Atuagagdliutit - 04.09.1991, Qupperneq 6

6
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
NR. 101 1991
Mikinermut inissaqanngilaq
»BOLØ: - Namminersortunut inissaqanngi-
laq.« Ataasinngormat AG-mi qulequttat ilaat
taamaappoq, KNI-llu direktøriata Flemming
Bolø-p apersorneqamerani allassimalluni
»namminersortunut inissaqanngilaq, arlaati-
gulli namminersorlutik inuutissarsisortu-
nut«.
Bolø-p oqaatiginiagaa tassa niuertarfeeq-
qanut nioqqutissaminnik nammineerlutik pi-
siniartartunut inissaqanngitsoq. Ingerlatsi-
vissuartut KNI-tut, Brugsenitullumi ittutut
amerlasuukkuutaartunik pisiniamermi aki-
killiliivigineqarsinnaanngillat. Toqqaannartu-
millumi oqarpoq Brugsen-ip KNI unammil-
lerluamerusinnaasariaqarsimagaluaraa.
Tassa namminersortuugaanni pisortanil-
luunniit ingerlanneqartuugaanni sapinngisa-
mik angisuujunissaq anguniartariaqarpoq.
Kalaallit Nunaanni ullumikkut namminer-
sortut tassarpiaapput mikisunik niuertarfiu-
tillit, pisortallu ingerlataat angisuunik niuer-
tarfiuteqarlutik. Bolø-p oqaatigisaa tassaavoq
niuertarfeeqqat namminersortut anneruler-
nianngikkunik pisiniaqatigiittanngikkunillu
ingerlaqqissinnaanngitsut, aammalu toq-
qaannanngikkaluamik oqarpoq, KNI anneru-
lemiarluni suliniuteqartuartariaqartoq nioq-
qutissanik assigiinngitsunik pisinermi akit
pitsaaneruleriartuinnartut pissarsiariniassa-
gunit.
BOLØ ILUMOORLUARSINNAAVOQ. Inui-
aqatigiinnili taama ikitsigisuni tamanna tak-
orluussallugu amiilaarnartuuvoq. Aallaqqaa-
taaniilli inissisimanerloreerpugut nunarsuar-
mi amerlassutsit tunngavigalugit akikilliiviu-
sartumi ikittunnguulluta inuugatta. Tassa
imaappa KNI kisiat niuertarfigissagipput?
Namminersortulluunniit kattussomermik-
kut namminersortutut KNI-mut taartaasin-
naasutut unammillertunngorsinnaappat?
Imaluunniit KNI namminersortullu suleqati-
giissinnaappat? Imaluunniit KNI ingerlatse-
qatigiiffinnut arlalinnut aggomeqassava, taa-
maalillunilu iluanaaruteqarfiujunnaarluni?
KNI-luunniit namminersortunit ingerlanne-
qalissava? Tassani apeqqutaavoq inuiaqatigiit
qanoq isikkulimmik aaqqissuukkumanerigut.
Tassani apeqqutaavoq niuertarfeqamikkut
qanoq ingerlatsilluarumanersugut, aammali
tassani apeqqutaapput suliffissaqartitsiniar-
neq, akileraarutitigut tunngavigisaq, ilinniar-
titaaneq, tamatigoortuuneq unammilleqati-
giinnerlu. Apeqqutit taakku tamarmik 100
procentimik politikkiupput, ullumikkullu po-
litikkerineqartoq erseqqilluinnarpoq: KNI
politikkikkut oqarfigineqarsimavoq niuer-
nerpalaartumik ingerlatseqqullugu, ataasiin-
navillu piumasarineqarpoq, tassalu Kalaallit
Nunaanni illoqarfiit nunaqarfiillu tamarmik
pilersorneqamerat KNI-p ingerlatiinnassa-
gaa.
KNI-P ALLIARTUINNARNERANUT nukit-
tuneruleraluttuinnameranullu assersuutis-
sarpassuaqartuaannarpoq. Aningaasatigut
ajomartorsiorfiup nalaani KNI ingerlalluar-
tuuvoq, niuertarfiillu namminersortut tunini-
aavimminnik annaasaqartarput. Ilaat matoo-
rarput, namminersorlutillu inuutissarsiute-
qartut aningaasanik annaasaqarnerinnaannik
tamanna kinguneqanngilaq. Suliffissaaleqi-
nermik, ilinniartitsivinnik matooraanermik
akileraarutitigullu isertitakinnerulemermik
tamanna aamma kinguneqarpoq.
