Atuagagdliutit - 17.05.1991, Síða 10

10
ATUAGAGDLI UTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 55 1991
Af: KI.K’s bestyrelse, formand Marie Lyberth
Da K.I.K’s pressemeddelel-
se fra den 3/5-91 har skabt
misfortolkninger, vil vi her-
ved komme med uddybende
bemærkninger udfra fakti-
ske kendsgerninger, således
at debatten kan fortsætte
objektivt og ikke går efter
enkelte personer.
Først vil vi redegøre for de
uddannelsessøgendes place-
ring i samfundet.
De fleste uddannelsessø-
gende i dagens Grønland
har gået i folkeskolen i 1960
og -70-eme. I disse år var
undervisningen på grøn-
landsk og ud fra grønlands-
ke præmisser meget be-
grænset. De fleste grøn-
landske undervisningsma-
terialer var oversat fra
dansk til grønlandsk. Såle-
des det konkrete indhold i
undervisningsmaterialerne
ikke var tilpasset til det
grønlandske samfundsfor-
hold, og således ikke tilgode-
ser barnets intelektuelle ud-
vikling.
Enhver folkeskoleelev og
underviser fra den tid ved,
at bøgernes virkelighed er
fra det danske samfunds vir-
kelighed og passeret på den
danske dagligdag.
I takt med udviklingen og
øget indflydelse på egne for-
hold resulterede i et behov
for uddannede grønlandsk-
talende arbejdskraft. På
denne baggrund besluttede
det daværende landsting at
uddannelsesområdet skulle
opprioriteres med det for-
mål at opfylde arbejdsmar-
kedsbehovet. Det var fra
samfundets side en investe-
ring for fremtiden.
I dag kan man ikke kom-
me uden om det danske
sprog i alle uddannelserne
på grund af mangel på grøn-
landssprogede lærere og un-
dervisningsmaterialer. Det-
te bevirkede, at de rent
grønlandsksprogede ikke
har mulighed for at vide-
reuddanne sig i dagens
Grønland. På enkelte ud-
dannelsessteder er adgangs-
kravene skærpede således,
at udover GU eksamen er
grønlandsk på GU A-niveau
også indført.
Grønland har økonomi-
ske vanskeligheder som be-
virker besparelser på alle
områder, og ikke mindst på
uddannelsesstederne.
For det andet vil vi fra
KI.K gøre opmærksom på
at, vi står fast ved på vores
krav om, at i fremtiden kan
de uddannelsessøgende
først få tildelt støtte, når de
har bestået GU på grøn-
landsk A-niveau og efter at
have opfyldt de andre krav.
Vi støtter dermed DKIK’s
krav om, at de uddannelses-
søgende, der skal til Dan-
mark, har bestået GU med
grønlandsk på A-niveau. I
forlængelse af DKIK’s krav,
vil vi fra KI.K’s side endvi-
dere kræve at grønlandsk på
A-niveau også indføres sam-
men med de andre krav i alle
uddannelsesinstitutioner i
fremtiden .
K.I.K skal på det kraftig-
ste gøre opmærksom på, at
vi ikke har i sinde at få vores
krav gennemført uden for-
udgående debat i samfun-
det.
Vi vil fra KI.K. kræve, at
hjemmestyret indfører reg-
ler om tilbagebetaling af
støtte, såfremt man ikke
bruger sin uddannelse i
Grønland.
K.I.K efterlyser debat om
hvordan og hvorledes vi skal
bruge det grønlandske sprog
nu og i fremtiden på uddan-
nelsesinstitutionerne og i
dagligdagen i det grønlands-
ke samfund.

K.I.K.-miit erseqqissaaneq
All.: KI.K.-mi siulersuisut, siultt.: Marie Lyberth
suuvoq. Tassanilu eqqorne-
qartut ilagaat ilinniartoqar-
fiiit.
Aappassaanik erseqqis-
saatigissavarput Kalaallit
Ilinniagaqartut Katufliata
tungaaniit piumasaqaater-
put aalajangiusimagatsigu,
tassa siunissaq eqqarsaati-
galugu ilinniagaqarniarluni
taamatullu aningaasatigut
taperserneqarniarluni aku-
ersaarneqarsinnaanissamut
piumasaqaatit allat saniati-
gut kalaallit oqaasiinik ili-
vitsuusumik takussutissar-
talimmillu atuisinnaaneq
piu masaqaatigineqar taria-
qartoq.
