullutik! Naatsunnguamik oqaatiga- lugu atuagassianngorlik pi- sisartutoqqaminnut qila- naarnartuartut, pisisartor- taassaminnullu pilerinartu- mik imminnut takutittut! Tamatta eqqugaasarpugut All.: Ane Sethsen Frederiksen, Nuuk qarsaatikkullu qiimmattar- narsinnaasut ilannguttassa- gai, inuillu' eqqumiitsulior- nermik soqutigisaqartut aallussaqartullu annerusu- mik samminiartariaqarpai suliaasa misissornerisigut, isumasiornerisigut ilua- meersumillu allaaserisarne- risigut. Taama iliornikkut isumaga malillugu atuagas- siap taaguutini »Tumit« ilu- amik eqqortissagaluarpaa, tumaallutik aqqutissiuisut itisuunillu eqqarsartartu- nut kaammattorsaatit. Ukioq ataaseq marlul- luunniit pinerpoq qaangiup- poq aaqqissuisup radiukkut oqallinnerit ilaanni taam- »Tumit«-nik aaqqissuisup Jørgen Fleischer-ip atuagas- siap aallaqqaammulli siu- nertaa paasisimannginngu- atsiarlugu soqutigineerut- sikkiartuaarpaa. AG-mi nr. 35-mi kulturip qupperneranni Anda Poul- senip toqutaasimasut eq- qaallugit allagaa taalliaalu killitsisimallunga atuarpa- ra, ilami kisima atuarsimas- sagunanngilara. Eqqugaasi- masugut ikinngeqisugut atuarsimassavarput. Oqallissaanerinerummal- li tigulluarparput, aappari- saralu sinnerlugu, ilama ila- quttakka aamma ilanngul- lugit, eqqarsaatigilluaqaar- put. Qularpasissutulli isigaa- ra, eqqugaasummi eqqugaa- sartussallu kisimik nalun- ngilaat qanoq tupatsitaaru- jussuarluni ajortigisoq, inuunerup sinneranut pui- gunngisaannagassaammat. Unali eqqartorusuppara. Ernerigaluara aallartoorfi- gitilluni toqutaammat una puigunaatsutut saammar- saatitullu nuannaarluta eq- qaasarparput. Toqutaatin- nani ulloq taannarpiaq na- lunngereertutullusooq illu- gu oqaluttuarnera qanoq pi- soqassamaarneranik. Ulloq taannarpiaq ilisarisimasa- minut naalagiaqataasima- voq, tassami alliartornerani uanga anaanaallunga uppe- risarsiornermik sunnersi- mavara tussiartarnertigut qinusarneratigullu. Erina- giararneralumi puigorneq ajorpara. Marluulluta tussi- aqatigiittarsimanerput pis- sutigalugu ileranartututisi- gisimanngilaa sumut inger- lanini imminunnguaq qin- nutereersimammat. Taa- maasilluni eqqissingaarluni qujanartumillu malugisa- qarnani toqusimalluni. Unali ingasagisutut isige- rusuppara. Toqutsisuusoq inuunerata sinneranut eq- qartuutinngisaannassagak- ku. Ilami qanorluunniit qia- tigigaluarutta aliasutsigiga- luaruttaluunniit inuttan- ngua utertissinnaanngilar- put. Inuuvugut assigiinnge- qaluta. Aamma imminut eq- qartuuttarsimavunga nap- parsimmavimmi toqusut in- aaniimmat unnuaq naallu- gu najorsimannginnakku, imaallaammi eqqarsaatigiu- aannarnagu piffissaq una iluatsillugu anippara. Ilanngullugu una anaa- naasumut, ataataasumut, qatanngutaasumut, ilaqu- taasunut kammaasunullu tunngatillugu taalliara ilanngukkusuppara: Asaneqarsimallutit toqusi- masutit kammappit nukappiaraqa- tippit nmqaasiuaannarpaatsit p uigunngisaannassallu tillu Tuppalleraraagut saaÆgi- gaangatigut angajoqqaatut isigaluta uumma tinnitsippaa tsit aqutsisarsimanernut Naakkinnittarnernut nuannarinnittarnermigut inooqataanermigut asanninnermigullu Ilami uloq manna tikillugu eqqartorneqartuarlutit nukittorsaatigaat ingerlaq- qifligalugulu eqqissereersimasunnguusu- tit En tam udstilling i Nuuk Af Ivan BurkalNuuk Det kan være både rart og inspirerende, når nogen lægger energi i at udstille, men hvis billederne/skulp- turerne skal tages alvorligt - som kunst - har kunstneren krav på en kvalificeret omta- le i medierne (i en kunstan- meldelse). Det er der ikke tradition for her i Grønland, men følgende er et forsøg på sådan en kritisk anmeldelse. I påskedagene var der ik- ke mindre en tre udstillin- ger i Nuuk, og det vil herun- der blive omtalt i den række- følge de er set. Skærtorsdag havde fore- ningen af grønlandske kunstnere i Nuuk åbning af deres første fælles udstil- ling. Man kunne