Atuagagdliutit - 22.05.1991, Síða 3

NR. 56 1991
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
3
Skipperskole
isoraat
Umiarsuaaqqani Naalaganngomiat Ilinniarfianni
censoriusup pisortaasut ilinniartitsisunik
pikkorissartitsinngippallaarnerarlugit isornartorsiorpai
NUUK(LRH) - Kimarsi-
ornermut qullersaqar-
fimmi atuartitsinermut
siunnersortaasoq Erik
Nicolaisen Nuummiissi-
mavoq Umiarsuaaqqa-
nut Naalaganngomiat
Ilinniarfianni ilinniar-
tut 45-it soraarummeer-
sikkiartorlugit. Soraa-
rummeertut ilaat 28-it
qaqisipput.
- Atuartitsineq pitsaane-
rusimagaluarpat ilinniartut
50%-erinngisaat immaqali
5%-iinnaat qaqisinngitsoor-
simassagaluarput. Inuusut-
tut ilinniarumassuseqarlu-
tillu pikkorissortarpassua-
qaraluarput, naammattu-
milli pitsaassusilimmik ilin-
niartinneqartanngillat. Ka-
laallit qallunaanit sianiinne-
runngillat. Danmarkimi
ilinniartut 10%-iisa missingi
kisimik qaqisinngitsoortar-
put. Oqaluttuarisinnavara
Skagen Skipperskolemi si-
orna soraarummeerluarner-
paaq tassaammat kalaaleq
Ilulissaneersoq agguaqati-
giissitsinermi 10,6-ertoq,
Erik Nicolaisen oqarpoq.
Erik Nicolaisen pingajus-
saanneerluni Umiarsuaaq-
qanut Naalaganngomiat
Uinniarflini Nuummiittumi
Ilulissaniittumilu censoriu-
voq. AG-mut oqaluttuarpoq
atuarfiup ajornartorsiutai
siusinnerusukkulli pisor-
taasunut uparuartortareer-
simagini. Tamannali iluaqu-
taasimasorinnginnamiuk
ukiormanna ilinniartunut
oqaaseqarnerminut ilan-
ngullugu taajumallersima-
vaa. Erik Nicolaisen ilaati-
gut ima oqarpoq:
- Ukiormanna atuarfim-
mi ilinniartitsisut ilaat misi-
littagakitsuararsuupput,
ilaatigut namminneq ilinni-
artitsissutigisassaminnut
naammaqqaannartunik pi-
sinnaasaqartuullutik. Taa-
maattumik suliassatik ilaa-
tigut sapersaatigingajallugit
artorsaatigisaqaat.
- Taamaattumik aamma
erseqqissaatigisariaqarpa-
ra, atuartut ataasiakkaat
suliaannik naliliiniarnitsin-
nut atatillugu ilinniagassat
artornarnerusut ilaannik
ilinniartinneqarsimanngin-
nerat imaluunniit amigar-
tumik ilinniartinneqarner-
simanerat ilanngullugu eq-
qarsaatigisariaqarsimagat-
sigu.
Ilinnlaqqlnneq
- Danmarkimi Søfartsstyrel-
se aqqutigalugu ilinniaqqit-
sitsisarnerit nunani tamani
akuerisaasimasut Kalaallit
Nunaanniissaaq malinneqa-
lissappata taava aamma al-
latut ajornartumik ilinniar-
nermi piumasarisaasut
Standard of Training,
Watchkeeping-ip nunani ta-
mani atuutilersissimasai
malinneqartariaqassapput.
- Taamatut oqarama ilin-
niartitsisut isomartorsiun-
ngilakka, annertusisamilli
ilinniaqqitsitsisarnerup
amigaateqarnera isornar-
torsiorpara
Erik Nicolaisen isuma-
qarpoq ilinniaqqitsitsineq
teknikikkut pikkorissarfm-
ni akisuuni Danmarkimiit-
tuni nunanilu allaniittuni
ingerlanneqartuaannartari-
aqanngitsoq. Taamaaliorto-
qarsinnaavormi Seminaria
suleqatigalugu perorsaaner-
mut nipilerinermullu tun-
ngasunik pikkorissartitsi-
samikkut.
