Atuagagdliutit - 10.06.1991, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLIUT1T/GRØNLANDSP0STEN
NR. 64 1991
SIK’p pisortallu sulisitsisut nutaamik isumaqatigiinnerisigut ernlsussiortut qaammammut
aningaasarsiaat 1.050 kr.-nik qafTapput. (Ass.: Louise-Inger Lyberth)
Den nye overenskomst mellem SIK og de offentlige arbejdsgivere giver 1.050 kroner mere
i månedsløn til fødselshjælperskerne. (Foto: Louise-Inger Lyberth)
Angusaq pitsak
SULIAT ASSIGIISSUT assigiinngitsunik
SIK’p iluani akilersorneqarunnaamissaat kii-
sami ullussalerneqarpoq. Ukiut tulliuttut ar-
finillit ingerlanerini kikkut tamarmik ani-
ngaasarsiaat assigiileriartuaartinneqassap-
put, taamalu sumi inunngorsimaneq Inatsi-
sartuni aalajangemeqaannarani kalaallittaaq
sulisartut aningaasiviinut naleqqutilissaaq.
Pilertornerullaqqunaraluartoq arfminngor-
mat unnukkut SIK’p Namminersomerullutil-
lu Oqartussat isumaqatigiissutigalugu atsiu-
gaat ajoriniaannagassaanngilaq. Ukiut tulliut-
tut marlussuit ingerlanerinnaanni suliamik
ilinniagaqarsimasut, allaffimmiullu, aningaa-
sarsiaasa nikingassutaat affaannaajunnaas-
saarluunniit, qaffaatigisartagassaallu ikigisas-
saannginnamik malunnarluassallutik. SIK’llu
siulittaasuata Jess Berthelsenip ilaasortani
tuppallersarsinnaalerpai qaammammut 469
kr. aamma 1213 kr. akornanni aningaasarsi-
aqqortunerulissasut.
»Ajoqut« piissaaq
PROCENTIT kukkutitseriarsinnaasarput.
SIK’p isumaqatigiissutaani nutaami »taa-
maallaat« aningaasarsiat qaffaatissaat 5,9
procentiuvoq, 25 procentimut SIK’p piuma-
savigigaluanut ila nikingagaluassusia. Sulia-
milli iliniagallit amerlanerit isumaqatigiissu-
taanni qaffaat lo procentiusimalluni, Nammi-
nersornerullutik Oqartussat neqeroorutaan-
nut 3,5 procentimuttaaq nikingaqisumik.
Nutaamilli isumaqatigiissutip nammineq
tunngavippiaa annertuumik siuariameruvoq,
ersersitsillunilusooq pisariaqassanngitsoq
immikkoortuimmik SIK-partiiliomissamik.
Maanna naalakkersuisut politikikkut qular-
naallisippaat maanimiut aningaasarsisartut
tamarmik malugisinnaasaminnik aningaasa-
tigut pisassaqarnerulernissaat, sumilu inun-
ngorsimanerup asuuinnissaa. SIK’p sooruna-
mi 25 procentit pinngikkaluarpai, siulersui-
suunerilli ersersippaat naalakkersuisunik
sunniisinnaassuseqamerminnik taamalu aal-
laqqaatitut neqeroorutaagaluaq qaffatsissin-
naallugu. Kialluunniit miserratigisinnaanngi-
laa isumaqatigiissutikkut nutaakkut malun-
nartumik pisassinneqarnini siumullu aallari-
artoqartoq.
UKIOQ KINGULLEQ SIK’p qullersaqarfiani
toqqissisimannginneq - paatsiveerinnermik
taanagu - eqqarsaatigissagaanni maanna iner-
neq kusanartuuvoq ersersitsisoq naalakker-
suisut SIK’mut (SIK’llu ilaasortaanut) pissu-
serissaamerulemerannik, kiisalu SIK’p tu-
ngaaniit akuersaarnermut tunngavissaqartu-
mik suliniuteqarnissamut inuiaqatigiit eqqu-
gaanerliorsimasut akornanni, tamatumanilu
eqqueriaanerinnaat sulijumajunnaamerlu,
akornusiiginnartussaagaluit, piumajunnaar-
simagitik.
SIK’p saamma katuuffiunini inissivinniar-
tussanngorpaa, Kalaallit Nunaannilumi eq-
qissilluta aasarsiorsinnaanngussaagut; aali-
sartortagut tunisisinnaassapput, feeriamiat
aallarsinnaanngussapput kiisalu 22. juni
Dronningi pilersaarutaareersutut Narsarsu-
armut anngussinnaanngussaaq. Ajoqussuup
sumi inunngorsimanerup atorunnaarfissaa
tassa ullulerneqarpoq. Ajorpianng’.
