Atuagagdliutit - 29.04.1991, Blaðsíða 10

wmmmmmmmmmmmmmmmmmMmmmmmmmMmmmmmmmmmmmmmm wmjj&amlitfiminersM wmmmm
PRIVAT ERHVERV
TV-spot i timevis
»Drengene« bag Inuk Video laver fjernsyn døgnet rundt
NUUK(KR) - En arbejds-
dag døgnet rundt er ikke
usædvanligt for Peter
Jensen og Kim Larsen,
»drengene« bag Inuk Vi-
deo i Nuuk. Selv om an-
partsselskabet kun er tre
år gammelt og Peter Jen-
sen 28 år og Kim Larsen
25 år, har de begge leget
med TV-produktion si-
den de var omkring 15.
Det var med mere end
vilje og stædighed, det
lykkedes for de to at
komme i gang med deres
eget videoproduktions-
selskab. En henvendelse
til rederiet Egede &
Brøns var det held, der
betød, at de to unge kun-
ne finde pengene til at
komme i gang for.
Inuk Video var en realitet
i februar 1988. Peter er fra
THORSHAVN - Savalim-
miut nunanut allanut
akiitsutik 1991-imi amer-
leriarterujussuassavaat.
Naalakkersuisullu ani-
ngaasarsiomikkut nu-
taanik suliniuteqan-
ngikkunik 1992-imi ani-
ngaasanut inatsissaq aq-
qutigalugu oqimaaqati-
giissitsiniamertik angu-
sinnaqjunnaarunarpaat.
Savalimmiuni siunner-
suisarnermut ataatsi-
miititaliaq ukiumoortu-
mik nalunaarusiamini
tamaatut allappoq.
Ataatsimiititaliap sava-
limmiormiut aningaasaqar-
niarnerat suli isumalluar-
nartoqanngitsorujussuune-
rarpaa, sulUu pitsannguute-
qalertussangatinnagu. Na-
lunaarusiami naalakkersui-
sut akileraarusiisarnermut
akitsuusiisarnermullu poli-
tikkiat isornartorsiorneqar-
neqarluni.
Landskassip taarsigassar-
siai 1989-90-imi 500 million-
er kroniniit 1,5 milliarder
kroninut amerleriarsimap-
put. Akiitsullu upernaap
ingerlanerani 2 milliardit
pallissimalissavaat, siun-
nersuisoqatigiillu ilimagaat
ukiup ingerlanerani taarsi-
gassarsiniaqqittoqartaria-
qalerumaartoq.
1991-imi aningaasanut in-
atsimmi 400 millioner kro-
ninik amigartoornissaq mis-
singersuutigineqarsimavoq.
Ataatsimiititaliarli allap-
poq, taakku naammannavi-
anngitsut. Isertitassat isu-
malluarpaluppallaartumik
nalilerneqarsimannguatsi-
arput, isumaginninnermul-
lu aningaasartuutit missi-
ngesuutigisimasanit amer-
lanerusussapput, tassami
suliffissaaleqineq qularutis-
saanngitsumik suk alleria-
rumaarmat.
Nunanut allanut akiitsut
amerliartuinnarnerat eq-
qarsaatigalugu ataatsimiiti-
tialiap illersorneqarsin-
naanngilluinnartutut isi-
gaa, akileraarutit akitsuu-
tillu 1992-imi appartinne-
qarnissaat naalakkersuisut
pilersaarutigimmassuk.
Akileraarutit ilaat 1991-imi
Qaqortoq og blev i 1985 an-
sat hos Nanoq Film & TV,
men efter lidt utilfredshed
begyndte han at lege med
tanken om starte sit eget
produktionsselskab.
Lokal TV
Før sin tid hos Nanoq Film
& TV arbejdede Peter på det
lokale TV i Qaqortoq fra
1978 afbrudt af to års HF-
uddannelse i Danmark. På
TV-stationen arbejdede han
sammen med Kim.
Ar senere mødtes de til-
fældigt i en heliport. Peter
var på vej tilbage fra en op-
gave i Danmark, hvor hans
daværende makker blev.
Kim var på vej til en efg-ud-
dannelse i Danmark. Peter
spurgte om de skulle samar-
bejde, og Kim sagde ja og
62-iniit 57 procentinut ap-
partinneqarsimapput 1992-
imilu suli 50 procentinut ap-
parteqqinneqartussaallutik.
Naalakkersuisulli atulertu-
gassatut taarsigassarsuat
erniaat qafiakkiartorun-
naarsissimavaat erniatigul-
lu iluanaarniartarneq killi-
lersimallugu. Ataatsimiiti-
taliarli isumaqarpoq erniati-
gut iluanaarniarnissamut
suli periarfissaqarluartoq,
ilamagaallu tamanna lands-
kassip suli annaasaqaatigiu-
artarumaaraa. Tamannalu
pissutaalluni aningaasanut
inatsisip oqimaaqatigiiffiu-
lernissaa suli ilimananngin-
nerulerpoq.