Uinniagassani ataasiak-
kaani qaqisisarnerup pit-
saanerulemissaa anguniar-
lugu ilinniartitseriaaseq nu-
taarluinnaq Umiarsuaaqqa-
ni Naalaganngomiat Ilinni-
arfianni augustimi atorne-
qalersussaavoq, taamaalior-
nikkulli aamma ilinniartit-
sisarnemp eqaannerusumik
tamatigoornerusumillu
ingerlanneqartalernissaa
anguneqartussaavoq.
Semesterip tulliup aallar-
tinneraniilli ilinniagassami
ataatsimi minnerpaamik 6-
ersimagaanni aatsaat qaqi-
sisoqartalersussaavoq, ullu-
mikkulli allattariarsorluni
oqaluinnarlunilu misilitsin-
nermi minnerpaamik 5-ersi-
manissaq piumasarineqar-
tarpoq. Eqaannerusumillu
ingerlatsilernissami piuma-
sarineqalissaaq immikkoor-
tut tamarmik ukiut pinga-
sut ingerlaneranni qaqisiffi-
gineqarsimanissaat. Tassu-
nga tunngatillugu Erik Ni-
colaisen ima oqarpoq:
- Neriuppunga atuarfim-
mi aqutsisut ilinniartitsisul-
lu suleqatigiillutik aasaane-
rani sulingiffeqarneq ator-
niarumaaraat ilinniagassat,
piffissami aalajangersima-
sumi atuartitsissutissat
ilinniartitsinissamullu pi-
lersaarutissat peqqissaartu-
mik aaqqissuunnissaannut.
- Ilinniagassat ataasiak-
kaat peqqissaartumik piler-
saarusiorneqareertalerpata
atuarfiup tullianik atualer-
nermiilli ilinniartitsilluar-
nerulernissaa, taamalu ilin-
niartuujumaartut angusa-
qarluarsinnaanerulernis-
saat aatsaat qularnaarne-
qarsinnaalissapput.
Ilinnlartitsilluartut
Umiarsuaaqqani Naalagan-
ngorniat Ilinniarfianni
Nuummiittumi ilinniartitsi-
sut arfiniliupput Ilulissa-
niittumilu marluullutik.
Ilinniartitsisut arfineq pi-
ngasuusut ilaat ataasiinnaq
kalaaliumani Savalimmiu-
neersuuvoq.
- Umiarsuaaqqani Naala-
ganngorniat Ilinniarfianni
ajornartorsiuteqamerarlu-
gu Erik Nicolaisenip AG-
mut oqarsimanera tupaal-
laatigaaara. Uagutsinnum-
mi taama oqarnikuunngim-
mat, Umiarsuaaqqani Naa-
laganngorniat Uinniarfiata
forstanderia Barselaj Ezeki-
assen oqarpoq.
- Ilinniartitsisorissorujus-
suuvugut, Barselaj Ezekias-
sen erseqqissaavoq. Aam-
mali isumaqarpugut ilinni-
artitsisutta ilaat pikkoris-
sartariaqartut. Taakkulumi
ilaat tallimat aasaanerani
sulinngiffeqarnerminni
Danmarkimut pikkorissari-
artortussaapput, oqarpoq.
- Ajornartorsiornermut
uanga pissutaasoraara atu-
artut kalaallisut atuartinne-
qarsimasut .qallunaatut so-
raarummeersinneqartarne-
rat. Soraarummeersitsiner-
mi oqalutseqartaraluarpu-
gummi, taamaakkaluartorli
oqaatsit tungaasigut ajor-
nartorsiuteqartarpugut,
Barselaj Ezekiassen oqar-
poq.
