Atuagagdliutit - 27.05.1991, Side 7

imiifosmktit nmwinersoriut
PRIVAT ERHVERV
Nuliata annaatissavaa
Polar Dyk-ip talittarfiliornini 1990-imi 2,8 millioner
kroninik annaasaqaatigisimavaa
NUUK(KR) - »Suliffeqar-
fiup aningaasaqarniar-
nera ilungersunartoru-
jussuartut isigineqar-
poq, uagullu isumaqar-
pugut suliffeqarfiup
ingerlaannarnissaa qu-
larnaateqarluinnalersi-
masoq.«
Kalaallit Nunaanni aq-
qartartuutileqatigiifiut
annersaata, Polar Dyk-ip,
ukiumoortumik naatsor-
suutai kukkunersiuisoqarfi-
up taama sakkortutigisu-
mik oqaaseqaateqarfigisi-
mavai.
Aningaasaataaruttuuvis-
sunnginnermi annaassinia-
pallalluni qanoq iliuuseqar-
nikkut Polar Dyk-ip akili-
gassaqarfigisai mamaat-
soorterujussuarneqarsi-
mapput, taakkulu pisassa-
raluatik 4 millioner kroniu-
Angallat ilaasartaat Tine Louise prammilu Lucia Utoqqarmiut Kangerluarsunnguanni
nukissiorfiliorfimmut assartuutaasarput. Angallatit taakku suliffeqarriup akilersuinermi-
nik unitsitsisimasup Polar Dyk-ip suliffeqarfimmut nutaamut, Polar Dyk Nuuk ApS-imut
pigisassanngortissimasaasa ilagaat.
Anlægget afvandkraftværket i Bukseljorden har givet arbejde til blandt andet passagerbå-
den Tine Louise og prammen Lucia. Begge fartøjer er blandt de aktiver, som er overført fra
Polar Dyk, som er gået i betalingsstandsning, til det nystiftede Polar Dyk Nuuk ApS. (Foto:
Knud Josefsen)
Konen dykker i fallitbo
Polar Dyk tabte 2,8 millioner kroner på kajbyggeri i 1990
NUUK(KR) - »Virksom-
hedens likviditetsmæssi-
ge situation m& betegnes
som særdeles anstrengt,
og det er vor opfattelse,
at der eksisterer usik-
kerhed om virksomhe-
dens fortsatte drift.«
Så hårde ord brugte revi-
soren i sin påtegning af års-
regnskabet for Grønlands
største dykkerfirma, Polar
Dyk.
En panikredning lige før
konkursen efterlader kredi-
torerne i Polar Dyk med en
lang næse og et tilgodeha-
vende på fire millioner kro-
ner. Ejeren, Kjeld Christen-
sen, har overdraget firmaets
aktiver til et nyt selskab, Po-
lar Dyk Nuuk ApS, som ejes
af Kjeld Christensens kone,
Birgit Christensen.
Panikredning
Birgit Christensen har
skudt midler fra sit særeje
ind i det nye firma og har
stillet sikkerhed for cirka en
halv million kroner. Den
halve million har været nød-
vendig for at kunne forrente
og afdrage bankgæld på fire
millioner kroner, som det
nye Polar Dyk Nuuk ApS be-
gynder med. De fire million-
er kroners gæld skyldes
banklån til indkøb og fi-
nansiering af både, pramme
og dykkerudstyr.
Polar Dyk havde en unde-
rentreprise ved byggeriet af
Atlantkajen i Nuuk i 1990.
Men da firmaet kom bagud i
forhold til anlægsplanen,
tvang hovedentreprenøren,
C.G.Jensen, dykkerfirmaet
ud af byggeriet. Det kom til
at koste Polar Dyk et tab på
næsten tre millioner kroner.
I dag er der ingen mulig-
heder for, at det gamle firma
Polar Dyk kan overleve,
men advokat Arne Krus-
holm, som er advokat for
Polar Dyk, mener, at en re-
konstruktion af firmaet åb-
ner en mulighed for at det
nye firma, Polar Dyk Nuuk
ApS, kan overleve.
- Betalingsstandsningen
er et pusterum, som giver
mulighed for at overskue
firmaets muligheder, siger
Arne Krusholm.