vel have forventet en tydeligere mar- kering af, at dette var den første fælles udstilling, men det kneb vist noget med or- ganiseringen. Udstillingen, der bestod i ca. 50 værker, havde vanskeligt ved at ud- fylde USK’s festsal og danne en helhed. Der var heller ingen af de udstillende kunstnere, der viste noget overraskende nyt. Jens Leibhardt viste tre flotte fedtstensskulpturer og et udvalg af malerier. Thue Christiansen havde en del billeder med, som også blev vist under kunstfesti- valen samt nogle maskebil- leder. Traditionelle motiver iklædt nye farver er ofte Thues motivverden, men den sammensætning funge- rede ikke rigtigt med ma- skerne. Anne Birte Hove vi- ste en række sarte, skitseag- tige raderinger, der uden at gøre meget væsen af sig vir- kede kraftfulde. Aaju, der ikke er medlem af forenin- gen, men støtter den kraf- tigt, viste fire nye ansigt,sbil- leder og et par landskaber. Efter den fine succes i Grøn- landsbanken, hvor en poe- tisk blå farve var domine- rende, virkede disse billeder som et »tilbageskridt«, men Aaju forklarede, at når vin- teren er holdt op, skifter hans billeder tit fra blå til det rødligere. Endvidere del- tog Fari Mathæussen, Nu- kaaraq Eugenius og Helene Jensen. Alt i alt en positiv markering af foreningens start, men det havde været mere interessant at se alle ca. 20 medlemmer på banen. Fra USK fortsatte jeg ned til Sydtryks kantine. Min nysgerrighed var stor, da jeg ikke vidste hvem, der skulle udstille. Det viste sig at væ- re de to »rigtige« malere, Rudolf Jørgensen og Knud Erik Carlson. At der er for- skel på maleriudstilling og kunstudstilling kunne man overbevise sig om her. Ru- dolf Jørgensens malerier var teknisk meget fascinerende - især isbjørnene, men bille- derne udstrålede intet per- sonligt engagement eller forsøg på at formidle en kunstnerisk oplevelse. Jeg tror, de er lavet ud fra et ær- ligt hjerte, men de smagløse guldrammer og alt for pæne billeder ville under andre himmelstrøg klassificeres som rene sofastykker. Knud Erik Carlsons bille- der passede dårligt sammen med de meget naturalistiske malerier. Flere af billederne var alt for diffuse og udstrå- lede ingen kunstnerisk vilje. Andre billeder, hvor man kunne genkende et hoved, ben o.l. var betydeligt mere vellykkede, men de mangle- de også afklarethed i ud- trykket og formåede ikke at engagere beskueren. Påskens tredje udstilling var Anne Lise Løvstrøms se- paratudstilling i Qassi. Hen- des knap 50 billeder var en blanding af akryl og akvarel- collage billeder samt to fedt- stensskulpturer. Udstillin- gen mindede en del om den sidste år. Teknikken med akvarelcollage mestrer hun meget fint. I år var billeder- ne lidt mindre og tungere i farven. Flere af billederne var velkomponerede og flot- te, men ellers virker de ef- terhånden noget stereotype og maniprægede. I et par af billederne havde hun ikke brugt den blå horisont som balancepunkt og disse bille- der virkede spændende og med nye muligheder. Anne Lise Løvstrøms akiylbilleder var meget for- skellige og svingede i kvali- tet. Billedet som »Issøjle«, »Hemmelighedsfulde klip- per« eller »Trilogi« rumme- de store kvaliteter, men som helhed var de svære at for- holde sig til som følge af den måde, de var hængt på. Va- riationen kan være godt, men her tenderede udstillin- gen til at blive rodet. Igen af de lokaler, der blev anvendt til udstillingen, eg- nede sig egentlige til det, men det betyder jo ikke, at det er lige meget, hvad man så gør. At sætte en udstilling op er at skabe en stemning, hvor synoplevelserne for- tættes og fortrykker tilsku- erne og sender ham/hende på rejse i fantasien. Det er vanskeligt i øjeblikket uden egnede lokaler, men der var heller igen af de ovennævnte udstillinger, der gjorde for- søg herpå.

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.