Atuagagdliutit - 10.06.1991, Blaðsíða 5

NR. 64 1991
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
5
immm&mmmmmmsimimmmimmmmmtsmimmsmmmimmsmmmmfmmitmssmfmmM
mmmmmmmmmmmmmmmsmmssmistmmmmmmm

Issuagaq kukkusaavoq
All. Finn Breinholdt Larsen, Nuuk
Ilaanni oqaaserisimasat is-
suaavigineqaraangata nu-
annaajallassanerluni nuan-
naassaannginnerluniluun-
niit n alunar tar poq. Pin-
gaartumik kukkusumik is-
suaavigineqartilluni taama
misiginartarpoq. AG-mi ma-
jip 31-ianni saqqummersu-
mi Thue Christiansenip
imatut oqarsimanerarsima-
vaanga, »kalaallit ukiuni
250-ini kitaamiunit sunnii-
vigineqarsimagaluarlutik
suli sakkortuuliorumatus-
susertik aqussinnaalersi-
manngilaat«. Taamatut
oqarsimassaguma Thuep
kissaammersimanera tupi-
gissanngilara. Kisianni taa-
matut oqanngilanga (nam-
mineq takusinnaavat).
Allaaserisaq majip 15-ian-
ni AG-miittoq ataatsimeer-
suarnermi NUNA-MED-imi
oqalugiaatigisannut tun-
ngasuuvoq (paasissutissarli
taanna ajoraluartumik AG-
mut ilanngunneqanngitso-
orsimavoq). Inuit peqqin-
nissamik suliaqartut Ka-
laallit Nunaannit tam arme-
ersut NUNA-MED-imi pe-
qataapput, Kalaallit Nu-
naannilu napparsimavinni
passunneqartartut ilarpas-
sui annersaasarnermut at-
tuumassuteqartuusarmata
tupinnanngitsumik aamma
sakkortuufiortarneq ilan-
ngullugu oqaluuserineqar-
poq.
Ukiuni makkunani pit-
saaliuisarnermut tunngasut
pissusissamisoortumik so-
qutigineqartorujussuupput,
tassungalu tunngatUlugu
aamma pissusissamisoor-
poq annersaanikkut ajoqu-
siisamerit pitsaaliorneqar-
nissaat ilanngullugu oqa-
luuserissallugu soorlumi
aamma sulilluni ajoquser-
tarneq, naartunik ajoqusiit-
saaliuineq aammalumi imi-
gassartomikkut allatigullu
ajoqusernerusinnaasunik
pitsaaliuinerit ilanngullugit
oqaluuserissagigut.
Oqartariaqarpunga oqa-
lugiaatigisara AGip sapin-
ngisaminik issuaavigilluar-
niarsimagaa. Suleqatigiin-
nulli oqalugiaaterujussuaq
oqaaserpassuunngitsut
atorlugit aviisimi allaaseri-
sanngortinniassagaanni so-
orunalimi saqqummiunne-
qartut ilarpassui piiarne-
qartariaqartarput.
Taamaattumik Thue
Christiansenip oqalugiaati-
gisimasannullu soqutigin-
nissinnaasut allat sianerfi-
gisinnaalluarpaannga (2 45
66 lokal 15) annersaaneq pil-
lugu oqalugiaatigisimasama
assilinerinik piniarfigalun-
ga-
Annersaaneq pillugu oqa-
loqatigiitsilluta tamatta
sakkortuunik misigissuse-
qalersarpugut, kisianniliu-
na sapinngisamik eqqissisi-
maniartariaqartoq. Taa-
maaliunngikkuttami ilaati-
gut suulluanngitsunik -
uanga isumaga malillugu
eqqortuunngitsunik - nas-
suiaatissarsiulissaagut.
Inuiaqatigiinnilu annersaa-
samermut tunngasut oqa-
luuserissagutsigit nassuiaa-
tissat eqqortuunngitsut
atortariaqanngilagut.
