Atuagagdliutit - 08.04.1991, Page 11

39 1991
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
SSHwwCWwwbwwwwwwwwwB
X-XwX'X-l’xyX-Æ'X'X-XvX'XwXvXwX-XvX-:

Sunaana amigaataasoq
All.: Hans A. Lynge, Nuuk
Atuagassiaq piorsarsimas-
sutsikkut saqqummiisanik
tamalaanik sammisaqarfiu-
soq »Tumit« ukioq manna
siulleq saqqummerpoq Jør-
gen Fleischer aaqqissuisora-
lugu.
Tumit saqqummersarne-
rat malittarisimallugu saq-
qummersullu misissuataar-
tareerlugit imminut aperin-
ngitsoorfiuneq ajorpoq:
»sooruna atuagassiaq taan-
na taama soqutiginnilerner-
mik kinguneqajuitsigisoq,
sumik-una amigaatilik?«
Ataasiakkaanilli allatto-
qartarpoq atuagassiap pisa-
riaqarneranik ersersitsisu-
nik. Kingullermi saqqum-
mersumi immikkut taasari-
aqarpoq Kristian Olsen aa-
jup allaaserisaa »Nipit ni-
paat«. Isumaliorpunga al-
laaserisat taama ittut atua-
gassiamut taama ittumut
ilanngutassallugit naleq-
quttut; mikinngitsumik qaf-
fassaataavoq eqqumiitsuli-
ornikkut isumaliorsinnaa-
nerup tunngaviinik imaqa-
rami.
Atuagassiamik »Tumit«-
ut ittumik aaqqissuisuunis-
saq immikkut piumasaqaa-
titaqartariaqarpoq. Aaqqis-
suisumut piumasarineqar-
tariaqarpoq allaaserisat isu-
maliulersitsisinnaasut, tak-
orluuilersitsisinnaasut, eq-
Nujuisertoq
Qaamarngup saqqangiufTiani
nalunaarutiga imaappoq
nujuisertumut:
»Tarnerinnaap uumasua
qiiaamminarlunilu
peqqusiileqinartoq
qiimanermut taalutsiussimavoq«.
Qaamarngup saqqangiufTiani
nujuisertumit
iluarnerutinneqalerpoq
qamaniittunik poortuineq
qilersikkanillu
iteqqisitsineq.
Qaarmarngup saqqangiufTiani
nukik silatoqimmat
nujuisertup
uumasoq tarnerinnaq
ajugaaffigaa.
Qaamarngup saqqangiufTiani
nujuisertup taava
qilerutini kittoraallugit
kingumut nalunaarutigaa
ileqqoq qiimanerlu:
»Iviit titarnertut ittut
naqisimaneerullutik
pavani saqqangipput«.
Aaju
magu atuagassiaq assut pi-
siarinikittartoq. Tamatu-
munnga inuusuttut atuaru-
mannginnerat nassuiaataa-
tittarpaa. Uanga isumaqar-
punga pisisoqarumanngin-
neranut atuarumannginneq
kisiat peqqutaatissallugu ik-
kappallaartumik isumalior-
nerusoq. Inuiaat kalaallit
aliikkusersuutissaqarnerup
tungaatigut periarfissavut
amerlisimaqaat, taamalu ili-
magisinnaanngilarput ka-
laallisuinnaq saqqummeeri-
aratta tassa ingerlaannaq
tamanit pisiarineqarluni
nungussasoq.
Pisiarineqarpiarneq ajor-
nerata oqaluttuuppaatigut
saqqummersittagaq taanna
allanut naleqqiullugu soqu-
taavallaarsimanngitsoq.
Immaqa saqqaata assiliartai
pilerinarsimanngillat, ima-
risaasa naqitikkatut allan-
neri assigiiaaginnarpallaar-
put, immaqa assiliartaqan-
ngippallaarpoq, immaqa
imarisaasa immikkoortiter-
neri ilioqqarneqarnermik-
kut pissanganaateqanngip-
pallaarput - qanortoq aaq-
qissuisup tamakku eqqar-
saatigigiligit. Atuagassiap
qallikkut isikkua iluarsine-
qanngippat pisiariumane-
qassusia killeqartuassaaq.
»Tumit« apummi kisiar-
taallutik tumaasariaqan-
ngillat, tumerpassuanngor-
lik aqqusininnguullutik!
Naatsunnguamik oqaatiga-
lugu atuagassianngorlik pi-
sisartutoqqaminnut qila-
naarnartuartut, pisisartor-
taassaminnullu pilerinartu-
mik imminnut takutittut!