TALLIMANNGORMAT AG-p assersuut nu-
taaq saqqummiuppaa, tassalu KNI-p qanoq
ililluni angissutsi suli anginerulersinniarlugu
iluatsitsilluni atorluarniarsimaneraa. Ukioq
ataaseq uninngasimariarluni KNI videoemi-
arnermut akuliuteqqippoq, illoqarfmnilu arfi-
neq-marlunni misileraalerluni. Assersuutik-
kut tassuuna ajomartorsiut tamarmi erser-
sinneqarpoq: KNI amerlasuukkaanik pisini-
artamermigut videot ataasiakkaat nammi-
nersortunit akikinnerusumik pissarsiarisin-
naavai, KNI-llu nammineq akigititani appar-
tissinnaavai, namminersortullu taamatut
unammillernermigut matutillugit, nammi-
nersortulluunniit akii apparsarsinnaallugit
nammineq attartortitsinermigut iluanaarute-
qarnerujumalluni.
KNI-p tuniniaanermi pisortaata Torben
Larsen-ip sapaatiummat Radioaviisikkut
AG-p paasissutissiinera ilumuunnginnerar-
paa, kisiannili una ilumoorpoq, tassalu videot
pisoqqat KNI-p nunaqarfinnut nassiuttarma-
git akeqanngingajattumillu attartortittarlugit,
illoqarfinnilu arfineq-marlunni namminersor-
tunut ingerlatsereersunut unammillertitut
videoemiarnermi ilanngulluni. KNI-li Nuum-
mi eqqumiiginaraluartumik aallartitsinani,
naak niuemerpalaartumik ingerlatsinissamik
oqartameq attatiinnarneqaraluartoq. Immaqa
Nuummi videoemiarfiit angisuut massakkor-
piaq saassunniarneqanngikkallarput. Immik-
koortulli aappaa takkutissaqqaarpoq.
KNI AAMMA IMA angitigaaq, allaat ingerlat-
seqatigiiffissuaq taanna kulturikkut nammi-
nerisaminik politikkeqalersimalluni. AG-p
14. juni saqqummiuppaa KNI-p KNR akilersi-
magaa sapaatip akunneri tamaasa Danmarki-
mi TV-2-p timersornermi aallakaatittagai nal.
akunnerini qulini aallakaatittaqqullugit, nu-
taarsiassarlu taanna Sermitsiap tallimann-
gormat saqqummiuteqqippaa.
KNI TV-mi timersomermik filminillu aal-
lakaatisisinermi aningaasalersuisuulerniaru-
narpoq, pornofilmit sakkortuallaanngitsut
ilanngullugit (Danmarkimi TV-2-kkut aalla-
kaatitat unnuap qeqqalemerani nuannarine-
qartaqisut), tassa KNI-mut Kalaallit Nunaan-
ni pitsammik takoqqusaarutaammat KNR-
TV-imi ima allassimasoqartalissappat »KNI-
p takutinniarpaa:«.
Tamaalluarsinnaavormi. Tamanna arlalip-
passuami nuannarineqarluarsinnaavoq. Kisi-
anni kulturikkut politikkeqameq eqqarsaati-
galugu eqqumiiginanngitsuunngilaq.