Ataatsimiititaliap nalu-
naarusiamini aalis akkan ik
sulifflssuit taakkulu nuna-
nut allanut nioqquteqaqati-
giifTiat, Føroya Fiskasøla,
nersorpa aalisakkanik pia-
reeriikkanik nioqqutissior-
nerusalernerat pillugu. Ta-
mannami nunat allat ani-
ngaasaannik isaatitsineru-
lernermut suliffissaqartitsi-
niarnermullu iluaqutaavoq.
Taamatullu aamma nunat
allamiut aalisagartaannik
savalimmiormiut suliffissu-
aataanni suliarineqartar-
tussanik pissarsiniarneru-
lernissaq pimoorullugu suli-
niutigineqalerpoq.
Ataatsimiititalialli erseq-
qissaatigaa, aalisakkat ta-
makku savalimmiormiut
namminneq pisaannut ta-
pertaannaasutut suliarine-
qartassasut.
Aalisarnerlu eqqarsaati-
galuguttaaq ataatsimiititali-
ap naalakkersuisut qasu-
ngavallaartumik politikke-
qamerarpai.
- Aalisagarpassuit piaar-
pallaartumik pisarineqar-
tarput taamalu isumalluu-
taagaluit atulussinnarne-
qartarput. Aalisakkat ilaat
nungutaajartuaartinneqar-
put. Landskassillu aalisar-
nermut tapiissutigisartagai
ulorianartorsiortinneqar-
put, ataatsimiititaliaq allap-
poq. Siunnersuutigaallu is-
landimiut periaasiat assilil-
lugu umiarsuit aalisariutit
tam arm ik immikkut pisas-
sinneqartalissasut.
droppede turen til Dan-
mark.
- Jeg havde egentligt fore-
stillet mig, at jeg skulle være
elektroingenør, men jeg kan
faktisk ikke se mig selv sidde
med små dimser og dia-
grammer resten af mit liv.
Jeg følte jeg havde evner for
TV, og der vil altid være
brug for TV, så derfor satse-
de jeg, siger Peter.
Ikke alene
- Men jeg ville ikke starte
alene, og jeg kunne godt
tænke mig at arbejde sam-
men med Kim. Han var i
gang med en uddannelse
som lydtekniker hos KNR.
Da jeg spurgte, om han ville
være med, svarede han:
»Ja«, citat slut. Men vi hav-
de ingen penge, og Kim skul-
le til Danmark for at gøre
sin uddannelse færdig hos
Danmarks Radio, siger Pe-
ter.
Kim gik i gang med at for-
berede det kommende fir-
ma. Han samlede opgaver
sammen for, hvad der svarer
til en omsætning på over én
million kroner. Han hen-
vendte sig hos Erhvervsstøt-
teudvalget for at få hjælp,
men der fik han at vide, at
han ikke skulle regne med
hjælp. Hvis han søgte, ville
der gå et halvt år, inden der
kom et svar, og det ville
højst sandsynligt blive et
nej. Derefter gik turen til
banken for at få et lån på 1,8
millioner kroner til indkøb
af udstyr, men svaret var et
blankt nej.
- Jeg troede, at de opga-
ver, som jeg havde skriftligt
garanti på, kunne hjælpe,
men det var åbenbart ikke
nogen garanti for banken,
siger Peter.
- Hvad skal man så gøre,
når ingen vil hjælpe én? Kim
sagde, at vi skulle droppe
ideen, men vi havde jo fået
opgaverne. Fordi vi ikke
kunne komme i gang miste-
de vi en virkelig stor opgave.
Men jeg indså, at vi blev
nødt til at have nogen andre
med, og derfor gik jeg ned til
Egede og Brøns og fortalte,
hvem jeg var, og hvad min
idé gik ud på. Jeg fik svaret,
at det ville de tænke over i
en uge. Hvad de har brugt
den tid til, ved jeg ikke. Men
de sagde: »Ja, vi vil gerne
hjælpejer«. Hold kæft, hvor
det lettede! Da det var på
plads, var der intet i vejen
for at låne pengene i banken
og kort tid efter fik vi udsty-
ret, fortæller Peter.
Fra Idé til video
- Tidligere var vi ansatte,
men nu var der pludselig
mulighed for at arbejde med
ideer og lave drejebøger. Når
kunden havde en idé, lavde
vi den til en video. Men vi
var nok heldige, at vi havde
været på lokal TV, hvor vi
havde muligheden for at le-
ge. Det er meget udviklende,
og det har jo så ført til at vi
er selvstændige i dag. Lede-
ren af lokal TV har været
katalysator for os og en me-
get vigtig person i vores liv,
siger Peter.