Det nye firma starter med
en gæld på omkring fire mil-
lioner kroner, men har også
fået overført alle aktiverne
fra det gamle firma. Aktiver-
ne, som er overført fra Polar
Dyk til Polar Dyk Nuuk
ApS, er blandt andet slæbe-
båden Polar Dyk, dykkerbå-
den Hanne Gitte, prammen
Luda og passagerbådene Ti-
ne Louise og Polar Star.
Passagerbådene bruges især
til transport frem og tilbage
fra Buksefjorden.
Listen over »simple kredi-
torer« er på cirka 25 firmaer
og personer, men kan blive
endnu længere, hvis flere
melder sig med krav om pen-
ge.
Skylder kommunen
Det er især Nuuk kommu-
ne, som har penge i klemme
i Polar Dyk. Firmaet skylder
827.139 kroner i A-skatter.
Godthåb Olietransport har
142.889 kroner tilgode,
mens Polar Dyk skylder an-
satte og tidligere ansatte
260.815 kroner i feriepenge
for 1989, 90 og 91. Rejsebu-
reauet har 46.724 kroner i
klemme i Polar Dyk. Dertil
kommer en længere række
af kreditorer, som hver har
mellem 1.000 og 40.000 kro-
ner til gode.
Af et brev til kreditorerne
fremgår det, at Kjeld Chri-
stensen foreslår en frivillig
akkord med de simple kredi-
torer, således at de får 25
procent af deres tilgodeha-
vende. Det forudsætter, at
Kjeld Christensen er i stand
til at finde penge til at fi-
nansiere denne akkord.
Hvis kreditorerne ikke
går med til en akkord, eller
hvis det ikke lykkes for
Kjeld Christensen at finde
de fornødne penge, vil fir-
maet gå konkurs.
Advokat Arne Krusholm
siger til AG, at de nærmeste
uger vil afsløre, hvordan den
økonomiske mellemregning
efter firmaet vil blive.
sut tigusinnaajunnaarsima-
vaat. Piginnittup Kjeld
Christensen suliffeqarfiup
pigisai suliffeqarfimmut nu-
taamut, Polar Dyk Nuuk
Apsimut Kjeld Christense-
nip nulianit Birgit Christen-
senimit pigineqartumut, tu-
nis imavai.
Annaassiniapallanneq
Birgit Christensenip nam-
mineq aningaasaatini sulif-
feqarfittaamut aningaasa-
liissutigisimavai taannalu
milliuunit affaat missilior-
lugit qularnaveeqqusiiffigi-
simallugu. Milliuunit affaat
taakku atorlugit aningaase-
rivimmiit taarsigassarsiat 4
millioner kroniusut naaffe-
rartumik akilersorlugillu
erniaat akilersorneqarsin-
naasimapput, taamaalillu-
nilu sulifieqarfittaaq Polar
Dyk Nuuk ApS aallartissin-
naalersimavoq. Aningaase-
rivimmiillu taarsigassarsiat
4 millioner kroniusut umi-
atsiaat, prammit aqqartar-
tullu atortuutaasa pisiari-
nerinut atorneqarsimapput.
Polar Dyk-ip Nuummit
talittarfissualiap ilaa 1990-
imi ingerlassimavaa. Sulif-
feqarfiulli suliassani kingu-
aattoorutigimmagit sulias-
samik tigumminnittuusup,
C.G. Jensen-ip, aqqartar-
tuutileqatigiiffik suliun-
naarsissimavaa. Tamanna-
lu aqqartartuutileqatigiiffi-
up 3 millioner kroningajan-
nik annaasaqaatigisimavaa.
Suliffeqarfitoqaq Polar
Dyk ullumikkut ingerlaq-
qissinnaajunnaarsimavoq,
Polar Dyk-illi eqqartuussis-
suserisua Arne Krusholm
isumaqarpoq, suliffeqarfiup
aaqqissuuteqqinneqarnera-
tigut pilersinneqartoq sulif-
feqarfik Polar Dyk Nuuk
ApS ingerlalluarsinnaassa-
soq.
