Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 22.05.1991, Blaðsíða 3

Atuagagdliutit - 22.05.1991, Blaðsíða 3
NR. 56 1991 ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN 3 Skipperskole isoraat Umiarsuaaqqani Naalaganngomiat Ilinniarfianni censoriusup pisortaasut ilinniartitsisunik pikkorissartitsinngippallaarnerarlugit isornartorsiorpai NUUK(LRH) - Kimarsi- ornermut qullersaqar- fimmi atuartitsinermut siunnersortaasoq Erik Nicolaisen Nuummiissi- mavoq Umiarsuaaqqa- nut Naalaganngomiat Ilinniarfianni ilinniar- tut 45-it soraarummeer- sikkiartorlugit. Soraa- rummeertut ilaat 28-it qaqisipput. - Atuartitsineq pitsaane- rusimagaluarpat ilinniartut 50%-erinngisaat immaqali 5%-iinnaat qaqisinngitsoor- simassagaluarput. Inuusut- tut ilinniarumassuseqarlu- tillu pikkorissortarpassua- qaraluarput, naammattu- milli pitsaassusilimmik ilin- niartinneqartanngillat. Ka- laallit qallunaanit sianiinne- runngillat. Danmarkimi ilinniartut 10%-iisa missingi kisimik qaqisinngitsoortar- put. Oqaluttuarisinnavara Skagen Skipperskolemi si- orna soraarummeerluarner- paaq tassaammat kalaaleq Ilulissaneersoq agguaqati- giissitsinermi 10,6-ertoq, Erik Nicolaisen oqarpoq. Erik Nicolaisen pingajus- saanneerluni Umiarsuaaq- qanut Naalaganngomiat Uinniarflini Nuummiittumi Ilulissaniittumilu censoriu- voq. AG-mut oqaluttuarpoq atuarfiup ajornartorsiutai siusinnerusukkulli pisor- taasunut uparuartortareer- simagini. Tamannali iluaqu- taasimasorinnginnamiuk ukiormanna ilinniartunut oqaaseqarnerminut ilan- ngullugu taajumallersima- vaa. Erik Nicolaisen ilaati- gut ima oqarpoq: - Ukiormanna atuarfim- mi ilinniartitsisut ilaat misi- littagakitsuararsuupput, ilaatigut namminneq ilinni- artitsissutigisassaminnut naammaqqaannartunik pi- sinnaasaqartuullutik. Taa- maattumik suliassatik ilaa- tigut sapersaatigingajallugit artorsaatigisaqaat. - Taamaattumik aamma erseqqissaatigisariaqarpa- ra, atuartut ataasiakkaat suliaannik naliliiniarnitsin- nut atatillugu ilinniagassat artornarnerusut ilaannik ilinniartinneqarsimanngin- nerat imaluunniit amigar- tumik ilinniartinneqarner- simanerat ilanngullugu eq- qarsaatigisariaqarsimagat- sigu. Ilinnlaqqlnneq - Danmarkimi Søfartsstyrel- se aqqutigalugu ilinniaqqit- sitsisarnerit nunani tamani akuerisaasimasut Kalaallit Nunaanniissaaq malinneqa- lissappata taava aamma al- latut ajornartumik ilinniar- nermi piumasarisaasut Standard of Training, Watchkeeping-ip nunani ta- mani atuutilersissimasai malinneqartariaqassapput. - Taamatut oqarama ilin- niartitsisut isomartorsiun- ngilakka, annertusisamilli ilinniaqqitsitsisarnerup amigaateqarnera isornar- torsiorpara Erik Nicolaisen isuma- qarpoq ilinniaqqitsitsineq teknikikkut pikkorissarfm- ni akisuuni Danmarkimiit- tuni nunanilu allaniittuni ingerlanneqartuaannartari- aqanngitsoq. Taamaaliorto- qarsinnaavormi Seminaria suleqatigalugu perorsaaner- mut nipilerinermullu tun- ngasunik pikkorissartitsi- samikkut. Uinniagassani ataasiak- kaani qaqisisarnerup pit- saanerulemissaa anguniar- lugu ilinniartitseriaaseq nu- taarluinnaq Umiarsuaaqqa- ni Naalaganngomiat Ilinni- arfianni augustimi atorne- qalersussaavoq, taamaalior- nikkulli aamma ilinniartit- sisarnemp eqaannerusumik tamatigoornerusumillu ingerlanneqartalernissaa anguneqartussaavoq. Semesterip tulliup aallar- tinneraniilli ilinniagassami ataatsimi minnerpaamik 6- ersimagaanni aatsaat qaqi- sisoqartalersussaavoq, ullu- mikkulli allattariarsorluni oqaluinnarlunilu misilitsin- nermi minnerpaamik 5-ersi- manissaq piumasarineqar- tarpoq. Eqaannerusumillu ingerlatsilernissami piuma- sarineqalissaaq immikkoor- tut tamarmik ukiut pinga- sut ingerlaneranni qaqisiffi- gineqarsimanissaat. Tassu- nga tunngatillugu Erik Ni- colaisen ima oqarpoq: - Neriuppunga atuarfim- mi aqutsisut ilinniartitsisul- lu suleqatigiillutik aasaane- rani sulingiffeqarneq ator- niarumaaraat ilinniagassat, piffissami aalajangersima- sumi atuartitsissutissat