Atuagagdliutit - 24.07.1991, Síða 20

Geologerne sætter Grønland under lup
60 deltagere fra Grønlands Geologiske Undersøgelse på feltarbejde
KØBENHAVN -1 løbet af
de kommende uger rej-
ser 60 ekspeditionsdelta-
gere fra Grønlands Geo-
logiske Undersøgelse
(GGU) til forskellige øde
fjeldegne i Grønland,
hvor de indleder omfat-
tende videnskabelige un-
dersøgelser for at udfor-
ske de geologiske for-
hold og finde mineralske
råstoffer.
GGU-medarbejderne vil
søge at kortlægge forekom-
ster af olie, guld, platin og
miner alholdige bjergarter,
ligesom de vil foretage kli-
mamæssig og historisk
forskning.
-1 september, når vi er til-
bage i København, begynder
vi at analysere og tolke det
indsamlede materiale. Re-
sultaterne bliver kørt ind i
vores database, hvorfra mi-
neselskabeme så kan rekvi-
rere oplysninger, siger in-
formationsmedarbejder i
GGU, Henrik Højmark.
Flere henvendelser
Efter vedtagelsen af den nye
råstoflov for Grønland har
GGU modtaget et stigende
antal henvendelser om mi-
neraludvinding fra uden-
landske selskaber, især ca-
nadiske og britiske.
Loven trådte i kraft den 1.
juli, og den væsentligste æn-
dring i forhold til tidligere
er, at selskaber, der finder
råstoffer under deres efter-
forskning, også sikres retten
til senere indvinding. Tidli-
gere kunne selskaberne ikke
være sikre på at opnå kon-
cession på de forekomster,
de selv havde fundet.
Her leder de
Olieefterforskningen bliver
koncentreret om Disko Bug-
ten i Vestgrønland og Jame-
son Land i Østgrønland,
hvor der vil blive indsamlet
prøver for at analysere og
vurdere områdets geologi-
ske historie med henblik på
oliedannelse. I Sydvestgrøn-
land vil der blive foretaget
en seismisk undersøgelse til
søs med det nye inspektions-
skib »Thetis« som led i den
oliegeologiske kortlægning
af det vestgrønlandske sok-
kelområde.
Ved Kap Edvard Holm på
østkysten vil GGU på vegne
af Råstofforvaltningen for
Grønland føre tilsyn med
guld- og platinefterforsk-
ningen.
I Peary Land i Nordgrøn-
land forestår GGU et inter-
nationalt projekt, der har til
formål at kortlægge de tidli-
ge spor af liv på Jorden.
På indlandsisen nord for
I lulissat og på mindre glet-
chere ved Nuuk undersøges
isens afsmeltning, både med
henblik på at udnytte vand-
kraft og studere ændringer
af klimaet, siger Henrik
Højmark.
Arbejdet udføres hovedsa-
geligt fra baselejre, der etab-
leres i felten, og transport af
mandskab og udstyr vil fore-
gå med chartrede helikopte-
re og i mindre omfang med
gummibåde.
Øget interesse
Flere af projekterne støttes
af Råstofforvaltningen for
Grønland, Energiministeri-
ets forskningsprogram, Sta-
tens Naturvidenskabelige
Forskningsråd, Carlsberg-
fondet og EF.
Råstofforvaltningen for
Grønland under Energimi-
nisteriet regner med, at man
efter sommerferien, når den
nye råstoflov har »sat sig«,
vil mærke forøget interesse
fra mineselskaberne. Ansøg-
ninger om udnyttelse af olie
eller hårde mineraler i
Grønland skal behandles af
Fællesrådet for mineralske
råstoffer i Grønland.
Fællesrådet består foru-
den formanden af fem re-
præsentanter for Folketin-
get og fem fra Grønlands
Hjemmestyre. Fra Grøn-
land er Emil Abeisen, Kaj
Egede, Konrad Steenholdt,
Otto Steenholdt og Josef
Motzfeldt medlem af Fæl-
lesrådet.
Formanden bliver udpe-
get af Droning Margrethe,
og fra den 1. juli afløste
landsstyreformand Lars
Emil Johansen den man-
geårge formand Jonathan
Motzfeldt.

Nunatsinni
ujarassiortorpassuit
Kalaallit Nunaanni Ujarassiooqarfiup inuit 60-it
misissuisippai
KØBENHAVN - Kalaallit
Nunaanni Ujarassioo-
qarfiiup (GGU) misissui-
artortitassai inuit 60-it
sapaatit akunnerini tul-
liuttuni Kalaallit Nunaa-
liakaassapput, nunap
ilaani tikikkuminaanne-
rusuniittuni nunap sa-
naneqaatai aatsitassa-
nillu akoqarsinnaaneri
misissuiffigissallugit.
GGU-p sulisuisa uulia-
qarfiit, gulteqarfiit, platine-
qarfiit all an illu aatsitassa-
qarfiit nunap assiliussavaat,
saniatigullu aamma silap
pissusiinut oqaluttuarisaa-
nermullu tunngasunik mis-
is suissallutik.
- Septemberimi Køben-
havnimut uteriarutta kater-
sorsimasagut misissoqqis-
saalissavagut. Paasisagullu
qarasaasiamut toqqorterne-
qassapput aatsitassarsioqa-
tigiifflnnit atorneqartartus-
saajumaaramik, GGUp paa-
sissutissiisartua, Henrik
Højmark, oqarpoq.