Barselaj Ezekiassen oqa-
luttuarpoq qaqisinngitsoor-
tut amerlanersaasa ulloriar-
siorneq imarsiornermillu
soraaru mmeeruteqameq
qaqisinngitsoomtigisaraat.
- Isumaqarpunga ilinniartut
ukiup ingerlanerani tamak-
kuninnga sammisaqanngip-
pallaartarnerat tamatu-
munnga pissutaasartoq,
taamaakkamimmi soraa-
rummeerniameq ajornar-
torsiutigivallaartarpaat,
Umiarsuaaqqani Naalagan-
ngiorniat Ilinniarfianni
Nuummiittumi forstanderi-
usoq oqarpoq.
Orsueruttoortut
MANIITSOQ(KR) - Piinsip
aappaani Maniitsumi politi-
it angutit marluk piinsimili
Nuummiit Atammiliarsima-
sut ujartilersimavaat. Na-
linginnaasumik nalunaa-
quttap akunnerini marlus-
sunni ingerlasarluarlutik
ataasinngornermi nunaqar-
fimmut tikinngimmata poli-
tiit kalerrinneqarsimapput.
Angallateeqqat m arluk
Atammiut kujataanut ujaa-
siartortitat aallatsiaannar-
lutik ujakkatik nanisima-
vaat, suuanngitsut. Nittaa-
laaleriarmat sunaaffa su-
miiffeerussimasut.
Maniitsumi politiit pisor-
taat Kristoffer Petersen
AG-mut oqarpoq angutit
taakku m arluk benzin am ik
naammattumik peqarsi-
manngitsut.
Løb tør for benzin
MANIITSOQ(KR) - Pinse-
mandag blev af politiet i Ma-
niitsoq brugt til en eftersøg-
ning efter to mænd, der var
sejlet fra Nuuk mod Atta-
mik søndag. Turen tager
normalt to timer, men da de
ikke var dukket op mandag,
blev der slået alarm.
To joller blev sendt ud for
at lede efter de savnede syd
for Attamik. Efter kort tid
fandt de jollen og de to
mænd i god behold. De var
blevet overrasket af et let
snevejr og var kommet ud af
kurs.
Stationsleder Kristoffer
Petersen siger, at de to
mænd havde forregnet sig
med mængden af benzin.
Skipperskolen
kritiseres
Umiarsuaaqqani Naalaganngomiat Ilinniarfianni Nuummiittumi pisortaasut ilinniartitsi-
suluppallaarnerarlugit isornartorsiorneqarput.
Ledelsen af Skipperskolen i Nuuk blev på dimmissionsdagen kritiseret for dårlig lærerkraft.
(Foto: Knud Josefsen)
Censor på Skipperskolen kritiserer ledelsen for
manglende efteruddannelse af lærere
NUUK(LRH) - Erik Nico-
laisen, undervisnings-
konsulent fra Søfartssty-
relsen, har været i Nuuk
som censor, da 45 unge
elever fra Skipperskolen
var til eksamen. 28 be-
stod.
- Hvis undervisningen
havde været bedre var der
måske kun dumpet 5 pro-
cent og ikke 50. De unge er
kvalificerede nok og har am-
bitionerne, og der findes
mange dygtige iblandt dem,
men de bliver bare ikke be-
handlet godt nok. Grønlæn-
dere er ikke dummere end
danskere. I Danmark dum-
per højst 10 procent. Jeg kan
fortælle, at den bedste eksa-
men på Skagen Skippersko-
le sidste år blev taget af en
grønlænder fra Ilulissat
med et gennemsnit på 10,6,
siger Erik Nikolaisen.
Det er tredje gang Erik
Nikolaisen er censor på
Skipperskolen i Nuuk og i
Ilulissat. Han siger til AG, at
han de tidligere år overfor
ledelsen har påpeget, at der
er problemer på skolen. Men
da han ikke synes at blive
hørt, valgte han i år at for-
tælle om det i sin tale til ele-
verne. Erik Nikolaisen sag-
de blandt andet:
- Skolen har jo i det sidste
semester fået en del unge
uprøvede lærere, hvis kvali-
fikationer kun strækker sig
til et niveau, de selv skal un-
dervise på. Det er en vanske-
lig, for ikke at sige en næste
umenneskelig opgave.