ilinniartitsinissamullu pi- lersaarutissat peqqissaartu- mik aaqqissuunnissaannut. - Ilinniagassat ataasiak- kaat peqqissaartumik piler- saarusiorneqareertalerpata atuarfiup tullianik atualer- nermiilli ilinniartitsilluar- nerulernissaa, taamalu ilin- niartuujumaartut angusa- qarluarsinnaanerulernis- saat aatsaat qularnaarne- qarsinnaalissapput. Ilinnlartitsilluartut Umiarsuaaqqani Naalagan- ngorniat Ilinniarfianni Nuummiittumi ilinniartitsi- sut arfiniliupput Ilulissa- niittumilu marluullutik. Ilinniartitsisut arfineq pi- ngasuusut ilaat ataasiinnaq kalaaliumani Savalimmiu- neersuuvoq. - Umiarsuaaqqani Naala- ganngorniat Ilinniarfianni ajornartorsiuteqamerarlu- gu Erik Nicolaisenip AG- mut oqarsimanera tupaal- laatigaaara. Uagutsinnum- mi taama oqarnikuunngim- mat, Umiarsuaaqqani Naa- laganngorniat Uinniarfiata forstanderia Barselaj Ezeki- assen oqarpoq. - Ilinniartitsisorissorujus- suuvugut, Barselaj Ezekias- sen erseqqissaavoq. Aam- mali isumaqarpugut ilinni- artitsisutta ilaat pikkoris- sartariaqartut. Taakkulumi ilaat tallimat aasaanerani sulinngiffeqarnerminni Danmarkimut pikkorissari- artortussaapput, oqarpoq. - Ajornartorsiornermut uanga pissutaasoraara atu- artut kalaallisut atuartinne- qarsimasut .qallunaatut so- raarummeersinneqartarne- rat. Soraarummeersitsiner- mi oqalutseqartaraluarpu- gummi, taamaakkaluartorli oqaatsit tungaasigut ajor- nartorsiuteqartarpugut, Barselaj Ezekiassen oqar- poq. Barselaj Ezekiassen oqa- luttuarpoq qaqisinngitsoor- tut amerlanersaasa ulloriar- siorneq imarsiornermillu soraaru mmeeruteqameq qaqisinngitsoomtigisaraat. - Isumaqarpunga ilinniartut ukiup ingerlanerani tamak- kuninnga sammisaqanngip- pallaartarnerat tamatu- munnga pissutaasartoq, taamaakkamimmi soraa- rummeerniameq ajornar- torsiutigivallaartarpaat, Umiarsuaaqqani Naalagan- ngiorniat Ilinniarfianni Nuummiittumi forstanderi- usoq oqarpoq. Orsueruttoortut MANIITSOQ(KR) - Piinsip aappaani Maniitsumi politi- it angutit marluk piinsimili Nuummiit Atammiliarsima- sut ujartilersimavaat. Na- linginnaasumik nalunaa- quttap akunnerini marlus- sunni ingerlasarluarlutik ataasinngornermi nunaqar- fimmut tikinngimmata poli- tiit kalerrinneqarsimapput. Angallateeqqat m arluk Atammiut kujataanut ujaa- siartortitat aallatsiaannar- lutik ujakkatik nanisima- vaat, suuanngitsut. Nittaa- laaleriarmat sunaaffa su- miiffeerussimasut. Maniitsumi politiit pisor- taat Kristoffer Petersen AG-mut oqarpoq angutit taakku m arluk benzin am ik naammattumik peqarsi- manngitsut. Løb tør for benzin MANIITSOQ(KR) - Pinse- mandag blev af politiet i Ma- niitsoq brugt til en eftersøg- ning efter to mænd, der var sejlet fra Nuuk mod Atta- mik søndag. Turen tager normalt to timer, men da de ikke var dukket op mandag, blev der slået alarm. To joller blev sendt ud for at lede efter de savnede syd for Attamik. Efter kort tid fandt de jollen og de to mænd i god behold. De var blevet overrasket af et let snevejr og var kommet ud af kurs. Stationsleder Kristoffer Petersen siger, at de to mænd havde forregnet sig med mængden af benzin. Skipperskolen kritiseres Umiarsuaaqqani Naalaganngomiat Ilinniarfianni Nuummiittumi pisortaasut ilinniartitsi- suluppallaarnerarlugit isornartorsiorneqarput. Ledelsen af Skipperskolen i Nuuk blev på dimmissionsdagen kritiseret for dårlig lærerkraft. (Foto: Knud Josefsen) Censor på Skipperskolen kritiserer ledelsen for manglende efteruddannelse af lærere NUUK(LRH) - Erik Nico- laisen, undervisnings- konsulent fra Søfartssty- relsen, har været i Nuuk som censor, da 45 unge elever fra Skipperskolen var til eksamen. 