Tamatta eqqugaasarpugut
All.: Ane Sethsen Frederiksen, Nuuk
qarsaatikkullu qiimmattar-
narsinnaasut ilannguttassa-
gai, inuillu' eqqumiitsulior-
nermik soqutigisaqartut
aallussaqartullu annerusu-
mik samminiartariaqarpai
suliaasa misissornerisigut,
isumasiornerisigut ilua-
meersumillu allaaserisarne-
risigut. Taama iliornikkut
isumaga malillugu atuagas-
siap taaguutini »Tumit« ilu-
amik eqqortissagaluarpaa,
tumaallutik aqqutissiuisut
itisuunillu eqqarsartartu-
nut kaammattorsaatit.
Ukioq ataaseq marlul-
luunniit pinerpoq qaangiup-
poq aaqqissuisup radiukkut
oqallinnerit ilaanni taam-
»Tumit«-nik aaqqissuisup
Jørgen Fleischer-ip atuagas-
siap aallaqqaammulli siu-
nertaa paasisimannginngu-
atsiarlugu soqutigineerut-
sikkiartuaarpaa.
AG-mi nr. 35-mi kulturip
qupperneranni Anda Poul-
senip toqutaasimasut eq-
qaallugit allagaa taalliaalu
killitsisimallunga atuarpa-
ra, ilami kisima atuarsimas-
sagunanngilara. Eqqugaasi-
masugut ikinngeqisugut
atuarsimassavarput.
Oqallissaanerinerummal-
li tigulluarparput, aappari-
saralu sinnerlugu, ilama ila-
quttakka aamma ilanngul-
lugit, eqqarsaatigilluaqaar-
put.
Qularpasissutulli isigaa-
ra, eqqugaasummi eqqugaa-
sartussallu kisimik nalun-
ngilaat qanoq tupatsitaaru-
jussuarluni ajortigisoq,
inuunerup sinneranut pui-
gunngisaannagassaammat.
Unali eqqartorusuppara.
Ernerigaluara aallartoorfi-
gitilluni toqutaammat una
puigunaatsutut saammar-
saatitullu nuannaarluta eq-
qaasarparput. Toqutaatin-
nani ulloq taannarpiaq na-
lunngereertutullusooq illu-
gu oqaluttuarnera qanoq pi-
soqassamaarneranik. Ulloq
taannarpiaq ilisarisimasa-
minut naalagiaqataasima-
voq, tassami alliartornerani
uanga anaanaallunga uppe-
risarsiornermik sunnersi-
mavara tussiartarnertigut
qinusarneratigullu. Erina-
giararneralumi puigorneq
ajorpara. Marluulluta tussi-
aqatigiittarsimanerput pis-
sutigalugu ileranartututisi-
gisimanngilaa sumut inger-
lanini imminunnguaq qin-
nutereersimammat. Taa-
maasilluni eqqissingaarluni
qujanartumillu malugisa-
qarnani toqusimalluni.
Unali ingasagisutut isige-
rusuppara. Toqutsisuusoq
inuunerata sinneranut eq-
qartuutinngisaannassagak-
ku. Ilami qanorluunniit qia-
tigigaluarutta aliasutsigiga-
luaruttaluunniit inuttan-
ngua utertissinnaanngilar-
put. Inuuvugut assigiinnge-
qaluta. Aamma imminut eq-
qartuuttarsimavunga nap-
parsimmavimmi toqusut in-
aaniimmat unnuaq naallu-
gu najorsimannginnakku,
imaallaammi eqqarsaatigiu-
aannarnagu piffissaq una
iluatsillugu anippara.
Ilanngullugu una anaa-
naasumut, ataataasumut,
qatanngutaasumut, ilaqu-
taasunut kammaasunullu
tunngatillugu taalliara
ilanngukkusuppara:
Asaneqarsimallutit toqusi-
masutit
kammappit nukappiaraqa-
tippit
nmqaasiuaannarpaatsit
p uigunngisaannassallu tillu
Tuppalleraraagut saaÆgi-
gaangatigut
angajoqqaatut isigaluta
uumma tinnitsippaa tsit
aqutsisarsimanernut
Naakkinnittarnernut
nuannarinnittarnermigut
inooqataanermigut
asanninnermigullu
Ilami uloq manna tikillugu
eqqartorneqartuarlutit
nukittorsaatigaat ingerlaq-
qifligalugulu
eqqissereersimasunnguusu-
tit
En tam udstilling i Nuuk
Af Ivan BurkalNuuk
Det kan være både rart og
inspirerende, når nogen
lægger energi i at udstille,
men hvis billederne/skulp-
turerne skal tages alvorligt -
som kunst - har kunstneren
krav på en kvalificeret omta-
le i medierne (i en kunstan-
meldelse). Det er der ikke
tradition for her i Grønland,
men følgende er et forsøg på
sådan en kritisk anmeldelse.
