Atuagagdliutit - 04.09.1991, Blaðsíða 4

4
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 101 1991
HOTELLERNE PA TOPPEN
SKURSUS
OG MØDE PAKKE
Den rigtige ramme!
Den smukkeste udsigt over havn og natur!
21 dobbeltværelser i topklasse!
Hyggelig og veludstyret restaurant!
Mødelokale med tilstødende terrasse og alt i
moderne AV-udstyr!
Fuld forplejning og enkeltværelse!
ALT INCL. Pr. døgn
min. 16 deltagere
690,-
min. 10 deltagere *
760,-
☆
Siden 1. august har Maniitsoq kunnet tilbyde et
førsteklasses hotel, hvor service og kvalitet sæt-
tes i højsædet
HOTEL MANIITSOQ A|S
Postboks 262
3912 Mani'tsoq
Grønland
Tlf. +29913035
Tlf. +29913036
Fax+29913377
Toqusut timaannik ikuallaasarfiit
Toqusut timaannik ikuallaasarfiit Kalaallit Nunaanni pisariaqartinneqarput,
Nuummi ilagiit taamatut isumaqarput
Nuummi ilagiit sinnii-
saat innuttaasunik
ataatsimiigiaqqusisi-
mapput toqusut timaan-
nik ikuallaasarfeqarnis-
saq Kalaallit Nunaanni
pisariaqartinneqarner-
soq oqaluuseritinniarlu-
gu. Nuummi innuttaasut
0,1 procentii apeqqum-
mik taassuminnga soqu-
tiginnikkamik oqallise-
qataajartorlutillu Hans
Egedep Oqaluffianukar-
simapput.
Vicebiskop Kristian
Mørch Kalaallit Nunaanni
toqusut timaannik ikuallaa-
sarfeqarsinnaaneq pillugu
oqalliseqataarusukkaluar-
luni piffissaqannginnini pis-
sutigalugu oqalliseqataajar-
torsinnaasimanngilaq.
Nuummi ilagiit sinniisaasa
toqusut timaannik Kalaallit
Nunaanni ikuallaasarfeqa-
lernissaq kissaatigaat, ta-
makkulu qanoq iliorluni eq-
qukkiartuaarneqarnissaan-
nik isummatik aggiasimasu-
nut saqqummiuppaat. Ag-
gersimasullu 13-isut tamar-
mik toqusut timaannik Ka-
laallit Nunaanni ikuallaa-
sarfeqalernissaanik isuma
tapersersorpaat.
Aggiasimasulli Nuummi
innuttaasunut sanilliullutik
taama ikitsiginerat pissuti-
galugu ilagiit sinniisaat isu-
maqarput, toqusut timaan-
nik Kalaallit Nunaanni iku-
allaasarfeqalersinnaanera
pillugu nuummiut isumaat
naammattumik paasineqar-
simanerarlugit oqartoqar-
sinnaanngitsoq.
Taamaattumillu aalaja-
ngiunneqarpoq, tamatumap
oqallisigeqqinneqamissaa
siunertaralugu kingusinne-
rusukkut ataatsimiigiaqqu-
sisoqaqqikkumaartoq.
Issoq amigaataavoq
- Oqaluuserisassaq taanna
mianernarluinnaqqissaar-
tuuvoq, Nuummi ilagiiit
sinniisaasa siulittaasuat
Gudrun Chemnitz oqarpoq.
- Nuummili innuttaasut
amerliartuinnamata oqa-
luuserisarsimavarput illo-
qarfimmi innuttaasunut
13.000-iusunut iliveqarfis-
saqarniameq ajornarkusuu-
leraluttuinnartoq. Maan-
nakkut iliveqarfiusoq alli-
lertuarparput, kingullermik
inissat 400-inik ilasimallu-
git. Maannali nunap ilaa eq-
qissitaasimasoq tikissima-
gatsigu allileeqqissinnaa-
junnaarsimavugut. Taavalu
nuummiut sinneri 12.500-
iusut sumi iliveqarfeqassap-
pat, Gudrun Chemnitz ape-
rivoq.