Et godt resultat
SÅ ER DER ENDELIG sat dato på afskaffel-
sen af ulige løn for samme arbejde inden for
hele SIK-området. Over den næste seks år
indføres der ligeløn for alle, og dermed er
fødestedskriteriet ikke blot afskaffet formelt
i Landstinget, men også reelt i den grøn-
landske arbejders pengepung.
Man kunne have håbet, at det ville ske
noget hurtigere, men den overenskomst,
som SIK underskrev med hjemmestyret lør-
dag aften, er langt fra dårlig. Allerede i de
næste par år mere eller mindre halveres for-
skellene i løn mellem tilkaldte og lokale for
alle faglærte inklusiv kontorfolket, og de fak-
tiske lønstigninger bliver så store, at de vir-
kelig kan mærkes i den enkelte SIK’ers pen-
gepung. Med kontante lønstigninger fra 469
kr. til 1213 kr. om måneden er det lykkedes
SIK’s nye formand, Jess Berthelsen, at sikre
sine medlemmer en solid fremgang.
Dato på
»skamplettens«
afskaffelse
PROCENTER kan let snyde. Totalt betyder
den nye SIK-overenskomst »kun« en samlet
lønstigning på SIK-området på 5,9 procent,
og det er jo langt fra de 25 procent, SIK lagde
ud med. Men for flere store faggrupper bety-
der overenskomsten faktisk lønstigninger på
10 procent, og det er jo langt fra de 3,5 pro-
cent, som hjemmestyret lagde ud med.
Essensen af den nye overenskomst er et
vældig godt fremskridt, som i sig selv de-
menterer behovet for et særligt politisk
SIK-parti. Det nuværende landsstyre har po-
litisk sikret, at alle lokale lønmodtagere har
fået et økonomisk lift, de alle kan mærke, og
at fødestedskriteriet rent faktisk afskaffes.
SIK har ganske vist ikke fået 25 procent, men
den nye hovedbestyrelse har fået landsstyret
til at bevæge sig ganske betydeligt i forhold
til de første udspil, og ingen lokale lønmodta-
gere kan påstå, at den nye overenskomst
ikke er et markant og afgørende skridt frem-
ad.
DE SIDSTE ÅRS URO - for ikke at sige kaos
- i SIK’s ledelse taget i betragtning, så er det
et flot resultat, der givetvis kun har kunnet
opnås, fordi landsstyret vil have et godt for-
hold til SIK (og SIK’s medlemmer), og fordi
SIK på sin side har accepteret at arbejde
seriøst i et kriseramt samfund og droppe at
holde sammen på organisationen via ureali-
stiske lønkrav og en strejke, som kun ville
skabe nye modsætninger.
SIK kan nu koncentrere sig om at få sin
organisation på plads, og Grønland kan se
frem til en rolig sommer, hvor fiskerne kan
indhandle, ferierejsende kan komme afsted,
og dronningen kan lande som planlagt den
22. juni i Narsarsuaq. Og der er sat dato på,
hvornår skampletten fødestedskriteriet er
fuldstændig væk. Det er godt nok.
Sulijumajun-
naassanngillaq
SIK pisortallu sulisitsisut isumaqatigiipput
NUUK(KR) - Arfinin-
ngormat unnullaraa
SIK’mi ilaasortat pisor-
tat sulliviutaanni tama-
ni isumaqatigiissutis-
saat SIK’p pisortallu su-
lisitsisut isumaqatigiis-
sutigaat. Isumaqatigiis-
summi tassani nunaqa-
vissut tikisitallu assi-
giimmik aningaasarsia-
qalinngikkaluarput. Ni-
uernermi allaffinnilu su-
lisut aningaasarsiamik-
kut nikingassutaat 40
procentimik annikilli-
voq, suliamillu ilinniaga-
qarsimasut affaannan-
ngorluni. SIK pisortallu
sulisitsisut isumaqati-
giipput kingusinnerpaa-
mik ukiut arfinillit qaa-
ngiuppata nunaqavissut
tikisitallu assigiimmik
aningaasarsiaqalissasut.
Isumaqatigiissuteqar-
nikkut SIK’p pingasun-
ngorpamiit sulijumajun-
naarsitsinissaralua ato-
runnaarsinneqarpoq.
Aprilimi isumaqatigiinni-
arnerit aallarteqqaarmata
SIK’p ilaasortani nunaqa-
vissut 25 procentimik qaf-
faafligeqqugaluarpai. Arfi-
ninngormallu unnullaraa
isumaqatigiipput agguaqati-
giinnerani SIK’rmiut ta-
marmik seks procentimik
qaffaaffigineqassasut.
Allaffinni niuernermilu
sulisut nunaqavissut qaam-
mammut aningaasarsiaat
agguaqatigiinnerani 8,9
procentinik qaflassapput
imalt. 1.213 kronenik. Sulia-
nik ilinniagallit agguaqati-
giinnerani qaammammut
4,2 procent imaluunniit 507
kronet kiisalu sulianik ilin-
niagaqarsimanngitsut aggu-
aqatigiinneranut qaam-
mammut 5 procent ima-
luunniit 469 kronet.