28 be- stod. - Hvis undervisningen havde været bedre var der måske kun dumpet 5 pro- cent og ikke 50. De unge er kvalificerede nok og har am- bitionerne, og der findes mange dygtige iblandt dem, men de bliver bare ikke be- handlet godt nok. Grønlæn- dere er ikke dummere end danskere. I Danmark dum- per højst 10 procent. Jeg kan fortælle, at den bedste eksa- men på Skagen Skippersko- le sidste år blev taget af en grønlænder fra Ilulissat med et gennemsnit på 10,6, siger Erik Nikolaisen. Det er tredje gang Erik Nikolaisen er censor på Skipperskolen i Nuuk og i Ilulissat. Han siger til AG, at han de tidligere år overfor ledelsen har påpeget, at der er problemer på skolen. Men da han ikke synes at blive hørt, valgte han i år at for- tælle om det i sin tale til ele- verne. Erik Nikolaisen sag- de blandt andet: - Skolen har jo i det sidste semester fået en del unge uprøvede lærere, hvis kvali- fikationer kun strækker sig til et niveau, de selv skal un- dervise på. Det er en vanske- lig, for ikke at sige en næste umenneskelig opgave. - Jeg vil derfor også gerne understrege, at vi ved be- dømmelsen af enkelte ele- vers præstationer var nødt til at tage hensyn til, at der ikke var undervist i dele af det krævede pensum eller at undervisningen havde væ- ret mangelfuld. Efteruddannelse - Det er klart, at hvis man i Grønland vil have godkend- te internationale fuddannel- ser gennem den danske Sø- fartsstyrelse, må man også opfylde den internationale Standard of Training, WatchKeeping konventions krav til disse uddannelser. - Dette er ikke ment som en kritik af lærerne, men en understregning af, at de i høj grad mangler ekstra- og efteruddannelse. Erik Nikolaisen mener ik- ke, at efteruddannelsen nødvendigvis behøver at væ- re dyre tekniske kurser i Danmark eller andre lande. En god begyndelse vil være et samarbejde med Semina- riet om etablering af pæda- gogiske kurser og kurser i studieteknik. I august indfø- res der et helt nyt uddannel- sesforløb på Slupperskolen, som stiller større krav til at bestå de enkelte fag, men gi- ver også mulighed for en langt større flexibilitet end man har nu. Fra næste semester skal man have bestået hvert en- kelt fag med mindst 6, i dag er det 5 eller et gennemsnit på 5 i fag, hvor er både skriftlig og mundtlig eksa- men. Og flexibiliteten består i, at man blot skal have be- stået alle moduler over en periode på tre år. I den for- bindelse sagde Erik Nikolai- sen: - Det er mit håb, at sko- lens ledelse i tæt samarbejde med lærerne, vil benytte den undervisningsfri periode fra eksamen til sommerferien, til omhyggeligt at udarbejde fagplaner, pensumsplaner og lektionsplaner til den nye uddannelse. - En god planlægning af de enkelte fag samt en detal- jeret udformning af lek- tionsplaner vil give de bed- ste forudsætninger for en god undervisning på skolen i det kommende semester, og dermed for et godt resultet for jeres kommende elever. Udmærkede lærere Der er seks lærere på Skip- perskolen i Nuuk og to i Ilu- lissat. Kun den ene af de otte lærere er ikke grønlænder, men kommer fra Færøerne. - Jeg er overrasket over at Erik Nikolaisen siger til AG, at han overfor ledelsen har påpeget, at der er problemer på Skipperskolen. Jeg har ikke hørt ham sige det før, siger forstander for Skipper- skolen, Barselaj Ezekiassen. - Der er intet at udsætte på vore lærere, pointerer Barselqj Ezekiassen. Men vi mener også, at lærerne skal på nogle kurser. Faktisk skal fem til Danmark på nogle kurser i sommerferi- en, siger han. - Men jeg tror, problemet ligger i, at de unge bliver un- dervist på grønlandsk i sko- len og bliver eksamineret på dansk. Godt nok er der tolk på ved eksaminationen, men det giver alligevel sprogpro- blemer, siger Barselaj Eze- kiassen. Ifølge Barselaj Ezekiassen dumper de fleste af eleverne i fagene meteorologi og sø- mandsskab. - Jeg tror det er fordi eleverne tager lidt let på faget i løbet af året, og når de så går til eksamen ser de hvor svært det er, siger forstanderen for Skipper- skolen i Nuuk. Samler du også på videofilm? Dem leverer vi! Bestil katalog med dette og 4000 andre VHS videobånd LASERDISKEN Prinsensgade 38 9000 Aalborg Tlf. 9813 22 22

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.