Sprog og uddannelsesstøtte
Paatsoortoqarsimasoq paa-
sigatsigu Kalaallit Ilinnia-
gaqartut Kattuffianiit isum-
mersimanerput pillugu er-
seqqissaateqamiarpugut.
Neriuppugut erseqqissaa-
teqarnitsigut oqalhnneq pi-
viusut tunngavigalugit ki-
milimmillu ingerlaqqissa-
soq.
Piumasarisarput tikitsin-
nagu oqaatigissavarput inu-
it ataasiakkaat malersorne-
qarnissaat kissaatiginngil-
luinnaratsigu.
Siullermik ilinniartuune-
rup ullumikkut inuiaqati-
giinni inissisimanera pillu-
gu imatut oqarumavugut:
Ullumikkut ilinniagaqar-
tut amerlanersai tassaapput
1960-1970-ikkunni meeqqat
atuarfiani atuarsimasut.
Ukiunilu taakkunani ka-
laallit oqaasii tunngavigalu-
git meeqqat atuarfiini atua-
garsorneq killeqarluinnarsi-
mavoq.
Tamatumunnga takussu-
tissaavoq ilinniutit danskit
ilinniusiaanniit nutsiinna-
gaagajunnerisigut, kiisalu
ilinniutit imarisamikkut
meeqqap eqqarsarsinnaa-
nermini ineriartomeranut
naleqquttuusimannginneri-
sigut.
Kialuunniit ukiuni taak-
kunani atuartuusimasup
ilinniartitsisuusimasullu ti-
mitalerlugu nalunngilaat
atuartitsissutit danskit ul-
luinnami inooriaasiannik
paasinnittariaasiannillu
tunngaveqartuusut.
Inuiattut inerikkiartor-
nitta, namminerlu nunat-
sinnik ingerlatsiartomitta
kingunerisimavaa ilinniar-
simasunik kalaallisut oqaa-
silinnik pisariaqartitsineq.
Anlngaasalllneq
Tamannalu toqqammaviga-
lugu namminersorneruler-
nitta kongoma inatsisartut
aalajangersimavaat ilinnia-
gaqameq inuiaqatigiit ta-
makkiisumik aningaasati-
gut allatigullu tapersersus-
sagaat.
Tamatumani siunertari-
neqarluni ilinniagaqartoq
naammassiguni inuiaqati-
giinni sullisseqataalissasoq.
Taannalu tassaavoq siunis-
saq eqqarsaatigalugu inuia-
qatigiinnut iluaqutaaleru-
maartussanut aningaasalii-
neq!
Ullumikkut ilinniarfin-
nut amerlanerpaanut iser-
niaraanni danskit oqaasii-
nik atuisinnaaneq avaqqun-
neqarsinnaanngilaq,
imaammammi: - ilinniarto-
qarflnni ilinniartitsisussat
kalaallisut oqaasillit ami-
gaatigineqarput, minnerun-
ngitsumillu ilinniutit ka-
laallit oqaasii atorlugit ator-
torineqarsinnaasut suli
amigaataammata. Tamatu-
malu kingunerivaa kalaalli-
suinnaq oqaasillit ilinniaga-
qarsinnaanissannut periar-
flssaarutitaasimanerat.
Uinniarfinnilu ataasiak-
kaannguani piumasaqaatit
allat saniatigut kalaallit
danskillu oqaasiinik ilivit-
suusumik atuisinnaaneq pi-
umasaqaatigineqarpoq.
Aamma ullumikkut inui-
aqatigiittut aningaasatigut
ingerlaneq eqqarsaatigalu-
gu ileqqaarniarneq piviu-
uqøaisu pmgaarun
Erseqqissaatigissavarpullu
Danmarkimi Kalaallit Ilin-
niagaqartut Kattufllaniit
piumasaqaatigineqartut,
Kalaallit Ilinniagaqartut
Kattuffitsinniit ilassuserat-
sigit oqarnitsigut: Ilinniar-
finni nunatsinniittuni tøa—
matullu avatitsinniittuni ta-
piifflgineqarluni ilinniaga-
qarniaraanni piumasaqaat
taanna atuuttussanngoriar-
tortariaqartoq.
