Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 29.04.1991, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 29.04.1991, Blaðsíða 10
wmmmmmmmmmmmmmmmmmMmmmmmmmMmmmmmmmmmmmmmm wmjj&amlitfiminersM wmmmm PRIVAT ERHVERV TV-spot i timevis »Drengene« bag Inuk Video laver fjernsyn døgnet rundt NUUK(KR) - En arbejds- dag døgnet rundt er ikke usædvanligt for Peter Jensen og Kim Larsen, »drengene« bag Inuk Vi- deo i Nuuk. Selv om an- partsselskabet kun er tre år gammelt og Peter Jen- sen 28 år og Kim Larsen 25 år, har de begge leget med TV-produktion si- den de var omkring 15. Det var med mere end vilje og stædighed, det lykkedes for de to at komme i gang med deres eget videoproduktions- selskab. En henvendelse til rederiet Egede & Brøns var det held, der betød, at de to unge kun- ne finde pengene til at komme i gang for. Inuk Video var en realitet i februar 1988. Peter er fra THORSHAVN - Savalim- miut nunanut allanut akiitsutik 1991-imi amer- leriarterujussuassavaat. Naalakkersuisullu ani- ngaasarsiomikkut nu- taanik suliniuteqan- ngikkunik 1992-imi ani- ngaasanut inatsissaq aq- qutigalugu oqimaaqati- giissitsiniamertik angu- sinnaqjunnaarunarpaat. Savalimmiuni siunner- suisarnermut ataatsi- miititaliaq ukiumoortu- mik nalunaarusiamini tamaatut allappoq. Ataatsimiititaliap sava- limmiormiut aningaasaqar- niarnerat suli isumalluar- nartoqanngitsorujussuune- rarpaa, sulUu pitsannguute- qalertussangatinnagu. Na- lunaarusiami naalakkersui- sut akileraarusiisarnermut akitsuusiisarnermullu poli- tikkiat isornartorsiorneqar- neqarluni. Landskassip taarsigassar- siai 1989-90-imi 500 million- er kroniniit 1,5 milliarder kroninut amerleriarsimap- put. Akiitsullu upernaap ingerlanerani 2 milliardit pallissimalissavaat, siun- nersuisoqatigiillu ilimagaat ukiup ingerlanerani taarsi- gassarsiniaqqittoqartaria- qalerumaartoq. 1991-imi aningaasanut in- atsimmi 400 millioner kro- ninik amigartoornissaq mis- singersuutigineqarsimavoq. Ataatsimiititaliarli allap- poq, taakku naammannavi- anngitsut. Isertitassat isu- malluarpaluppallaartumik nalilerneqarsimannguatsi- arput, isumaginninnermul- lu aningaasartuutit missi- ngesuutigisimasanit amer- lanerusussapput, tassami suliffissaaleqineq qularutis- saanngitsumik suk alleria- rumaarmat. Nunanut allanut akiitsut amerliartuinnarnerat eq- qarsaatigalugu ataatsimiiti- tialiap illersorneqarsin- naanngilluinnartutut isi- gaa, akileraarutit akitsuu- tillu 1992-imi appartinne- qarnissaat naalakkersuisut pilersaarutigimmassuk. Akileraarutit ilaat 1991-imi Qaqortoq og blev i 1985 an- sat hos Nanoq Film & TV, men efter lidt utilfredshed begyndte han at lege med tanken om starte sit eget produktionsselskab. Lokal TV Før sin tid hos Nanoq Film & TV arbejdede Peter på det lokale TV i Qaqortoq fra 1978 afbrudt af to års HF- uddannelse i Danmark. På TV-stationen arbejdede han sammen med Kim. Ar senere mødtes de til- fældigt i en heliport. Peter var på vej tilbage fra en op- gave i Danmark, hvor hans daværende makker blev. Kim var på vej til en efg-ud- dannelse i Danmark. Peter spurgte om de skulle samar- bejde, og Kim sagde ja og 62-iniit 57 procentinut ap- partinneqarsimapput 1992- imilu suli 50 procentinut ap- parteqqinneqartussaallutik. Naalakkersuisulli atulertu- gassatut taarsigassarsuat erniaat qafiakkiartorun- naarsissimavaat erniatigul- lu iluanaarniartarneq killi- lersimallugu. Ataatsimiiti- taliarli isumaqarpoq erniati- gut iluanaarniarnissamut suli periarfissaqarluartoq, ilamagaallu tamanna lands- kassip suli annaasaqaatigiu- artarumaaraa. Tamannalu pissutaalluni aningaasanut inatsisip oqimaaqatigiiffiu- lernissaa suli ilimananngin- nerulerpoq. Ataatsimiititaliap nalu- naarusiamini aalis akkan ik sulifflssuit