I påskedagene var der ik-
ke mindre en tre udstillin-
ger i Nuuk, og det vil herun-
der blive omtalt i den række-
følge de er set.
Skærtorsdag havde fore-
ningen af grønlandske
kunstnere i Nuuk åbning af
deres første fælles udstil-
ling. Man kunne vel have
forventet en tydeligere mar-
kering af, at dette var den
første fælles udstilling, men
det kneb vist noget med or-
ganiseringen. Udstillingen,
der bestod i ca. 50 værker,
havde vanskeligt ved at ud-
fylde USK’s festsal og danne
en helhed.
Der var heller ingen af de
udstillende kunstnere, der
viste noget overraskende
nyt. Jens Leibhardt viste tre
flotte fedtstensskulpturer
og et udvalg af malerier.
Thue Christiansen havde en
del billeder med, som også
blev vist under kunstfesti-
valen samt nogle maskebil-
leder.
Traditionelle motiver
iklædt nye farver er ofte
Thues motivverden, men
den sammensætning funge-
rede ikke rigtigt med ma-
skerne. Anne Birte Hove vi-
ste en række sarte, skitseag-
tige raderinger, der uden at
gøre meget væsen af sig vir-
kede kraftfulde. Aaju, der
ikke er medlem af forenin-
gen, men støtter den kraf-
tigt, viste fire nye ansigt,sbil-
leder og et par landskaber.
Efter den fine succes i Grøn-
landsbanken, hvor en poe-
tisk blå farve var domine-
rende, virkede disse billeder
som et »tilbageskridt«, men
Aaju forklarede, at når vin-
teren er holdt op, skifter
hans billeder tit fra blå til
det rødligere. Endvidere del-
tog Fari Mathæussen, Nu-
kaaraq Eugenius og Helene
Jensen. Alt i alt en positiv
markering af foreningens
start, men det havde været
mere interessant at se alle
ca. 20 medlemmer på banen.
Fra USK fortsatte jeg ned
til Sydtryks kantine. Min
nysgerrighed var stor, da jeg
ikke vidste hvem, der skulle
udstille. Det viste sig at væ-
re de to »rigtige« malere,
Rudolf Jørgensen og Knud
Erik Carlson. At der er for-
skel på maleriudstilling og
kunstudstilling kunne man
overbevise sig om her. Ru-
dolf Jørgensens malerier var
teknisk meget fascinerende
- især isbjørnene, men bille-
derne udstrålede intet per-
sonligt engagement eller
forsøg på at formidle en
kunstnerisk oplevelse. Jeg
tror, de er lavet ud fra et ær-
ligt hjerte, men de smagløse
guldrammer og alt for pæne
billeder ville under andre
himmelstrøg klassificeres
som rene sofastykker.
Knud Erik Carlsons bille-
der passede dårligt sammen
med de meget naturalistiske
malerier. Flere af billederne
var alt for diffuse og udstrå-
lede ingen kunstnerisk vilje.
Andre billeder, hvor man
kunne genkende et hoved,
ben o.l. var betydeligt mere
vellykkede, men de mangle-
de også afklarethed i ud-
trykket og formåede ikke at
engagere beskueren.
Påskens tredje udstilling
var Anne Lise Løvstrøms se-
paratudstilling i Qassi. Hen-
des knap 50 billeder var en
blanding af akryl og akvarel-
collage billeder samt to fedt-
stensskulpturer. Udstillin-
gen mindede en del om den
sidste år. Teknikken med
akvarelcollage mestrer hun
meget fint. I år var billeder-
ne lidt mindre og tungere i
farven. Flere af billederne
var velkomponerede og flot-
te, men ellers virker de ef-
terhånden noget stereotype
og maniprægede. I et par af
billederne havde hun ikke
brugt den blå horisont som
balancepunkt og disse bille-
der virkede spændende og
med nye muligheder.
Anne Lise Løvstrøms
akiylbilleder var meget for-
skellige og svingede i kvali-
tet. Billedet som »Issøjle«,
»Hemmelighedsfulde klip-
per« eller »Trilogi« rumme-
de store kvaliteter, men som
helhed var de svære at for-
holde sig til som følge af den
måde, de var hængt på. Va-
riationen kan være godt,
men her tenderede udstillin-
gen til at blive rodet.
Igen af de lokaler, der blev
anvendt til udstillingen, eg-
nede sig egentlige til det,
men det betyder jo ikke, at
det er lige meget, hvad man
så gør. At sætte en udstilling
op er at skabe en stemning,
hvor synoplevelserne for-
tættes og fortrykker tilsku-
erne og sender ham/hende
på rejse i fantasien. Det er
vanskeligt i øjeblikket uden
egnede lokaler, men der var
heller igen af de ovennævnte
udstillinger, der gjorde for-
søg herpå.