- Vi skulle afdrage banklå-
net, betale husleje og tele-
fon, og derfor blev vi nødt til
at producere hele tiden for
Savalimmiut isoraat
Nuummi suliffeqarlut ilaata pilerisaarutissaa Peter Jensenip naammassigaluttualerpaa.
Peter Jensen er i gang med at lægge sidste hånd på en reklame for et firma i Nuuk. (Foto:
Knud Josef sen)
overhovedet at få penge ind.
Vi arbejdede altid, der var
ingen weekender, ingen
hjemmeaftner og ingen feri-
er. Det var arbejde hele ti-
den, men det var jo spæn-
dende. Dengang var vi kun
os to, og det var faktisk ikke
så smart, for udstyret skal jo
forrentes, og når vi var ude
på optagelse, stod redige-
ringsudstyret ubrugt. I fe-
bruar 89 fik vi en kontorda-
me, og samme år fik vi en
lærling. Vi måtte tænke
frem, for det kan ikke nytte
at vi bliver ved med at arbej-
de hele tiden, vi må lære no-
gen op. Nu har vi to elever
som skiftevis er her og på
skoleophold på Viborg
Videoskole, og til august får
vi endnu en elev. Vi betaler
selv deres arbejde her, mens
hjemmestyret betaler for
skoleopholdet, fortæller Pe-
ter.
Mest spots
Den største del af opgaverne
for Inuk Video er oplysende
spots for for eksempel Paa-
risa. Nu, hvor KNR er be-
gyndt at sende reklamer, bli-
ver der også en del reklamer
forudser Kim og Peter. Også
udenlandske selskaber be-
nytter Inuk Video. Finsk
TV, tysk satellit TV og TV2
i Danmark er blandt kun-
derne.
- Vi får mange opgaver på
trods af, at vi ikke har gjort
noget for at markedsføre os
selv, heller ikke her i landet.
Det ville vi gerne have haft
råd til. Lige nu kan forret-
ningen godt betale sig, der
har i hvert fald ikke været
underskud endnu. Jeg tror,
at det kan blive en rigtig god
forretning, hvis vi har ved-
varende opgaver, og så kun-
ne vi også få flere ansatte i
stedet for at bruge freelan-
cere, som er alt for dyre at
bruge. Det ville også kunne
give bedre tid til at snakke
med kunderne og pleje dem
lidt, siger Peter.
Bedre end frimærker
- TV- reklame er et virk-
ningsfuldt medie. Hvis man
sammenligner det med di-
rect mail, hvor man sender
Energi år 2030
KØBENHAVN - Ved at ud-
nytte energiteknologien
bedre og ved at erstatte kul
og olie med vedvarende
energi kan Norge, Danmark
og Sverige reducere deres
energiforbrug med 50-70
procent i åirene frem til
2030. Samtidig kan udslip-
pene af kuldioxid (C02) fra
energiforbrug nedsættes
med over 90 procent.
Det viser den nordiske
rapport »Energi 2030«, som
netop er offentliggjort. Bag
rapporten står forskere ved
Danmarks Tekniske Høj-
skole, ved Universitetet i
Lund i Sverige og ved Afde-
lingen for Miljøforskning
ved universitetet i Oslo.
Rapporten viser ifølge for-
skerne, at det er teknisk mu-
ligt at spare langt mere
et brev ud til for eksempel
15.000 mennesker og skal
slikke lige så mange frimær-
ker, så bliver det til 60.000
kroner. De fleste breve vil
blive smidt ud, mens næsten
alle ser en TV-reklame. Men
det skal være i en ordentlig
kvalitet for ellers svarer det
til at skrive et brev hvor
man ikke kan stave. Men
selvfølgelig kommer det an
på produktet. Der er nok ik-
ke megen ide i at lave en
TV-reklame for entrepre-
nørmaskiner, mens daglig-
vareområdet er helt oplagt,
siger Kim.
energi, end det fremgår af de
offentlige udredninger om
energisparemål. Forskerne
har kortlagt den mest ener-
gieffektive teknologi, der
findes i dag på 140 områder,
blandt andet i 14 industri-
brancher, på kraftværker og
for forskellige typer elektri-
ske apparater.
Ved at bruge denne tekno-
logi kan Norge og Sverige re-
ducere deres forbrug af
energi med over 50 procent i
løbet af de kommende 40 år
og samtidig opretholde sam-
me materielle levestandard
som i dag. Danmark kan
spare endnu mere, siger for-
skerne, fordi landet har mu-
lighed for at afvikle de cen-
trale og meget lidt energief-
fektive kulkraftværker og
erstatte dem med biomasse-
sol- og vindenergi.