taakkulu nuna- nut allanut nioqquteqaqati- giifTiat, Føroya Fiskasøla, nersorpa aalisakkanik pia- reeriikkanik nioqqutissior- nerusalernerat pillugu. Ta- mannami nunat allat ani- ngaasaannik isaatitsineru- lernermut suliffissaqartitsi- niarnermullu iluaqutaavoq. Taamatullu aamma nunat allamiut aalisagartaannik savalimmiormiut suliffissu- aataanni suliarineqartar- tussanik pissarsiniarneru- lernissaq pimoorullugu suli- niutigineqalerpoq. Ataatsimiititalialli erseq- qissaatigaa, aalisakkat ta- makku savalimmiormiut namminneq pisaannut ta- pertaannaasutut suliarine- qartassasut. Aalisarnerlu eqqarsaati- galuguttaaq ataatsimiititali- ap naalakkersuisut qasu- ngavallaartumik politikke- qamerarpai. - Aalisagarpassuit piaar- pallaartumik pisarineqar- tarput taamalu isumalluu- taagaluit atulussinnarne- qartarput. Aalisakkat ilaat nungutaajartuaartinneqar- put. Landskassillu aalisar- nermut tapiissutigisartagai ulorianartorsiortinneqar- put, ataatsimiititaliaq allap- poq. Siunnersuutigaallu is- landimiut periaasiat assilil- lugu umiarsuit aalisariutit tam arm ik immikkut pisas- sinneqartalissasut. droppede turen til Dan- mark. - Jeg havde egentligt fore- stillet mig, at jeg skulle være elektroingenør, men jeg kan faktisk ikke se mig selv sidde med små dimser og dia- grammer resten af mit liv. Jeg følte jeg havde evner for TV, og der vil altid være brug for TV, så derfor satse- de jeg, siger Peter. Ikke alene - Men jeg ville ikke starte alene, og jeg kunne godt tænke mig at arbejde sam- men med Kim. Han var i gang med en uddannelse som lydtekniker hos KNR. Da jeg spurgte, om han ville være med, svarede han: »Ja«, citat slut. Men vi hav- de ingen penge, og Kim skul- le til Danmark for at gøre sin uddannelse færdig hos Danmarks Radio, siger Pe- ter. Kim gik i gang med at for- berede det kommende fir- ma. Han samlede opgaver sammen for, hvad der svarer til en omsætning på over én million kroner. Han hen- vendte sig hos Erhvervsstøt- teudvalget for at få hjælp, men der fik han at vide, at han ikke skulle regne med hjælp. Hvis han søgte, ville der gå et halvt år, inden der kom et svar, og det ville højst sandsynligt blive et nej. Derefter gik turen til banken for at få et lån på 1,8 millioner kroner til indkøb af udstyr, men svaret var et blankt nej. - Jeg troede, at de opga- ver, som jeg havde skriftligt garanti på, kunne hjælpe, men det var åbenbart ikke nogen garanti for banken, siger Peter. - Hvad skal man så gøre, når ingen vil hjælpe én? Kim sagde, at vi skulle droppe ideen, men vi havde jo fået opgaverne. Fordi vi ikke kunne komme i gang miste- de vi en virkelig stor opgave. Men jeg indså, at vi blev nødt til at have nogen andre med, og derfor gik jeg ned til Egede og Brøns og fortalte, hvem jeg var, og hvad min idé gik ud på. Jeg fik svaret, at det ville de tænke over i en uge. Hvad de har brugt den tid til, ved jeg ikke. Men de sagde: »Ja, vi vil gerne hjælpejer«. Hold kæft, hvor det lettede! Da det var på plads, var der intet i vejen for at låne pengene i banken og kort tid efter fik vi udsty- ret, fortæller Peter. Fra Idé til video - Tidligere var vi ansatte, men nu var der pludselig mulighed for at arbejde med ideer og lave drejebøger. Når kunden havde en idé, lavde vi den til en video. Men vi var nok heldige, at vi havde været på lokal TV, hvor vi havde muligheden for at le- ge. Det er meget udviklende, og det har jo så ført til at vi er selvstændige i dag. Lede- ren af lokal TV har været katalysator for os og en me- get vigtig person i vores liv, siger Peter. - Vi skulle afdrage banklå- net, betale husleje og tele- fon, og derfor blev vi nødt til at producere hele tiden for Savalimmiut isoraat Nuummi suliffeqarlut ilaata pilerisaarutissaa