Akilersuiunnaarallar-
neq suliffeqarfiup periarfis-
saanik misissuinermut ator-
luarneqartussaavoq, Arne
Krusholm oqarpoq.
Sulififeqarfik nutaaq 4
millioner kronit missiliorlu-
git akiitsoqarluni aallartip-
poq, suliffeqarfitoqqalli pigi-
sai tamangajammik tassu-
nga pigisassanngortinne-
qarsimapput. Pigisat Polar
Dyk-imiit Polar Dyk Nuuk
ApS-imut nuunneqarsima-
sut ilagaat angallat kalittaat
Polar Dyk, aqqartartut
angallataat Hanne Gitte,
prammi Lucia angallatillu
ilaasartaatit Tine Louise
aamma Polar Star. Angalla-
tit ilaasartaat Utoqqarmiut
Kangerluarsunnguannut
assartuinermut atorneqar-
nerusarput.
»Nalinginnaasumik akili-
gassaqarfiit« tassaapput su-
liffeqarfiit inuinnaallu 25-it
missaanniittut, aningaasa-
nilli suli amerlanerusunik
pissarsisoqarsinnaappat su-
li amerlanerusinnaassap-
put.
Kommuninut aklitsut
Polar Dyk pingaartumik
Nuup kommunianut akiit-
sorpassuaqarpoq. Suliffe-
qarfiup akile raarutinut
akiitsui 827.139 kroniup-
put. Godthåb Olietransport
142.889 kroninik akiitsoqar-
figineqarpoq, Polar Dyk-illu
sulisui sulisorisimasaalu
260.815 kroninik pissaqara-
luarput, 1989-imi, 90-imi
91-imilu sulinngiffeqamer-
siutisiassaminnik. Kalaallit
Nunaanni angalatitsivik Po-
lar Dyk-imiit 46.724 kroni-
nik pissaqaraluarpoq. Taak-
kulu saniatigut allarpaalus-
suittaaq 1.000 kronit 40.000
kronillu akornanniittunik
akiligassaqarfigineqarput.
Kjeld Christensenip akili-
gassaqarfigisatik allaffiga-
luit siunnersuutigisimavaa,
nalinginnaasumik akiligas-
saqarfigineqartut tullerii-
aarlugit akilersuiftigineqas-
sasut, tamarmik pisassamik
25 procentiinik akiliiffigine-
qassallutik. Taakkulu tama-
tumunnga akuersissappata
tamakkununnga aningaasa-
lersuutissat Kjeld Christen-
senip pissarsiariniartaria-
qassavai.
Akiligassaqarfigineqartut
taamatut aaqqissuussiniar-
nermut akuersissanngippa-
ta, imaluunniit aningaasat
pisariaqartussat Kjeld Chri-
stensenip pissarsiarisin-
naassanngippagit, taava su-
liffeqarfik aningaasaataa-
ruttoortariaqassaaq.
Eqqartuussissuserisoq
Arne Krusholm AG-mut
oqarpoq, sapaatit akunneri-
sa tulliuttut ingerlaneranni
paasinarsiumaartoq suliffe-
qarfiup aningaasaqarnera-
nut tunngasut qanoq piu-
maar nersut.
Brugs
sinneqarpoq
MANIITSOQ(KK) - Naak
Brugsen-Maniitsoq
1990-imi seks milioner
kronenik kaajalukaarti-
takinneruleraduarluni
sinneqartoorpoq 303.923
kronet. An nikilleri ar-
nermut pissutaanerpaa-
voq pisiniartartut pisi-
aasa annikilleriarsima-
nerat, aamma baqjat
imigassallu kisimik fire
millioner kronet angul-
lugit isertitakinnerulis-
sutaasimallutik - taavalu
apeqqutinngorpoq ta-
manna iluarnersoq ima-
luunniit qjornersoq...
Brugsen-Maniitsoq’p uki-
oq kingulleq ti millioner
kronet atorlugit pisiniarfini
anneq 1.000 kvadratmeteri-
nik allisimavaa, aamma
Brugstøjimi Pequtaarniar-
fimmilu nioqqutissat tassu-
nga nuussimallugit. Siuler-
suisut aamma pilersaarute-
qarput isaariaa biilit unit-
tarfiata portoqataanut ap-
parniarlugu. Brugsi toqaq
kommunep piumasaqarne-
ratut isaterneqartussaavoq.