- Uagullu isumaqaratta,
ikuallagaagutta ilisaagutta-
luunniit upperisarput allan-
ngortinneqarnavianngitsoq,
taava aamma isumaqarput
innuttaasut qinigassinne-
qarsinnaasariaqartut. Dan-
markimi toqusunut 1892-
imili ikuallaasarfeqalersi-
mavoq, tamannalu pillugu
innuttaasut upperisaqane-
rat apeqquserneqartanngi-
Ligbrænding •
et følsomt
emne til debat
Det er nødvendigt med krematorier i
Grønland, mener menigheden i Nuuk
NUUK(LRH) - Menig-
hedsrepræsentationen i
Nuuk havde forleden
indkaldt borgerne til en
diskussion af nødvendig-
heden af krematorier i
Grønland. 0,1 procent af
Nuuks befolkning var in-
teresseret i spørgsmålet
og mødte op til diskussio-
nen i Hans Egede Kirke.
Vicebiskop Kristian
Mørch har ønsket en debat
om krematorier i Grønland,
men han havde desværre ik-
ke selv tid til at møde op til
diskutionen. Menighedsre-
præsentationen i Nuuk går
ind for indførelse af krema-
torier i Grønland og frem-
lagde for de fremmødte,
hvordan man havde tænkt
sig det skulle foregå. Og alle
13 fremmødte støttede me-
nighedsrepræsentationen i
dens ønske om at få krema-
torier til Grønland.
Men med baggrund i at
kun en forsvindende lille del
af beboerne i Nuuk var mødt
op til diskussion og oriente-
ring om krematorier, mente
menighedsrepræsentatio-
nen, at der ikke var grund-
lag nok for en konklussion
af Nuuk-borgernes mening
om hvorvidt, der skal indfø-
res krematorier eller ej i
Grønland.
Derfor besluttedes det, at
der senere igen vil blive ind-
kaldt til en ny diskussion af
emnet.
Mangel på jord
- Det er et meget følelsesla-
det emne, siger Gudrun
Chemnitz, formand for me-
nighedsrepræsentationen i
Nuuk.
- Men befolkningen i
Nuuk vokser, og vi har i me-
nighedsrepræsentationen
ofte talt om, hvor problema-
tisk det kan blive med grav-
plads til de 13.000 borgere,
der er i byen. Vi får hele ti-
den udvidet den nuværende
kirkegård, sidst med et styk-
ke jord med plads til 400
grave. Men nu kan den hel-
ler ikke udvides mere, fordi
vi så vil gå ind på et fredet
område ved universitetet.
Hvor skal så de resterende
12.500 Nuuk-borgere så be-
graves, spørger Gudrun
Chemnitz.
- Og vi mener, at det ikke
vil anfægte vores tro, om vi
bliver brændt eller begravet,
og derfor har vi den indstil-
laq.
- Tassami qangatut naala-
giarluni issumeerillunilu ili-
sisarneq allanngortinnian-
ngilarput, iliveqarfmnut ili-
sisarneq kisiat allanngortin-
niarparput, Gudrun Chem-
nitz oqarpoq.
Isumaqataapput
- Inuit ikuallagaarusullutik
saafilginnittut marluk oqa-
loqatigigakkit aatsaat uanga
toqusunik ikuallaasarfeqar-
neq pimoorullugu isumaliu-
tigilersimavara, palasi Ulrik
Møller oqarpoq, taannalu
aamma toqusut timaannik
Kalaallit Nunaanni ikual-
laasarfeqalernissamik ta-
persersuisuuvoq.
- Ikuallagaagaluaraanni
ilisaagaluaraanniluunniit
kristumiutut upperisaqar-
neq taannaajuassaaq. Al-
laammi Piitarsuaq, Peter
Freuchen ikuallagaajumal-
luni, arsanilu timmisartu-
miit siaruartertikkumallu-
git kissaateqarsimasoq tu-
s ar akku eqqarsarsimavu-
nga: »Uppersimavorlimi«.