Peter Jensenip naammassigaluttualerpaa. Peter Jensen er i gang med at lægge sidste hånd på en reklame for et firma i Nuuk. (Foto: Knud Josef sen) overhovedet at få penge ind. Vi arbejdede altid, der var ingen weekender, ingen hjemmeaftner og ingen feri- er. Det var arbejde hele ti- den, men det var jo spæn- dende. Dengang var vi kun os to, og det var faktisk ikke så smart, for udstyret skal jo forrentes, og når vi var ude på optagelse, stod redige- ringsudstyret ubrugt. I fe- bruar 89 fik vi en kontorda- me, og samme år fik vi en lærling. Vi måtte tænke frem, for det kan ikke nytte at vi bliver ved med at arbej- de hele tiden, vi må lære no- gen op. Nu har vi to elever som skiftevis er her og på skoleophold på Viborg Videoskole, og til august får vi endnu en elev. Vi betaler selv deres arbejde her, mens hjemmestyret betaler for skoleopholdet, fortæller Pe- ter. Mest spots Den største del af opgaverne for Inuk Video er oplysende spots for for eksempel Paa- risa. Nu, hvor KNR er be- gyndt at sende reklamer, bli- ver der også en del reklamer forudser Kim og Peter. Også udenlandske selskaber be- nytter Inuk Video. Finsk TV, tysk satellit TV og TV2 i Danmark er blandt kun- derne. - Vi får mange opgaver på trods af, at vi ikke har gjort noget for at markedsføre os selv, heller ikke her i landet. Det ville vi gerne have haft råd til. Lige nu kan forret- ningen godt betale sig, der har i hvert fald ikke været underskud endnu. Jeg tror, at det kan blive en rigtig god forretning, hvis vi har ved- varende opgaver, og så kun- ne vi også få flere ansatte i stedet for at bruge freelan- cere, som er alt for dyre at bruge. Det ville også kunne give bedre tid til at snakke med kunderne og pleje dem lidt, siger Peter. Bedre end frimærker - TV- reklame er et virk- ningsfuldt medie. Hvis man sammenligner det med di- rect mail, hvor man sender Energi år 2030 KØBENHAVN - Ved at ud- nytte energiteknologien bedre og ved at erstatte kul og olie med vedvarende energi kan Norge, Danmark og Sverige reducere deres energiforbrug med 50-70 procent i åirene frem til 2030. Samtidig kan udslip- pene af kuldioxid (C02) fra energiforbrug nedsættes med over 90 procent. Det viser den nordiske rapport »Energi 2030«, som netop er offentliggjort. Bag rapporten står forskere ved Danmarks Tekniske Høj- skole, ved Universitetet i Lund i Sverige og ved Afde- lingen for Miljøforskning ved universitetet i Oslo. Rapporten viser ifølge for- skerne, at det er teknisk mu- ligt at spare langt mere et brev ud til for eksempel 15.000 mennesker og skal slikke lige så mange frimær- ker, så bliver det til 60.000 kroner. De fleste breve vil blive smidt ud, mens næsten alle ser en TV-reklame. Men det skal være i en ordentlig kvalitet for ellers svarer det til at skrive et brev hvor man ikke kan stave. Men selvfølgelig kommer det an på produktet. Der er nok ik- ke megen ide i at lave en TV-reklame for entrepre- nørmaskiner, mens daglig- vareområdet er helt oplagt, siger Kim. energi, end det fremgår af de offentlige udredninger om energisparemål. Forskerne har kortlagt den mest ener- gieffektive teknologi, der findes i dag på 140 områder, blandt andet i 14 industri- brancher, på kraftværker og for forskellige typer elektri- ske apparater. Ved at bruge denne tekno- logi kan Norge og Sverige re- ducere deres forbrug af energi med over 50 procent i løbet af de kommende 40 år og samtidig opretholde sam- me materielle levestandard som i dag. Danmark kan spare endnu mere, siger for- skerne, fordi landet har mu- lighed for at afvikle de cen- trale og meget lidt energief- fektive kulkraftværker og erstatte dem med biomasse- sol- og vindenergi.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.