Kalaallit Nunaanni
brugsforeningini kisiartaal-
luni Brugsen-Maniitsoq
1990-imi ilaasortaminut di-
videndesisitsivoq. Diveden-
de mærkillu ukiutoqqap tu-
ngaanut tunniunneqartar-
simapput, tamatumali ki-
ngorne Brugsen-Maniitsoq
super-brugsen KNB-mut
ilaasortanngormat dividen-
desisitsisarneq atorunnaar-
simalluni.
Dividendesiarititat
annertussuseqarsimapput
476.718 kronenik, karsilu
naligiissappat uninngasuu-
tinit tigusariqaqarsimallu-
tik 192.795 kronet.
Kaaj alukaartitat ikileri-
aatigaat seks millioner kro-
net, amerlassuseqalerlutik
42 millioner kronet. Inger-
latsinermi namminiviusumi
sinneqartoorutigineqaralu-
arput 1,2 millioner kronet,
pisiniarfiulli tapernera erni-
anut aningaasartuutis-
saammat sinneqartoorutit
amerlassuseqalersimapput
303.923 kronenik, - 1989-
imi 2,6 millioner kroneusi-
magaluarlutik.
Siulersuisuni siulittaa-
sunngorpoq Thomas Pe-
trussen, tullerissallugu Si-
verth S. Heilmann, allatsi-
tut Theodora Heilmann
ilaasortatullu Pavia Rosing
aamma Nicolaj Rosing. Sin-
niisussanngorput Ulrik Ly-
berth aamma Hansigne Ly-
berth. Siulittaasoq Thomas
Petrussen KNB-p, Kalaallit
Nunaanni Brugsenit, siuler-
suisuunerini Maniitsoq sin-
nerlugu ilaasortaassaaq.
Kisitsisit Brugsen
NUUK(KK) - Ernianut
aningaasartuutissat
700.000 kronenik amer-
leriaateqarmata ukiumi
atugarliorfimmi 1990-
imi Brugsen-Nuuk iserti-
tassaraluaminik syv mil-
lioner kronenik appari-
aateqarsimavoq.
Brugsen-Nuuk katillugit
kaajalukaartitaqarsimavoq
167 1/2 millioner kronet,
imatut immikkoortitikka-
nik:
Pisiniarfik: 67,9 milli-
oner kronet.
Iffiorfik: 3,6 millioner
kronet.
Spisekrogen: 6,2 milli-
oner kronet.
Brugsen-Nuussuaq:
29,3 millioner kronet.
Nuuk Olieservice: 30,8
millioner kronet.
Jørgensen & Nystrup:
29,5 millioner kronet.
1989-imiit 1990-imut kaa-
jalukaartitat ikileriaataat
3,1 millioner kronet, ukior-
mannalu suli ikileriaatis-
saat 30,8 millioner kronet,
tassa uuliamik nioqquteqar-
fik allanut tunineqarsi-
mammat.
Ingerlatsinermi angusa-
viit amerlassuseqarput
592.000 kronenik, - kaajalu-
kaartitat 167 a/2 millioner
kroneusut sanilliutissa-
gaanni naammaginanngi-
vissut. Kiisalu iserneq ma-
tusissutiginiarneqarsin-
naanngitsoq ernianut aki-
lersuutinut qaffariartuin-
nartunut 8,1 millioner kro-
nenut.
1990-imi inernermi ami-
gartoorutigineqarput 9,1
millioner kronet, taakku-
nannga Brugsen-Nuuk 6,3
millioner kronet aamma
Nuuk Olieservice 2,7 milio-
ner kronet.
Brugsen-Nuup illuutai
nalilerneqarsimapput 57,6
millioner kronenut, sulilu
ajornerusumik brugforeni-
ngen Nuuk nalaatsissagalu-
aruni Brugsen-Iluhssatulh
peratarsinnaavoq, tassa pi-
siniarfitsiarsuani nutaarut-
tortoq tunisisussaarullugu.
Brugsen-Nuuk Nunani
avannarlemi kulturcenteri-
tut atuutilissanngippat...