Taamatut piumasaqar-
nitsinni tunngavigivagut:
Siullermik kalaallit
oqaatsitta patajaallisarne-
Kalaallit Ilinniagaqartut Katuffiat isumaqarpoq ilinniaqqinniartoq ilinniarfimmi tapiifligi-
neqartumk kalaallisut oqalussinnaasariaqartoq aammalu piumasaqaatigaat inatsisitigut
qulakkeerneqartariaqartoq inuiaqatigiit akiligaannik ilinniarsimasut nunatsinni ilinniak-
katik atunngikkunikkit aningaasartuutaasimasut utertinneqartalissasut.
De grønlandske uddannelsessøgendes organisation, KIK, fastholder krav om, at de uddan-
nelsessøgende først kan få tildelt støtte, når de har bestået GU på grønlandsk modersmåls-
niveau, ligesom organisationen nu også kræver at der inføres regler om tilbagebetaling af
støtte, hvis man ikke bruger sin uddannelse i Grønland. (Foto: Louise-Inger Lyberth)
qartuarnissaat tapersersor-
luinnaratsigu, aappassaanik
ilinniagaqartunut inuiaqati-
giit tungaanniit tamakkiisu-
mik tapersersuinermi siu-
nertarineqartut taperser-
sorluinnaratsigit, pingajus-
saanillu ilinniagaqartut
naammassigunik ilinniarsi-
manertik atulerunikku
oqaatsigut atorlugit nunat-
sinni suUisseqataalernissaat
kissaatigigatsigu, kissaati-
giinnarnagulu piu masar i-
gatsigu.
Qalleqqillugulu erseqqis-
saatigissavarput taamatut
piumasaqarnerput ullumik-
kut atuutilertussatut takor-
luunngilluinnaratsigu tak-
orlooratsiguh oqallinneq,
aqqutissiuinerlu aqqusaaq-
qaarlugit piviusunngortik-
kiartorneqassasoq!
Naggataatiguullu Kalaal-
lit Uiinagaqartut Kattuflit-
sinniit piumasaqaatitsinnut
ilanngukkumavarput Nam-
minersomerullutik Oqar-
tussat inatsisiliomikkut qu-
lakkeerniassagaat inuiaqa-
tigiit akihgaannik ilinniarsi-
masut, nunatsinnilu ator-
nagu, taakku ilinniarnerini
aningaasartuutaasimasut
utertinneqartalernissaat.
Kalaallit Ilinniagaqartut
Kattuffitsinnniit ujartor-
parput oqaatsitta qanoq su-
mullu, maanna siunissami-
lu, ilinniarnermi ulluinnar-
nilu inuiaqatigiit akornanni
atorneqassanerisa oqallisi-
gineqamissaat.
Nyhedsjournalist
til KNR
(Grønlands Radio)
Kalaallit Nunaata Radioa, Grønlands Radio, søger
til besættelse snarest en journalist til Nyheds- og
Aktualitets-afdelingens grønlandsksprogede del.
Afdelingens primære opgave er produktion af ra-
dioaviser samt øvrige aktualitet-udsendelser, og
den består af udover redaktøren af 11 journalisti-
ske medarbejdere, fordelt med 6 grølandskspro-
gede og 5 dansksprogede. Der lægges vægt på, at
afdelingen bemandes med personer med journali-
stisk uddannelse.
Aflønning i henhold til overenkomsten mellem
Dansk Journalistforbund og Det Offentlige Aftale-
nævn.
Bolig i forhold til husstandens størrelse kan eventu-
elt stilles til rådighed, hvorfor der betales husleje
efter de til enhver tid gældende regler. Flytteudgif-
ter dækkes efter de for tjenestemænd gældende
regler.
Forespørgsler vedrørende stillingen kan rettes til fg.
NA-redaktør Helene Risager eller tillidsrepræsen-
tant i NA Per Roholt, tlf. 2 13 25.
Ansøgning med oplysning om uddannelse og tidli-
gere beskæftigelse, bilagt nødvendig dokumenta-
tion indsendes inden den 15. juni 1991 til:
KALAALLIT
NUNAATA RADIOA
Postbox 1007 • 3900 Nuuk
rigsbjømen
IMAIMØHC
Vy-Y, * r:
nuannaarpoq oqaasileri-
tuut ingattalivimmata.
Aammami farvel taqju-
minarneruvoq oqaan-
narluni baqj.
er glad for den sproglige
bevidsthed Hvorfor det
danske farvel i stedet for
det grønlandske baqj.