Namminersomerullutik Oqartussat kul-
turikkut politikkianni kalaallit oqaasiisa pin-
gaamerpaanerat pineqartillugu, tamatumalu
qulakkeerneqamissaa anguniarlugu ilinniar-
titsinermut millionerpassuit aningaasaler-
suutigineqartillugit Namminersomerullutik
Oqartussat ingerlatseqatigiiffissuata KNI-p
qallunaat TV-ani aallakaatitanik amerlaneru-
sunik eqqussuinissaq niuernerpalaamerusu-
mik ingerlatsinertut isigaa. KNR-alu aamma
niuernermik ingerlataqalaarniartoq tamatu-
mani isumaqataalluni. Isiginnaartartut nuan-
naalissapput, aningaasallu amerlanerusut
isertinneqarlutik. Tamakku tamarmik pisor-
tatigooortumik kulturikkut politikkerineqar-
tumut akerliunerat niuemerpalaartumik in-
gerlatsinermit pingaaruteqannginnerusi-
mannguatsiarput. Politikkikkut nalornisoor-
neq erseqqippoq: Politikerit KNI-p niuemer-
palaartuinnarmik ingerlanneqarnissaa aala-
jangiusimappassuk KNI alliartuinnassaaq,
taamaalillunilu KNI inuutissarsiomermi poli-
tikkeqarnermut, aningaasaqamikkut politi-
kkeqamermut pingaaruteqartumut, niuer-
tarfeqamerup iluani ilinniartitaanermut (kii-
sa praktikkerfissaaruttussanut) siunniute-
qarneruliinnarani aammali kulturikkut politi-
kkeqamermut siunniuteqameruleraluttuin-
naassaaq.
SOORUNAMI angisoorsuuneq iluaqutissar-
taqassaaq nioqqutissat assigiinngitsut akikil-
liliissutitalerlugit pisiarisassagaanni. Kisian-
nili niuertarfissuaq ima angitigilersimappat,
allaat inuiaqatigiit tamaasa qulangersimaler-
lugit, tamanna aamma eqqomeqartunut aki-
soorujussuusinnaavoq.
-sortut lsigaummo**"-—-•
s• sss SsrulSs H-SSss SgSsfe
2S2S SgÉSSs -----------------
i,.
XwunwiattøMjJJ* ta taaoeqa^'PP^ ***•*' Kiogearaxwi«'
SS
w**-' 00
raia, .........o
»,ut raj«at«w°sJ,jV*rA?">
« betaler for TV ^programmer
i 1 oktober kan TV-seere i ^SJKfSSS

faxrre aonooc-er i
og tes« f*r» eorÆoeer i - -
dien rfter deo^ el^le, ,.x
iver Kleaaoaog
* ' Vi har Bvitc-!. VO)
5*?orSr=5‘
TStSSSfiSg
t&izisafåzz
ÆSK« S-Ærø-aJ
fortal* *--1-i.-- ,.;
BNt-p aiu‘l
Xy-imui cqatpofi

(.i ;T.r... 'Jf i
Ikke plads til de små
»BOLØ: - Der er ikke plads til de private.«
Sådan lød en af overskrifterne i AG i man-
dags, og nede i interviewet med KNI’s direk-
tør, Flemming Bolø, stod der, at »der er ikke
plads til de private, men privat næringsliv
under en eller anden form«.
Boløs pointe var, at der ikke er plads til
små butikker, der selv skal købe ind. De kan
ikke få de mængderabatter, som store kon-
cerner som KNI - eller for den sags skyld
private koncerner som Brugsen - kan få. Og
han sagde direkte, at han mener, at Brugsen
burde havde kunnet konkurrere med KNI.
Det gælder altså om at være stor - uanset
om man er privat eller offentlig. Man dør,
hvis man er lille - uanset om man er privat
eller offentlig.
I dagens Grønland er det netop de private,
der er små, og det offentlige, der er stor på
butiksmarkedet. Boløs konklusion er altså,
at hvis ikke de små, private butikker bliver
store, private indkøbskæder, så dør de, og
indirekte siger han samtidig, at KNI er nødt
til hele tiden at forsøge at blive større og
større, hvis man skal sikre sig bedre og bedre
indkøbspriser på de forskellige varer.
BOLØ HAR GIVETVIS ret. Men perspekti-
vet er uhyggeligt for et befolkningsmæssigt
lille samfund som vores. Vi er på forhånd
dårligt stillet, fordi vi er få mennesker i en
verden, der er styret af mængderabat. Bety-
der det, at vi kun skal have KNI? Eller kan de
private rotte sig sammen og blive et privat-
ejet alternativ til KNI? Eller kan KNI og de
private arbejde sammen? Eller skal KNI
splittes op i flere selskaber, så der ikke er
fordel ved »gynger og karruseller«. Eller skal
KNI privatiseres?