Kalaallit inuiaqatigiit
akornanni annersaasoqar-
tarnerujussua uanga nas-
suiaatissarsiorniarsimava-
ra. Thue Christiansen nu-
namiluunniit maani najuga-
qartut allat kamassaarniar-
simanngilakka. Qanoq
iliuuserisinnaasagut pillugit
isumassarsiorniaannarsi-
mavunga.
Inuppassuit ulluinnarni
inuunerat annersaanermit
nuanniitsunngortinneqar-
tarpoq. Uanga »kalaallinik
ilisimasaqarluartutut« »ka-
laallilluunniit« qanoq ilior-
tarnissaannik ilinniartitsi-
niartutut pissusilersorniar-
simanngilanga. Perorsaa-
neq tamakkuninnga paasisi-
masaqartut suliarissavaat.
Immaqaana oqaluuseri-
saq taanna immini puffaam-
mernartuusoq. Immaqa
Thue Christiansenip piuma-
nerugaluarpaa uanga inuia-
qatigiinni pissutsinik paasi-
niaasartuugama oqaluuseri-
sassat taama misigissusiler-
sornartiginngitsut sammis-
sagikka. Inuiaqatigiilliuna
pissusiinik misissuinerup
pitsaaqutigigaa, inuiaqati-
giinni ajomartorsiutit pin-
gaaruteqartut suulluunniit
sammineqarsinnaas arne-
rat. Inuiaqatigiinnilu ajor-
nartorsiutit pingaaruteqar-
tut sakkortuunik misigissu-
silersornartuugajuttarput.
Annersaasarnerup nuan-
niitsup oqaluuserisassatut
saqqummiu nneqar nera
avaanngusuutigiinnarnagu
uanga pitsaanerussasoriga-
luarpara apeqqut taanna
pillugu piviusorsiortumik
oqaloqatigiikkutta. Ajornar-
torsiummi nipangiutiinna-
rutsigut qaangernavianngi-
larput.
Om halvracisme
og andet grimt
Af Erling Petersen, Maniitsoq
Kære Kuupik Kleist. Hvis
IA ved passende lejligheder
kunne stemple kritikere
med egne definitioner af,
hvad der er racisme o.s.v., så
bliver det altså svært at
samtale. Jeg håber sandelig
ikke, at I har arvet den hen-
sovede danske venstrefløjs
uvaner med gummistempler
på anderledes tænkende.
Det vil i givet fald også få IA
til at slumre hen, og den åb-
ne og konstruktive debat, du
efterlyser, vil udeblive.
Det eneste der kan bringe
jer og Grønland videre, er en
fordomsfri dialog, og jeg for-
står ret beset ikke, at du ik-
ke kunne få øje på de aktuel-
le emner jeg bragte op. Det
var f.eks. den progressive
beskatning, opsparing osv.
Når du taler om realisti-
ske forslag, så handler det
også om at begrunde sine
postulater. Igen et eksem-
pel: Hvad vil det koste at
bygge de 600 boliger om
året, som Henriette Ras-
mussen ønskede sig, da hun
blev interviewet i radioen.
Jeg har regnet på det, og jeg
kan ikke se, at man med de
nuværende budgetter kan få
råd. Altså må hun tilføje, at
der naturligvis skal skæres
ned på andre områder. Men
hvor da? Den slap udtalel-
ser kræver en begrundelse.
Kort sagt: Hvis I vil virke
troværdige, må I fortælle
borgerne, hvad jeres forslag
koster og hvor pengene skal
hentes, Det andet duer ikke.
Jeg vil meget gerne delta-
ge i den dialog, du efterlyser,
men jeg vil på den anden si-
de bede mig fritaget for be-
skyldninger om hel- eller
halvracisme (det sidste be-
peb eksisterer i øvrigt over-
hovedet ikke). Hvis du er
med på det, kan vi godt fort-
sætte. Jeg har mange for-
slag til en opstramning af
f.eks. økonomien, og jeg er
tryg ved, at Emil Abeisen
sidder på pengekassen. Ham
kan man godt snakke med,
og han kan måske opå give
dig et svar på det med de 600
boliger.