Meeqqerivut, ernisussior-
tut, peqqissaasut viceværtil-
lu qaamammut agguaqati-
giinnerani 1.050 kronenik
pissarsisamerulissapput,
tassalu 8,6 procentit.
- Naammagisimaarparput
kattuffinnit allaniit amerla-
nerusunik pisassinneqar-
nerput. Soorunami peru-
sunneorusussimagaluarpu-
nga, arfininngormalli un-
nukkut tusarparput tassa
pisinnaasatuagut taakkuu-
sut, SIK’p siuhttaasua, Jess
Berthelsen, oqarpoq.
- Sulijumajunnaarnian-
nginnitsinnut pissutaavoq
aalisakknik tunisassiorneq
nunatta aningaasarsiorne-
ranut aalajangiisuiisarmat.
Sulijumajunnaassagalua-
rutta tamanna inuiaqati-
giinnut ullormut 10 million-
er kronenik naleqartussaas-
saaq. Kiisalu isumaqatigiis-
sutinik uniuisimanerusori-
gatsigu Royal Greenlandip
suliflissuaamminik matoo-
raanialemerat, naak taa-
maaliornissaq sioqqutsisu-
mik nalunaarutigereersima-
nagu, Jess Berthelsen oqar-
poq.
AG: - Sooq nunaqarvissut
tikisitallu nikinganerat
SIK’p tamatumuuna ato-
runnaarsissallugu artuip-
paa?
- Ukiut marluk tamanna
nunguteriarsinnaagaluar-
parput, taamaaliussaguttali
suliamik ilinniagallit allat
annertunerusumik pisassa-
raluinik mattutissavagut.
Tassalu isumaqatigiiginnar-
pugut ukiunik arlinilinnik
taggiiniarluta. Taamaakka-
luarli nikingassutit sinneri
ukiut marluk qaangiuppata
ajornavikkumaar nersut
oqartoqarsinnaanngilaq,
Jess Berthelsen oqarpoq.
Strejke afblæst
SIK og de offentlige arbejdsgivere blev enige
NUUK(KR) - Sent lørdag
aften blev SIK og de of-
fentlige arbejdsgivere
enige om en overens-
komst for alle offentligt
ansatte SIK’ere. Det blev
ikke til lige løn mellem
hjemmehørende og til-
kaldte i den netop ind-
gåede overenskomst. For
HK’erne blev forskellen i
lønnen minsket med 40
procent og for de faglær-
te blev forskellen halve-
ret. SIK og de offentlige
arbejdsgivere er enige
om, at der senest om seks
år skal være ligeløn mel-
lem hjemmehørende og
tilkaldte. Med overens-
komsten bliver den strej-
ke, som SIK havde vars-
let fra på onsdag, ikke til
noget.
Da forhandlingerne be-
gyndte først i april var SIKs
udspil en lønfremgang på 25
procent for de hjemmehø-
rende SIK’ere. Sent lørdag
enedes parterne om en gen-
nemsnitlig lønforhøjelse for
alle SIK’ere på seks procent.
For en hjemmehørende
HK’er stiger den månedlige
løn gennemsnitligt 8,9 pro-
cent eller 1.213 kroner. Fag-
lærtes månedsløn stiger
med 4,2 procent eller 507
kroner og de ikke-faglærte
får gennemsnitligt 5 procent
eller 469 kroner mere i løn-
ningsposen hver måned.
Barnemedhjælpere, fød-
selsmedhjælpersker, sund-
hedsmedhjælpere og vice-
værter får gennemsnitligt
1.050 kroner mere om må-
neden. Det svarer til 8,6 pro-
cent højere løn.
- Vi er tilfredse, fordi vi
har fået flere penge end an-
dre organisationer. Jeg ville
gerne have haft mere, men
lørdag aften kunne vi høre,
at det var, hvad vi kunne få,
siger Jess Berthelsen, for-
mand for SIK
- Grunden til at vi valgte
ikke at gå i strejke er, at vi er
i en situation, hvor landets
økonomi afhænger af ind-
handlingen af fisk. En strej-
ke ville have kostet samfun-
det 10 millioner kroner om
dagen. I øvrigt betragter vi
det som overenskomststri-
digt, at Royal Greenland
truede med lukning for ind-
handling af fisk, når de ikke
har sendt lockout-varsel, si-
ger Jess Berthelsen.
AG: - Hvorfor fik SIK ikke
(jernet forskellene mellem
hjemmehørende og tilkaldte
i denne omgang?
- Vi kunne godt have ud-
lignet forskellene i løbet af
to år, men så ville lønforhø-
jelsen for andre faglærte ik-
ke være blevet så høj. Derfor
valgte vi at gå med til, at det
sker om senest seks år. Men
derfor kan det da godt være,
at forskellene allerede fjer-
nes om to år, siger Jess Ber-
thelsen.