- Jeg vil derfor også gerne
understrege, at vi ved be-
dømmelsen af enkelte ele-
vers præstationer var nødt
til at tage hensyn til, at der
ikke var undervist i dele af
det krævede pensum eller at
undervisningen havde væ-
ret mangelfuld.
Efteruddannelse
- Det er klart, at hvis man i
Grønland vil have godkend-
te internationale fuddannel-
ser gennem den danske Sø-
fartsstyrelse, må man også
opfylde den internationale
Standard of Training,
WatchKeeping konventions
krav til disse uddannelser.
- Dette er ikke ment som
en kritik af lærerne, men en
understregning af, at de i
høj grad mangler ekstra- og
efteruddannelse.
Erik Nikolaisen mener ik-
ke, at efteruddannelsen
nødvendigvis behøver at væ-
re dyre tekniske kurser i
Danmark eller andre lande.
En god begyndelse vil være
et samarbejde med Semina-
riet om etablering af pæda-
gogiske kurser og kurser i
studieteknik. I august indfø-
res der et helt nyt uddannel-
sesforløb på Slupperskolen,
som stiller større krav til at
bestå de enkelte fag, men gi-
ver også mulighed for en
langt større flexibilitet end
man har nu.
Fra næste semester skal
man have bestået hvert en-
kelt fag med mindst 6, i dag
er det 5 eller et gennemsnit
på 5 i fag, hvor er både
skriftlig og mundtlig eksa-
men. Og flexibiliteten består
i, at man blot skal have be-
stået alle moduler over en
periode på tre år. I den for-
bindelse sagde Erik Nikolai-
sen:
- Det er mit håb, at sko-
lens ledelse i tæt samarbejde
med lærerne, vil benytte den
undervisningsfri periode fra
eksamen til sommerferien,
til omhyggeligt at udarbejde
fagplaner, pensumsplaner
og lektionsplaner til den nye
uddannelse.
- En god planlægning af
de enkelte fag samt en detal-
jeret udformning af lek-
tionsplaner vil give de bed-
ste forudsætninger for en
god undervisning på skolen i
det kommende semester, og
dermed for et godt resultet
for jeres kommende elever.
Udmærkede lærere
Der er seks lærere på Skip-
perskolen i Nuuk og to i Ilu-
lissat. Kun den ene af de otte
lærere er ikke grønlænder,
men kommer fra Færøerne.
- Jeg er overrasket over at
Erik Nikolaisen siger til AG,
at han overfor ledelsen har
påpeget, at der er problemer
på Skipperskolen. Jeg har
ikke hørt ham sige det før,
siger forstander for Skipper-
skolen, Barselaj Ezekiassen.
- Der er intet at udsætte
på vore lærere, pointerer
Barselqj Ezekiassen. Men vi
mener også, at lærerne skal
på nogle kurser. Faktisk
skal fem til Danmark på
nogle kurser i sommerferi-
en, siger han.
- Men jeg tror, problemet
ligger i, at de unge bliver un-
dervist på grønlandsk i sko-
len og bliver eksamineret på
dansk. Godt nok er der tolk
på ved eksaminationen, men
det giver alligevel sprogpro-
blemer, siger Barselaj Eze-
kiassen.
Ifølge Barselaj Ezekiassen
dumper de fleste af eleverne
i fagene meteorologi og sø-
mandsskab. - Jeg tror det er
fordi eleverne tager lidt let
på faget i løbet af året, og
når de så går til eksamen ser
de hvor svært det er, siger
forstanderen for Skipper-
skolen i Nuuk.
Samler du også
på videofilm?
Dem leverer vi!
Bestil katalog med dette og
4000 andre VHS videobånd
LASERDISKEN
Prinsensgade 38
9000 Aalborg
Tlf. 9813 22 22