Citatet var forkert
Af Finn Breinholt Larsen, Nuuk
Nogle gange kan det være en
tvivlsom ære at blive citeret.
Det gælder især, når man
bliver citeret forkert. Thue
Christiansen citerede mig i
AG fra 31. mqj for at have
sagt, »at grønlænderen end-
nu ikke har lært at dæmpe
sin voldelige adfærd på trods
af 250 års vestlig påvirk-
ning«. Hvis det var det, jeg
havde sagt, kan jeg godt for-
stå hans vrede. Men det var
det heller ikke (kig selv ef-
ter).
Artiklen i AG den 15. maj
var et referat fra et indlæg,
jeg holdt på NUNA-MED-
konferencen (den oplysning
var desværre smuttet i AG).
I NUNA-MED deltog der
sundhedspersonale fra hele
Grønland, og eftersom be-
handling af voldsskader
lægger beslag på meget ar-
bejdstid på de grønlandske
sygehuse, var det naturligt,
at emnet vold blev diskute-
ret.
I disse år interesserer
man sig jo meget for fore-
byggelse, og det er i den
sammenhæng lige så rele-
vant at diskutere forebyg-
gelse af voldsskader som fo-
rebyggelse af arbejdsskader
forårsaget af dårligt arbejds-
miljø, forebyggelse af foster-
skader forårsaget af alko-
holmisbrug og så videre. Det
var baggrunden for mit ind-
læg.
I øvrigt vil jeg sige, at AG
havde anstrengt sig for at gi-
ve et præcist referat af mit
foredrag. Men når man skal
sammenfattte et foredrag
holdt for en kreds af fagfolk
til en avisartikel på nogle få
hundrede ord, er der mange
detaljer, der må udelades.
Thue Christiansen og an-
dre, der måtte være nysger-
rige efter at læse mere om
emnet, er derfor velkomne
til at ringe til mig (2 45 66
lokal 15) og rekvirere nogle
af de artikler, jeg har skre-
vet om vold.
Vold er et emne, der brin-
ger følelserne i kog, når man
diskuterer det, men faktisk
er der al mulig grund til at
holde hovedet koldt. Ellers
havner man let i nogle simp-
le - og efter min bedste over-
bevisning forkerte - forkla-
ringer. Og forkerte forkla-
ringer kan ikke bruges, når
man skal forsøge at dæmpe
volden i samfundet.
Jeg har forsøgt at komme
med en forklaring på, at der
er så meget vold i det pøn-
landske samfund. Hensig-
ten med det har ikke været
at genere Thue Christian-
sen eller andre mennesker,
der bor i dette land. Ideen
var i stedet at se, om man
kunne gøre noget ved pro-
blemet.
Alt for mange menne-
skers dagligdag forpestes af
vold. Jeg har aldrig haft no-
get ønske om at optræde
som bedrevidende »pøn-
landsekspert«, der med løf-
tet pegefinger fortæller
»pønlænderen«, hvordan
han eller hun skal opføre
sig. Og hundedressur over-
laderjeg til dem, der har for-
stand på det.
Men måske er det selve
emnevalget, der virker pro-
vokerende. Måske så Thue
Christiansen hellere, at jeg
som samfundsforkser be-
skæftigede mig med nogle
mindre kontroversielle em-
ner. Men samfundsforsk-
ningens værdi ligger jo net-
op i, at den tager vigtige
samfundsproblemer op til
nærmere undersøgelse. Og
vigtige samfundsproblemer
er meget tit kontroversielle
emner.
I stedet for at føle sig
krænket over at nogen har
taget det ubehagelige emne
vold op til behandling, synes
jeg, at det var bedre, om man
gik ind i en reel diskussion
af spørgsmålet. Problemet
forsvinder ikke af at blive ti-
et ihjel.