Det er et spørgsmål om, hvordan vi vil
have samfundet indrettet. Det et spørgsmål
om butiksmæssig effektivitet, men det er
også et spørgsmål om beskæftigelse, skatte-
grundlag, uddannelse, alsidighed og konkur-
rence. Altsammen 100 procent politiske
spørgsmål, og i dag er politikken helt klar:
KNI har fået politisk besked om at være for-
retningsmæssig, og der er kun en eneste
betingelse, nemlig at KNI skal opretholde
forsyningen af alle byer og bygder i Grønland.
AT KNI BLIVER større og større, stærkere
og stærkere er der hele tiden nye eksempler
på. KNI klarer sig godt gennem krisen, og de
private butikker mister markedsandele.
Nogle af dem lukker, og det betyder ikke blot
at nogle næringsdrivende mister penge. Det
betyder også arbejdsløshed, nedlæggelse af
uddannelsespladser og forringede skatteind-
tægter.
I FREDAGS bragte AG et nyt eksempel på,
hvordan KNI med fordel kan udnytte at være
stor til at blive endnu større. Efter et års
pause går KNI igen ind på videomarkedet og
laver nu forsøg i syv forskellige byer. Eksem-
plet viser hele problemstillingen i en nødde-
skal: Ved at købe stort ind kan KNI få den
enkelte videofilm billigere end de private, og
KNI kan så vælge at sætte priserne ned og
konkurrere de private af banen eller holde de
privates priser og tjene mere pr. udlejning.
KNI’s marketingchef Torben Larsen fik
søndag Radioavisen til at dementere AG’s
oplysninger, men det står fast, at KNI sender
gamle videofilm til dumpingpriser ud i byg-
derne og går ind på videomarkedet i syv byer
i konkurrence med de eksisterende private.
Mærkeligt nok går KNI ikke ind i Nuuk,
selvom man hele tiden henholder sig til at
skulle være forretningsmæssig. Måske vil
man ikke her og nu have slagsmålet med
Nuuks store videobutikker. Det er nok an-
den halvleg.
KNI ER OGSÅ så stor, at koncernen nu dri-
ver sig egen kulturpolitik. Den 14. juni of-
fentliggjorde AG, at KNI har betalt KNR for
at importere 10 timers TV hver uge fra TV-2
i Danmark, og i fredags gentog Sermitsiaq
nyheden.
KNI bliver angiveligt sponsor for sport og
film inclusiv blød porno (utrolig populært i
TV-2 ved midnat i Danmark), fordi det er god
markedsføring for KNI i Grønland, at der på
KNR-TV kommer til at stå »KNI præsente-
rer:«.
Det er det måske også. Det vil givetvis
være populært mange steder. Men kulturpo-
litisk er det mere end pudsigt.
Mens hjemmestyrets officielle kulturpoli-
tik ubetinget handler om, at grønlandsk er
hovedsproget, og mens der investeres man-
ge millioner i at sikre dette via undervis-
ningssystemet, så finder hjemmestyrets sto-
re KNI-koncem, at det er mere forretnings-
mæssigt blot at financiere øget import af
dansk TV. Og KNR, der nu også skal lave lidt
forretning, er enig. Seerne bliver glade, og
der kommer penge i kassen.
At det alt andet end harmonerer med den
officielle kulturpolitik er tilsyneladende min-
dre væsentligt end at det er forretningsmæs-
sigt. Det politiske dilemma er tydeligt: Hvis
politikere fastholder, at KNI skal udvikle sig
udelukkende forretningsmæssigt, så bliver
KNI større og større, og så bliver det KNI,
der mere og mere dominerer ikke blot er-
hvervspolitiken og dermed en vigtig del af
den økonomiske politik, uddannelsespolitik-
ken på butiksområdet (der vil ikke være an-
dre steder at gå i praktik) og så kulturpolitik-
ken.
DER ER GIVETVIS fordele ved at være stor,
hvis man skal have mængderabat på diverse
varer. Men det har også en pris, når een
butikskæde bliver så stor, at den kan domi-
nere hele samfundet.