- Uagullu Kalaallit Nu-
natsinni issumik ilisiviusin-
naasumik amigaateqamer-
put ilanngullugu eqqarsaa-
tigisariaqarparput, silaan-
naallu pissusii pissutaallu-
tik ilerrit Danmarkimisuulli
ukiut 50-it qaangiunnerisi-
gut atoqqissinnaalertanngi-
lagut. Silaannaap pissusii
pissutaallutik maani kigaat-
suinnarmik nungujartor-
tarmata, Ulrik Møller oqar-
poq.
Kommunalbestyrelsimi
ilaasortaq Aggooraq Lynge,
Atassut, aamma isumaqar-
poq innuttaasut qinigassa-
qartinneqartariaqartut.
Taannattaarlu isumaqar-
poq ikuallagaagaluaraanni
ilisaagaluaraanniluunniit
upperisamut tunngasut al-
lanngortinneqartanngitsut.
Ilagiit sinniisaanni ilaa-
sortat ilaat oqarpoq, ikualla-
gaalluni nunamut akulius-
sinnaaneq nammineq eqqis-
simanartutut isumaqarfigi-
gini.
Allat isumaqarput, toqu-
sut ikuallagaasalersuuppata
iliveqarfigut takujuminar-
nerulissagaluartut. Ullu-
mikkummi imaappoq, inuit
ilaasa ilaquttamik toqusi-
masut ilerri ukiualuit qaa-
ngiunnerisigut isumagiun-
naavittarlugit, taamalu tak-
ujuminaallisittarlugit. Ilive-
qarfinnguarli ilisiviisanngu-
artalik allagarsiivinngu ar-
tal illu takujuminarnerujus-
suussagaluarpoq, ilaat taa-
matut isumaqarput.
Inuit ilaasa ilaquttamik ilerri nakkutigiunnaartarpaat,
taakkulu takujuminaallisarput, ikuallaasarfeqartuugaanni
immaqa taamatut takujuminaallisoqartassanngikkaluar-
poq.(Ass.: Knud Josefsen)
Nogle mennesker glemmer deres familiers grave, også bli-
ver de ikke pæne at se på, måske vil gravrum med urner
være pænere at se på. (Foto: Knud Josefsen)
ling, at folk skal have valg-
muligheden. I Danmark har
krematorier eksisteret siden
1892, uden at man stiller
spørgsmålstegn ved folks
tro på kristendommen.
- Vi afskaffer jo ikke be-
gravelsen med den traditio-
nelle ceremoni med kirke-
gang og jordpåkastelse. Man
begraves blot på en anden
måde, siger Gudrun Chem-
nitz.
Alle enige
- Jeg kom i virkeligheden
først til at tænke alvorligt
over emnet, da jeg fik to kla-
re henvendelser fra folk,
som ønskede at blive kreme-
ret, siger præst Ulrik Møl-
ler, som også går ind for tan-
ken om krematorier i Grøn-
land.
- Troen på kristendom-
men er den samme, om man
bliver brændt eller begravet.
Faktisk har jeg tænkt: »Han
må være stærk i troen«, da
jeg hørte, at Peter Freuchen
blev brændt, og han ønske-
de, at hans aske blev spredt
ud over Thule-fjeldet fra en
flyver.
- Desuden må vi også tage
i betragtning, at der ikke er
meget jord at tag:e af i Grøn-
land, og vores klima gør det
vanskeligere at genbruge
vore grave efter 50 år, sådan
som man gør i Danmark. Vi
forgår jo ikke så let i vores
klima, siger Ulrik Møller.
Kommunalbestyrelses-
medlem Aggooraq Lynge,
Atassut, synes også, at folk
bør have valgmuligheden.
Han mener heller ikke, at
det ændrer på den kristne
tro, om man bliver begravet
eller brændt.
Et medlem af menigheds-
repræsentationen udtrykte,
at tanken om at blive
brændt og blandet med jord
var en tillidsvækkende tan-
ke.
Andre mente, at vore kir-
kegårde ville blive pænere,
hvis folk blev kremeret. I
dag er der mennesker, der i
løbet af nogle år glemmer
deres familiers grave, og de
bliver ikke pæne at se på.
Men et lille gravrum med
urnen i og en sten udenpå
ville give et pænere indtryk
af kirkegårdene, blev der
sagt på mødet i hans Egede
kirke i Nuuk.