Isiginnaartitsisartoqameq
All.: Anda Poulsen, Aasiaat
Kalaallit isiginnaartitsiner-
mik ingerlatsinerusariaqar-
put. Isiginnaartitsisartoqar-
neq sinerissami pisariaqar-
tinneqarlunilu ingerlanne-
qartariaqarpoq innuttaasu-
nut aliikkutatut sunngif-
flmmilu sammisassatut ne-
qeroorutissaqqimmat peq-
qinnartoq.
Minnerunngitsumik inuit
eqeersimaartuarnissaannut
nutaaliortuarnissaannut
isornartorsioqatigiissinnaa-
nissaannullu isiginnaartit-
sineq isiginnaartitsisarto-
qarnerlu atorluarneqarsin-
naapput.
Isiginnaartitsisartunik
ilinniarsimasunik peqalera-
luartugut pingaaruteqarpoq
taakkua kisiisa isumalluuti-
gineqartutut utaqqiinnar-
neqannginnissaat. Inuit so-
qutigisaqaqatigiit ikikkalu-
arlutik kattullutik suleqati-
giinnermikkut isiginnaar-
titsinernik isiginnaartitsi-
sartoqarnermillu pilersitsi-
sinnaasut amigaatigaagut.
Qulamanngimmammi isi-
ginnaartitsinernik naak
annertuujunngikkaluartu-
nik ingerlatsinissamut pi-
ginnaaneqartoqarlunilu pi-
lerisuttoqartartoq sinerias-
suatsinni. Kajumissaaruti-
gerusunnarpoq isiginnaar-
titsinermik soqutigisallit
aallartitsiniaanissaannik.
Isiginnaartitsineq sorpas-
suarnut atorneqarsinnaa-
voq. Aliikkutatut ingerlan-
neqartarpoq taamaalilluni-
lu aamma sunngifflmmi
sammisassatut aallutissal-
lugu peqqinnartuulluni im-
minuttaaq ineritikkiartor-
nermik ilinniartinnermillu
piumasaqarflusarmat.
Aammattaaq innuttaasut
akornanni qaammarsaaner-
mut atuagassaqqissuuvoq
oqaatigiumasanillu eqqu-
miitsuliortorpalaartumik
saqqummiiviusinnaalluni.
Isiginnaartitsisartugut
ilinniarsimasut amerlaner-
paat Tuukkami ilinniaga-
qarsimasuupput. Nunatsin-
nullu angerlarlutik isigin-
naartitsisartutut ilinniarsi-
masutut imminnut illersor-
niarlutik qanittumi peqati-
giifllliorpalupput. Neriuuti-
ginarpoq atukkamikkut pit-
sanngorsaateqarniarner-
mikkut angusaqarluaru-
TIL SALG
B-146 Diskofjord. Skriftlig henv. til
Ole Severinsen
Nyvej 19, DK-4892 Kettinge
maartut. Minnerunngitsu-
millu isiginnaagassianik pi-
viusunngortitsinermikkut
inerititsUluarumaartut.
Aaqqissugaasumilli isi-
ginnaartitsisartunik ilinni-
arsimanngikkaluarlutik
ingerlatsisunik taasassa-
qanngitsuunngilanga. Tas-
salu Nuummiut NAIP. Sisi-
miormiullu isiginnaartitsi-
sartoqatigiivi PAKKUTAT.
Peqatigiifilit taakkua
inuppalaartumik ingerlatsi-
nerat nalunngilara. Pi-
ngaartumillu PAKKUTAT
Sisimiuniittut ilisimasaqar-
figalugit qanoq aaqqissu-
gaanerannik. Taakkunani
peqatigiifflnni inuit ani-
ngaasarsiaqaatiginagu suli-
sut nersortariaqarluinnar-
put nalunnginnakku meeq-
qaniit qummut ukiui kille-
qanngitsunut ingerlatsi-
suullutillu ilaasortaqartut.
Peqatigiifflit taakkua erser-
sippaat inuiaqatigiinni ta-
mani ilaasortaasut NAIP-
mi PAKKUTAT-nilu nuna-
ni allani »ambasadør-itut«
takutitsilluartartuusut na-
lunanngilaq.

RANA PLAST