Saaffinnittartut
Kalaallit Nunaanni aatsi-
tassarsiornermut inatsit
nutaaq akuersissutigineqar-
malli nunani allamiut aatsi-
tassarsioqatigiiffii, pingaar-
tumik canadamiut tuluillu
pii, aatsitassarsiorumallu-
tik saaffiginninnerusalersi-
mapput.
Inatsit ukiormanna julip
aallaqqaataani atuutilersoq
siullermiit allaanerungaat-
siartorujussuuvoq, taanna-
mi pissutaalluni aatsitassar-
sioqatigiifliit misissuisuusi-
masut kingusinnerusukkut
piiaanissaminnut akuerine-
qarsinnaasalersimapput. Si-
usinnerusukkummi aatsi-
tassarsioqatigiifliit peqar-
finnik nassaaraangamik pii-
aasussaatitaanissartik qu-
lakkeereertarsinnaasiman-
ngikkaluarpaat.
Ujaasissapput
Uuliamik ujaasinermi Ki-
taani Diskobugti Tunumilu
Jameson Land sammineqar-
nerussapput, taakkunanilu
misissugassatut katersu-
gassat nunap pissusiisa oqa-
luttuassartaanut sanilliul-
lugit uuliaqarfiusinnaane-
rat naliliifligineqassaaq.
Kitaata nunavimmiit im-
mavimmut itiseriarnerata
uuliaqarfeqarsinnaanera
paasiniaaffigiumallugu
umiarsuaq misissuut nu-
taaq »Thetis« atorlugu Ki-
taata kujasinnerusortaani
immap iluani sajuallatsitsi-
sarluni misissuisoqassaaq.
Kalaallit Nunaanni aatsi-
tassanut Oqartussaasoqar-
fik sinnerlugu GGU Kap
Edvard Holmimi Tunumiit-
tumi gulteqarfinni platine-
qarfinnilu misissuisunik
nakkutilliissaaq.
Peary Landimi Nunatta
avannaarpiarsuaniittumi
GGUp nunanit tamaneer-
sut suleqatigalugit Nunar-
suup uumasoqaleqqaarne-
ranut takussutaasinnaasu-
nik katersuiniassaaq.
Erngup nukinga iluaquti-
galugu innaallagissiorfilior-
sinnaaneq silaannaallu pis-
susiinut tunngasut paasisa-
qarfigiumallugit Ilulissat
Nuullu eqqaanni sermeqar-
fiit qanoq aattortigisarneri
misissuifligineqassapput,
Henrik Højmark oqarpoq.
Misissuisussat misissuif-
figisassamik eqqaanni tam-
maarsimaarfeqassapput
aammalu sulisussat ator-
tussaallu helikopterit ilaati-
gullu umiatsiaat gummiu-
sut atorlugit assartorneqar-
tassapput.
Soqutiginnin-
nerulerput
Suliassat ilaat Kalaallit Nu-
naanni Aatsitassanut Oqar-
tussaasoqarfimmit, Nukis-
siornermut Ministereqarfi-
up misissuinissamut suleqa-
tigiissoqarfianit, Naalagaaf-
fiup Pinngortitamik Misis-
suinissamut Siunnersuiso-
qatigiifflanit, Carlsbergip
Aningaasaateqarfianit EFi-
millu aningaasaliiffigine-
qarsimapput.
Kalaallit Nunaanni Aatsi-
tassanut Oqartussaasoqar-
fiup Nukissiomermut Mini-
stereqarfiup ataaniittup aa-
saanerani sulinngiffeqarto-
qareerpat maluginiassavaa,
aatsitassat pillugit inatsit
nutaaq aatsitassarsioqati-
giiffiit soqutiginninneruler-
nerannik kinguneqarsima-
nersoq. Kalaallit Nunaanni-
lu uuliasiorumalluni aatsi-
tassarsiorumalluniluunniit
qinnuteqaatit Kalaallit Nu-
naanni aatsitassat pillugit
ataatsimoorullugu ataatsi-
miititaliamit oqaluuserine-
qartassapput.
Ataatsimoorullugu ataat-
simiititaliaq siulittaasup sa-
niatigut ilaasortaqarpoq
Folketingimeersunik talli-
manik Kalaallit Nunaannilu
Namminersornerullutik
Oqartussaneersunik talli-
manik. Kalaallit Nunaan-
niit Emil Abeisen, kaj Ege-
de, Konrad Steenholdt, Otto
Steenholdt aamma Josef
Motzfeldt ataatsimoorullu-
gu ataatsimiititaliami ilaa-
sortaapput.
Siulittaasuusussaq Dron-
ning Margrethep tikkuar-
tarpaa, ukiorpassuarnilu si-
ulittaasuusimasoq Jonat-
han Motzfeldt ukiormanna
julip aallaqqaataani naalak-
kersuisut siultitaasuannit
Lars Emil Johansenimit
taarserneqarpoq.
Kalaallit Nunaanni Ujarassiooqarfiup nunarput misissuiffigilluarumallugu aasaq manna
inuit 60-it misissuisissavai.
Grønlands Geologiske Undersøgelse har sat Grønland under lup med 60 mand i felten denne
sommer.